Luk

Det mener Psykiatrifonden

Psykiatrifonden skriver jævnligt kommentarer, debatindlæg og kronikker i danske medier alene eller i samarbejde med andre for at markere vores holdninger i samfundsdebatten og sætte sager på dagsordenen.

Kaffekop og avis

Forskningsledere: Mistrivsel skal angribes med empiri og forskning

15. APRIL 2024

Mistrivselskrisen i Danmark og en række andre lande er historisk et nyt fænomen. Mens der er et utal af spekulationer i årsager, mangler der solid forskning og empiri i debatten. Den trend bør Trivselskommissionen lave om på, skriver Anders Hede og Merete Konnerup.

Læs mere


Sender redningsplan til Løhde: Vil sikre udredning og behandling til 4.000 børn med psykisk sygdom

2. APRIL 2024

Udrednings- og behandlingsretten overholdes ikke. Patienter informeres ikke om deres rettigheder, og nogle børn venter helt op til 200 dage på at blive udredt. Psykiatrifonden foreslår en redningsplan, der giver 4.000 børn og unge adgang til hurtig hjælp, blandt andet ved også at stille private tilbud til rådighed.

Læs mere


"Lone, tror du ikke, at det er en psykolog, du har brug for?"

21. MARTS 2024

Vi skal som samfund beslutte os for, at lighed i sundhed optræder over alt – helt inde i lægens konsultation, hen over operationsbordet, i alles møde med sundhedsvæsenet – også dem, der lever med en psykisk sygdom.

Læs mere


Psykiatrifonden: Absurd at tale om en udredningsret for børn. Det har de ikke

7. FEBRUAR 2024

Tusindvis af børn og unges rettigheder bliver krænket. Det skriver Politiken i dag om Rigsrevisionens afdækning af massive overtrædelser af børn og unges ret til psykiatrisk udredning inden for 30 dage. ”Udredningsretten er kollapset, og regeringen må på banen med en akut redningsplan nu. Det her er politisk svigt for åbent tæppe,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Læs mere


Psykiatrifonden om ny undersøgelse: Vi skal skelne mellem forbigående og alvorlig mistrivsel

6. FEBRUAR 2024

De unge kvinders mentale helbred er det, der især springer i øjnene i den nye undersøgelse ’Danskernes sundhed – 2023’. Mistrivslen skal opspores og afhjælpes tidligt, der skal forskes mere, og så er det vigtigt at skelne mellem den forbigående og den alvorlige mistrivsel, mener Psykiatrifonden.

Læs mere


Politikerne forsømmer deres ansvar, når de tøver med at bygge hospital for psykisk syge børn

30. JANUAR 2024

Region Hovedstadens beslutning om at udskyde byggeriet af det nye hospital Nordstjernen for psykisk syge børn i Glostrup risikerer at skabe langsigtede og dybtgående konsekvenser for hele Danmark. Hvis ikke regionen selv kan rette op på fejlen, må Christiansborg på banen, skriver Marianne Skjold.

Læs mere


Børns mistrivsel koster familier og samfund dyrt: Psykiatrifonden vil styrke børns ret og adgang til behandling

23. JANUAR 2024

Børns psykiske mistrivsel har store negative konsekvenser både for børn, forældre og samfund, viser en undersøgelse fra Psykiatrifonden. Nu udgiver Psykiatrifonden den samlede undersøgelsesrapport og kommer med to nye anbefalinger, som skal styrke børnenes ret og adgang til behandling.

Læs mere eller hent undersøgelse (PDF)


Kræver redningsplan nu: Nye tal viser kollaps i børne- og ungdomspsykiatrien

21. DECEMBER 2023

Børne- og ungdomspsykiatrien er kollapset i flere regioner. Det er den eneste konklusion, man kan drage, efter at have set de nye historisk ringe tal for overholdelse af udredningsretten, mener Psykiatrifonden. ”Vi er langt forbi det punkt, hvor vi kan tale om handlingsplaner. Der er brug for en redningsplan. Nu,” siger direktør Marianne Skjold.

