Spiseforstyrrelser
En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved et usundt og tvangspræget forhold til mad, krop og vægt. Det kan fx komme til udtryk ved, at man spiser alt for meget eller undgår at spise.
Indhold
- Hvad er spiseforstyrrelser?
- Hvilke symptomer er der ved spiseforstyrrelser?
- Hvad er forskellen på de forskellige former for spiseforstyrrelser?
- Hvordan udvikler sygdommen sig?
- Hvordan er livet med en spiseforstyrrelse?
- Hvilken behandling findes der for spiseforstyrrelser?
- Det kan du selv gøre
- Det kan du gøre som pårørende
- Hvor mange har en spiseforstyrrelse?
- Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved spiseforstyrrelser?
- Hvilke sygdomme kan optræde sammen med spiseforstyrrelser?
- Kilder
Om sygdommen
Hvad er spiseforstyrrelser?
En spiseforstyrrelse er en psykisk sygdom, der viser sig ved at kropsopfattelsen er forstyrret. Det kommer til udtryk ved et unaturligt forhold til mad, men også ved at man har det svært med sine tanker og følelser.
Spiseforstyrrelser er således en fællesbetegnelse for en række sygdomme, hvor kroppen spiller en vigtig rolle. Der kan både være tale om under- eller overvægt. Og identitet, selvfølelse og selvkontrol er vigtige elementer.
Man kan godt være normalvægtig og alligevel have de tanker og overvejelser som en person med en spiseforstyrrelse har. Personer med en spiseforstyrrelse er ikke nødvendigvis udmagrede, som man måske forestiller sig. I mange tilfælde er der imidlertid tale om betydelig undervægt eller overvægt. Men mange lever også et almindeligt liv med studie, arbejde, familie og venner1.
Lider du af en spiseforstyrrelse, er det vigtigt, du får hjælp. Kontakt din læge eller tal med én, du er tryg ved. Og kender du én, som måske lider af en spiseforstyrrelse, er det vigtigt, at du udtrykker din bekymring og hjælper med at få hjælp.
Symptomer
Hvilke symptomer er der ved spiseforstyrrelser?
Der findes flere forskellige former for spiseforstyrrelser, som kan komme til udtryk på mange måder. Fælles for de forskellige former for spiseforstyrrelser er, at man har et forstyrret forhold til mad.
Man bruger overdreven meget energi på at bekymre sig om mad, måltider, vægt og krop, og at man er meget utilfreds med sin krop og vægt. Samtidig belaster man kroppen og risikerer at blive alvorligt syg.
Symptomerne afhænger til dels af, hvilken type spiseforstyrrelse man har. Generelt er der psykologiske symptomer som forvrænget kropsbillede, utilfredshed med sig selv og behov for kontrol.
Fysiske symptomer som træthed, svimmelhed, mavepine er desuden almindelige. Nogle spiser efter meget restriktive regler. Andre faster eller overspiser og kaster måske op. Desuden har nogle stor fokus på sundhed og dyrker overdreven motion.
Varianter
Hvad er forskellen på de forskellige former for spiseforstyrrelser?
Spiseforstyrrelser bliver i diagnosesystemerne inddelt i tre hoveddiagnoser: anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (Binge Eating Disorder/BED).
Langt de fleste spiseforstyrrelser opfylder imidlertid ikke helt kriterierne for en bestemt diagnose, men må kategoriseres som en atypisk spiseforstyrrelse2.
-
Anoreksi
-
Anoreksi er kendetegnet ved en frygt for at tage på og et stort ønske om at tabe sig. Når man har anoreksi, ser man sig selv som overvægtig, selvom vægten viser noget andet. Man sulter sig og undgår helst at spise og er tit overdrevet fysisk aktive for at øge kalorieforbrændingen.
-
Bulimi
-
Bulimi er karakteriseret ved, at man får ædeflip og spiser store mængder mad, ofte på meget kort tid. Man mister kontrollen over sig selv og spiser helt uhæmmet. Bagefter fremprovokerer man en opkastning, eller man tager slankepiller eller afføringsmiddel for at komme af med maden, før kroppen kan nå at optage næring.
-
Tvangsoverspisning
-
Tvangsoverspisning, også kaldet Binge Eating Disorder eller bare BED, er kendetegnet ved overspisninger efterfulgt af en stor skam, afsky og væmmelse. Store mængder mad spises på kort tid og er forbundet med at miste kontrollen. Overspisningerne er ikke forbundet med systematisk kompenserende adfærd som opkastninger, tvangsmotion eller faste. Og typisk vejer man for meget, fordi man indtager langt mere mad, end kroppen kan nå at forbrænde.
