OCD

---

Indhold

• Hvad er OCD?
• Hvilke symptomer er der ved OCD?
• Findes der forskellige typer OCD?
• Hvordan udvikler sygdommen sig?
• Hvordan er livet med OCD?
• Hvilken behandling findes der for OCD?
• Det kan du selv gøre
• Det kan du gøre som pårørende
• Hvor mange har OCD?
• Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved OCD?
• Hvilke sygdomme kan optræde sammen med OCD?
• Kilder

Om sygdommen

Hvad er OCD?

Ritualer, tvangstanker og tvangshandlinger er noget, de fleste har prøvet. Men for nogle tager den type tanker og adfærd overhånd og kommer helt ud af kontrol og udvikler sig til en sygdom. Den sygdom hedder OCD.

OCD er en angstlidelse, hvor tvangstanker og tvangshandlinger fylder så meget, at det bliver et problem. OCD er en forkortelse for obsessive-compulsive disorder. På dansk bliver den kaldt obsessiv-kompulsiv tilstand eller bare OCD. 

Tvangstankerne er uønskede tanker, der trænger sig på, og som opleves umulige at slippe af med. Og tvangshandlinger er handlinger, som man føler sig tvunget til at udføre igen og igen. Ofte af frygt for at der ellers vil ske noget katastrofalt, fx at ens mor bliver syg, hvis man ikke hænger tøjet i klædeskabet i en helt bestemt orden. Eller måske er man nødt til at tælle til 100, før man tager bussen, så den ikke kører galt. Det kan også være, at man gentagende gange tjekker, at døren er låst, før man går ud, eller at vinduerne er lukkede, og komfuret er slukket.

Når man har OCD, ved man godt, at handlingerne er overdrevne og ikke giver mening. Men når man udfører tvangshandlingerne, giver det en midlertidig følelse af lettelse og ro, som er meget svær at modstå. For at få en OCD-diagnose skal tvangssymptomerne medføre lidelse eller i væsentlig grad påvirke personens sociale funktion.

Begynder dine symptomer at forhindre dig i at gøre ting, du gerne vil eller plejer at gøre, skal du tale med din læge.

Tilbage til oversigten

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved OCD?

De fleste med OCD ved godt, at deres tvangstanker og tvangshandlinger er løbet løbsk. Men de er styret af angst. Og angsten er så stærk, at de som regel giver efter for tvangssymptomerne for at få kortvarig ro.

Tvangshandlingerne virker nemlig lindrende på den angst og det ubehag, som de oplever.

Men effekten varer kun i kort tid. For ubehaget og angsten kommer hurtigt igen. Og for at få lindring udfører man så tvangshandlingerne igen. Og igen. Og igen. Som i en ond cirkel.

OCD findes i alle sværhedsgrader fra lette symptomer, hvor man kan leve et stort set normalt liv, til svære invaliderende symptomer.

Nogle har kun tvangstanker, andre kun tvangshandlinger. Men de fleste har begge dele.

Mange har milde tvangssymptomer, men det er ikke det samme som at have OCD.

Tvangstanker

Tvangstanker er uønskede forestillinger, indskydelser, billeder og ideer, der dukker op igen og igen. De er ubehagelige, måske ligefrem skræmmende, og meget svære at slippe af med. Også selvom tankerne er uønskede, og man selv tager afstand fra dem rent rationelt. Og selvom de måske er i modstrid med ens holdninger og følelser.

Typiske tvangstanker er fx en overdrevet frygt for at blive smittet eller blive beskidt. Det kan også være en overdrevet frygt for, at der kan ske noget med en selv, eller en man holder af. Enten fordi man er uforsigtig eller gør noget frygteligt med vilje.

Tvangshandlinger

Tvangshandlinger er handlinger eller ritualer, som man føler, man er nødt til at udføre. De dulmer tvangstankerne og mildner den angst, man oplever. Men kun kortvarigt. Trangen til at udføre handlingen vender hurtigt tilbage og er på længere sigt med til at holde angsten kørende.

Almindelige tvangshandlinger er fx at vaske hænder hele tiden, måske helt op til 100 gange på en dag, eller tjekke de samme ting igen og igen. Fx om døren er låst, eller kogepladerne er slukkede. Det kan også være mentale ritualer, hvor man skal bede en bøn eller tælle eller sige bestemte ting til sig selv. Eller sige bestemte remser inde i hovedet. Andre tvangshandlinger kan være at sætte ting i en bestemt orden, eller en overdrevet trang til at gøre ting korrekt eller på en perfekt måde.

Undvigende adfærd

Har man OCD, bruger man som regel meget tid på at undgå situationer, der kan fremkalde tvangssymptomerne. Det kan også være steder eller personer, man undgår.

Mange undgår også situationer, hvor andre kan se én. Mange er nemlig flove over de ritualer, de har. Og derfor udfører man hellere ritualerne inde på værelset, når man er alene, end ude i køkkenet.

Tilbage til oversigten

Varianter

Findes der forskellige typer OCD?

