Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Skizotypi

Når man har skizotypi, har man som regel svært ved sociale relationer og følelser. Man mistolker ofte signaler og har svært ved at sortere i sanseindtryk.

Skizotypi, ikon

Indhold

Om sygdommen  

Hvad er skizotypi?

Når man har skizotypi, stiller man spørgsmålstegn ved mange ting og bruger meget tid på at kulegrave og endevende alting. Man har svært ved at bevæge sig let henover noget og svært ved at opfatte noget intuitivt.

Man tænker også meget over ting, som andre bare tager for givet. Og man bruger meget energi på at fortolke indtryk, fx hvorfor osten smager, som den gør. Eller hvorfor en mand har en bestemt hue på, og hvorfor han sagde, som han gjorde. Man kan også have ideer, som andre synes er ejendommelige. Og man kan føle sig tom og glædesløs og have følelser, som andre ikke synes passer til situationen. 

Forandringer kan opleves svære, og mange har mange rutiner og vaner, fordi de bruger meget lang tid og meget energi på at overveje og fortolke nye ting.

Det er også almindeligt at have fortolkninger og forestillinger om omgivelserne, som ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Forestillingerne kan være mistroiske og kan fx handle om, at andre er vrede på én, eller at man ikke kan stole på sine nærmeste.

Mistolkninger kan gøre helt almindelige situationer meget udfordrende og belastende, og man kan føle stærk vrede, angst eller forvirring. Det kan betyde, at man trækker sig fra fællesskaber og sociale relationer. Og nogle isolerer sig fuldstændigt.  

Ofte oplever personer med skizotypi også forstyrrelser i deres opfattelse af dem selv. Man kan fx føle sig fremmed for sin krop eller opleve at være på afstand af sine tanker1.

Nogle med skizotypi har også tanke- og sprogforstyrrelser, som giver sig til udtryk i en vag eller usammenhængende måde at tale på.  

Skizotypi er en lettere form for skizofreni og blev tidligere kaldt en grænsepsykose. Altså en tilstand, der lå på grænsen til en psykose.

Når man er psykotisk, er man ude af stand til at skelne mellem virkelighed og fantasi, og man har svært ved at sortere i sanseindtrykkene og tillægge dem korrekt betydning. Ved skizotypi er psykosetegnene mindre intense og kun kortvarige.  

Tilbage til oversigten 

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved skizotypi? 

Almindelige symptomer på skizotypi er: 

  • Har svært ved at mærke sine følelser. Måske føler man sig ligeglad, tom eller hverken glad eller ked af det. Eller har følelser, der ikke passer til situationen. 
  • Sært eller aparte udseende eller adfærd. 
  • Tendens til at isolere sig og dårlig følelsesmæssig kontakt.  
  • Har tanker eller ideer, som andre synes er sære, eller som er udtryk for magisk tænkning. Fx interesse for clairvoyance eller det okkulte. 
  • Er mistroisk eller har paranoide ideer. 
  • Har langvarige spekulationer, der kan ligne tvangstanker, men som man ikke rigtig kæmper imod. Ofte med et aggressivt eller seksuelt indhold, eller som handler om, at der er noget galt med ens udseende.  
  • Usædvanlige sanseoplevelser. Fx forstyrrelser i oplevelsen af kroppen eller andre sansebedrag. 
  • En vag, omstændig, kringlet eller frase-agtig tankegang og tale. 
  • Meget kortvarige psykoser med hallucinationer eller idéer, der kan ligne vrangforestillinger. Hallucinationer kan fx være at se eller høre ting, der ikke er der.  

Nogle har mange symptomer og andre kun enkelte. For at få en diagnose, skal symptomerne stå på hele tiden eller jævnligt i mindst to år.  

Film med Marie, der lider af skizotypisk sindslidelse

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoleverandør.

    Tilbage til oversigten 

    Varianter

    Hvad er forskellen på skizofreni og skizotypi? 

    Skizotypi er en lettere form for skizofreni uden hallucinationer eller i hvert fald kun forbigående hallucinationer. De kan vare fra sekunder til et par minutter eller et par timer. Man har heller ikke egentlige vrangforestillinger som ved skizofreni. Nogle med skizotypi udvikler senere skizofreni. 

