PTSD

Indhold

• Hvad er PTSD?
• Hvilke symptomer er der ved PTSD?
• Hvad er forskellen på de forskellige varianter af PTSD?
• Hvordan udvikler PTSD sig?
• Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?
• Hvordan er livet med PTSD?
• Hvilken behandling findes der for PTSD?
• Det kan du selv gøre
• Det kan du gøre som pårørende
• Hvor mange har PTSD?
• Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved PTSD?
• Hvilke sygdomme kan optræde sammen med PTSD?
• Kilder

Om sygdommen  

Hvad er PTSD?

PTSD (Posttraumatisk belastningsreaktion) er en stressreaktion på en svær psykisk belastning. Tilstanden kan opstå efter meget voldsomme oplevelser, hvor man har følt stærk rædsel, hjælpeløshed og intens frygt – for sit eget eller andres liv.

Ofte forbindes PTSD med soldater, der har været i krig, men tilstanden kan også opstå efter mange andre traumatiserende begivenheder. Et kan fx være katastrofer jordskælv, flodbølger eller ulykker eller grusomheder som krig, voldtægt, røveri, overgreb, vold eller tortur. Måske er man selv blevet truet på liv og helbred eller har set andre blive det, uden at kunne forhindre det i at ske.  

Oplevelserne kan være så belastende, at de ’forfølger’ personen gennem påtrængende erindringer og tanker, som han eller hun ikke magter at forholde sig til.

Man genoplever ofte den traumatiske situation igen og igen, både i vågen tilstand som flashbacks, og i søvne som drømme eller mareridt. Man føler som regel et stærkt ubehag forbundet med alt, hvad der minder om den traumatiske begivenhed.  

Har man PTSD, er det normalt at forsøge at undgå ting, steder, situationer og personer, der minder om den traumatiske hændelse. Der kan være mange forskellige triggere, som udløser angsten og sætter gang i flashbacks.

Det kan også være noget, som umiddelbart ikke har noget med traumet at gøre. Har man fx været i en krigszone med bombenedslag, kan symptomerne blive aktiveret på en helt almindelig nytårsaften, hvor der er fest og ikke fare på færde. Og har man været involveret i en bilulykke om vinteren, kan det være glatte veje, der får symptomerne frem.  

Et element i PTSD kan også være, at man går ind i selv og fx ikke kan huske den traumatiserende oplevelse. Det ses tit ved overgreb mod børn, som kan reagere senere hen. Fx hvis de som voksne kommer ud for ud for omstændigheder, der måske bare minder fjernt om de oplevelser, de har haft tidligere, eller hvis de kommer ud i situationer, hvor de ikke længere kan aflede dem selv. 

Har du været udsat for en livstruende oplevelse, som du har svært ved at komme dig over, skal du kontakte din læge. Kontakt lægen efter en måned, hvis du ikke har fået det bedre.  

Tilbage til oversigten 

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved PTSD? 

Tilbagevendende flashbacks er meget almindelige ved PTSD. I et flashback genoplever personen den traumatiske begivenhed. Det kan enten være i vågen tilstand eller i søvne som et mareridt. Kroppen reagerer på samme måde, som dengang man var i situationen. Det kan fx være en duft, et bestemt sted, musik, en stemning eller en lyd, der udløser et flashback.  

Der er ofte en psykisk overfølsomhed hos personer med PTSD. Man kan være irritabel, bliver let forskrækket, vred eller aggressiv, har svært ved at koncentrere sig og sover dårligt. For nogle PTSD-ramte giver tilstanden også fysiske symptomer, fx i form af muskelsmerter og hovedpine. Nogle oplever tilmed delvise hukommelsessvigt, særligt over for den traumatiske begivenhed. 

Typiske tegn på PTSD

• Man har flashbacks, hvor man genoplever den livstruende episode. Enten som mareridt, når man sover, eller når man er vågen.  
• Man føler, at verden er et farligt sted. 
• Man er angst og altid på vagt, og selv den mindste lyd kan få én til at fare sammen.  
• Man undgår ting eller situationer, der minder om den livstruende hændelse. 
• Man er irritabel og bliver hurtigt vred, og man har svært ved at huske og koncentrere sig. 
• Man har svært ved at sove. 
• Man forandrer sig. Man reagerer anderledes og interesserer sig ikke længere for det, man plejer.
• Man føler ligegyldighed og har svært ved at føle kærlighed og nærvær. 
• Man føler måske skyld og skam.  
• Man er måske begyndt at misbruge alkohol, hash eller stoffer. 

Tilbage til oversigten 

Varianter

Hvad er forskellen på de forskellige varianter af PTSD? 

PTSD findes i mange forskellige grader fra let til svær PTSD. Det kan være en langvarig tilstand med mange symptomer, men det kan også være en langvarig tilstand, hvor der går lang tid mellem symptomerne. Nogle former for PTSD går over efter kortere tid¹.  