Man skelner grundlæggende mellem to forskellige typer OCD. Den ene type er domineret af tvangstanker (obsessioner), hvor indskydelser og tankebilleder dukker op igen og igen. Den anden type er præget af tvangshandlinger (kompulsioner), som er ritualer, man føler sig nødsaget til at udføre.

I nogle tilfælde er den ene type dominerende, men ofte har man en kombination af de to typer.

Tilbage til oversigten

Udvikling

Hvordan udvikler sygdommen sig?

De fleste får OCD som barn eller ung. Tit starter sygdommen i barndommen, mens diagnosen først bliver stillet i ungdomsårene. Og ofte fortsætter symptomerne op i voksenlivet. Symptomerne udvikler sig som regel gradvist, men indimellem opstår symptomerne pludseligt, nærmest fra den ene dag til den anden.

OCD viser sig på samme måde hos børn, unge og voksne, og tvangstanker og tvangshandlinger er meget ens. Ofte vil barnet forsøge at skjule sine symptomer, fordi barnet opfatter dem som pinlige. Eller det kan være, at han eller hun er bange for at blive opfattet som skør.

Hos nogle bliver OCD en kronisk tilstand, og de har svært ved at leve et normalt liv. Andre har gode og dårlige perioder. De kan indimellem få en opblussen af tvangssymptomer, typisk i stressede perioder. Fx når de fx skifter job, skal til en eksamen, får et barn eller andre omstændigheder, som betyder, at de får et større ansvar. I de gode perioder kan de leve et helt normalt liv.

Det kan have stor betydning at få stillet den rigtige diagnose. For det kan give indsigt og forståelse for de vanskeligheder, man har. Både for den med OCD og omgivelserne. Og det er vigtigt for at få den rette behandling.

Tilbage til oversigten

Livet med

Hvordan er livet med OCD?

Tvangstanker og tvangshandlinger er ubehagelige og tidskrævende. De kan gøre det til et stort problem bare at komme ud ad døren, hvis man igen og igen er nødt til at tjekke, at man har slukket for vandet, eller at døren er låst.

Mange er ikke klar over, at de har OCD. De tror måske, at de har en eller anden form for brist, og at de bare skal ´tage sig sammen´. Og mange skammer sig så meget, at de ikke fortæller andre om deres symptomer, og for alt i verden prøver de at skjule dem. Det betyder, at andre kan komme til at opfatte dem som lidt sære. Og det betyder, at mange med OCD ikke får den rigtige diagnose og dermed den rigtige hjælp.

Tvangstanker og tvangshandlinger kan gøre det så vanskeligt at være sammen med andre, at man isolerer sig. De kan forstyrre daglige rutiner, ens arbejdsliv og familieliv eller helt normale sociale aktiviteter. Det kan også være, at man undgår bestemte situationer, steder eller personer, fordi det kan fremkalde tvangstanker og tvangshandlinger, og at lidelsen også på den måde hæmmer personen i at gøre det, som vedkommende gerne vil.

Nogle har gode og dårlige perioder. De kan få en opblussen af tvangssymptomer, typisk i stressede perioder. Resten af tiden kan de leve et normalt liv. Andre har kun lette symptomer og klarer en normal hverdag.

Er man alvorligt ramt, kan OCD være invaliderende og ødelægge evnen til at fungere i skolen, på arbejdet og i familien, hvis man ikke bliver behandlet.

Hos børn kan sygdommen betyde, at de har svært ved at koncentrere sig i skolen eller bare følge med i en film. Fx fordi de tæller eller siger remser i hovedet, og uden man egentlig lægger mærke til det.

Tilbage til oversigten

Behandling

Hvilken behandling findes der for OCD?

Kommer man ikke i behandling, kan OCD udvikle sig til en kronisk lidelse. Med behandling kan symptomerne blive mindsket, eller i bedste fald helt forsvinde.

Førstevalget til behandling af OCD er psykoterapi i form af kognitiv adfærdsterapi¹. Hvis terapi ikke er tilstrækkelig, kan terapien kombineres med medicin.

Psykoedukation - lær OCD'en at kende

Som en del af behandlingen lærer nogle deres OCD at kende. At man lærer sin sygdom at kende for at blive bedre til at håndtere den, bliver også kaldt for psykoedukation. Psykoedukation kan enten være et særskilt forløb eller en del af et terapiforløb.

Psykoterapi

Kognitiv adfærdsterapi er den primære behandling til OCD. I terapien arbejder behandleren med at udfordre angsten, katastrofetankerne og tvangshandlinger. Målet er at mindske den angst, som udløser tvangstankerne og tvangshandlingerne, og som igen fører til mere angst.

Forsigtigt og i eget tempo, bliver man udsat for situationer og ting, der udløser tvangssymptomerne, men uden at man udfører tvangshandlingerne. På den måde træner man at stå imod, i stedet for at lade angsten styre. Terapien kan foregå individuelt, i gruppe eller i familien, hvis der er tale om et barn eller ung.

