Kan man kaste problemerne væk?
Judostjernen Lærke Marie Olsen har oplevet sejre over hele verden. Men et liv med OCD betyder, at stævner og rejser kræver meget af hende. Er sporten problemet, løsningen eller begge dele?
Lærke Marie Olsen er 24 år og studerer erhvervsøkonomi. Og så er hun på judolandsholdet. Talentet er endda så stort, at hun er den første kvindelige judokæmper fra Danmark, der har kvalificeret sig til OL.
Jeg lever ikke op til klichéen om, at alt skal være renligt. Når min OCD er værst, roder jeg helt vildt.
Allerede som 3-årig var Lærke på judomåtten, og den japanske kampsport har fulgt hende siden da. Judo har givet hende uforglemmelige oplevelser og venskaber, men sporten har også givet hende anledning til bekymringer, som hun ikke altid kan slukke for: Lærke Marie Olsen har OCD, og lidelsen viser sig særligt i forbindelse med judostævner. Når presset trænger sig på, øges risikoen for tvangstanker og -handlinger.
Lærke Marie Olsen er åben om diagnosen. Hun vil være med til at bryde tabuet og inspirere andre atleter. Selv mærkede hun første gang mindre symptomer omkring 10-årsalderen. Men som 12-årig blev det slemt. Familien var flyttet i et nyt hus, og hun og hendes bror boede i den ene ende. Langt væk fra forældrene. Hun fik et stigende behov for at tjekke dørene, lysene, strømkontakterne. Var det hele nu lukket og slukket?
”Det tog mig en time at gå i seng. Jeg endte med at sove på mine forældres gulv, fordi jeg ikke kunne falde til ro.”
OCD er en kompleks angstlidelse. Selvom en tvangstanke kan ”løses” via en tvangshandling, fx at tænde og slukke lyset, risikerer tanken at blive ved med at presse sig på. I dag mærker Lærke Marie Olsen sin OCD på en lidt anden måde.
”Det er mere en angst, hvor man ikke kan ’tjekke det af’. Man kunne også bare kalde det bekymringer, men det bliver næsten fanatisk. Det handler ofte om, hvad der kan gå galt ved stævnerne, om alt går, som det skal med rejsen, på flyet og så videre.”
Lærke Marie Olsen har mødt flere af de traditionelle fordomme om OCD. At alt fx skal være i perfekt orden. Den afmonterer hun hurtigt:
”Jeg roder en del. Engang skulle jeg lægge alt snorlige, men jeg lever ikke op til klichéen om, at alt skal være renligt. Når min OCD er værst, roder jeg helt vildt.”
OCD er en angstlidelse, hvor man har uønskede tvangstanker og tvangshandlinger, som man udfører igen og igen. Som regel af frygt for, at der ellers vil ske noget slemt.
Du kan ikke blive god alene
Lærke Marie Olsen har ikke OCD på grund af judo. Men sporten er uløseligt forbundet med lidelsen. Under coronanedlukningen forsvandt det endda helt i en periode, fordi der ikke var nogen stævner og dermed ikke noget pres. Er løsningen så at kvitte sporten? Så enkelt er det selvfølgelig ikke.
”Judo giver mig helt vildt meget på alle punkter i livet, også i forhold til min OCD. Når jeg nogle gange ikke har haft lyst til at tage til træning, har jeg alligevel fået det bedre af at tage af sted.”
En god veninde mener ligefrem, at lidelsen har gjort Lærke bedre til judo. Lærke Marie Olsen medgiver, at det har fået hende til at træne mere, men det er en farlig romantisering:
”Jeg har det trods alt bedst, når jeg er glad og ikke kan mærke min OCD. Jeg er den allerbedste atlet, når jeg er afslappet.”
Judo er en kampsport. Man kaster bogstaveligt talt rundt med hinanden. Men man ”banker ikke bare folk”, som Lærke Marie Olsen minder om. Selvom det ikke er en holdsport, er kollektivet og fællesskabet vigtigt – også for Lærke:
”Du står alene på måtten, og du kæmper alene. Men du kan ikke blive god alene.”
Judostjernen fortæller, at der i dag er et åbent miljø i sporten, hvor man støtter op om hinanden og har plads til forskellighed. Derfor behøver hun heller ikke gå alene med alle sine bekymringer, ligesom hun også kan tale med sin træner, hvis angsten tager til.
Som teenager åbnede hun op over for sine judoveninder. Da de skulle overnatte på hotel i forbindelse med en træningslejr, kunne Lærke Marie Olsen mærke, at hun ikke længere kunne skjule sin OCD. Og måske ville det være en lettelse at dele sine tanker.
Meditativ virkning
Det fik hun ret i. Lærke Marie Olsen kan i dag tale åbent om, hvordan hun har det. Men hun har også kæmpet for at nå til det sted, hun er i dag. OCD kan heldigvis behandles, og hun har selv haft gavn af psykologsamtaler. Hun har også tilknyttet en mentaltræner og mediterer så flittigt, som det kan lade sig gøre. ”Når jeg får taget mig sammen,” erkender hun med et grin. Det hele hjælper.
Hendes forbund, Judo Danmark, arbejder for tilskud, der kan finansiere mentaltrænere, men indtil da må Lærke Marie Olsen selv punge ud. Det er en investering i karrieren, hun hverken kan eller vil undvære. Hun understreger, hvor vigtigt det er at have en trænerstab og et forbund, som tager psykisk sygdom og mental sundhed alvorligt.
”Min egen træner bruger også en mentaltræner, og det viser jo, at han selv vil blive bedre og kan blive endnu bedre til at opdage eventuel mistrivsel.”
Lærke Marie Olsen er overbevist om, at det bliver nemmere at leve med OCD, når hun stopper med elitesport og de mange stævner. Men hun ved, at bevægelsen gør hende godt og kommer aldrig til at stoppe helt:
”Det har en meditativ virkning på mig. Når jeg kan dyrke det af ren glæde og uden pres, bliver det nok bedre.”
Nu ser hun frem mod OL i Paris i 2024, hvor hun har ambitioner om en medalje. Lærke Marie Olsen tager psykisk sygdom og mental sundhed alvorligt – og hun ved, at en diagnose ikke må stå i vejen for at forfølge drømmen.
Når vi ser på atleter, ser vi ofte bare en krop. En toptrænet krop. Vi får ikke en fornemmelse af mennesket bag. Når vi får et glimt af sportsstjernernes hverdag, er det sjældent et liv, vi kan relatere til. Men i de senere år er der begyndt at ske...