Tegn på mild PTSD

• Man tænker indimellem og i korte perioder på den livstruende oplevelse.  
• Man har højst et par enkelte mareridt på en måned.  
• Indimellem tager man sig selv i at være på vagt, når man befinder sig på steder, der minder én om oplevelsen.  
• Man er i stand til at passe et arbejde eller studie. 

Tegn på moderat PTSD

• Man tænker på den livstruende oplevelse en gang om ugen, eller hver gang man bliver konfronteret med ting, steder eller personer, der minder én om oplevelsen.  
• Man har mareridt, søvnbesvær og flashbacks hver uge.  
• Man er tit ængstelig og på vagt og undgår tit situationer, som man oplever som farlige.
• Man har svært ved at passe sit arbejde eller studie. 

Tegn på svær PTSD

• Man har flashbacks, mareridt og problemer med at sove hver dag eller mindst en gang om ugen.  
• Man skubber bevidst tanker og følelser væk, der minder om hændelsen.  
• Man undgår helt eller i høj grad situationer, ting eller steder, som set udefra er ufarlige.  
• Man isolerer sig og har svært ved at indgå i relationer.  
• Man er på vagt døgnet rundt.  
• Man er ikke i stand til at arbejde eller tage en uddannelse.  
• Man har måske været i psykologisk eller psykiatrisk behandling flere gange.

Lyt med på denne podcast, hvor Susanne fortæller om sit liv med PTSD. 

Tilbage til oversigten 

Udvikling

Hvordan udvikler PTSD sig? 

PTSD opstår som en psykisk reaktion på en udefrakommende stærkt belastende, livstruende og skræmmende oplevelse. Men det er meget individuelt, hvordan tilstanden udvikler sig. Det er helt normalt at få symptomer i dage til uger efter en livstruende oplevelse.

Mange bearbejder selv hændelsen. Men for nogle kan oplevelsen sætte sig fast, så de udvikler egentlig psykisk lidelse i form af PTSD.

Tidligere mente man, at symptomerne altid ville komme inden for et par måneder efter den traumatiserende begivenhed, men det er efterhånden blevet anerkendt, at PTSD også kan udløses langt senere.  

Forsøger man at undgå alt, hvad der kan minde om traumet, vil det indskrænke ens liv. Socialt og arbejdsmæssigt. Derfor er det vigtigt at få bearbejdet traumet og igen lære at blive tryg. Og derfor er man nødt til at udfordre sin angst ved at gøre det, man er bange for, om og om igen.

Alvorlig PTSD kan være invaliderende både følelsesmæssigt og socialt. Men det er muligt at behandle PTSD, og der er meget, man selv kan gøre. Både hvis man har PTSD, eller hvis man har haft traumatiske oplevelser, som præger hverdagen. De fleste med PTSD får det bedre med tiden.  

Har du fornylig været ude for en belastende eller livstruende oplevelse, er det vigtigt, at du taler med nogen om det.  

Tilbage til oversigten 

Børn og unge

Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?

Ligesom voksne reagerer børn og unge på svære akutte belastninger. I nogle tilfælde kan de også udvikle en forsinket og forlænget posttraumatisk belastningsreaktion.

Diagnosen vil være den samme, men symptomerne er afhængige af alderen.  

Hvis traumet genopleves, kan barnet eller den unge reagere med tilbagetrækning, isolering og glædesløshed.

Barnet eller den unge vil søge at undgå de situationer, der minder om traumet. Mindre børn kan regrediere, det vil sige, at de vender tilbage til et tidligere udviklingstrin og fx bliver urenlige igen. De vil ofte klage over kropslige symptomer som mave- eller hovedpine. 

Behandlingen vil især for mindre børn handle om at støtte forældrene i at give barnet omsorg. Man vil forsøge at finde den rette balance mellem at tale åbent om, hvad der er sket, og hvad barnet kan magte. Professionelt vil man tilbyde børn og unge kognitivt orienteret psykoterapi tilpasset deres alder.  

Tilbage til oversigten 

Livet med

Hvordan er livet med PTSD? 

Når man har PTSD er det almindeligt at føle angst, skyld, skam, tristhed og vrede. Man kan også være voldsomt overfølsom, hvilket kommer til udtryk som søvnproblemer, irritabilitet, vredesudbrud og manglende evne til at klare støj, lys og overraskelser.

Hukommelsen og koncentrationsevnen er også forringet, og følelseslivet kan være forandret. Man kan opleve, at det er svært at være i følelsesmæssig kontakt med andre mennesker, og at det er svært at vise og rumme kærlige følelser over for andre. Derfor vil man isolere sig og have svært ved at passe et arbejde eller en uddannelse og sociale aktiviteter. Man kan også have svært ved at befinde sig på steder eller i situationer med mange mennesker². 