Læs mere


Psykiatrifonden: Digitaliseringen kan revolutionere psykiatrien, men der vil opstå nye faldgruber

19. DECEMBER 2023

Lad os investere i fremtidens mentale sundhed ved at omfavne digitaliseringens potentiale. Nøglen er at skabe et system, der ikke kun er teknologisk avanceret, men også følsomt over for patienternes individuelle behov. Digital psykiatri må og skal have sit fundament i patientens behov, skriver Marianne Skjold og Torsten Bjørn Jacobsen.

Læs mere


Psykiatrifonden: Bekymring for om psykiatriudspil løser psykiatriens reelle udfordringer  

24. NOVEMBER 2023

Ros til regeringen for at sikre faste midler til psykiatrien. Men trods sympatiske træk i dagens udspil fra regeringen om den videre udmøntning af tiårsplanen for psykiatrien, så vækker udspillet også bekymring hos Psykiatrifonden. ”Det er godt at se det helt nødvendige fokus på børne- og ungdomspsykiatrien, men hvor er de langsigtede investeringer og de visioner, der får os til at tro på et reelt løft af kapacitet og kvalitet?”, spørger direktør Marianne Skjold. 

Læs mere


Psykiatrifonden: Stop lappeløsningerne i psykiatrien og lav en langsigtet plan som på kræftområdet

23. NOVEMBER 2023

Det står værre til i psykiatrien, end det gjorde for ti år siden, og mentale helbredsproblemer er en overset dræber. Der er brug for langsigtede beslutninger, hvis gevinster ikke nødvendigvis høstes i denne valgperiode. Det mener Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Læs mere


Man skal holde, hvad man lover

20. NOVEMBER 2023

2023 blev et år, hvor politikerne lovede et substantielt løft af psykiatrien. Samtidig så vi tragiske hændelser som konsekvens af det nuværende system. Derfor er det for Psykiatrifonden en bunden opgave i det kommende år at sørge for, at de ansvarlige politikere vil holde løfterne.

Læs mere


Sprog: Hold nu op med at sige, at vejret er "skizofrent"

15. NOVEMBER 2023

Der er fortsat enorme stigma forbundet med psykisk sygdom. Dem skal vi til livs. Og det første sted at sætte ind handler om måden, vi taler om tingene på. Det siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden, i denne kommentar.

Læs mere


Direktør i Psykiatrifonden: Mennesker med psykisk sygdom kommer ikke i beskæftigelse af pisk

31. OKTOBER 2023

Den nye kontanthjælpsreform skal motivere til at få flere i arbejde, men risikerer at ødelægge liv for nogle af dem, der ikke kan. Det siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Læs mere


Psykiatrifonden: Ros til regeringens planer for psykiatrien

12. OKTOBER 2023

Tiltrængt løft og de rigtige hensigter for børne- og ungepsykiatrien samt vigtigt fokus på tryghed i psykiatrien. Men vi skal huske at have patienten i centrum i de tryghedsskabende løsninger, mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Læs mere


Robusthedskommissionens anbefalinger: Sæt altid patienten først – ikke systemet

11. SEPTEMBER 2023

Digitale løsninger, øget brug af teknologi, senere tilbagetrækning og et opgør med faglige siloer er nogle af Robusthedskommissionens svar på, hvordan vi sikrer mere personale og bedre tid. ”Gode løsninger, også for en psykiatri, der skriger på ressourcer. Men det kræver, at vi holder fast i, at patientens behov altid kommer før systemets,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Læs mere


Glæder sig til at historisk investering i psykiatrien kan ses og mærkes

31. AUGUST 2023

Set med Psykiatrifondens øjne er det en historisk investering, regeringen har lagt frem i form af finanslovsforslaget for 2024, som tilgodeser psykiatrien med knap 3,2 milliarder kroner frem mod 2030. Det bliver godt at se og mærke de konkrete konsekvenser af, mener direktør Marianne Skjold.

Læs mere


Roser forslag om døgnåben psykiatrisk akuttelefon, men …

30. AUGUST 2023

Psykiatrifonden er positiv over for regeringens forslag om en ny akutlinje, der kan styrke muligheden for at få den rette hjælp hurtigt, men understreger, at det kræver en stærk psykiatri at henvise til.

