Undersøgelse af diskrimination af mennesker med psykiatriske diagnoser

• 60 procent af dem, der har en psykiatrisk diagnose, angiver, at de har oplevet diskrimination på grund af deres diagnose.
• 35 procent af dem, der har en psykiatrisk diagnose angiver, at de enten i meget høj, høj eller nogen grad har oplevet diskrimination på grund af deres diagnose.
• Flere mænd end kvinder angiver, at de slet ikke har oplevet diskrimination på grund af deres psykiatriske diagnose – 34 procent blandt kvinder mod 43 procent blandt mænd.
• 48 procent over 55 år angiver, at de slet ikke har oplevet diskrimination – en andel, der er mindre for de yngre aldersgrupper.

• Flest respondenter angiver at have oplevet diskrimination på grund af deres psykiatriske diagnose på arbejdspladsen, i kontakt med sundhedsvæsenet, i kontakten med a-kasse eller jobcenter eller i forbindelse med jobsøgning.
• En betydelig andel (27 procent) af respondenterne angiver at have oplevet diskrimination i mødet med sundhedsvæsenet. Flest (48 procent) af dem, der har oplevet diskrimination i sundhedsvæsenet har oplever det hos deres praktiserende læge.
• Kvinder oplever oftere end mænd, at blive diskrimineret på grund af deres psykiatriske diagnose i forbindelse med uddannelse, i kontakten med a-kasse eller jobcenter og i forbindelse med at tegne forsikring, mens mænd oftere oplever at blive diskrimineret på arbejdspladsen og i kontakt med politiet.
• 18-34-årige kvinder oplever i markant højere grad end ældre dele af målgruppen og end jævnaldrende mænd, at de bliver diskrimineret i forbindelse med uddannelse.

• 61 procent af målgruppen angiver, at de enten i meget høj, høj, eller nogen grad har været tilbageholdende med at fortælle om deres diagnose til andre.
• Flere kvinder end mænd har været tilbageholdende med at fortælle andre om deres diagnose (65 procent af kvinder og 54 procent af mænd).
• 18-34-årige angiver oftere end de ældre aldersgrupper, at de har været tilbageholdende med at fortælle andre om deres diagnose. Det gælder 72 procent af 18-34-årige, 62 procent af 35-55-årige og 45 procent over 56 år.

• 28 procent af respondenterne oplever, at det omgivende samfund har stor forståelse for mennesker med psykiatriske diagnoser, mens 37 procent ikke oplever, at det er tilfældet.
• Samtidig oplever mere end en fjerdedel af målgruppen (26 procent), at andre har fået dem til at føle sig skamfulde på grund af deres psykiatriske diagnose.
• Flere mænd end kvinder oplever, at der er stor forståelse for mennesker med psykiatriske diagnoser, og tilsvarende har færre mænd end kvinder oplevet, at andre har fået dem til at føle skam om deres psykiatriske diagnoser.
• Det er særligt dem under 55 år, der oplever, at andre har fået dem til at føle skam over deres psykiatriske diagnoser.

• De, der har oplevet at blive diskrimineret på grund af deres psykiatriske diagnose på arbejdspladsen, har oftest oplevet, at kollegaer eller ledere behandlede dem anderledes efter de hørte om deres psykiatriske diagnoser (57 procent). En del (31 procent) har også oplevet, at deres psykiatriske diagnose blev brugt imod dem i forbindelse med fyring eller advarsel.
• Kvinder oplever lidt oftere end mænd, at deres psykiatriske diagnose blev brug i forbindelse med fyring eller advarsel, mens mænd lidt oftere oplever, at kollegaer eller ledere behandlede dem anderledes efter de hørte om deres psykiatriske diagnose og at blive holdt uden for eller mobbet på grund af deres diagnose.

