Bulimi
Bulimi er kendetegnet ved episoder af overspisning efterfulgt af fremkaldt opkastning. Ligesom ved anoreksi er der frygt for at tage på i vægt, men der ses som regel ikke væsentlig afmagring.
Spiseforstyrrelser handler om kontrol og følelser. Det er en sejlivet misforståelse, at det handler om mad.
Indhold
- Hvad er bulimi?
- Hvilke symptomer er der ved bulimi?
- Hvordan udvikler sygdommen sig?
- Hvordan er livet med bulimi?
- Hvilken behandling findes der for bulimi?
- Det kan du selv gøre
- Det kan du gøre som pårørende
- Hvor mange har bulimi?
- Hvilke årsager og risikofaktorer er der bulimi?
- Hvilke sygdomme kan optræde sammen med bulimi?
- Kilder
Om sygdommen
Hvad er bulimi?
Bulimi er en spiseforstyrrelse. Ved bulimi er der, ligesom ved anoreksi, frygt for at tage på i vægt. Men der ses som regel ikke væsentlig afmagring.
Bulimi er kendetegnet ved episoder af overspisning, efterfulgt af fremkaldt opkastning. Nogle mennesker med bulimi kan også dyrke overdreven motion eller bruge slankemidler for at reducere deres vægt.
Tidligere blev bulimi betragtet som en variant af anoreksi, men den er nu anerkendt som en selvstændig lidelse.
Symptomer
Hvilke symptomer er der ved bulimi?
Det karakteristiske symptom på bulimi er indtagelse af store mængder føde, ofte slik, is eller kage, men det kan også være almindelig mad. Efter episoderne forsøger man at kompensere for kalorieindtagelsen ved at fremkalde opkastning.
Andre måder at kompensere på kan være overdreven motion, slankepiller eller afføringsmidler.
Det kan medføre stor skamfølelse at give efter for spisetrangen. Især når det sker efter en periode med restriktive spisevaner. Skamfølelsen kan forstærke de kompenserende handlinger.
Spiseanfaldene og opkastningerne kan være meget tidskrævende og stressende, og de efterfølges ofte af en afslappende udmattelse. Det foregår skjult for omgivelserne og med en følelse af skam og dårlig samvittighed.
Alvoren af lidelsen viser sig ved hyppigheden af spiseanfald, som kan stige til flere gange om dagen.
For at stille diagnosen bulimi skal følgende symptomer være til stede:
- spiseanfald mindst to gange om ugen i tre måneder
- kompenserende handlinger
- forstyrret opfattelse af ens egen krop med en frygt for at blive overvægtig.
Hvis ikke alle symptomer er til stede, kan diagnosen være atypisk bulimi.
I modsætning til anoreksi, hvor svære afmagringsskader og stofskifteproblemer er almindelige, er vægten normalt mere stabil ved bulimi. Men opkastningerne kan føre til fysisk skade som udposninger på spiserøret, syreskader i spiserøret og tandproblemer. Desuden kan overdreven brug af afføringsmidler føre til livstruende elektrolytforstyrrelser.
Udvikling
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Bulimi begynder typisk i alderen 16 til 18 år, og den når sit højdepunkt hos piger i 22-års-alderen. Bulimi ses ofte, når unge forsøger at blive mere selvstændige og uafhængige fra deres familier.
Begyndelsen kan være gradvis, fx med en almindelig slankekur. Men efterhånden kan det udvikle sig til periodiske episoder af overspisning, efterfulgt af opkastning og lignende.
I nogle miljøer, både online og i den virkelige verden, kan unge påvirke hinanden i deres forsøg på at tabe sig.
Bulimi er ikke så livstruende som anoreksi. Men dødeligheden er forhøjet, og den afhænger især af andre samtidige psykiske lidelser og personlighedsforstyrrelser.
Personer med milde tilfælde af bulimi har gode chancer for at komme sig, og selv svære tilfælde kan opnå en næsten normal livskvalitet med langvarig psykoterapi. Udfaldet afhænger i høj grad af mulighederne for at få behandling.
Få mere viden om, hvordan du hjælper unge med spiseforstyrrelser på vores psykisk førstehjælpskursus til unge.
Livet med
Hvordan er livet med bulimi?
Når man har bulimi, er tankerne i stor udstrækning fokuseret på mad og vægt, ligesom det er tilfældet med anoreksi.
Titel
90 procent af dem, der rammes af bulimi, er kvinder
Personen bruger meget energi på at bekymre sig om, hvordan de kan undgå at overspise og kaste op. Når det alligevel sker, føler de sig flove. De kan også være fysisk udmattede af de handlinger, de har udført.
Man kan bruge megen tid på motion og på at bekymre sig om, hvorvidt det er nok til at holde vægten nede. Man bruger også tid på at veje sig. Tankerne om mad fylder så meget, at det kan være svært at opretholde en normal hverdag.