Læs mere


Direktør i Psykiatrifonden: Velkommen tilbage, Jakob Ellemann. Husk, hvad du har lært

1. AUGUST 2023

Hvis Danmarks forsvarsminister var til session i dag, kunne hans sygdomshistorik sandsynligvis få ham kasseret. Alt for mange bliver i det hele taget sorteret fra her og på arbejdsmarkedet på grund af tidligere og nuværende psykiske sygdomme, mener direktør i Psykiatrifonden, Marianne Skjold Larsen.

Læs mere


Psykiatrifonden: Vi skal have en psykiatri, man kan stole på

19. JULI 2023

Caroline Marie- og Fields-sagen er bare de seneste eksempler på, at vi har akut behov for at skabe en psykiatri, som enhver kan være tryg ved fungerer.

Læs mere


Ny våbenlovgivning risikerer at øge stigmatiseringen af psykisk syge

28. JUNI 2023

Justitsministerens initiativer til at stramme kontrollen med våben tegner et billede af mennesker med psykisk sygdom som farlige, selvom ministeren sigter efter at undgå det.

Læs mere


Psykiatrien er bagud på forskning – det skal vi ændre

22. JUNI 2023

Kvalitetsforbedringer i udredning og behandling i psykiatrien skal underbygges med mere og bedre forskning, især nu hvor forekomsten af psykiske sygdomme er stigende.

Læs mere


Vigtige aktører mener, at Barnets Lov sætter børn og familier tilbage

2. JUNI 2023

Psykiatrifonden, Dansk Psykolog Forening og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab mener, at politikerne med dagens vedtagelse af Barnets Lov sætter børn og familier tilbage i stedet for at sætte børnene først, som det var intentionen.

Læs mere


Forsigtig ros til dobbeltdiagnoseplan: Afgørende at fjerne barrierer

25. MAJ 2023

Det er positivt, at der er enighed om et integreret behandlingstilbud til de anslået 9.200 mennesker med såkaldt dobbeltdiagnose, det vil sige misbrug og psykisk sygdom på samme tid. Nu skal det stå sin prøve i en kompleks hverdag og virkelighed, hvor alle faglige kræfter skal samles om at fjerne de mange barrierer, der hidtil har været for behandling, og det er afgørende, at døren ikke er lukket for patient nummer 9.201. Det mener Marianne Skjold, der er direktør i Psykiatrifonden.

Læs mere


Nye tal for tvang viser at den akutte psykiatri er brudt sammen

24. MAJ 2023

Tvang i psykiatrien skal altid være en undtagelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser desværre, at det nærmere er regel end undtagelse i den akutte psykiatri i dag. Det mener Psykiatrifondens formand psykiater Torsten Bjørn Jacobsen. “Alle advarselslamper blinker, men før der viser sig reel politisk vilje til at lave det om, så er jeg bange for, at det fortsat bliver værre”, siger han.

Læs mere


Psykiatrifonden: For letkøbt at beskylde folkeskolereformen for mistrivselskrisen

15. MAJ 2023

SF’s kronprins Jacob Mark er for nyligt gået viralt med en flammende tale, hvor han harcelerer over folkeskolereformen og giver den skylden for mistrivselskrisen. Men børn og unges mentale helbred er alt for alvorlig til den enkelte politikers mærkesager.

Læs mere


Strukturkommission må ikke forsinke arbejdet med tiårsplanen

28. MARTS 2023

Det er positivt, at statsminister Mette Frederiksen ser psykiatrien som et af de fire vigtigste områder for den nye strukturkommission. Men det er afgørende, at kommissionens arbejde ikke forsinker udrulningen af tiårsplanen for psykiatrien. Det siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Læs mere


Psykiatrifonden: Her er seks spørgsmål, som den nye strukturkommission bør svare på

24. MARTS 2023

Den nye strukturkommission bør blandt andet se på, hvem der tager ansvar for patienter med dobbeltdiagnoser, hvordan tilliden kan genskabes mellem patient og psykiatri, og hvordan vi skal måle psykiatriens kvalitet, skriver repræsentanter for Psykiatrifonden.

Læs mere


Hvert kvarter er der en, der får angst eller depression. Hvor længe skal vi vente?

