Organisation
Psykiatrifonden blev etableret i 1996 af overlæge og speciallæge i psykiatri Jes Gerlach. I dag er Psykiatrifonden en organisation med cirka 60 medarbejdere og 170 frivillige rådgivere.
Bestyrelse
Bestyrelse
Psykiatrifondens bestyrelse arbejder ulønnet og består af minimum fem og maksimum ni medlemmer. Derudover består den af mindst to og maksimalt fem medlemmer, som er repræsentanter for medarbejdere.
Overlæge, speciallæge i psykiatri Torsten Bjørn Jacobsen har siden marts 2019 været Psykiatrifondens formand. Han afløste Anne Lindhardt, tidligere overlæge og speciallæge i psykiatri, som var formand fra 2009-2019.
Sammensætningen af Psykiatrifondens bestyrelse skal afspejle Psykiatrifondens formål og samlede opgaver. Medlemmer af bestyrelsen bidrager med viden og erfaring inden for Psykiatrifondens formål, herunder lægevidenskab, psykologi, økonomi, jura, samfundsvidenskab, forretningsforståelse, ledelse og formidling.
Læs mere om bestyrelsens opgaver i Psykiatrifondens vedtægter
Bestyrelsesmedlemmer
- Torsten Bjørn Jacobsen, psykiater og ph.d. (formand)
Formand, indtrådt 20. september 2018. Genvalg har fundet sted. Valgperioden udløber i 2026.
Kompetencer
Torsten Bjørn Jacobsen (født 1965, mand) har været læge siden 1991 og er ph.d. på en afhandling om den prognostiske værdi af billeddannende undersøgelser ved lette hovedtraumer. Udover mange års klinisk erfaring har Torsten Bjørn Jacobsen erfaring fra organisatorisk arbejde indenfor specialet psykiatri. Han har været klinikchef på Psykiatrisk Center Hvidovre og overlæge ved et almen psykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center København, afdeling Rigshospitalet. For indeværende er Torsten overlæge på en privat, sundhedsfaglig klinik.
Torsten har deltaget i adskillige udvalg og arbejdsgrupper under Sundhedsstyrelsen og har tillige været tilforordnet i samme styrelse for speciallægeuddannelsen i psykiatri.
Øvrige ledelses- og tillidshverv
- Tidligere talsperson for PsykiatriAlliancen
- Tidligere præsident for UEMS Section of Psychiatry
- Tidligere formand for foreningen af Yngre Psykiatere
- Tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.
Uafhængighed
Torsten Bjørn Jacobsen anses for at være uafhængig.
- Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi- og ledelse, ph.d. (næstformand)
Næstformand, indtrådt 28. september 2020. Genvalg har fundet sted. Valgperioden udløber i 2028.
Kompetencer
Mickael Bech (født 1973, mand) er professor i sundhedsledelse og - politik, og har forsket i sundhedsvæsenet organisering, ledelse og økonomi.
Udover mange års erfaring i forskning har Mickael været i en række lederstillinger, dels som center- og institutleder på Syddansk Universitet, direktør for VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd samt direktør for sundhedsuddannelserne på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Pr. 1. januar 2023 er Mickael ansat som professor i sundhedsledelse og -politik ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet.
Øvrige ledelses- og tillidshverv
- Medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet
- Medlem af advisory board for REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
- Medlem af bestyrelsen i Den Sociale Investeringsfond
- Medlem af Kommissionen for Robusthed i Sundhedsvæsenet.
Uafhængighed
Mickael Bech anses for at være uafhængig.
- Anna Juul
Medlem, indtrådt 21. juni 2023. Genvalg ikke fundet sted. Valgperioden udløber i 2027.
Kompetencer
Anna Juul (f. 1992) er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole 2021.
Hun er tidligere fast skribent på radiosatireprogrammet Den korte radioavis på Radio24syv, hvor hun skabte sit alter ego Veronika Katinka og har skrevet manuskript til DR3's komediefiktionsserie ”Min kamp”, hvor hun spiller hovedrollen som Veronika Katinka.