-
Ortoreksi
-
Ortoreksi er kendetegnet ved et overdrevent fokus på sund kost. Forestillingen om, hvad der er sundt, tager over i sådan en grad, at det påvirker negativt både fysisk, psykisk og socialt. Og i sådan en grad, at den sunde livsstil begrænser din livskvalitet.
-
Megareksi
-
Megareksi er kendetegnet ved et ønske om at få en fyldigere og større krop. Mennesker, der lider af megareksi, oplever, at deres krop er for tynd, for let og ikke muskuløs nok. Og for at blive mere muskuløse styrketræner de i timevis hver dag og følger særlige diæter.
Udvikling
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Især piger og unge kvinder bliver diagnosticeret med en spiseforstyrrelse. Men også drenge kan lide af spiseforstyrrelser. Som regel opdages en spiseforstyrrelse enten ved at man taber sig eller virker trist og har det dårligt – eller måske er lille af vækst.
Det er forskelligt, hvordan de forskellige typer af spiseforstyrrelser udvikler sig. Anoreksi og Bulimi opstår som regel i ungdomsårene, mens tvangsoverspisning typisk debuterer lidt senere i livet. Ved anoreksi bliver over halvdelen raske. De fleste bliver raske efter 4-10 år. Ved bulimi er 65-75 procent helt eller delvist raske efter ti år3.
Det kan være livsfarligt, hvis en spiseforstyrrelse får lov til at udvikle sig ubehandlet. Som følge af voldsom underernæring er anoreksi den psykiatriske diagnose med højst dødelighed. Jo tidligere man kommer i behandling for en spiseforstyrrelse, jo større er chancen for at blive rask.
Få mere viden om, hvordan du hjælper unge med spiseforstyrrelser på vores psykisk førstehjælpskursus til unge.
Livet med
Hvordan er livet med en spiseforstyrrelse?
Når man har en spiseforstyrrelse, prøver man som regel at skjule den. Man vil helst spise alene, og man undgår sociale arrangementer.
Tanker om mad fylder så meget, at det kan være svært at få hverdagen til at fungere. Afhængig af, om man lider af anoreksi, bulimi eller overspisning, bruger man meget psykisk energi på at bekymre sig om, hvad man skal spise, hvordan man kan undgå at spise, hvor man kan overspise, eller hvor man kan kaste op.
Psykologisk kan spiseforstyrrelser give en følelse af større selvtilfredshed. For mange bliver det, at kontrollere sin vægt eller kaste op, en strategi, der hjælper med at håndtere svære følelser og situationer. Også når man tvangsoverspiser, er det en måde at dulme og undertrykke svære følelser med mad. Fx tristhed, vrede og frustrationer og længsel efter kærlighed og nærvær.
I nogle perioder kan man opleve det som befriende bare at have maden som fokus og glemme alt om andre ting. I andre perioder vil man omvendt opleve, at spiseforstyrrelsen forhindrer en i at leve det liv, man gerne vil.
Mange personer med en spiseforstyrrelse har en grundlæggende følelse af at være forkerte eller de har en manglende tro på sig selv. Det kan give næring til spiseforstyrrelsen i form af selvkritik og krav om at gøre det bedre og motionere mere, tabe sig eller spise rigtigt.
En spiseforstyrrelse kan også gå hånd i hånd med perfektionisme, hvor man har helt urealistiske standarder og mål. Behovet for perfektion kan fx være i forhold til udseende, faglige præstationer, orden, rengøring eller i forholdet til andre mennesker.
Socialt set ændrer man sig, når man får en spiseforstyrrelse. Man bliver mere trist og indelukket, og man mister lysten til at være sammen med andre. Man kan også blive meget uoplagt, ugidelig og følelsesmæssig ustabil, og man kan have svært ved at koncentrere sig. Og man kan have konflikter med andre om, hvordan eller hvornår man skal spise.
Spiseforstyrrelser kan også have en lang række fysiske komplikationer. Træthed, koncentrationsbesvær og humørsvingninger er almindelige problemer. Er man underernæret, kan det påvirke puls og blodtryk og øge risikoen for hjertestop. Desuden kan stofskifte og hormonniveauer blive påvirket.
