Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

ADHD

ADHD er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Den kan også vise sig som impulsiv adfærd, mens andre mest sidder stille og dagdrømmer.

ADHD, ikon
Nogle kalder det en superkraft, at man kan hyperfokusere og bedrive meget på kort tid. Men det virker jo kun, hvis ens hjerne kan finde det rigtige at fokusere på. Det er sjældent tilfældet for mig.
Kelly Young, der blev diagnosticeret med ADHD som 30-årig

Indhold

Om sygdommen  

Hvad er ADHD?

Personer med ADHD har en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed, motoriske aktivitet og impulsivitet. Det betyder, at de har svært ved at koncentrere sig og holde opmærksomheden, og de udsætter ofte opgaver. Mange er desuden hyperaktive og impulsive.

Vanskelighederne er i en grad, så det er en væsentlig belastning for trivslen og for evnen til at fungere i forskellige sammenhænge.

ADHD står for Attention  Deficit  Hyperactivity  Disorder. På dansk hedder diagnosen ´Hyperkinetisk forstyrrelse´. ADD står for Attention Deficit Disorder.  

Både børn, unge og voksne kan have ADHD. Forstyrrelsen er man formentlig født med, og den kommer ofte til udtryk i løbet af barndommen.

Hos cirka halvdelen fortsætter den ind i voksenlivet1. Og en del får først konstateret forstyrrelsen som voksne. Har man ADHD, kan det være svært at gå i skole eller have et arbejde, og det kan være svært at indgå i sociale relationer.  

Drenge med ADHD er oftere mere hyperaktive end piger. De er urolige og er tit i gang med flere ting på én gang og ofte i et højt tempo. Og de fjoller måske rundt og hører ikke rigtig efter og kommer tit til at forstyrre.

Piger med ADHD er ofte, men ikke altid, mere stille. De er så ikke hyperaktive men uopmærksomme.  De har svært ved at koncentrere sig og vil tit sidde og dagdrømme. Den form for ADHD kaldes også ’den stille ADHD´ eller ADD eller ADHD-uopmærksomstype. 

Vanskeligheder med opmærksomhed og impulsivitet er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har ADHD. Men det er vigtigt at søge læge, hvis du – eller dit barn – har symptomer på ADHD, som står på i længere tid.

Kelly Young (tv) og Mette Cornelius (th), brugt i temaet "Kvinder og ADHD"

ADHD er typisk noget, man forbinder med hyperaktive mænd og vilde drenge. Men kvinder kan også have ADHD. Her kan du møde tv-værten Mette Cornelius og en række andre kvinder, der fortæller om livet med ADHD. Og du kan møde en ekspert, der fortæller...

Tilbage til oversigten 

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved ADHD? 

Symptomerne på ADHD kan inddeles i tre grupper:   

Uopmærksomhed 

Når man har ADHD, er opmærksomheden forstyrret. Det betyder, at det kan være svært at holde styr på hverdagens gøremål og lave helt almindelige hverdagsting.

For at opfylde kriterierne på en opmærksomhedsforstyrrelse, skal man have mindst seks af nedenstående punkter: 

  • Laver skødesløse fejl
  • Kan ikke fastholde opmærksomheden
  • Hører tilsyneladende ikke, hvad der bliver sagt
  • Følger ikke instrukser og gør ikke opgaver færdige
  • Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter
  • Undgår opgaver som kræver opmærksomhed
  • Mister ting 
  • Lader sig let distrahere af ydre stimuli
  • Er glemsom i forbindelse med dagligdagsaktiviteter.

Hyperaktivitet 

For at være hyperaktiv, skal man opfylde mindst tre af nedenstående punkter: 

  • Uro i hænder eller fødder og sidder uroligt
  • Forlader sin plads
  • Løber, klatrer eller farer omkring på en utilpasset måde
  • Har svært ved at være stille
  • Stor motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre.

Impulsivitet 

For at opfylde symptomet impulsivitet, skal man have mindst et af nedenstående punkter: 

  • Svarer før spørgsmålet er afsluttet
  • Kan ikke vente på det bliver hans/hendes tur
  • Afbryder eller trænger sig på
  • Snakker for meget uden situationsfornemmelse.