    Skizotypi blev tidligere kaldt en grænsepsykose. Altså en tilstand, der lå på grænsen til en psykose. Når man er psykotisk, er man ude af stand til at skelne mellem virkelighed og fantasi, og man har svært ved at sortere i sanseindtrykkene og tillægge dem korrekt betydning. I en egentlig psykose fejlfortolker man signaler, og at man er mistroisk og har svært ved relationer og følelser. Ved skizotypi er psykosetegnene mindre intense og kun kortvarige.   

    Tilbage til oversigten 

    Udvikling

    Hvordan udvikler skizotypi sig? 

    Skizotypi kommer som regel snigende. Og derfor kan det være svært at sige, hvornår lidelsen begynder. Men tilstanden starter ofte i ungdomsårene. 

    I de tidlige faser får man typisk symptomer på angst og tvangssymptomer. Det kan fx være en overdreven frygt for bestemte ting, eller en overdreven trang til at gøre ting korrekt eller på en perfekt måde.

    Det kan også komme til udtryk som aggressive tanker. Man kan fx opleve påtrængende tanker om, at nogen kan komme til skade, hvis man ikke gør det rigtige. Andre symptomer er smerter eller andre symptomer som fx åndenød, uden der er noget fysisk i vejen. Eller at man er i dårligt humør uden nogen ydre grund.  

    Hen ad vejen kommer en ejendommelig tankegang og aparte adfærd til. Og man begynder at mistolke dagligdags situationer. Man mister også sociale evner, man tidligere havde. Man bliver mere indadvendt og dårligere til at være sammen med andre, og mange isolerer sig. Man kan også have svært ved at mærke sine følelser og føler sig måske ligeglad, tom, eller hverken glad eller ked af det. Og man kan få vanskeligheder med at udtrykke sig. Sproget kan blive diffust, omstændigt og uden nuancer, og det hænger måske ikke sammen, selvom man bruger mange ord.

    Nogle har meget kortvarige psykoselignende episoder med intense hallucinationer, fx hørehallucinationer, hvor man hører noget, der ikke er der.  

    Skizotypi varer ofte hele livet. Men med behandling kan man lære at takle sine udfordringer og lære at mestre hverdagen og symptomerne bedre. Det kan fx være symptomer på angst, depression eller tvangstanker. Eller man kan få hjælp til at takle de vanskeligheder, der følger med at forstå sig selv og omverdenen på en lidt anden måde, end andre gør. Med behandling kan det også være nemmere at holde fast i uddannelse, arbejde og relationer.  

    Det kan være en lettelse at tale med nogen, som forstår en, og som ved, hvad det handler om. Det kan give en større selvforståelse og accept af sine symptomer. Og det kan give en større selvomsorg og mulighed for at takle symptomerne på en bedre måde. Derfor kan det være vigtigt at få en diagnose og gå i behandling. 

    Når man har skizotypi, er det også vigtigt at passe på sit psykiske helbred og undgå stress og andre belastninger, fordi det kan forværre lidelsen. Derfor bør man søge hjælp, hvis man føler sig presset og belastet. 

    Tilbage til oversigten 

    Børn og unge

    Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?

    Skizotypi starter ofte i ungdomsårene, men symptomerne viser sig som regel langsomt og gradvist. Det er sjældent, at man stiller diagnosen hos unge under 18 år.

    Sygdommen kan godt have været under udvikling tidligere. Men symptomerne skal have manifesteret sig regelmæssigt i to år, før man stiller diagnosen. 

    Behandling af unge med skizotypi er grundlæggende den samme som for voksne.

    Tilbage til oversigten 

    Livet med

    Hvordan er livet med skizotypi? 

    Mange med skizotypi har svært ved socialt samvær og har et lille netværk. Som regel kan man have kontakt til familie og nogle få venner. Men det kan være svært at have tætte forhold til andre. Og mange føler sig lidt anderledes og oplever ikke at være forbundet til andre på samme måde, som de ser andre være det. 

    Mange har det bedst med at være alene det meste af tiden, fordi det kan være anstrengende og tage meget energi at være sammen med andre. Og omgivelserne kan opfatte personer med skizotypi som tilbagetrukne og kølige, fordi de har svært ved at etablere forbindelse til andre.  

    Andre kan også opfatte en person med skizotypi som lidt sær. Det kan både være fordi, man har interesser, som i andres øjne er ejendommelige, eller fordi sproget måske er omstændigt eller diffust, og det er svært at finde hoved og hale i, hvad der bliver sagt.