16. MARTS 2023

For den enkelte kan depression være fatalt, og for samfundet koster det over 25 milliarder om året. Det viser sundhedsstyrelsens nye rapport, og sætter dermed også tal på, hvorfor opbygningen af en ordentlig psykiatri er blandt Sophie Løhdes væsentligste og mest akutte samfundsopgaver.

Læs mere


En presset ungdom giver et presset system

8. MARTS 2023

De unge har brug for et trygt rum, hvor de skamfrit kan sætte ord på deres tanker og følelser. Derfor kæmper lederen af Psykiatrifondens rådgivning for at kunne holde chatrådgivningen åben i flere timer og dermed opnå en større tilgængelighed.

Læs mere


Depression koster liv og milliarder – hvad venter politikerne på?

2. MARTS 2023

Ødelagte liv, millioner af sygedage og ikke mindst dødsfald. Depression er topscoreren, når det kommer til danskernes sygdomme. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Læs mere


Psykiatrifonden: Kritisk rapport i Field's-sagen bringer os ikke tættere på årsagerne

30. JANUAR 2023

Hvorfor er det medicinstuderende, der tager sig af de sværest syge? Kan det løses ved en retningslinje og bedre dokumentation?, spørger Psykiatrifondens formand Torsten Bjørn Jacobsen i en kommentar til den kritiske rapport og påbud til Psykiatrisk Center Amager, som blev offentliggjort i dag.

Læs mere


Historisk dag – også for psykiatrien

15. DECEMBER 2022

Danmark har fået en ny regering. Det er en historisk dag med en bred SMV-regering hen over Folketingets klassiske midte. Og det er en historisk dag for psykiatrien. Det mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Læs mere


Kære politi­kere, de unge er fremtiden, tag dem og deres potentiale alvorligt

22. NOVEMBER 2022

Politikerne skal nu sætte handling bag deres løfter under valgkampen, og der bør de starte med at sætte ind ved de unge, der har størst risiko for en dårlig start på arbejdsmarkedet, mener Jacob Holbraad, Jørgen Søndergaard og Marianne Skjold.

Læs mere


Psykiatri-aktører: En tredjedel af det nye folketing har lovet at prioritere psykiatrien højt. Nu skal der handles

15. NOVEMBER 2022

Hvert tredje nyvalgte folketingsmedlem har i løbet af valgkampen lovet at prioritere psykiatrien højt. Derfor må politikerne nu holde deres løfter og prioritere psykiatrien i regeringsgrundlaget og i en bred og langsigtet aftale, skriver Marianne Skjold Larsen, Nina Tejs Jørring og Merete Nordentoft.

Læs mere


Psykiatrifonden til kommende MF'ere: Glem ikke psykiatrien efter valgkampen

28. OKTOBER 2022

Alt imens valgkampens sidste krampetrækninger tages, risikerer Danmarks hyppigste folkesygdom, psykisk sygdom, at blive forbigået. Igen. Og det selvom halvdelen af danskerne ifølge en ny undersøgelse vægter psykiatrien højt. Kan vi regne med, at vores politikere gør det samme, spørger Marianne Skjold Larsen.

Læs mere


Indsigt i tragiske drab understreger politikernes lunkne indsats

28. OKTOBER 2022

Folketinget vil løfte behandlingen af patienter med svær psykisk sygdom med 150 millioner kroner. Sommerens tragiske begivenheder burde understrege, hvorfor der er brug for meget mere, skriver formand for Psykiatrifonden Torsten Bjørn Jacobsen i dette debatindlæg.

Læs mere


25 organisationer: 310.000 børn skal op af glemmekassen

19. OKTOBER 2022

Børn af forældre med psykisk sygdom bliver alt for ofte glemt, når politikerne laver aftaler. Men når vi glemmer børnene, svigter vi dem, og deres risiko for selv at få en psykisk sygdom bliver endnu højere. Det er på tide, at de glemte børn, får den hjælp, de har brug for, lyder det fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og 23 andre organisationer.

Læs mere


Psykiatrifonden om tiårsplan: For lidt, for løst og for kort

28. SEPTEMBER 2022

Psykiatrifonden stiller sig kritisk over for den nye psykiatriaftale, som politikerne netop har skrevet under på. Specielt den kortsigtede finansiering og manglende fokus på kvalitet og evidens springer i øjnene, mener formand Torsten Bjørn Jacobsen og direktør Marianne Skjold.