    Symptomerne bliver som regel konstateret inden for de første fem leveår. Som udgangspunkt skal symptomerne have været til stede før 7-årsalderen og have varet i mindst seks måneder. Og man skal have vanskeligheder i flere situationer fx både derhjemme, i skolen og i fritidsinstitutionen.  

    Symptomerne findes i alle sværhedsgrader fra let til moderat og svær. De kan variere meget fra person til person, og de kan ændre sig i løbet af opvæksten og i bestemte sammenhænge. Symptomerne er som regel mest tydelige i situationer, som er ukendte, og hvor der ikke er struktur. Og de er mindre tydelige i situationer, som er velkendte og mere strukturerede.  

    Hos nogle bliver man først opmærksom på symptomerne, når de er voksne. Men for at stille diagnosen, skal symptomerne have været til stede allerede i barndommen.

      Tilbage til oversigten 

      Varianter

      Hvad er forskellen på de forskellige former for ADHD? 

      Der skelnes mellem tre former for ADHD alt efter hvilke kernesymptomer, der dominerer: 

      1. Den kombinerede type med både opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet 
      2. Den overvejende uopmærksomme type også kaldet ADD. Her er hyperaktiviteten fraværende eller ikke så synlig. ADD bliver også kaldt for ´den stille ADHD´. 
      3. Den overvejende hyperaktive eller den overvejende impulsive type  

      Cirka 85 procent af de voksne, som har ADHD, har den kombinerede type. Cirka 10 procent har ADD, og cirka 5 procent har den primært hyperaktive eller primært impulsive type2. Symptomerne kan ændre sig over tid, og for mange bliver hyperaktiviteten mindre fremtrædende med alderen. 

      Tilbage til oversigten 

      Udvikling

      Hvordan udvikler forstyrrelsen sig? 

      ADHD viser sig ofte i 5-6 års alderen. Men nogle får først konstateret lidelsen som voksne. Symptomerne på ADHD bliver som regel mildere med alderen.  

      Cirka halvdelen af de børn, som har en ADHD-diagnose, opfylder ikke længere kriterierne for ADHD som voksne3. Men mange har alligevel mange symptomer og gener. Hyperaktiviteten bliver ofte mindre udtalt, men den erstattes tit af en indre uro og rastløshed. Mange har desuden stadig koncentrationsbesvær og svært ved at holde fokus. 

      Nogle lærer måder at kompensere på, så de kan fungere inden for normale rammer. Men vanskelighederne kommer ofte frem i forbindelse med større ændringer i hverdagen, hvor der bliver stillet nye krav. Fx i forbindelse med start på ny uddannelse, jobskifte eller flytning. 

      En del mennesker med ADHD får ikke stillet diagnosen i barndommen men først som voksne, fordi de først kommer til udredning der, eller fordi forstyrrelsen er blevet overset. Flere end 85 procent med ADHD har nemlig mindst én anden psykisk lidelse samtidig, og derfor kan symptomerne på ADHD blive overset4

      Få mere viden om ADHD på vores Grundkursus om psykisk sygdom.

      Tilbage til oversigten 

      Livet med

      Hvordan er livet med ADHD? 

      Når man har ADHD, flyver tankerne rundt, uden man får tænkt en tanke til ende, og uden man kan holde fokus. Og man bliver nemt forstyrret og afledt af larm, uro eller noget, man ser, og så kommer man let til at gøre noget andet, end man egentlig skal.

      Man kan blive urolig og begynde at larme eller snakke eller rejse sig op. Eller begynde at kigge ud ad vinduet og glemme, hvad der er blevet sagt, og måske blive opfattet som sløv og uengageret.  

      Det kan virke generende og måske ligefrem provokerende på andre og føre til skæld ud eller konflikter. Især hvis andre tror, at man opfører sig sådan med vilje. Samtidig har nogle med ADHD svært ved at læse andre, og derfor kan det komme som en overraskelse, at andre er irriterede. Og har man svært ved at læse andre, kan det også betyde, at man har svært ved at se tingene fra andres perspektiv.  