Ved tvangsoverspisning er der en overhyppighed af overvægt og fedme. Og hvis man hyppigt kaster op, er der risiko for syreskader på tænder og slimhinde i mave-tarm-systemet. Andre kropslige bivirkninger er udebleven menstruation og problemer med graviditet, stofskifte, tarmsygdomme, vitaminmangel og væskemangel.
Det er en udbredt misforståelse, at spiseforstyrrelser primært handler om slankekure. Der ligger næsten altid noget andet bag. I dette tema kan du blive klogere på de forskellige spiseforstyrrelser, og du kan møde nogle af de mennesker, der har dem...
Behandling
Hvilken behandling findes der for spiseforstyrrelser?
En stor del af behandlingen, især i den første fase, handler om at lære at spise og få et normalt forhold til mad, krop og vægt. Men en spiseforstyrrelse handler ikke kun om mad. Derfor er også vigtigt at arbejde med de psykiske problemer, der er en del af sygdommen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at behandlingen varetages af et professionelt, tværfagligt team af fx læger, psykologer, diætister, fysioterapeuter og socialrådgivere. Det er med andre ord sjældent, at det er nok at gå til diætist eller psykolog, når man ønsker behandling af en spiseforstyrrelse. Pårørende bliver tit inddraget i behandlingen.
Behandlingen varer som regel flere år og består af:
-
Kostvejledning
-
Kostvejledning og udarbejdelse af en kostplan er en del af behandlingen. Målet er at normalisere vægten og få kroppens næringsbehov dækket.
-
Psykoedukation - lær spiseforstyrrelsen at kende
-
Som en del af behandlingen lærer man om kroppens behov for ernæring, og om symptomer på spiseforstyrrelsen og behandling. At man lærer sin sygdom at kende for at blive bedre til at håndtere den, bliver også kaldt for psykoedukation. Psykoedukation kan enten være et særskilt forløb eller en del af et terapiforløb.
-
Psykoterapi
-
I psykoterapien arbejder man med at lære at takle de følelser og problemer, som ligger bag spiseforstyrrelsen.
-
Medicinsk behandling
-
Lider man af følgesygdomme som depression, tvangstanker eller angst, kan antidepressiv medicin i nogen tilfælde hjælpe. Man kan også få medicin mod fysiske følgesygdomme. Og medicinsk behandling gives også ved alvorlig bulimi og kan i nogle tilfælde mindske overspisning og opkastninger.
Gode råd til dig
Det kan du selv gøre
Lider man af en spiseforstyrrelse, har man tit svært ved at se, at man er syg. Er du i behandling, så anerkend dig selv for det.
Gode råd til dig med en spiseforstyrrelse
- Følg din kostplan.
- Lad være med kun at vurdere dig selv på dit ydre.
- Vær god ved dig selv og accepter dig selv, uden at du skal præstere først.
- Indstil dig på at det kan tage lang tid at blive rask.
- Anerkend dig selv for det, du gør.
Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.
Til pårørende
Det kan du gøre som pårørende
Pårørende ses som en ressource i behandlingen af mennesker med spiseforstyrrelser. Særligt forældre har en vigtig opgave i at støtte til måltider - selvom det kan være en krævende opgave.
Men det kan også være en stor belastning at være pårørende, og derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du lader op, og hvad der gør dig glad.
Gode råd til dig, der er pårørende
- Sæt dig ind i sygdommen
- Pas på dig selv og husk at gøre det, som gør dig glad
- Accepter at du ikke altid har overskud til at yde så megen hjælp, som du gerne vil
- Tal med andre i samme situation
- Pas på dig selv og hold fast i det, som giver dig energi og overskud
- Vær tålmodig
- Hjælp med at følge kostplanen
- Deltag i behandlingsforløbet.
Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.
Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop
Udbredelse
Hvor mange har en spiseforstyrrelse?
I Danmark har omkring 75.000 en spiseforstyrrelse. Og over de senere år er antallet af danskere med en spiseforstyrrelse steget.4 Især piger og unge kvinder får en spiseforstyrrelse, men også drenge kan lide af spiseforstyrrelser. Undersøgelser viser, at en del lever med en spiseforstyrrelse uden at blive diagnosticeret og uden at søge hjælp.
Fakta om spiseforstyrrelser
- Cirka tre procent af alle piger og kvinder i Danmark vil i løbet af deres liv blive diagnosticeret med en spiseforstyrrelse.