Læs mere


10 aktører i fælles opråb: Hvis vores nødlidende psykiatri skal reddes, skal vi i gang omgående

14. SEPTEMBER 2022

Hvis patienter, pårørende og ansatte i psykiatrien skal have en tro på, at partierne faktisk løfter psykiatrien, så burde regeringen sikre en klar finansiering. Det skriver Psykiatrifonden, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening med flere på Altinget i dag.

Læs mere


Psykiatrifonden om finanslovsforslag: Det tenderer det uansvarlige

1. SEPTEMBER 2022

Fremtidens psykiatri og forebyggelse kræver en milliardinvestering. Regeringens finanslovsforslag understreger klart vores værste frygt: at regeringen ikke tager psykiatrien alvorligt. Regeringen opfatter det tilsyneladende ikke som akut, at tusinder af børn, unge, voksne og deres familier har mistrivsel og psykisk sygdom tæt på hver eneste dag uden at kunne få den hjælp, de har brug for.

Læs mere


Debat: Finansministeren har nøglen til en stærk psykiatri

31. AUGUST 2022

Uden en milliardinvestering i fremtidens psykiatri og forebyggelse risikerer vi klatmidler og endnu en omgang patchwork-psykiatri, skriver Lægeforeningen, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab, Dansk Psykolog Forening og Psykiatrifonden.

Læs mere


Ny rapport peger på unges problemer men mangler løsninger

31. AUGUST 2022

Unges dårlige mentale helbred bliver en af de store udfordringer på fremtidens arbejdsmarked. Hvis ikke vi får styr på psykiatrien, vil vi mangle hænder i tusindvis. Dansk forskningsprojekt har måske løsningen.

Læs mere


Åbent brev: Det er afgørende, at psykiatrien bliver prioriteret

24. AUGUST 2022

Det er afgørende, at 10-årsplanen for psykiatrien følges af et væsentligt og langsigtet finansielt løft af psykiatrien. Det skriver Psykiatrifonden, Lægeforeningen, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab og Dansk Psykolog Forening i et åbent brev til tre ministre.

Læs mere


Vi skal have en langsigtet plan for psykiatrien

23. AUGUST 2022

Psykiatrien har de seneste mange år haft vanskelige vilkår, fordi den ikke har været tilstrækkeligt prioriteret politisk. Nu har politikerne mulighed for at ændre det, for den 24. august startede de politiske forhandlinger om en ny, langsigtet 10-årsplan for psykiatrien. Her er Psykiatrifondens anbefalinger til politikerne.

Læs mere


Hvis ikke mediedækningen af psykisk sygdom fører til bedre vilkår, fører den kun til øget stigmatisering

10. JULI 2022

Den tragiske episode i Field’s har medført et større fokus på psykiatrien, end der har været i lang tid. Og det er på høje tid, skriver Psykiatrifondens direktør, Marianne Skjold i et debatindlæg i Berlingske.

Læs mere


Amputationsskandalen kostede ben. Psykiatriskandalen koster liv

19. MAJ 2022

De alvorligst psykisk syge mennesker, som har en langvarig sindssygdom som skizofreni, mister ikke lemmer, men livet på grund af manglende resurser til behandling. Hvorfor prioriterer vi ikke psykiatrien som amputationssagen?, spørger Per Vendsborg, Psykiatrifonden.

Læs mere


Kære statsminister, står du ved dit løfte om en 10-årsplan for psykiatrien?

17. MAJ 2022

Da statsminister Mette Frederiksen blev spurgt direkte i Folketingets spørgetime, ville hun ikke bekræfte, at hun vil opfylde løftet om en 10-årsplan for psykiatrien. Det er PsykiatriAlliancens 37 medlemsorganisationer både forbløffede og bekymrede over.

Læs mere


… Hvis jeg bare tager mig sammen

26. APRIL 2022

35 procent af de unge kvinder og 20 procent af de unge mænd har et dårligt mentalt helbred, viser den nye sundhedsprofil. Det er akut, og alvoren kan ikke understreges nok, mener Psykiatrifonden.