Under navnet Veronika Katinka Martzen udgav hun digtromanen ”Jeg bruger min krop som et møbel” i 2019 og under sit eget navn den sorthumoristisk rablende klimalockdown-roman ”Penge og bacon” i 2022.
Hun står bag serien ”Fantomforhold”, og i 2023 kom hendes seneste bog, den rå, kærlige og akutte fortælling om psykisk sygdom, ”Superskurk”.
Læs artikel: Anna Juul: Jeg har en grundstemning af sorg og ensomhed
Uafhængighed
Anna Juul anses for at være uafhængig.
- Julie Buhl-Wiggers
Medarbejdervalgt medlem, indtrådt 19. juni 2025. Genvalg ikke fundet sted. Valgperioden udløber i 2029.
Kompetencer
Julie Buhl-Wiggers (født 1983) er Ph.d. i økonomi fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.
Julie har tidligere været ansat som adjunkt hos Copenhagen Business School og har flere års erfaring med forskning inden for udviklingsøkonomi og anvendt økonomi generelt.
Hun er aktuelt ansat som seniorkonsulent i Psykiatrifondens afdeling for Viden og Udvikling, hvor hun arbejder med at omsætte nyeste viden til gavn for praksis og politiske prioriteringer inden for psykiatrien.
Uafhængighed
Julie Buhl-Wiggers anses for at være afhængig.
- Karin Absalonsen, cand.jur.
Medlem, indtrådt 25. februar 2021. Genvalg ikke fundet sted. Valgperioden udløber i 2025.
Kompetencer
Karin Absalonsen (født 1966, kvinde) er medindehaver af virksomheden Hannibal Innovation ApS, der starter nye virksomheder inden for Biotek og Life science med fokus på udvikling af nye lægemidler til behandling af blandt andet cancer og genetiske, immunforsvars og neurodegenerative sygdomme. Hannibal Innovation rådgiver også eksisterende biotekvirksomheder indenfor diagnostik og MedTech.
Karin er uddannet cand.jur., og har mere end 25 års erfaring som advokat. Indtil 1. juli 2021 var hun partner i Nyborg & Rørdam Advokatfirma.
Karin har gennem sin langvarige karriere som advokat stor erfaring og ekspertise inden for erhvervsret med fokus på opstart, køb og salg af virksomheder, rådgivning og ledelse af virksomheder, regulering af ejerforhold og ejeraftaler, udarbejdelse af kontrakter samt forhandling og konfliktløsning.
Øvrige ledelses- og tillidshverv
- Medstifter og partner i Hannibal Innovation ApS
- Bestyrelsesforperson i Barka Therapeutics ApS
- Bestyrelsesforperson i Dania Therapeutics ApS.
Uafhængighed
Karin Absalonsen anses for at være uafhængig.
- Lisbeth Kiel Bjerrum, cand.jur.
Medlem, indtrådt 28. september 2023. Genvalg ikke fundet sted. Valgperioden udløber i 2027.
Kompetencer
Lisbeth Kiel Bjerrum (født 1981, kvinde) er uddannet cand.jur med speciale i medieret, it-ret og ophavsret. Lisbeth var tidligere ansat i Medierådet for Børn og Unge, hvor hun primært havde fokus på beskyttelse af børn og unge på digitale og sociale medier.
Lisbeth har gennem en lang årrække arbejdet med formidling via blogs og sociale medier og har et indgående kendskab til influencerbranchen, og hvordan man med fordel kan anvende digitale medier for at nå bredt ud med sit budskab. Lisbeth rådgiver desuden virksomheder om de juridiske udfordringer ved at benytte influencere i sin markedsføring.
Lisbeth er som mor til et barn i psykiatrien en aktiv stemme i den offentlige debat om hurtigere og bedre hjælp og udredning til børn og unge i psykiatrien.
Øvrige ledelses- og tillidshverv
- Medlem af Hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund
- Medlem af Forretningsudvalget i Dansk Journalistforbund
- Medstifter og bestyrelsesformand i Forbundet for Influenter og Bloggere i Dansk Journalistforbund
- Medlem af Ophavsretsfondens Bestyrelse.
Uafhængighed
Lisbeth Kiel Bjerrum anses for at være uafhængig.