    Det kan også være fordi, den der har skizotypi opfører sig på måder, som andre synes er upassende. Eller det kan være fordi, personen tænker meget over ting, som andre tager for givet. Det kan fx være, hvorfor S-togene er røde, eller hvorfor bøger hedder bøger.  

    Mange kommer ikke i kontakt med behandlingssystemet2, og de fleste klarer hverdagen og kan passe et arbejde. Især hvis det er et job, hvor man arbejder meget alene.

    Tilbage til oversigten 

    Behandling

    Hvilken behandling findes der for skizotypi? 

    Skizotypi varer ofte hele livet. Men med behandling kan man sommetider opleve en bedring. Hvis man søger behandling, er det ofte på grund af angstsymptomer, depression eller smerter, som lægen ikke kan finde en fysisk forklaring på. 

    Behandlingen består typisk af psykoterapi og eventuelt medicin. Unge med skizotypi kan også blive tilbudt social støtte gennem regionale behandlingstilbud, fx OPUS. Her får den unge hjælp til at etablere en stabil tilværelse.

    Psykoedukation

    En vigtig del af behandlingen for skizotypi er, at man lærer sin sygdom at kende. Det er formålet med såkaldt psykoedukation. Her lærer man om årsager, symptomer, og behandlingsmuligheder. Og man lærer om, hvordan man kan blive bedre til at håndtere sine symptomer.

    Psykoterapi

    Psykoterapi kan i nogle tilfælde forbedre evnen til social kontakt. Der findes en lang række psykoterapeutiske og psykosociale behandlingsformer, som bliver brugt ved skizotypi. Gennem terapien får man indsigt i sine reaktionsmønstre og får indsigt i redskaber til at takle sin sygdom. 

    Medicinsk behandling 

    Psykosemedicin og/eller depressionsmedicin i små doser kan mildne angst og paranoide tendenser.

    Tilbage til oversigten 

    Gode råd til dig

    Det kan du selv gøre

    Har du skizotypi, er det vigtigt, at du lærer din sygdom at kende, og at du lærer at håndtere dine symptomer bedst muligt. 

    Det er også vigtigt, at du lærer, hvad der belaster dig, og hvad der støtter dig i hverdagen. Her kan det være en god idé, at du inddrager familie, kæreste eller venner. Måske har du brug for hjælp til nogle af de praktiske ting, brug for at snakke eller noget helt andet.

    Det handler om at finde ud af, hvad der virker for dig, så du kan få det bedre. 

    Gode råd til dig, der har skizotypi 

    • Lær din sygdom at kende. Det kan hjælpe at lære nogle strategier til at takle de udfordringer, du har, så de fylder mindst mulig i dagligdagen.   
    • Pas på dig selv: Sørg for at få god og regelmæssig søvn og sund kost og husk dine måltider. Og dyrk motion og andre aktiviteter, som interesserer dig. Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag. Og undgå alkohol. 
    • Undgå misbrug. Misbrug af hash, alkohol og stoffer som amfetamin og kokain kan forværre skizotypi og i værste fald forværre lidelsen og udløse skizofreni.  
    • Find ud af hvad der presser dig. Stress og belastninger kan gøre udløse anden psykisk sygdom. Derfor gælder det om at undgå stress. Så find ud af, hvad der stresser og presser dig, og skru ned for det og læg pauser ind. 
    • Husk at gøre det, der gør dig glad, og som giver dig energi. Og vær venlig mod dig selv og giv dig selv omsorg. 
    Chat med os

    Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.

    Tilbage til oversigten 

    Til pårørende

    Det kan du gøre som pårørende 

    Det kan være vanskeligt for pårørende at forstå og acceptere, at deres kære trækker sig fra sociale aktiviteter og samvær. Og det kan være vanskeligt at finde den rigtige balance mellem for lidt og for meget kontakt.  
     
    Det kan også være svært at forstå, at personen med skizotypi i nogle tilfælde får svært ved at opretholde en normal hverdag. Det kan give anledning til både frustration og bekymring. Og det kan stresse personen med skizotypi. 

    Det er ofte en vigtig del af behandlingen at inddrage de pårørende, så de forstår lidelsen. Pårørende kan være medspillere, der kan støtte og opmuntre. 