Socialt set kan bulimi føre til adfærdsændringer. Man kan blive mere trist og tilbagetrukken; man mister interessen for at være sammen med andre og for at deltage i sociale begivenheder.
Man kan også opleve nedsat energi, manglende initiativ og have svært ved at koncentrere sig. Desuden kan man blive irritabel og vred.
Det er også almindeligt at have konflikter med andre om spiseforstyrrelsen, fordi man forsøger at skjule den.
Angst og et udpræget behov for kontrol førte til en spiseforstyrrelse for Anna Louise Jensen. Men selvom hendes liv med bulimi nu tilhører fortiden, er hun stadig på vagt.
Behandling
Hvilken behandling findes der for bulimi?
Behandlingen for bulimi kan i lettere tilfælde foregå hos egen læge, eventuelt i samarbejde med en diætist og en praktiserende psykolog eller psykiater. I sværere tilfælde er det nødvendigt at søge hjælp fra specialister inden for psykiatrien.
Da personer med bulimi ofte har en normal vægt, er der ikke behov for livreddende behandling af underernæring. I stedet er der fokus på psykoterapi, der har til formål at ændre spisemønstret og adressere de underliggende psykiske problemer samt eventuelle samtidige psykiske lidelser og personlighedsforstyrrelser.
Hvis det drejer sig om unge, der stadig bor hjemme, kan familieterapi være en vigtig del af behandlingen. I andre tilfælde kan individuel terapi eller gruppebehandling være nødvendig.
Den individuelle behandling omfatter kostplan og psykoedukation (undervisning om sygdommens natur). Der kan også forsøges en kortvarig gruppebehandling med 15-20 sessioner, der kombinerer kognitive og psykodynamiske elementer.
Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan man give en længerevarende psykoterapi, der fokuserer på relationelle problemer og dybere følelsesmæssige aspekter.
I visse tilfælde kan det være nødvendigt med årelange behandlingsforløb, selv efter at spisemønstret er normaliseret, for at undgå tilbagefald.
I nogle tilfælde kan antidepressiv medicin midlertidigt reducere hyppigheden af spisetrangsepisoder, især hvis der også er samtidig depression. Det er dog vigtigt at bemærke, at effekten ofte er kortvarig.
Behandlingen varer som regel flere år og kan bestå af:
-
Kostvejledning
-
Kostvejledning og udarbejdelse af en kostplan er en del af behandlingen. Målet er at normalisere vægten og få kroppens næringsbehov dækket.
-
Psykoedukation - lær spiseforstyrrelsen at kende
-
Som en del af behandlingen lærer man om kroppens behov for ernæring, og om symptomer på spiseforstyrrelsen og behandling. At man lærer sin sygdom at kende for at blive bedre til at håndtere den, bliver også kaldt for psykoedukation. Psykoedukation kan enten være et særskilt forløb eller en del af et terapiforløb.
-
Psykoterapi
-
I psykoterapien arbejder man med at lære at takle de følelser og problemer, som ligger bag spiseforstyrrelsen.
-
Medicinsk behandling
-
Lider man af følgesygdomme som depression, tvangstanker eller angst, kan antidepressiv medicin i nogen tilfælde hjælpe. Man kan også få medicin mod fysiske følgesygdomme. Og medicinsk behandling gives også ved alvorlig bulimi og kan i nogle tilfælde mindske overspisning og opkastninger.
Gode råd til dig
Det kan du selv gøre
Når du erkender, at du har en spiseforstyrrelse, er det vigtigt, at du forpligter dig til at arbejde på at forbedre din situation.
Behandlingen består primært af psykoterapi, og det er afgørende, at du deltager aktivt i denne proces.
Nogle vigtige ting at huske er:
- følg den kostplan, du har fået tildelt
- lad være med at vurdere dig selv på dit ydre
- vær god ved dig selv
- accepter dig selv – uden at du skal præstere først
- indstil dig på, at det kan tage lang tid at blive rask
- anerkend dig selv for de fremskridt, du gør
- husk, at der kan ske tilbagefald, men det er vigtigt at komme tilbage på sporet.
Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.
Til pårørende
Det kan du gøre som pårørende
Pårørende spiller en vigtig rolle i behandlingen af personer med bulimi. Særligt forældre har en afgørende opgave med at støtte, selvom det kan være udfordrende.
Det er vigtigt at huske, at det også kan være en betydelig byrde at være pårørende, og derfor er det afgørende at tage vare på sig selv for at bevare energien til at hjælpe.
Gode råd til dig, der er pårørende:
- sæt dig ind i sygdommen
- pas på dig selv - husk at gøre ting, der giver dig glæde, energi og overskud
- accepter, at du ikke altid kan yde så meget hjælp, som du gerne vil
- tal med andre i samme situation
- vær tålmodig
- hjælp med at følge kostplanen
- deltag i behandlingsforløbet, hvis personen med bulimi ønsker det.