Angst er en helt central del af PTSD. En person med PTSD oplever verden som et farligt sted og er på vagt. Over for ting, steder, situationer og personer.

Skyld er også en hyppig følelse. For mange føler skyld og bebrejder sig selv det, der skete, selvom de objektivt set ikke har grund til at føle skyld. At de overlevede, mens andre måske ikke gjorde. At de ikke råbte højt nok, at de overhovedet gik den vej, eller noget helt tredje. Og de skammer sig over, at de ikke kan lægge tingene bag sig og komme videre i livet. Eller skammer sig over det, de har været udsat for, eller at de ikke handlede anderledes, eller at de måske ikke var i stand til at beskytte andre. Skammen giver lyst til at isolere sig. Men det er afgørende at acceptere, at man gjorde det bedste, man kunne i situationen. 

Det er også almindeligt, at man føler sig trist og føler sorg over det, der er sket. Tristheden kan gøre det svært at bygge hverdagen og livet op igen. Og det kan føles lettere og mere trygt at være alene.

Vrede følger ofte også med sygdommen, også i situationer, man tidligere ikke lod sig hidse op over. Vreden er tit et udtryk for en tristhed og sorg over det, der er sket. 

Mange med PTSD magter ikke det samme, som før de blev syge. De kritiserer sig selv og skammer sig over, at de er blevet afhængige af andre. Og gradvist udvikler mange et dårligere selvværd. Man kan også have svært ved at kende sig selv, fx hvis man reagerer voldsomt eller pludselig overvældes af angst.

Har man oplevet grusomheder, kan det være svært at stole på andre, og det kan være utrygt at indgå i en intim følelsesmæssig relation. Mange isolerer sig, og ofte påvirker sygdommen både parforholdet, forholdet til børnene og relationen til familie og venner.

Tilbage til oversigten 

Behandling

Hvilken behandling findes der for PTSD? 

Det er helt afgørende at få bearbejdet dit traume. For at komme sig af PTSD er det helt centralt at lære at blive tryg igen.  

Derfor er psykoterapi som regel førstevalget til behandling af PTSD. Og medicin kan bruges sammen med psykoterapi. 

Har du symptomer på PTSD, bør du søge hjælp tidligt, da tilstanden er sværere at behandle, hvis den har stået på i lang tid. Psykoterapi

Kognitiv adfærdsterapi

PTSD-ramte bør så vidt muligt blive tilbudt såkaldt traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi³. Der er størst dokumenteret effekt af individuel terapi⁴.

I terapien taler du traumet igennem og fortæller om, hvad der er sket. Og du lærer dine reaktioner og symptomer at kende, og hvordan du kan mindske din angst. Tit er skyld og skam så stærke følelser, at de også bliver taget op i behandlingen.

Medicinsk behandling 

Der findes ingen perfekt helbredende medicin mod PTSD. Men der findes medicin, der kan mildne symptomerne. SSRI-medicin, tidligere kaldet lykkepiller er den mest anvendte og dokumenterede medicin til behandling af PTSD. Medicin, der virker beroligende på det autonome nervesystem, bliver også brugt.

Tilbage til oversigten 

Gode råd til dig

Det kan du selv gøre

Det vigtigste, du kan gøre, er at genfortælle din oplevelse, om og om igen. Men vær opmærksom på, at du umiddelbart kan opleve en reaktivering og forværring af din tilstand. 

Husk at give dig selv samme forståelse, medfølelse og omsorg, som du vil give en god ven. At få det bedre kræver tålmodighed og hårdt arbejde. Og det kræver motivation og vilje og tro på, at det vil lykkes. Og så er det afgørende at acceptere, at du gjorde det bedste, du kunne, i den situation du var i.  

Gode råd til dig, der har PTSD 

• Acceptér dit traume. 
• Tal om din oplevelse – i en tryg ramme, fx sammen med en behandler. 
• Udsæt dig selv for situationer, du normalt undviger. 
• Vær tålmodig. Det tager tid at afprøve en ny adfærd. 
• Lev sundt med regelmæssig søvn, motion og sund kost. 

Tilbage til oversigten 

Til pårørende

Det kan du gøre som pårørende 

Som pårørende kan du spille en vigtig rolle. Du kan gøre en stor forskel ved at være nærværende, omsorgsfuld og vise forståelse. 

Tit ser pårørende den PTSD-ramtes lidelser tydeligere end den ramte selv. Og det er ofte på de pårørendes initiativ, at en PTSD-ramt vælger at gå i behandling.

Er du pårørende til én, som ikke får hjælp, men som du mener, har brug for hjælp, skal du udtrykke din bekymring. Det er en god start at foreslå at læse om sygdommen. Du kan også tale om hvilke tegn, du ser på, at din partner, dit familiemedlem eller ven ikke har det godt og anbefale at søge hjælp hos lægen. Det er omsorgsfuldt at tage initiativ til at tale om det, der er svært. Og det kan være vejen til at søge hjælp.  

