Godt at vide om indlæggelser
En indlæggelse kan være mange ting. Her kan du få styr på begreberne, der hører til. Og så besvarer vi spørgsmålene hvorfor og hvornår, indlæggelse giver mening.
Længde og revisit
I psykiatrien taler man både om korte og lange indlæggelser. Mange er kun indlagt én gang, mens nogle kommer igen. Det er en genindlæggelse.
Åben, lukket eller integreret afdeling?
Psykiatriske afdelinger ser forskellige ud. Mange steder har åbne og lukkede afsnit, mens andre har integrerede eller skærmede afsnit.
På den åbne, ”almindelige” skadestue er yderdøren åben, mens den er låst på lukkede afdelinger. Her er man altså tilbageholdt. En integreret afdeling – nogle gange kendt som ”skærmet” – er en kombination: Her kan man enten have en skærmet enhed inde i afdelingen, hvor døren i perioder kan lukkes, eller også er yderdøren til hele afdelingen i perioder åben eller lukket alt efter, hvordan patienterne har det. Der kan fx være patienter, der ikke må forlade afdelingen, fordi de er tvangsindlagt, og hvor døren derfor låses. De andre patienter kan derimod frit komme og gå til afdelingen alt efter deres aftaler med personalet.
Distriktspsykiatrien
Distriktspsykiatrien kaldes også lokalpsykiatrien og nævnes ofte i forbindelse med indlæggelse. Den er imidlertid for personer, der har en psykisk lidelse med behov for psykiatrisk behandling, som ikke behøver være indlagt. Behandlingen foregår om dagen enten i distriktspsykiatriens lokaler eller hjemme hos patienten. Den er del af den såkaldt ambulante psykiatri på linje med psykoterapeutisk ambulatorie, akutteam med mere.
Hvorfor bliver man indlagt?
Langt de fleste indlægger sig selv, nogle gange efter aftale med deres læge. Meget få bliver tvangsindlagt. Næsten alle indlæggelser skyldes en akut krise, fx med en psykose eller med frygt for selvskade. Mange har brug for ro og stabilitet, et trygt sted at være. Nogle har brug for at være under observation. Der er mange grunde, og ingen er mere rigtige eller forkerte end andre.
En indlæggelse varer gennemsnitligt lidt over to uger og ofte lidt mere. Man kan dog sjældent vurdere fra starten, hvor lang en indlæggelse skal være.
Hvornår giver indlæggelse mening?
”Det skal være akut. Det skal være noget, som ikke kan vente, fx at lægen åbner om mandagen. Eller det skal være noget, man ikke selv kan håndtere. Tænk på en somatisk (fysiske skader, red.) skadestue: Har du ondt i foden og kan vente, eller gør det så ondt, at du skal have nogen til at se på den med det samme?”
Det fortæller psykolog Kasia Kalinowska. Hun beroliger også dem, der er bange for, om andre får at vide, at man er indlagt:
”Du bestemmer selv, om andre skal informeres om din indlæggelse. Selv hvis din nærmeste familie ringer og vil have en opdatering på din indlæggelse, skal du have givet lov til, at den information må udleveres.”
Det samme gælder, hvis man er bekymret for, om en fremtidig arbejdsgiver kan se, om man har været indlagt. Det vil fremgå af din lægejournal, men det er ikke offentligt tilgængelig information, som alle og enhver bare kan få adgang til.
Den psykiatriske skadestue - hvordan?
Den psykiatriske skadestue fungerer som en almindelig skadestue. Alle har ret til at komme på skadestuen, også den psykiatriske. Når du henvender dig, vil det typisk være plejepersonale, der taler med dig. Det er helt normalt at være bange, og man må selvfølgelig gerne have en pårørende med. Der kan være ventetid, men du har ret til en samtale. Til denne samtale vurderer man, hvor alvorlige symptomerne er, og hvor akut det er.
Hjem igen? Nogle kan klare sig med en samtale og tage hjem igen. Man kan også blive sendt hjem med mulighed for at vende tilbage dagen efter.
Indlæggelse? Man kan komme på akut, åbent afsnit på den psykiatriske skadestue, hvor man får en ny vurdering næste dag: Her kan man blive indlagt på åbent afsnit eller udskrevet.
På akut, lukket modtagelse er man stadig ikke på lukket afsnit. Her bliver man visiteret af sikkerhedshensyn, hvilket er vigtigt for mange at være forberedt på. Bliver man indlagt natten over, er det på lukket afsnit bag en låst dør. Dagen efter bliver der lavet en ny vurdering.
Tip til pårørende
Har du mistanke om, at en bekendt vil have godt af indlæggelse? Ræk ud og tal om situationen. Er personen i akut fare, kan I ringe til den psykiatriske skadestue sammen. Husk, at man kan møde op uden at blive indlagt. Personen skal være motiveret for at få hjælp. Er situationen alvorlig, kan du tale med personens læge og forklare situationen. Du kan også kontakte os i vores rådgivning eller søge svar fra andre, der har stået i lignende situationer som dig, i vores brevkasse.
Du er altid velkommen til at skrive til vores brevkasse. Brevkasserådgivningen er en skriftlig, enkeltstående udveksling mellem dig og en rådgiver.