Pårørende betragtes som en værdifuld ressource i behandlingen af mennesker med spiseforstyrrelser. Særligt forældre har en vigtig opgave i at støtte under måltider, selvom det kan være en krævende opgave.
Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.
Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop
Udbredelse
Hvor mange har bulimi?
Mens hyppigheden af anoreksi kun er steget moderat, ser antallet af personer med bulimi ud til at være steget markant.
Bulimi rammer især piger og kvinder, hvor op mod 90 procent af tilfældene forekommer. Men det forekommer også hos drenge og mænd.
Blandt unge kvinder kan forekomsten være over fem procent.
Hvis vi ser på hele befolkningen, er risikoen for at udvikle sygdommen i løbet af livet mellem en til to procent, men det er vigtigt at bemærke, at dette tal ikke er nøjagtigt fastslået.
Fakta om spiseforstyrrelser
- Cirka tre procent af alle piger og kvinder i Danmark vil i løbet af deres liv blive diagnosticeret med en spiseforstyrrelse.
- De fleste får diagnosen spiseforstyrrelse i alderen 10 til 24 år.
- Cirka 10 procent af børn og unge med en spiseforstyrrelse er drenge.
- Anoreksi er den lidelse, som hyppigst diagnosticeres hos voksne. Derefter følger bulimi. Dog er bulimi sjælden hos børn og unge.
- Befolkningsundersøgelser tyder på, at der er mange mennesker med spiseforstyrrelser, som ikke søger behandling og får en diagnose.
- Selvom anoreksi er den mest almindelige spiseforstyrrelse, der behandles i sundhedsvæsenet, er bulimi og tvangsoverspisning sandsynligvis mere udbredt. Men disse lidelser fører sjældnere til kontakt med sundhedsvæsnet, da deres symptomer ikke er lige så alvorlige og kan være lettere at skjule, hvis man føler sig flov over dem.
- Tvangsoverspisning er sandsynligvis den mest udbredte spiseforstyrrelse blandt mennesker uden for sundhedssystemet.
Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop
Årsager
Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved bulimi?
Spiseforstyrrelser skyldes, som de fleste andre psykiske lidelser, et komplekst samspil af mange faktorer, herunder genetiske, biologiske, sociale, kulturelle og familiemæssige.
Traumatiske oplevelser i barndommen betragtes som en faktor, der kan bidrage til bulimi, ligesom det er tilfældet med andre psykiske lidelser.
Samfundets fokus på vægt og udseende er ofte blevet påpeget som noget, der har betydning for udviklingen af spiseforstyrrelser.
Det ideale billede af den kvindelige krop er afhængig af kulturen. Og det er i dag meget forskellig fra de mere frodige former, man ofte ser på tidligere tiders kunstværker. Der er klare sammenhænge, men de præcise årsager til spiseforstyrrelser er stadig ikke fuldt forstået.
Flere diagnoser samtidig
Hvilke sygdomme kan optræde sammen med bulimi?
Spiseforstyrrelser ledsages ofte af andre psykiske lidelser og personlighedsforstyrrelser.
Depression er den mest almindelige ledsagende lidelse. Og når det kommer til personlighedsforstyrrelser, er borderline og træk som overdreven afhængighed, ængstelighed og narcissisme de mest almindelige.
Som tidligere nævnt kan de gentagne opkastninger og brugen af afføringsmidler medføre fysiske sundhedsproblemer.
Kilder
-
Kilder
-
Aksel Bertelsen, Povl Munk-Jørgensen og Per Bech: 'De psykiatriske diagnoser', Psykiatrifondens Forlag, 2010.
Jens Buchhave, Per Hove Thomsen: 'Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge', Psykiatrifondens Forlag, 2001.
Lene Kiib Hecht og Birgitte Hartvig Schousboe: 'Spiseforstyrrelser', Psykiatrifondens Forlag, 2012.
Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M.: 'Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder', København: Vidensråd for Forebyggelse, 2020: 1-359
Per Hove Thomsen, Niels Bilenberg & Charlotte Ulrikka Rask (red): 'Børne- og ungdomspsykiatri', FADL's Forlag 2019.
Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...
En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved et usundt og tvangspræget forhold til mad, krop og vægt. Det kan fx komme til udtryk ved, at man spiser alt for meget eller undgår at spise.
Når man har en depression, er man trist og mangler sin sædvanlige energi. Man har negative tanker og har svært ved at huske og koncentrere sig.
Har man borderline, er forholdet til andre ofte præget af kaos. Og ofte handler man impulsivt og har voldsomme, svingende følelser.
Psykisk sygdom må ikke ødelægge liv
Vi vil skabe en psykiatri i verdensklasse til gavn for alle med psykisk sygdom – og deres pårørende. I år har vi særlig fokus på børn og unge, og du kan hjælpe os med at nå ét barn mere. I tide.