Medicinsk behandling

OCD kan også behandles med medicin. Fx antidepressiv medicin i form af såkaldte SSRI-præparater. Andre gange nogle lidt ældre præparater (TCA). I særligt svære tilfælde kan man også behandle voksne med antipsykotisk medicin². Det er sjældent, at medicin helt kan fjerne OCD³.

Tilbage til oversigten

Gode råd til dig

Det kan du selv gøre

Mange skammer sig over deres symptomer og forsøger at holde dem skjult. Og det er ærgerligt. For OCD kan behandles. Har du symptomer på OCD, er det afgørende at søge hjælp. Og det er vigtigt, at du sætter ind i tide.

Gode råd til at dæmpe din OCD

• Lær din OCD at kende.

• Find ud af, hvad du kan gøre for at ændre dine mønstre.

• Vær ærlig over for din behandler. Sådan får du den bedste behandling.

• Pas på dig selv og undgå stress.

• Vær tålmodig. Det tager tid at ændre indgroede mønstre og vaner.

Tilbage til oversigten

Til pårørende

Det kan du gøre som pårørende

Det kan være svært at forstå, at den OCD-ramte ikke bare kan ´tage sig sammen´ og stoppe med tvangshandlingerne. Og det kan være ubehageligt og frustrerende at være vidne til, at en, man holder af, lider. Men prøv at undgå at vise din vrede og frustration, for det kan gøre symptomerne værre.

Som pårørende kan du gøre en stor forskel ved at være nærværende og omsorgsfuld og ved at være med til at opmuntre til at søge hjælp.

Gode råd til dig, der er pårørende

• Hjælp med at få hjælp.
• Sæt dig ind i sygdommen.

• Skæld ikke ud og undgå at sige ting som `tag dig nu sammen´ eller ´slap nu af´.

• Pas på dig selv og hold fast i det, som giver dig energi og overskud. Og tal eventuelt med andre i samme situation.

• Tilpas ikke din egen adfærd til lidelsen. Det er med til at holde angsten kørende, og det vil kun forstærke tvangssymptomerne.

Tilbage til oversigten

Udbredelse

Hvor mange har OCD?

Befolkningsundersøgelser viser, at lidt over 2 procent oplever at have OCD på et tidspunkt i livet.

Sygdommen viser sig ofte i barn- eller ungdommen. Der er cirka lige mange mænd og kvinder, der lider af OCD, men symptomerne opstår ofte tidligere hos mænd.

Cirka en fjerdedel af de mænd, der får OCD, får diagnosen allerede før 10-års alderen, mens sygdommen viser sig i teenageårene for flertallet af kvinderne⁴. 

Tilbage til oversigten

Årsager

Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved OCD?

Der er ingen enkel forklaring på, hvorfor nogle udvikler OCD. Sygdommen opstår i et komplekst samspil mellem forskellige biologiske, sociale og psykiske faktorer.

Der er en højere risiko for at udvikle OCD, hvis nogen i familien har det. Forskning tyder også på, at der er genetisk eller arvelig sammenhæng mellem OCD og bipolar lidelse. Der er altså også en større risiko for at få OCD, hvis der er bipolar lidelse i familien⁵.

Undersøgelser tyder desuden på, at der er en øget risiko for OCD blandt børn med ældre mødre og ved fødselskomplikationer. Og en større risiko blandt misbrugere. Undersøgelser tyder også på, at der kan være en sammenhæng mellem traumatiske eller belastende begivenheder og udviklingen af OCD⁶.

Tilbage til oversigten

Flere diagnoser samtidig

Hvilke sygdomme kan optræde sammen med OCD?

Mange med OCD har også andre psykiske lidelser. Fx symptomer på depression, andre angstlidelser og bipolar lidelse. Forekomsten er markant højere end i befolkningen generelt⁷.

Hos børn og unge med OCD er der desuden en overhyppighed af Tourettes syndrom. Og piger i puberteten kan have spiseforstyrrelser samtidig med OCD⁸. Tvangslignende symptomer findes også ved andre psykiske sygdomme, fx ved skizotypi.

Tilbage til oversigten

Kilder

Kilder

1. Sundhedsstyrelsen, 2016: National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD).

2. Sundhedsstyrelsen, 2016: National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD).

3. Region Midtjylland, 2014: Information om OCD hos voksne. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Region Midtjyllands psykiatri.

4. Ruscio, A. et al., 2010: The epidemiology of obsessive-compulsive disorder in the National Comorbidity Survey.

5. Pallanti, S. et al., 2011: Obsessive-compulsive disorder comorbidity: clinical assessment and therapeutic implications. Frontiers in Psychiatry 2.

6. Brander, G. et al., 2016: Systematic review of environmental risk factors for Obsessive-Compulsive Disorder: A proposed roadmap from association to causation. Neuroscience and Biobehavioral Reviews 65.

9. Pallanti, S. et al., 2011: Obsessive-compulsive disorder comorbidity: clinical assessment and therapeutic implications. Frontiers in Psychiatry 2.

10. Gerlach, J., 2008: Angstbogen – angstens symptomer, årsager og behandling, Psykiatrifondens Forlag.

Tilbage til oversigten