Retssikkerhed for alle? Ikke for mennesker med psykisk sygdom
Alvorligt psykisk syge har ingen retssikkerhed, når de klager over tvang i psykiatrien. Det kan Psykiatrifonden afsløre efter en aktindsigt i klagesagsbehandlingen i Det Psykiatriske Patientklagenævn. ”Systemet beskytter de svageste dårligst. Det er helt urimeligt, at det her foregår i Danmark,” siger formand for Psykiatrifonden psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.
”Folk giver op. De får ikke deres sag prøvet. Den vilkårlighed og diskrimination, vores gennemgang viser, kan vi ikke leve med i et retssamfund.”
Det siger Torsten Bjørn Jacobsen efter at Psykiatrifonden har analyseret data fra en aktindsigt i behandlingen af patienters klager over anvendelse af tvang i psykiatrien, det vil sige frihedsberøvelse og behandling med tvang.
I et analysenotat gennemgår Psykiatrifonden afsluttede klagesager i Det Psykiatriske Patientklagenævn i 2018, 2019 og 2020 og kan dels konstatere lovbrud, dels lemfældig registrering af data og behandling af klagesager.
Kræver udstrakt retsgaranti
Frihedsberøvelse og tvangsbehandling er alvorlige indgreb i menneskers personlige frihed. De, der udsættes for indgrebene i Danmark, er alvorligt syge på grund af psykisk sygdom og derfor i en udsat og sårbar position.
Tvang kan være en nødvendig, sidste mulighed for at beskytte den syge selv og/eller omgivelserne, men når man har en så udstrakt mulighed for at frihedsberøve et menneske, som psykiatriloven giver, skal det menneske have en lige så udstrakt retsgaranti og dermed sikkerhed for, at en klage over et uønsket indgreb bliver behandlet efter loven.
”Vores gennemgang viser, at systemet beskytter de svageste dårligst. Det er helt urimeligt, at det her foregår i Danmark,” siger formand for Psykiatrifonden psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.
Et klagesystem, der ikke tager borgerne alvorligt
For alle sager under ét og for sager, hvori der indgår klager over frihedsberøvelse, var der en stigende tendens i sagsbehandlingstiden fra 2018 til 2020.
I alle tre år oversteg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid de 14 dage, der fremgår af Psykiatriloven og af §11 i Det Psykiatriske Patientklagenævns forretningsorden1.
”Psykiatriloven giver hjemmel til frihedsberøvelse, der ellers ville være grundlovsstridig. Derfor bør lovens bestemmelser, der angår borgerens retssikkerhed, behandles med størst mulig alvor. Dette inkluderer overholdelse af klagefrister, da det må anses som en forudsætning for tilliden til, at det nytter at klage, at borgernes klager behandles værdigt, hurtigt og effektivt2”, skriver Psykiatrifonden blandt andet i analysenotatet.
Dårlig datakvalitet et problem for retssikkerheden
Ifølge Psykiatriloven3 har patienten krav på vejledning om klagemuligheder, ligesom loven fastsætter frister for afgørelse om tvangsindgreb og frihedsberøvelse. Psykiatrifonden kan dokumentere, at ikke alene bliver klagefristerne under ét ikke overholdt, men dårlig datadisciplin gør det også uhyre vanskeligt at føre kontrol med, hvorvidt klagernes basale rettigheder er sikret.
”Vi har simpelthen et system, der ikke virker. Mennesker med psykisk sygdom har ikke den samme retssikkerhed som andre”, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Download analysenotat
- Kilder
-
1. Bekendtgørelse om forretningsorden for de psykiatriske patientklagenævn
2. Jf. Principbetænkning om tvang i psykiatrien, 1986, bind 2, kap. 16
3. Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien