Hvis ikke mediedækningen af psykisk sygdom fører til bedre vilkår, fører den kun til øget stigmatisering

Den tragiske episode i Field’s har medført et større fokus på psykiatrien, end der har været i lang tid. Den formodede gerningsmand er ”kendt af psykiatrien”, som politiet formulerer det, og selvom vi ikke ved meget mere end det, har det givet anledning til, at Danmark har talt mere om psykiatri end cykelsport i en hel uge i juli. Selvom det er godt at psykiatrien kommer på dagsordenen, så har jeg fulgt ugens debat med blandede følelser.

For hvad sker der med den brede befolknings opfattelse af mennesker med psykisk sygdom, når en så voldsom begivenhed går fra at blive koblet til terror til at blive koblet til psykisk sygdom? Og skaber det ikke, selvfølgelig utilsigtet, et billede af mennesker med psykisk sygdom som farlige?

Man er ikke farlig, fordi man har en psykisk sygdom

Forskningen peger på, at fordomme og stigma af mennesker med psykisk sygdom bliver skabt af vores omgang med og omtale af mennesker med psykisk sygdom. Det er med andre ord blandt andet debatten om psykisk sygdom der påvirker vores opfattelse af psykisk sygdom og dets ofre. Her taler tallene sit tydelige sprog.

77 % svarede i en undersøgelse foretaget af Epinion¹ i 2019, at det er mere accepteret i den danske befolkning at have en fysisk sygdom, end en psykisk sygdom. Undersøgelsen viste desuden, at skizofreni med 37 % er den sygdom, flest mennesker ville føle, der var mest tabu forbundet med.

Næsten 1/3 mente, at mennesker med psykisk sygdom ofte er farligere end andre. Jeg frygter, at den sidste uges debat uretmæssigt har gjort ondt værre. Man er ikke farlig, fordi man har en psykisk sygdom. Det farlige er, at vi som samfund ikke har de ressourcer, hænder og sengepladser, der skal til for at hjælpe dem, der har brug for det. I tide. Det håber jeg, at politikerne tager med sig i forhandlingerne om en 10-årsplan for psykiatrien.

Tragedien må ikke farve planen

Efter et bredt flertal i Folketinget har presset Sundhedsminister Magnus Heunicke, har han nu indkaldt til forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien. Og det er på høje tid. Allerede i januar fremlagde Sundhedsstyrelsen et fagligt oplæg, der skulle danne grobund for forhandlingerne. Det havde jo været en nærliggende anledning til at begynde forhandlingerne. I stedet sker det nu, mere end et halvt år senere, med et kaotisk bagtæppe. Og lige så meget som jeg værdsætter iveren efter at gøre noget for psykiatrien i en fart, lige så meget håber jeg på, at forhandlingerne farves mere af det solide, faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen end de sidste dages debat.

I det faglige oplæg finder man 37 anbefalinger ledsaget af gode, evidensbaserede løsninger, der kan hjælpe psykiatrien på både kort og langt sigt. Og jeg er overbevist om, at det er de anbefalinger, der er nøglen til en god og værdig psykiatri. Men det kræver en politisk vilje, der er indstillet på det lange, seje træk, fremfor spontan symptombehandling.

Anbefalingerne ligger klar, nu venter vi bare på at politikerne kan og vil.

Marianne Skjold
Direktør
Psykiatrifonden