    Gode råd til dig, der er pårørende

    • Bliv fortrolig med sygdommen.
    • Hjælp med at holde en sund livsstil.   
    • Giv en hånd med praktiske ting og hjælp med at skabe forudsigelighed og struktur.  
    • Støt så meget du kan i perioder, hvor humøret dykker.  
    • Husk at passe på dig selv.
    Mænd, skov, træer, går, holder om skulder

    Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.

    Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop 

    Tilbage til oversigten 

    Udbredelse

    Hvor mange har skizotypi? 

    Cirka 1-2 procent af befolkningen vil få skizotypi i løbet af livet3. Sygdommen defineres lidt anderledes i USA, hvor tallet derfor er noget større. Flere mænd end kvinder får diagnosen. Og flere får diagnosen skizotypi end skizofreni. 

    Ifølge Vidensråd for Forebyggelse har 0,75 procent af børn og unge mellem 10-24 år en psykose i skizofrenispektret. Halvdelen har en skizofrenidiagnose, og den anden halvdel er diagnosticeret med en mildere tilstand i skizofrenispektret4. Fx skizotypi. 

    Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop 

    Tilbage til oversigten 

    Årsager

    Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved skizotypi?  

    Man kender ikke de præcise årsager til skizotypi. Men både biologiske, psykologiske og sociale forhold har betydning for sygdomsudviklingen.  

    Man ved, at hjernen er særlig sårbar hos mennesker med skizotypi. Sårbarheden i hjernen hænger sammen med en særlig kombination af gener. Men det er vigtigt at huske på, at selvom der er skizotypi i familien, så er det ikke sikkert, at man selv får sygdommen. Og selvom man arver anlægget for at udvikle skizotypi, skal der andre faktorer end arvelighed til, for at man udvikler sygdommen. Anden psykisk sygdom i familien kan formentlig også øge risikoen for skizotypi.       

    Belastninger og stress i barndommen eller senere i livet kan være det, der udløser sygdommen. Det kan fx være følelsesmæssige belastninger og traumer som omsorgssvigt, mobning eller seksuelt misbrug under opvæksten, som belaster.  

    Også infektionssygdomme i bestemte perioder under graviditeten har vist sig at øge risikoen for, at barnet udvikler skizotypi5. Og har man et misbrug, kan det være en udløsende faktor for skizotypi. Tit begynder misbruget som en form for selvmedicinering som et forsøg på at flygte fra eller modvirke symptomerne på skizotypi.

    Tilbage til oversigten 

    Flere diagnoser samtidig

    Hvilke sygdomme kan optræde sammen med skizotypi? 

    Har man skizotypi, er man mere sårbar over for stress og kriser end andre. Og derfor har man større risiko for at udvikle andre psykiske lidelser.  

    Hos mennesker med skizotypi ser man en relativ høj forekomst af symptomer på OCD, fobier, langvarig nedtrykthed og lidelser, hvor der ikke kan påvises fysisk sygdom. Fx smerter uden at der er nogen fysisk årsag6.

    Nogle symptomer kan også minde om symptomer på en eller flere personlighedsforstyrrelser. Det gælder især de paranoide, ængstelige, undvigende eller skizoide personlighedsforstyrrelser. Du kan læse mere om personlighedsforstyrrelser her.

    Desuden er skizotypi genetisk og symptommæssigt beslægtet med skizofreni, og hos nogle kan lidelsen udvikle sig til skizofreni. De fleste vil dog ikke opleve en forværring.

    Tilbage til oversigten 

    Kilder

    Kilder

    1. Parnas, J. & Henriksen, M. 2001. Disordered self in the schizophrenia spectrum: a clinical and research perspective, Harvard review of psychiatry 22:5

    2. Gerlach J. 2011. Skizofreni og andre psykoser, Psykiatrifondens Forlag.

    3. Gerlach J. 2011. Skizofreni og andre psykoser, Psykiatrifondens Forlag og Mors M, Nordentoft M, Hageman I, Klinisk Psykiatri, Munksgaard, 2017

    4. Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M. 2020. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse: 1-359.

    5. Rosell, D.R. et al. 2014. Schizotypal personality disorder: A current review. Current Psychiatry Reports 16:7.

    6. Simonsen, E. & Møhl, B. 2010. Akutte forbigående psykoser, andre psykoser og skizotypi, i Simonsen, E. & Møhl, B. (red.) Grundbog i Psykiatri. Hans Reitzels Forlag.


    Psykiatridage

    Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...

    Tilbage til oversigten