      Mange med ADHD har det svært i større sociale sammenhænge. Det viser sig blandt andet ved, at man kan have svært ved at holde koncentrationen og følge med i samtaler. Og det viser sig ved, at man har svært ved at være opmærksom på andres reaktioner og behov. For når man har ADHD, har man tit svært ved at være opmærksom på det, man selv gør, samtidig med at man er opmærksom på andres reaktioner.

      Det kan betyde, at kammeraterne bliver træt af én. Måske fordi man snakker for meget eller mangler situationsfornemmelse. Til gengæld er man tit god under fire øjne, hvor der ikke er andre stimuli, end den man sidder og taler med. 

      Har man ADHD, har man som regel også svært ved at dæmpe impulser. Derfor kommer man nemt til at handle, inden man når at tænke sig om og sige eller gøre noget uovervejet, som man efterfølgende fortryder. Og man svinger meget følelsesmæssigt, og er måske ligefrem ustabil, og bliver let vred.

      Det kan føre til mange konflikter og skænderier, men det kan også føre til farlige situationer, hvor man uovervejet tager store chancer. For unge, som har ADHD, kan det fx give sig udslag i, at man kører alt for hurtigt, eksperimenterer med rusmidler eller ryger ud i kriminalitet.   

      Nogle personer med ADHD er blevet irettesat og skældt meget ud gennem hele deres barndom og ungdom eller er blevet drillet og mobbet. Mange føler sig forkerte og mislykkede, og det kan forværre problemerne og føre til fx angst eller en adfærdsforstyrrelse. Og det er ikke ualmindeligt, at personer med ADHD har indlæringsvanskeligheder, som kan give dem faglige problemer i skolen.

      Koncentrationsproblemerne gør, at det kan være svært at lære noget nyt og skabe overblik. Og det kan føre til et dårligt skoleforløb og lavt selvværd.  

      ADHD kan ændre sig med alderen. Mange voksne oplever, at hyperaktiviteten bliver mindre, men for nogle varer den hele livet. Ofte erstattes hyperaktiviteten imidlertid af en indre uro og rastløshed. Og forstyrrelsen i uopmærksomheden varer ved.

      Mange voksne med ADHD har problemer med at komme til tiden og overholde aftaler og planlægge og færdiggøre større opgaver på et studie eller arbejde. Og statistikken viser da også, at voksne med ADHD har kortere uddannelser, lavere indkomst, kortere ansættelser og hyppigere jobskift end andre. Samtidig har man en større risiko for at komme ud i kriminalitet. Forskning viser, at en ud af fire indsatte i fængsler har ADHD5

      Men med den rette støtte og behandling kan langt de fleste mennesker med ADHD fungere i dagligdagen, og de fleste kan komme til at trives både socialt og fagligt. I privatlivet sammen med deres børn og familie og på arbejdsmarkedet.

      Kelly sidder på en bænkeryg med graffiti

      Kelly Young er 30 år og har først fået diagnosen ADHD for få måneder siden. Det var en lettelse at få svar på mange spørgsmål, men hvordan finder man fodfæste og stabilitet, når man har været vant til at leve sit liv som en endeløs jagt efter dopamin?

      Tilbage til oversigten 

      Behandling

      Hvilken behandling findes der for ADHD? 

      Mange børn med ADHD får andre problemer som følge af lidelsen. Det kan fx være en adfærdsforstyrrelse eller angst. Problemerne opstår ofte, fordi barnet ikke møder forståelse i sine omgivelser og er under stort pres og måske ikke har fået en diagnose endnu6.  

      En tidlig diagnose og hjælp kan være med til at give den forståelse, barnet har brug for og forhindre, at problemerne udvikler sig endnu mere. Uden den rigtige støtte risikerer man nemlig at komme ind i negative mønstre med sine omgivelser eller måske få problemer med angst og depression. Jo tidligere man kommer i behandling, jo bedre mulighed er der for at forebygge andre psykiske lidelser.  