- Lone Lundsgaard, psykiatridirektør
Medlem, indtrådt 1. december 2016. Genvalg har fundet sted. Valgperioden udløber i 2028.
Kompetencer
Lone Lundsgaard (født 1961, kvinde), Tidligere psykiatridirektør i OK-Fonden, som er en af de største private leverandører af socialpsykiatriske ydelser til landets kommuner.
Lone er uddannet sygeplejerske fra Sygeplejeskolen i 1985 og uddannet psykoterapeut i 1994 og familieterapeut i 2008. Lederuddannelse fra Århus Universitet samt 2-årig lederuddannelse fra DISPUK og bestyrelsesuddannelse i 2020.
Har i perioden 2018 -2024 været psykiatridirektør i OK-Fonden.
Medlemmets særlige kompetencer
Lone har 30 års erfaring som forstander inden for socialpsykiatrien, hun har etableret flere bo- og behandlingssteder, socialøkonomiske virksomheder og STU'er i Jylland og på Sjælland. Særlig viden indenfor ledelses , økonomi, effektdokumentation, offentlige og private samarbejdsmodeller. Ledelses-coaching og management konsulentydelser.
Uafhængighed
Lone Lundsgaard anses for at være uafhængig.
- Maj Vinberg, psykiater, overlæge og professor
Medlem, indtrådt 28. september 2022. Genvalg har ikke fundet sted. Valgperioden udløber i 2026.
Kompetencer
Maj Vinberg (født 1966, kvinde) har været læge siden 1995 og speciallægelæge i psykiatri fra 2007. Blev ph.d. ved Københavns Universitet i 2006 og dr. med. i 2016 begge afhandlinger omhandler risikofaktorer for at udvikle depression og bipolar lidelse.
Fra 2013 blev Maj først forskningslektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet og i 2020 tiltrådte hun et professorat og blev leder af forskningsenheden på Psykiatrisk Center Nordsjælland.
Maj er forfatter og medforfatter på mere end 250 peer-reviewed forskningsartikler samt flere populærartikler, podcasts og bogkapitler. Hun deltager også i flere nationale og internationale forskningssamarbejder om biomarkører for psykisk sygdom. Majs kliniske og forskningsmæssige fokus er forebyggelse og forbedring af behandling inden for depression og bipolar lidelse
Øvrige ledelses- og tillidshverv
- Medstifter af og formand for Dansk Selskab for Affektive Lidelser (DSAL)
- Formand for Forskningsudvalget under Dansk Psykiatrisk Selskab.
Uafhængighed
Maj Vinberg anses for at være uafhængig.
- Martin Hjorth Frederiksen
Medarbejdervalgt medlem, indtrådt 12. december 2024. Genvalg ikke fundet sted. Valgperioden udløber i 2028.
Kompetencer
Martin Hjorth Frederiksen (født 1986) er kandidat i Æstetik og kultur fra Aarhus Universitet og har læst kunsthistorie på Freie Universität Berlin.
Han har mere end 10 års erfaring med kommunikation, presse, branding og journalistik. På Roskilde Festival var han også en af talspersonerne.
Han har skrevet artikler i blandt andet Weekendavisen, Information og Euroman.
Han er aktuelt ansat som redaktør i Psykiatrifondens afdeling for Kommunikation og Fundraising, hvor han blandt andet har ansvar for Psykiatrifondens blad og nyhedsbrev.
Uafhængighed
Martin Hjorth Frederiksen anses for at være afhængig.
- Michael Ritto
Medlem, indtrådt 12. december 2024. Genvalg ikke fundet sted. Valgperioden udløber i 2028.
Kompetencer
Michael Ritto (født 1958) er autodidakt entreprenør i musik og mediebranchen. Efter jobbet som studentermedhjælper på Sony Music var Michael medstifter af Medley Records i 1978. Medley var et toneangivende pladeselskab i 80'erne og 90'erne. I forbindelse med salget af Medley i 1992 blev Michael administrerende direktør for EMI Music Danmark og senere Norden.