• De, der har oplevet at blive diskrimineret på grund af deres psykiatriske diagnose i kontakten med jobcenter eller a-kasse angiver oftest at diskriminationen kom til udtryk ved, at de blev stillet irrelevante eller krænkende spørgsmål om deres psykiatriske diagnose (62 procent), eller ved at der ikke blev taget tilstrækkeligt hensyn til deres psykiatriske diagnose (55 procent).
• Mænd oplevede oftere end kvinder, at sagsbehandleren på jobcentret eller a-kasse stilledes irrelevante eller krænkende spørgsmål om deres psykiatriske diagnose.

• En betydelig andel (27 procent) af respondenterne angiver at have oplevet diskrimination i mødet med sundhedsvæsenet. Flest (48 procent) af dem, der har oplevet diskrimination i sundhedsvæsenet har oplever det hos deres praktiserende læge.
• Det er særligt kvinder, der har oplevet diskrimination på baggrund af psykiatriske diagnoser i mødet med sundhedsvæsenet.
• De ældre respondenter rapporterer i mindre grad diskrimination hos praktiserende læger, men oplever det til gengæld oftere i akutmodtagelsen sammenlignet med de øvrige aldersgrupper.

• En femtedel af undersøgelsens forældre, som selv har en psykiatrisk diagnose, angiver, at de har undladt at fortælle om deres barns psykiatriske diagnose(r) af frygt for diskrimination.
• Kønnene adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden i forhold til, om de har undladt at fortælle om deres børns psykiatriske diagnose(r) af frygt for diskrimination.
• Jo yngre forældrene er, desto oftere undlader de at fortælle om deres børns psykiatriske diagnoser af frygt for diskrimination: 41 procent i alderen 18–34 år, mod 20 procent blandt 35–55-årige og 18 procent blandt 56+.

Respondenter, der angiver ‘Andet’ nævner blandt andet, at de har undladt at fortælle om deres børns diagnose(r) til familie og venner eller på arbejdspladsen.

• Langt flest forældre til børn med psykiatriske diagnoser har hverken undladt eller udskudt udredning af frygt for diskrimination.
• Enkelte forældre har dog enten udskudt eller helt udeladt udredning af frygt for diskrimination.
• De få respondenter (seks personer i undersøgelsen), som har undladt udredning af deres børn begrunder det blandt andet med, at de var bekymrede for, at deres barn ville blive behandlet anderledes af andre børn, og med frygt for, at det vil
  gøre barnets liv mere besværligt.

• En tredjedel (33 procent) af dem, der har oplevet diskrimination på grund af deres psykiatriske diagnose, svarer, at de har forsøgt at gøre opmærksom på diskriminationen.
• Opmærksomheden er oftest blevet rettet mod diskriminationen i selve situationen, hvor den fandt sted.
• Det er særligt de ældre respondenter, der gør opmærksom på diskrimination som følge af en psykiatrisk diagnose.

Undersøgelsen er dækket i flere medier. Du kan læse nogle af artiklerne her: 

DR: Stemplet med en psykiatrisk diagnose: 6 ud af 10 oplever diskrimination
Danskere med eksempelvis depression, ADHD eller skizofreni oplever diskrimination på arbejdet, hos praktiserende læge eller når de søger job.

DR: Kan du få kørekort med ADHD - eller blive pilot med angst? Her kan en psykiatrisk diagnose spænde ben
En diagnose kan åbne for den rette hjælp. Men der er også områder, hvor en diagnose kan betyde en lukket dør.

Avisen Danmark: 'Jeg var bange for, at de ville se mig som en anden', fortæller dansker i ny undersøgelse
Når en betroelse til en chef kan koste ansvaret på jobbet – og når læger eller sagsbehandlere pludselig skifter tone. En ny undersøgelse viser, hvordan fordomme stadig former mødet med psykisk sygdom.

DR: Passer din psykiatriske diagnose ikke længere? Flere mener, der skal indføres en ret til at være rask
En psykiatrisk diagnose kan betyde stigmatisering, men det kan være svært at komme af med diagnosen, selv om man er rask. 

DR: Pludselig var hendes stress 'et livsvilkår': Anne-Sofie føler sig forskelsbehandlet af jobcentret
Anne-Sofie Siboni mener, at jobcentret har brugt hendes diagnose imod hende.