      Hvilken behandling man får, afhænger af hvor hårdt, man er ramt, og om man er barn eller voksen. Og den afhænger af, om man har andre psykiske lidelser. Hos voksne personer med ADHD er medicin ofte centralt i behandlingen. Det er det ikke hos børn. Der er psykoterapi førstevalg i behandlingen. Og er barnet lille, er terapien primært rettet mod forældrene.  

      Behandlingen kan omfatte: 

      Psykoedukation - lær ADHD'en at kende 

      En vigtig del af behandlingen er, at man lærer, hvad det vil sige at have ADHD. At man lærer sin sygdom at kende for at blive bedre til at håndtere den, bliver også kaldt for psykoedukation. Psykoedukation kan enten være et særskilt forløb eller en del af et terapiforløb. I psykoedukationen kan man også lære om de følgesygdomme, man har, og hvordan man kan håndtere dem. Er barnet lille, er psykoedukationen rettet mod forældrene.   

      Psykoterapi 

      Psykoterapien er ofte i form af såkaldt kognitiv adfærdsterapi. I terapien vil fokus være på de udfordringer, der er forbundet med ADHD og eventuelle andre psykiske lidelser som følge af ADHD. I terapien lærer man at forstå sygdommen, så man bedre kan håndtere den, og man lærer andre måder at reagere på. 

      Medicinsk behandling

      Har man ADHD i svær grad, er det ofte nødvendigt at supplere med medicin. Medicinen har en god effekt på kernesymptomerne og hjælper med at holde fokus og opmærksomhed rettet mod én ting ad gangen. Og medicin kan være en forudsætning for at få noget ud af terapien. Medicinsk behandling bør dog ikke stå alene.

      Det kan også være nødvendigt at give medicin mod følgesygdomme som fx angst og depression. 

      Sociale støttemuligheder

      Det kan være hensigtsmæssigt med forskellige pædagogiske og sociale indsatser – især i forhold til børn. Det kan fx være hjælp i hjemmet eller støttepersoner i daginstitution, skole eller fritidshjem. Og som ung eller voksen kan man have brug for støtte til at komme i gang med en uddannelse eller til at komme ind på arbejdsmarkedet.

      Tilbage til oversigten 

      Gode råd til dig

      Det kan du selv gøre

      Har man ADHD, er symptomerne som regel mest tydelige i situationer, som er ukendte, og hvor der ikke er struktur. Og de kan blive værre i perioder, hvor man er belastet.

      Gode råd til dig med ADHD:

      • Lær din ADHD at kende. 
      • Følg din behandling og tag din medicin.  
      • Planlæg din dag og brug gerne en papirkalender, hvor du nemt kan overskue planen for din dag.
      • Pas på dig selv. Spis sundt, undgå alkohol i større mængder, dyrk motion og få rigelig med søvn.
      • Føler du dig belastet, så find ud af hvad der belaster dig og få hjælp til at takle det. 
      • Vær åben om hvordan du har det. 

      Gratis webinar

      Oplev en samtale mellem Psykiatrifondens psykolog Kasia Kalinowska og danser og skuespiller Silas Holst. Bliv klogere på diagnosen, og hør Silas Holst fortælle om sit liv med ADHD, og hvilken betydning diagnosen har haft for hans liv.

      Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoleverandør.
      Chat med os

      Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.

      Tilbage til oversigten 

      Til pårørende

      Det kan du gøre som pårørende 

      Det kan være udfordrende og opslidende at være på pårørende til en person med ADHD. Både som forælder og som pårørende til en voksen person med ADHD. Derfor er det vigtigt, at du passer på sig selv og holder fast i dine egne interesser og aktiviteter. Og det kan være gavnligt at tale med andre i samme situation. Både børn, unge og voksne med ADHD kan også have gavn af hjælp fra pårørende til at strukturere hverdagen.  

      Gode råd til dig, der er pårørende

      • Sæt dig ind i sygdommen og få viden om symptomerne og behandlingen.
      • Hjælp med at skabe struktur og igangsætte konkrete opgaver i dagligdagen. 
      • Pas på dig selv og sørg for også at tilgodese dine egne behov. 
      • Tal med andre, som er i samme situation. 

