Børn møder en lukket dør i psykiatrien
Hver fjerde af de adspurgte forældre, hvis børn har haft brug for hjælp i psykiatrien, har lav eller ingen tillid til børne- og ungdomspsykiatrien. Det viser en ny undersøgelse, Norstat har foretaget for Psykiatrifonden. ”Børn og unge og deres forældre møder ofte en lukket dør, når de har brug for hjælp. Det skal vi løse nu. Det er akut”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Norstat har gennemført en undersøgelse for Psykiatrifonden blandt 351 forældre til børn med psykiatriske diagnoser og stillet en række spørgsmål om vejen til den hjælp, barnet og familien har brug for.
Undersøgelsen viser blandt andet, at:
- Der gik i gennemsnit 9-10 måneder fra forælderen havde en formodning om, at barnet havde behov for hjælp, til de modtog hjælp. 6 procent svarer, at de ikke blev tilbudt hjælp. 18 procent ventede 1-2 år på hjælp til deres barn.
- 25 procent har lav eller ingen tillid til børne- og ungdomspsykiatrien. 37 procent har stor eller meget stor tillid. 73 procent har nogen, stor eller meget stor tillid til børne- og ungdomspsykiatrien.
- 46 procent af dem, hvis barn har haft brug for akut hjælp i psykiatrien angiver, at de i mellem eller stort omfang har fået den hjælp, der var brug for. 24 procent af dem angiver, at de har modtaget hjælpen i lavt omfang, og 30 procent angiver, at deres barn ikke fik den akutte hjælp, der var brug for.
- 38 procent af børnene har modtaget medicinsk behandling i psykiatrien, og 26 procent har modtaget psykoterapi. 28 procent har ikke modtaget nogen behandling.
- Under halvdelen, 46 procent af forældrene, synes, at de blevet klædt på af fagpersoner til livet med deres barns psykiatriske diagnose.
- 75 procent svarer, at de ikke har fået hjælp til at navigere i sundhedssystemet, kommunen og andre i forbindelse med deres barns situation.
Se uddybning af resultater nederst i artiklen.
Børn og unge og deres forældre må ikke møde en lukket dør, når de har brug for hjælp. Det skal vi løse nu. Det er akut.
Sov foran sønnens dør
”Børn og unge og deres forældre må ikke møde en lukket dør, når de har brug for hjælp. Det skal vi løse nu. Det er akut”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold og nævner et konkret eksempel:
”En mor fortalte, at hendes 15-årige søn var gået hjemmefra midt om natten og var blevet fundet mange kilometer væk med selvmordstanker. Alene kører hun ham til børne- og ungdomspsykiatrien en times kørsel derfra i håb om at få hjælp. Hun må køre hjem igen uden at få den hjælp. Næste nat sover hun foran hans dør. Hvad skal hun gøre? Vi kan se i vores undersøgelse, at mange forældre oplever en børne- og ungdomspsykiatri, som ikke giver deres børn den behandling, der er brug for."
"Som at danse vals med en sten i skoen"
Flere end hver anden af de adspurgte forældre svarer i undersøgelsen, at de ikke har fået hjælp til at navigere i at have et barn med en psykiatrisk diagnose.
"En far svarer i vores undersøgelse, at det at forsøge at få hjælp til sit barn med en psykiatrisk diagnose svarer til at forsøge at danse vals med en sten i skoen. Det er desværre nok et præcist billede”, mener Marianne Skjold.
Hent undersøgelsen som PDF eller se uddybning af resultater herunder:
Undersøgelsen resultater
Tid
Der gik i gennemsnit 9-10 måneder fra forælderen havde en formodning om, at barnet havde behov for hjælp, til de modtog hjælp. 6 procent svarer, at de ikke blev tilbudt hjælp. 18 procent ventede 1-2 år på hjælp til deres barn:
Tillid
25 procent har lav eller ingen tillid til børne- og ungdomspsykiatrien. 37 procent har stor eller meget stor tillid. 73 procent har nogen, stor eller meget stor tillid til børne- og ungdomspsykiatrien:
Hjælp
46 procent af dem, hvis barn har haft brug for akut hjælp i psykiatrien angiver, at de i mellem eller stort omfang har fået den hjælp, der var brug for. 24 procent af dem angiver, at de har modtaget hjælpen i lavt omfang, og 30 procent angiver, at deres barn ikke fik den akutte hjælp, der var brug for:
Behandling
38 procent af børnene har modtaget medicinsk behandling i psykiatrien, og 26 procent har modtaget psykoterapi. 28 procent har ikke modtaget nogen behandling.
Klædt på
Under halvdelen, 46 procent af forældrene, synes, at de blevet klædt på af fagpersoner til livet med deres barns psykiatriske diagnose.
Hjælp til at navigere
75 procent svarer, at de ikke har fået hjælp til at navigere i sundhedssystemet, kommunen og andre i forbindelse med deres barns situation.
Se flere resultater fra undersøgelsen
Det har store konsekvenser at have et barn med en psykiatrisk diagnose. 84 procent af forældre til børn med psykiatriske diagnoser siger i en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden, at barnets situation har haft negative konsekvenser for deres liv i...
Psykiatrifonden mener
Børns psykiske mistrivsel har store negative konsekvenser både for børn, forældre og samfund, viser en undersøgelse fra Psykiatrifonden. Nu udgiver Psykiatrifonden den samlede undersøgelsesrapport og kommer med to nye anbefalinger, som skal styrke...
Se temaet om børn og unge med psykisk sygdom
I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt et eller to børn, der har så omfattende psykiske lidelser, at de har brug for professionel hjælp. De får problemer med at passe skolen, de falder bagud, mister deres venner og kan til sidst slet ikke gå i...