Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Mere hjælp i mørket: Chatrådgivning udvides til fem nætter

Fra tirsdag den 7. maj 2024 åbner Psykiatrifonden for chatrådgivning endnu en nat om ugen, så der er nogen at tale med fem nætter om ugen fra kl. 22 til 02. Det sker på baggrund af et støt stigende behov, og nætterne er det tidspunkt, hvor flest samtaler handler om det mest alvorlige, nemlig tanker og planer om selvmord.

Chatrådgivning, billede, hånd holder telefon, hvor der ses hjemmesiden for chatrådgivning

Titel

Publiceret 6. maj 2024

...

Mellem midnat og klokken 2 handler 16 procent eller hver sjette chatsamtale i Psykiatrifondens rådgivning om selvmordsforsøg og selvmordstanker.

Chatrådgivningens nye åbningstider

Fra den 7. maj 2024 er chatrådgivningens åbningstider:

Mandag klokken 18-22
Tirsdag klokken 14-02
Onsdag klokken 18-02
Torsdag klokken 14-02
Fredag klokken 14-18 og 22-02
Lørdag klokken 12-16 og 22-02
Søndag og helligdage klokken 12-16

...

”Hvis man føler sig ensom, trist og ikke kan overskue sit liv, så kan de tanker og følelser blive endnu sværere, når natten falder på, og dem, man ellers ville tale med, sover. Går man alene med det, så vokser det, og vi oplever oftere, at samtalerne handler om selvmordstanker og selvmordsforsøg om natten,” siger Liza Johnson, der er leder af Psykiatrifondens rådgivning.

Det er især de yngre under 30 år, der bruger chatten, og i den aldersgruppe handler endnu flere samtaler, nemlig 18 procent, om selvmordsforsøg og selvmordstanker i de sene nattetimer.

Til sammenligning gælder det fire procent af alle samtaler hele døgnet. Og ifølge Center for Selvmordsforskning sker de fleste selvmordsforsøg i timerne mellem kl. 20 og midnat.

Læs også: Om natten handler det om angst, depression og selvmordstanker

Håber at hjælpe endnu flere

Titel

Psykiatrifonden rådgiver også på telefon 39 25 25 25 alle ugens dage, året rundt:

Mandag til torsdag klokken 10-22
Fredag til søndag klokken 10-18

...

Sidste år havde Psykiatrifondens frivillige rådgivere 18.359 samtaler på telefon og 3.278 på chat. Især det sidste vinder frem med en stigning på 87 procent fra 2020 til 2022 og nu endnu en stigning på 79 procent fra 2022 til 2023. 

Allerede nu har telefonrådgivningen besvaret næsten 4.800 samtaler i år, og knap 1.100 har fået hjælp via chat i årets første måneder. 

Udviklingen kalder på endnu flere åbne timer i Psykiatrifondens rådgivning, og det er allerede i gang. Målet er at holde åbent for rådgivning alle ugens dage - og nætter - året rundt.

Udvidelsen af chatrådgivningen om natten er blevet mulig takket være en bevilling fra Ole Kirk’s Fond.

Fakta om Psykiatrifondens rådgivning

  • Gratis, anonym rådgivning på telefon, chat og brevkasse.

  • Rådgivningen er for alle.

  • Alle rådgivere har en fagligt relevant uddannelsesmæssig baggrund for at rådgive mennesker om psykisk sårbarhed, psykisk sygdom og krisesituationer.

  • Rådgiverne får løbende supervision.

  • Psykiatrifonden har cirka 150 frivillige rådgivere og rekrutterer løbende.

...
Chat med os

Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.