      Gode råd til dig, der er forælder til et barn med ADHD

      • Sæt dig ind i sygdommen og hav realistiske forventninger både til dig selv og dit barn. 
      • Skab struktur og regelmæssighed så dit barn får en fast ramme, som det kan bevæge sig mere sikkert indenfor. Spis fx på samme tid og hav faste sovetider og lav klare aftaler og regler og giv tydelige instruktioner. Henvend dig direkte til barnet, når du skal give en besked og sørg for at have øjenkontakt. 
      • Fokusér på det vigtigste og reagér ikke på alt. Find ud af hvilken adfærd, du under ingen omstændigheder vil se igennem fingre med og lad de andre ting være. 
      • Prøv at være tålmodig og rolig, når du er sammen med dit barn, selvom han eller hun er ude af kontrol. Hvis du er rolig, er der større chance for, at barnet også bliver det. 
      • Giv mere positiv end negativ opmærksomhed hver dag. og husk at opmuntre og rose dit barn for det, som han eller hun er god til eller gør godt.  
      Mænd, skov, træer, går, holder om skulder

      Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.

      Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop 

      Tilbage til oversigten 

      Udbredelse

      Hvor mange har ADHD? 

      I Danmark har 4,5 procent af børn og unge mellem 10 og 24 år en ADHD-diagnose7. Der er langt flere drenge end piger, som har diagnosen. Flere studier peger dog på, at ADHD hos særligt piger er underdiagnosticeret, og at den reelle forekomst derfor er højere8

      Blandt voksne viser internationale befolkningsundersøgelser, at 3 - 4 procent har ADHD9. De sidste ti år er antallet af børn og unge under 18 år med diagnosen ADHD mere end tredoblet i Danmark10

      Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop

       Tilbage til oversigten 

      Årsager

      Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved ADHD?  

      ADHD er en neuropsykiatrisk forstyrrelse. Det vil sige, at hjernen har udviklet sig anderledes end hos andre, og at der er en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer vores opmærksomhed, motoriske aktivitet og impulsivitet.  

      I forhold til ADHD kan sygdommen skyldes:

      • Arv. Hjernens udvikling er i høj grad biologisk bestemt, og ADHD er en arvelig sygdom. Det betyder ikke, at ens barn får ADHD, hvis man selv har det, eller hvis der er ADHD i familien, men risikoen er større.   
      • Uheldige påvirkninger under graviditeten som alkohol, rygning og infektioner. 
      • For tidlig fødsel eller lav fødselsvægt. 
      • Hjerneskade eller slagtilfælde i de første leveår11. 
      • Udsættelse for bly i fostertilstanden eller som nyfødt12. 

      Tilbage til oversigten 

      Flere diagnoser samtidig

      Hvilke sygdomme kan optræde sammen med ADHD? 

      Hos voksne er angst, depression, misbrug og personlighedsforstyrrelser de sygdomme som oftest ses sammen med ADHD. Undersøgelser tyder også på, at bipolar lidelse ses hyppigere hos voksne med ADHD end hos andre voksne, og også autisme og i mindre grad skizofreni ses sammen med ADHD13

      Mange børn og unge med ADHD udvikler også anden psykisk lidelse i løbet af opvæksten. Over 85 procent med ADHD har mindst én anden diagnose samtidig. Og 60 procent har mindst to. Den hyppigste tillægsdiagnose er adfærdsforstyrrelse, der viser sig ved grænseoverskridende adfærd, problemer med kammerater, vanskeligheder med opdragelsen og uheldig socialisering14.

      Mange børn har også indlæringsvanskeligheder, angst og motoriske vanskeligheder, og nogle unge udvikler et misbrug. Det er typisk drenge, der får adfærdsforstyrrelser og misbrug, mens det er mere almindeligt, at piger får angstlidelser og depression15.  