- De fleste får diagnosen spiseforstyrrelse i alderen 10 til 24 år.
- Cirka 10 procent af børn og unge med en spiseforstyrrelse er drenge.
- Anoreksi er den lidelse, som hyppigst diagnosticeres hos voksne. Derefter følger bulimi. Dog er bulimi sjælden hos børn og unge.
- Befolkningsundersøgelser tyder på, at der er mange mennesker med spiseforstyrrelser, som ikke søger behandling og får en diagnose.
- Selvom anoreksi er den mest almindelige spiseforstyrrelse, der behandles i sundhedsvæsenet, er bulimi og tvangsoverspisning sandsynligvis mere udbredt. Men disse lidelser fører sjældnere til kontakt med sundhedsvæsnet, da deres symptomer ikke er lige så alvorlige og kan være lettere at skjule, hvis man føler sig flov over dem.
- Tvangsoverspisning er sandsynligvis den mest udbredte spiseforstyrrelse blandt mennesker uden for sundhedssystemet.
Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop
Årsager
Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved spiseforstyrrelser?
Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor nogle får en spiseforstyrrelse. Men man kan være mere eller mindre disponeret, og både arv og miljø spiller en rolle.
Biologisk set er der større risiko for at få en spiseforstyrrelse, hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykisk sygdom.
Sociale forhold under opvæksten spiller også en rolle. Det kan fx være i form af belastende begivenheder som dødsfald, skilsmisse, alkoholmisbrug eller vold, incest og seksuelt misbrug. Og visse psykologiske faktorer give en særlig udsathed i forhold til at være disponeret for en spiseforstyrrelse. Det er fx lavt selvværd, en uklar fornemmelse for egne grænser, perfektionisme og at man har svært ved at berolige sig selv.
Vores kultur og normer spiller også en vigtig rolle. Den øgede individualisme, kropsfokusering og ændrede normer for kvinde- og familieliv haft stor indflydelse på specielt kvinders identitetsdannelse, kropsbillede og seksualitet.
Vores kultur har udviklet sig fra at være indrestyret til at være ydrestyret. Man sammenligner sig med andre og tilpasser sig normer, regler og værdier i højere grad end tidligere. Familierelationer, generationsgrænser og madkultur er ændrede. Og vores øgede fokus på sundhed kan komme til at fylde så meget for den enkelte, at det bliver en slags besættelse.6
Flere diagnoser samtidig
Hvilke sygdomme kan optræde sammen med spiseforstyrrelser?
Mange personer med spiseforstyrrelser har på et eller andet tidspunkt også anden psykisk sygdom. Det kan være enten før, under eller efter spiseforstyrrelsen. Og det drejer sig især om angstlidelser, depression, OCD, personlighedsforstyrrelser og misbrug. Desuden kan diabetes optræde samtidig med en spiseforstyrrelse. Det er en vanskelig kombination, fordi insulinbehandling øger vægten.
En spiseforstyrrelse er desuden en indirekte selvskadende adfærd, fordi kroppen på sigt tager skade af den fejlagtige ernæring.
Kilder
-
Kilder
-
1. Lene Kiib Hecht og Birgitte Hartvig Schousboe, Spiseforstyrrelser, Psykiatrifondens Forlag, 2013
2. Lene Kiib Hecht og Birgitte Hartvig Schousboe, Spiseforstyrrelser, Psykiatrifondens Forlag, 2013
3. Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2020: 1-359
4. Rapport fra Sundhedsdatastyrelsen, 2018
5. Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2020: 1-359.
6. Lene Kiib Hecht og Birgitte Hartvig Schousboe, Spiseforstyrrelser, Psykiatrifondens Forlag, 2013.
Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...
Vi kender alle til angst i en eller anden grad. Men for nogle bliver angsten langvarig og så intens, at de oplever en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i at gøre almindelige dagligdags ting.
Når man har en depression, er man trist og mangler sin sædvanlige energi. Man har negative tanker og har svært ved at huske og koncentrere sig.
OCD er en angstlidelse, hvor man har uønskede tvangstanker og tvangshandlinger, som man udfører igen og igen. Som regel af frygt for, at der ellers vil ske noget slemt.
Psykisk sygdom må ikke ødelægge liv
Vi vil skabe en psykiatri i verdensklasse til gavn for alle med psykisk sygdom – og deres pårørende. I år har vi særlig fokus på børn og unge, og du kan hjælpe os med at nå ét barn mere. I tide.