I 2004 var Michael medstifter af Co Plus reklamebureau og MBO/Copenhagen Music, der hurtigt blev Danmarks største lokale pladeselskab. Fra 2006-2009 var Michael administrerende direktør i Nordisk film og har siden da arbejdet med forretningsudvikling primært i den kreative industri.
Michael har de sidste 14 år være formand for en mindre fond, der hjælper sociale iværksættere.
Øvrige ledelses- og tillidshverv
- Forperson og partner SoundVenue
- Forperson og partner Voxmeter
- Forperson og partner WARM
- Forperson One-Life foundation
- Forperson Turning Tables Danmark
- Medlem af bestyrelsen Recovery Bulls.
Uafhængighed
Michael Ritto anses for at være uafhængig.
Ledelse
Ledelse
Bestyrelsen er Psykiatrifondens øverste ledelse.
Marianne Skjold er administrerende direktør og ansvarlig for den daglige ledelse i Psykiatrifonden.
Se også oversigt over medarbejdere i Psykiatrifonden
Æresmedlemmer
Æresmedlemmer
Psykiatrifondens æresmedlemmer består af personer, der gennem en længere periode har gjort en ekstraordinær indsats i forbindelse med Psykiatrifondens arbejde og projekter.
Æresmedlemmerne gør og har gjort et stort stykke arbejde for Psykiatrifonden og er med til en positiv profilering af Psykiatrifonden.
- Jes Gerlach (1938 - 2022)
-
Psykiatrifondens stifter og tidligere formand, psykiater Jes Gerlach, gik desværre bort i maj 2022. Hans ånd og vision lever videre i Psykiatrifondens arbejde i dag.
Læs mere: Han ændrede vores syn på psykisk sygdom
Jes Gerlach stiftede Psykiatrifonden i 1996 med forhenværende nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer som præsident og Jens Elbirk som direktør. Jes Gerlach havde som overlæge på Sct. Hans Hospital bemærket, at pårørende til psykisk sårbare patienter savnede information om psykiske lidelser.
Han tog derfor i 1994 initiativ til udgivelse af bladet Psykiatri-Information, der trods sin enkle form vakte stor interesse blandt både pårørende, behandlere og myndigheder. Der måtte derfor nødvendigvis etableres en baggrundsorganisation for bladet, hvilket så blev til Psykiatrifonden.
Som formand for fonden gjorde Jes Gerlach psykiatrien tilgængelig ikke alene for pårørende, men for lægmand i det hele taget. Fra første færd satte han gang i en intensiv formidling om psykiske lidelser, deres sociale, psykologiske og biologiske årsager, forebyggelse og behandling. Det skete ikke alene via Psykiatri-Information, men i lige så høj grad gennem utallige møder og såkaldte psykiatriuger og gennem udgivelse af adskillige bøger, fx om angst, depression, skizofreni, søvn og motion. For dette arbejde modtag han i 2006 Dansk Psykiatrisk Selskabs formidlingspris og i 2013 Lægeforeningens ærespris.
I maj 2022 døde Jes Gerlach. Psykiatrifondens tidligere formand, speciallæge i psykiatri Anne Lindhardt, mindes Psykiatrifondens stifter:
”Jes var uhøjtidelig og nærværende. Og han kunne sælge sand i Sahara, som man siger. Da jeg i sin tid først lærte ham at kende, trak han mig ind i at holde foredrag om psykisk sygdom. Han var desuden et netværkstalent uden lige. Da han stiftede Psykiatrifonden gjorde han det med afgørende støtte fra to meget stærke skikkelser, nemlig tidligere, desværre afdøde, nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Jes var eminent til at alliere sig med mennesker, der ofte havde egne livserfaringer med psykisk sygdom fra deres nærmeste familie og som derfor engagerede sig dybt i arbejdet med at udbrede viden og forståelse. Samtidig gjorde Jes, hvad der passede ham. Han insisterede på at være sin egen og har været vanskelig at kalde til orden i et hierarki som sundhedsvæsenets. Jes Gerlach var garant for fakta, han var pålidelig og politisk neutral – og så var han ikke mindst højt elsket af sine patienter i den private praksis, han drev i mange år.”