      Af og til bliver personlighedsforstyrrelsen borderline forvekslet med ADHD. Men der er tale om to grundlæggende forskellige forstyrrelser. ADHD er en neuropsykiatrisk forstyrrelse, det vil sige en forstyrrelse, der opstår som følge af en fejludvikling eller umodenhed i hjernen. Borderline er derimod en emotionel forstyrrelse i personligheden, det vil sige en forstyrrelse, der har baggrund i vanskeligheder ved at håndtere og regulere især smertefulde og angstfyldte følelser. Impulsiviteten er også meget forskelligartet ved de to forstyrrelser.

      Ved ADHD’en er impulsiviteten usammenhængende og formålsløs, mens den ved borderline er forbundet med at ‘overdøve’ svære følelser ved hjælp af selvdestruktive impulshandlinger. Desuden er personer med ADHD som regel ikke angste for at være alene eller for at blive forladt, som det er tilfældet for personer med borderline. 

      Desuden er det ikke ualmindeligt med søvnforstyrrelser og selvskade hos personer med ADHD. Og der er studier, som viser en sammenhæng mellem ADHD og øget dødelighed. Den øgede dødelighed skyldes især selvmord eller risikoadfærd, idet mennesker med ADHD oftere er involveret i ulykker og trafikuheld sammenlignet med mennesker, der ikke lider af ADHD16

      Tilbage til oversigten 

      Kilder

      Kilder

      1. Caye, A., Spadini, A. V., Karam, R. G., Grevet, E. H., Rovaris, D. L., Bau, C. H. D., Rohde, L. A., Kieling, C. 2016. Predictors of persistence of ADHD into adulthood: A systematic review of the literature and meta-analysis. European Child & Adolescent Psychiatry 25(11): 1151-1159

      2. Psykiatrien i Region Midtjylland www.psykiatrien.rm.dk

      3. Caye, A., Spadini, A. V., Karam, R. G., Grevet, E. H., Rovaris, D. L., Bau, C. H. D., Rohde, L. A., Kieling, C. 2016. Predictors of persistence of ADHD into adulthood: A systematic review of the literature and meta-analysis. European Child & Adolescent Psychiatry 25(11): 1151-1159

      4. Psykiatrifonden, Jes Gerlach et al. 2007. ADHD – opmærksomhedssygdommen hos børn og voksne, Psykiatrifondens Forlag

      5. Mors, O og Nordentoft, M og Hagemann, 2017. Klinisk Psykiatri, Munksgaard

      6. Psykiatrifonden, Gerlach, J. et al. 2007. ADHD – opmærksomhedssygdommen hos børn og voksne, Psykiatrifondens Forlag

      7. Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M. 2020. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse, 1-359

      8. Sayal, K., Prasad, V., Daley, D., Tamsin, F., Coghill, D. 2018. ADHD in children and young people: Prevalence, Care Pathways & Service Provision. The Lancet Psychiatry, 5(2):175–186.

      9. Sundhedsstyrelsen. 2016. Udredning og behandling af ADHD hos voksne – Faglig visitationsretningslinje

      10. Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M. 2020. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse, 1-359

      11. Livingstone, L. T., Coventry, W. L., Corley, R. P., Willcutt, E. G., Samuelsson, S., Olson, R. K., Byrne, B. 2016. Does the Environment Have an Enduring Effect on ADHD? A Longitudinal Study of Monozygotic Twin Differences in Children. Journal of Abnormal Child Psychology, 44(8): 1487-1501

      12. Thapar, A., Cooper, M., Eyre, O., Langley, K. 2013. Practitioner Review – What have we learnt about the causes of ADHD? Journal of Child Psychology and Psychiatry: 54(1): 3–16

      13. Mors, O og Nordentoft, M og Hagemann, 2017. Klinisk Psykiatri, Munksgaard

      14. Psykiatrifonden, Jes Gerlach et al. 2007. ADHD – opmærksomhedssygdommen hos børn og voksne, Psykiatrifondens Forlag

      15. Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M. 2020. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse, 1-359

      16. Dalsgaard S et al., 2015, Barbaresi WJ et al., 2013


      Psykiatridage

      Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...

      Tilbage til oversigten