Husk at passe på dig selv. Du kan have brug for at tale med andre i samme situation eller med en professionel. Det er også godt, hvis du kan holde fast i aktiviteter, der giver dig energi og overskud.   

Gode råd til dig, der er pårørende 

• Lyt åbent og respektfuldt til personen uden at forsøge at løse problemerne.  
• Undgå udtryk som 'det skal nok gå' eller 'du klarede den jo'. 
• Stil spørgsmål i stedet for at give gode råd.  
• Accepter at personen er i krise, og at du ikke kan løse det. 
• Vær tålmodig og skæld ikke ud men udtryk omsorg og kærlighed.  

Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop 

Tilbage til oversigten 

Udbredelse

Hvor mange har PTSD? 

Lidt over to2 procent af den europæiske befolkning har PTSD⁵. PTSD kan ramme alle. Børn og voksne. Unge og gamle. Kvinder får dog oftere en diagnose end mænd. Og unge i højere grad end ældre⁶.   
 
Udsatte grupper er fx soldater, flygtninge og ofre for voldtægt. Men også ofre for overgreb og seksuelt misbrug begået af omsorgspersoner eller nærtstående udvikler ofte PTSD.

Ansatte i visse erhverv er også ekstra udsatte for at opleve traumatiske hændelser, der kan føre til udviklingen af PTSD - fx politibetjente, fængselspersonale og socialrådgivere. 

Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop 

Tilbage til oversigten 

Årsager

Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved PTSD?  

Det er forskelligt, hvor sårbare mennesker er i forhold til at udvikle PTSD. Men der ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor nogle udvikler PTSD efter livstruende, skræmmende og stærkt stressende oplevelser. Nogle bearbejder selv den traumatiske oplevelse. Men andre har meget svært ved at ryste oplevelsen af sig. 

Undersøgelser viser også, at arvelige faktorer spiller en rolle for ens følsomhed. Og har man i barndommen været udsat for voldsomt stress, fx vanrøgt, incest eller tab af en forælder, er ens risiko for PTSD også øget⁷. 

Kvinder og unge har også højere risiko for at udvikle PTSD, og personer som har smerter som følge af traumet. Social støtte i perioden efter den traumatiske begivenhed mindsker også risikoen for at udvikle PTSD⁸. 

PTSD kan også opstå hos pårørende. Fx hos pårørende til personer med livstruende sygdomme. 

Tilbage til oversigten 

Flere diagnoser samtidig

Hvilke sygdomme kan optræde sammen med PTSD? 

Angst er en typisk problematik ved PTSD. Men personer med angst har ikke nødvendigvis PTSD. Desuden er der en høj forekomst af depression. Og PTSD ses tit også sammen med misbrug, spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser.  

For nogle ender sygdommen i et misbrug, fordi hash, alkohol, medicin og stoffer på kort sigt kan dulme tanker og følelser. På længere sigt vil misbruget give større problemer, fordi man til sidst mister evnen til at slappe af uden at være påvirket, og udvikler en afhængighed, der kan være svær at komme ud af igen.  

Blandt personer med PTSD er der desuden en højere forekomst af en række fysiske sygdomme. Der ses en meget høj forekomst af rygproblemer, astma og migræne, og en markant forhøjet risiko for diabetes og kræft i forhold til befolkningen som helhed⁹. 

Køb bogen 'Kom over dit livs traume' i vores webshop

Tilbage til oversigten 

Kilder

Kilder

1. Casper Aaen. 2014. Kom over dit livs traume – en selvhjælpsbog til mennesker med PTSD, Psykiatrifonden.

2. Sundhedsstyrelsen. 2007. Referenceprogram for angstlidelser hos voksne.

3. Mors, Nordentoft & Hageman. 2017. Klinisk Psykiatri, Munksgaard.

4. Wittchen, H. U. et al. 2011. The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010. European Neuropsychopharmacology, 21(9), 655-679.

5. Wittchen, H. U. et al. 2011. The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010. European Neuropsychopharmacology, 21(9), 655-679.

6. Sundhed.dk

7. Sareen, J. 2014. Posttraumatic Stress Disorder in Adults: Impact, Comorbidity, Risk Factors, and Treatment. Canadian Journal of Psychiatry, 59(9).

8. Sareen, J. 2014. Posttraumatic Stress Disorder in Adults: Impact, Comorbidity, Risk Factors, and Treatment. Canadian Journal of Psychiatry, 59(9).

9. Sareen, J. 2014. Posttraumatic Stress Disorder in Adults: Impact, Comorbidity, Risk Factors, and Treatment. Canadian Journal of Psychiatry, 59(9).

---

 Tilbage til oversigten