- Elsebeth Stryhn (1948 - 2025)
Elsebeth Stryhn havde afgørende betydning for Psykiatrifondens udvikling. Copyright: Bent K Rasmussen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix I den brede offentlighed var Elsebeth Stryhn mest kendt for sin mangeårige ledelse af familievirksomheden Stryhn’s og som et menneske med en mønsterbrydende erhvervskarriere på et tidspunkt, hvor blot fem procent af de kvindelige studerende på cand. merc.-uddannelse var kvinder. Men for os, Anne Lindhardt og Marianne Skjold, henholdsvis tidligere formand og administrerende direktør for Psykiatrifonden, var Elsebeth Stryhn også et menneske, som har haft afgørende betydning for Psykiatrifonden.
Med til Elsebeth Stryhns historie hører, at hun selv gennemlevede en alvorlig depression efter, at hun inden for få år mistede sin søn i en skisportsulykke, selv fik konstateret brystkræft, blev skilt efter mange års ægteskab og mistede sin far. Det har hun fortalt åbent om i interview.
Elsebeth Stryhn kom i kontakt med Psykiatrifondens stifter psykiater Jes Gerlach og fik afgørende betydning for, at Psykiatrifonden grundlagde sin rådgivning i år 2000. En rådgivning, der i dag, 25 år senere, er vokset til at rådgive på både telefon og chat syv dage og nætter om ugen ved hjælp af 160 frivillige rådgivere. Elsebeth Stryhns økonomiske støtte lagde desuden grunden til, at Psykiatrifonden som organisation i sin tid kunne træde op på et nyt niveau af professionalisme ved at ansætte sine første økonomi-, kommunikations- og fundraisingmedarbejdere.
Læs også: Psykiatrifondens rådgivning fylder 25 år
Fra 2009 til 2015 var hun næstformand i bestyrelsen og så engageret i Psykiatrifondens udvikling, at hun overtog direktørposten i tre måneder på et svært tidspunkt.
Elsebeth Stryhn var stærk og skarp, og hun vidste, hvad hun ville. Hendes dedikation til Psykiatrifonden var enestående, og vores respekt for hendes indsats er enorm. Æret være hendes minde.
- Erik Hoffmeyer (1924 - 2016)
Forhenværende nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer sagde fra første færd ja til at være Psykiatrifondens præsident. Han har med stort engagement valgt at bakke op om psykiatrien og de psykisk sårbare. Erik Hoffmeyer har således talt offentlig om sine egne alvorlige oplevelser med psykiske sygdom, først og fremmest det forhold at han har mistet både datter og tidligere hustru ved selvmord. Han har med sin åbenhed været en uvurderlig støtte for Psykiatrifondens budskab om, at psykisk sydom skal aftabuiseres, og at man skal kunne tale lige så åbent om depression og angst som om et brækket ben.
Den karisma af personlig og økonomisk soliditet, der står omkring Erik Hoffmeyer, har været af stor betydning for Psykiatrifondens udvikling i de første år. Det gælder lige fra hans indsats i forbindelse med indsamlingen af den startkapital, der de første 10 år var fondens økonomiske fundament, til hans altid skarpe øje for fondens økonomiske forhold. Fonden skylder Erik Hoffmeyer stor tak, en tak der også skal rettes til hans nuværende hustru, tidligere chefpsykolog Lise Rafaelsen, der med psykologisk mildhed har skubbet ham i psykiatriens retning.
Protektor
Protektor
Hendes Majestæt Dronning Mary er protektor for Psykiatrifonden.
Hun deltager lejlighedsvis i arrangementer med Psykiatrifonden. Hun har besøgt flere projekter, hvor hun med sit engagement har været med til at sætte fokus på vores indsatser - ikke mindst for vores børn og unge.
|
|
Det er vigtigt, at vi som samfund ikke ser psykisk sygdom, som noget man er, men - lige som andre sygdomme, noget man har. Psykiatrifondens indsats for et godt liv til mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende er bemærkelsesværdig.
|
|
Læs også
Psykiatrifonden og Novo Nordisk Fonden etablerer alliance for børne-ungepsykiatrien
Tale ved afholdelse af Psykiatrifondens jubilæumsarrangement, 2. november 2021