Læs mere


Kronikere med psykisk sygdom skal ind i sundhedsreformen

19. MARTS 2022

Kronikere er også mennesker med psykiske sygdomme. I regeringens udspil til en sundhedsreform dækker begrebet udelukkende fysisk sygdom, og det er uheldigt. Det samme gælder udspillets passager om akuttilbud – også her skal mennesker med psykisk sygdom tænkes tydeligt ind allerede nu.

Læs mere


Bedre sundhed skal tælle med i Finansministeriets regnemaskiner

16. FEBRUAR 2022

Hvorfor tæller bedre sundhed ikke med i de finansministerielle regnemodeller, spørger Danske Regioner, Psykiatrifonden, Lif, FOA og Lægeforeningen? Det er på tide at afdække de økonomiske sidegevinster ved investeringer i sundhedsvæsenet, der gør folk raske og bidrager til, at de hurtigere er tilbage på arbejdsmarkedet. I dag ser regnemodellerne ikke, om der er såkaldte dynamiske effekter af investeringer i sundhed, og det skal der laves om på.

Læs mere


Én indgang til hjælp i alle kommuner

20. JANUAR 2022

Indsatsen for børn og unge i psykisk mistrivsel er præget af lang ventetid, en for begrænset tilbudsvifte og for få ressourcer. En del af løsningen er et ensartet, evidensbaseret kvalitetstilbud med én indgang til forebyggelse og lettere behandling, som skal findes i alle kommuner. Et tilbud, der kunne ligge dør om dør med skoletandlægen. 

Læs mere


Psykiatrifonden om oplæg til tiårsplan: Vær lige så ubøjelige som med kræftplanerne

14. JANUAR 2022

Klare mål, høje ambitioner og ubøjelighed som med kræftplaner er vejen til en stærk psykiatri. Det skriver Psykiatrifondens formand Torsten Bjørn Jacobsen i forbindelse med, at det faglige oplæg til en tiårsplan for psykiatrien nu er offentliggjort.

Læs mere


Sundhedsvæsenet skal geares til at håndtere kronisk psykisk sygdom

28. OKTOBER 2021

Behandlingen af psykisk sygdom og fysisk sygdom har et enormt gab. En ny kronikerstrategi skal sikre millionpulje til forskning i psykisk sygdomme, styrke den kommunale indsats i psykiatrien og forsøge sig med en ny støttepersonordning, skriver Psykiatrifondens formand Torsten Bjørn Jacobsen.

Læs mere


15-årige Freia gjorde alt for at skjule sin mors psykiske sygdom

18. OKTOBER 2021

Hvert fjerde barn i Danmark oplever på et tidspunkt at være pårørende til en forælder med psykisk sygdom. Det kan for mange være forbundet med for stort ansvar, tristhed og skam over sygdommen.

Læs mere


Tilbud til børn med ondt i psyken bør være lige så naturligt som skoletandplejen

5. OKTOBER 2021

Vi skal hjælpe de mange børn, unge og familier, der har det svært lige nu. Det vil vi gøre med et ensartet, let tilgængeligt, evidensbaseret tilbud om hjælp, skriver speciallæge i psykiatri og formand for Psykiatrifonden.

Læs mere (åbner i nyt vindue)


Børn og unges mistrivsel kræver nyt, ensartet tilbud i hele landet

4. OKTOBER 2021

Held og tilfældigheder skal ikke afgøre, om børn og unge med ondt i psyken får den rette hjælp. Et nyt, ensartet kommunalt tilbud skal sørge for, at det er lige så let at få effektiv og tidlig hjælp, hvis de har ondt i psyken, som hvis de har ondt i en tand, skriver Torsten Bjørn Jacobsen.

Læs mere


Børn og unges stigende psykiske mistrivsel kræver nyt, ensartet tilbud i hele landet

19. SEPTEMBER 2021

Stadig flere børn og unge lider under psykisk mistrivsel. Det bør vi sammen gøre noget ved, og en del af løsningen er et ensartet, kommunalt tilbud om forebyggelse og lettere behandling. Et tilbud, der kunne ligge dør om dør med skoletandplejen. Det bør være lige så let og naturligt for børn og unge at få effektiv og tidlig hjælp, hvis de har ondt i psyken, som hvis de har ondt i en tand. Det skriver vores formand psykiater Torsten Bjørn Jacobsen i en kronik i Berlingske Tidende sammen med blandt andre Lægeforeningen, Danske Regioner, Skole og Forældre og Danske Skoleelever.

Læs mere


Psykiatrifonden: Ny millionfond skal styrke psykiatrisk forskning

22. APRIL 2021

Psykiske lidelser dominerer det danske sygdomsbillede, men forskning i psykiatrien er fortsat massivt underprioriteret. Det skal en ny forskningspulje på 100 millioner kroner årligt rette op på, skriver Psykiatrifondens formand, Torsten Bjørn Jacobsen.

Læs mere (åbner i nyt vindue)


Psykiatrifonden: Her er det tilbud om hjælp, alle børn med psykisk mistrivsel skal have

19. APRIL 2021

Vi kender alt for godt problemet med børn, der i for mange tilfælde har fået lov til at gå så længe med deres mistrivsel, at den udvikler sig til psykisk sygdom. Lad os løse det sammen med et nyt, evidensbaseret standardtilbud til børn og unge, skriver direktør og formand i Psykiatrifonden.

Læs mere (åbner i nyt vindue)


Psykiatrifonden til Heunicke: Vi kan ikke lægge psykiatrien i coronadvale

30. NOVEMBER 2020

Processen for nedbringelse af tvang i psykiatrien er udskudt, og det lader til, at ikke engang sundhedsministeren forstår, hvor indgribende det er at anvende tvang, skriver Psykiatrifonden.

Læs mere (åbner i nyt vindue)


Psykiatrifonden: Gratis psykologhjælp til unge mindsker ikke behovet for en bedre psykiatri

25. NOVEMBER 2020

Flere partier i Folketinget vil have gratis psykologhjælp til flere unge med på næste års finanslov. For eksempel vil SF udvide den eksisterende ordning til at omfatte alle unge mellem 15 og 24 år.

Idéen om at fjerne brugerbetaling, der står i vejen for hjælp til psykisk mistrivsel, er tiltalende og rigtig. Men det er helt afgørende, at en eventuel udvidelse af psykologordningen for unge følges tæt. Vi skal sikre os, at det er de rigtige unge, der får tilbuddet, at psykologerne er tilgængelige, at de anvender metoder i deres behandling, der er evidens for, og at der løbende måles effekt af behandlingen.

Læs mere (åbner i nyt vindue)


Ungetrivselsråd: Coronakrisen gør en beredskabsplan for unges trivsel endnu mere aktuel

19. NOVEMBER 2020

Coronakrisen risikerer at gøre den mistrivsel, vi allerede kæmpede med før corona, endnu større. Derfor er der brug for en beredskabsplan, der tager et kritisk blik på de strukturer, der presser unge, skriver Ungetrivselsrådet, som Psykiatrifonden er en del af.

Læs mere (åbner i nyt vindue)


Aktører: Jobcenterforløb forringer sygemeldtes helbred

7. SEPTEMBER 2020

Det danske beskæftigelsessystem behandler ikke folk som mennesker, men udelukkende som potentiel arbejdskraft. Det går ud over det mentale helbred, og det skal vi rette op på, skriver formænd for Psykiatrifonden og Sind.

Læs mere (åbner i nyt vindue)


Politikere og fagfolk: Børn i psykisk mistrivsel skal have bedre hjælp

18. FEBRUAR 2020

Børn og unge i psykisk mistrivsel skal tilbydes psykologiske behandlingstilbud, der passer til deres behov, så de og deres familier får redskaber og strategier til at tackle angst, depression, uro eller andre svære følelser, skriver debattører. Pia Jeppesen er blandt andet forskningsleder på Psykiatrifondens fortsatte forskning i programmet Mind My Mind.

Læs mere (åbner i nyt vindue)


Hjælp til børn med alvorlig psykisk mistrivsel afhænger af tilfældigheder og postnummer

15. JANUAR 2020

Skolebørn trives så dårligt psykisk, at det går ud over deres liv og udvikling. Kommuner skal have evidensbaserede behandlings- og forebyggelsestilbud, skriver Psykiatrifondens formand og direktør.

Læs mere (åbner i nyt vindue)