Dyssocial personlighedsstruktur

Indhold

• Hvad er dyssocial personlighedsstruktur?
• Hvilke symptomer er der ved dyssocial personlighedsstruktur?
• Hvad er forskellen på de forskellige former for personlighedsforstyrrelser?
• Hvordan udvikler en dyssocial personlighedsforstyrrelse sig?
• Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?
• Hvordan er livet med dyssocial personlighedsstruktur?
• Hvilken behandling findes der for dyssocial personlighedsstruktur?
• Det kan du selv gøre
• Det kan du gøre som pårørende
• Hvor mange har dyssocial personlighedsstruktur?
• Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved dyssocial personlighedsstruktur?
• Hvilke sygdomme kan optræde sammen med dyssocial personlighedsstruktur?
• Kilder

Om sygdommen

Hvad er dyssocial personlighedsstruktur?

Har man en dyssocial personlighedsstruktur, mangler man først og fremmest evnen til at føle ansvar, vise hensyn og føle skyld. Man mangler medfølelse og samvittighed og går som regel efter at opfylde egne behov og gør det gerne på bekostning af andres. Og man manipulerer og udnytter ofte andre og kasserer dem, når man ikke længere kan bruge dem til noget.

Lider man af dyssocial personlighedsstruktur, ved man, hvad der er godt for en selv, og hvem der kan hjælpe en med at opnå det.

Mennesker med dyssocial personlighedsstruktur er tit charmerende, underholdende og forførende. De er gode til at læse andre, og de ved præcis, hvor de skal trykke for at få dem til at gøre, som de gerne vil have. Og også få dem til ting, de i virkeligheden ikke vil. Men de er ligeglade med andres behov og følelser og har svært ved at føle empati, og andre mennesker slår sig på dem.

Siger de undskyld, er det som regel ikke, fordi de mener det, men fordi de kan få noget ud af det. Det kan lyde som en tilstand uden de store bekymringer, men det kan være meget kvalfuldt og føre til angst, depression og misbrug.

Personer med en dyssocial personlighedsforstyrrelse lever tit livet farligere end andre. De søger spænding, tager flere risici og er ligeglade med regler. Typisk handler de impulsivt og kortsigtet, og mange bliver let frustrerede og aggressive.

Dyssocial personlighedsstruktur er en såkaldt personlighedsforstyrrelse. Når man har en personlighedsforstyrrelse, afviger ens personlighed betydeligt fra det forventede og alment accepterede – i en grad så det skaber store problemer enten for en selv eller for andre.

I daglig tale bliver dyssocial personlighedsstruktur ofte kaldt for psykopati. Og en person med psykopati for en psykopat. Andre udtryk er sociopat, antisocial og karakterafviger. Ordet psykopat bliver tit brugt som skældsord og har en ret negativ betydning. Men dyssocial er den korrekte betegnelse.

Mange kriminelle lider af dyssocial personlighedsstruktur, men mennesker med dyssocial personlighedsstruktur findes allevegne, også på arbejdspladser. Her vil de som regel stræbe efter magt.

Tilbage til oversigten

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved dyssocial personlighedsstruktur?

Dyssocial personlighedsforstyrrelse findes i mange grader. Og man kan sagtens have nogle af personlighedstrækkene, uden der er tale om en diagnose.

Typiske træk hos personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse:

• Er selvcentreret, opmærksomhedssøgende og selvhævdende.
• Er mere optaget af egne behov end af andres.
• Er ligeglad med andres følelser.
• Mangel på samvittighed.
• Føler ikke ansvar eller skyld og udnytter gerne andre.
• Har ingen respekt for sociale normer eller lovgivning.
• Bliver let frustreret og aggressiv. Har ringe kontrol over sin adfærd og er tit impulsiv uden at tænke over konsekvenserne.
• Bortforklarer ting og giver andre skylden og har tendens til at lyve.
• Keder sig hurtigt og har behov for spænding.
• Mangler evnen til at have stabile relationer.

Tilbage til oversigten

Varianter

Hvad er forskellen på de forskellige former for personlighedsforstyrrelser?

Dyssocial personlighedsforstyrrelse er en såkaldt emotionel personlighedsforstyrrelse. Karakteristisk for emotionelle personlighedsforstyrrelser er, at man typisk er udadreagerende, opmærksomhedssøgende og har svært ved at styre sine følelser. Borderline er også en emotionel personlighedsforstyrrelse.

Når man skal vurdere, om der er tale om dyssocial personlighedsforstyrrelse, er det afgørende, at vanskelighederne påvirker i en grad, hvor evnen til at fungere i dagligdagen er væsentligt påvirket. Og tilstanden skal have varet fra barndommen.

Læs mere om paraplybegrebet personlighedsforstyrrelse:

Tilbage til oversigten

Udvikling

Hvordan udvikler en dyssocial personlighedsforstyrrelse sig?

Dyssocial personlighedsstruktur skyldes et komplekst samspil mellem arvelige og miljømæssige forhold, der fører til mangelfuld udvikling af sociale færdigheder under opvæksten. Som regel viser dyssocial personlighedsstruktur sig allerede i barndommen.

Tilknytningen mellem barnet og de vigtigste omsorgspersoner er afgørende for barnets udvikling og evnen til at have en tæt relation til andre. Og en sund tilknytning er afgørende for, om man udvikler en sund eller en forstyrret personlighed.

Hos personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse har opvæksten ofte været præget af ustabile og belastende forhold og en negativ familieatmosfære og mangel på omsorg og varme.

Omkring en tredjedel har oplevet opmærksomheds- eller omsorgssvigt som børn¹, og mange har været udsat for vold eller seksuelt misbrug. Barnet udvikler derfor mistillid til omgivelserne og får ikke de sociale erfaringer, som er nødvendige for at udvikle evnen til at være sammen med andre. Og som voksne mangler de ofte et sprog til at løse følelsesmæssige konflikter.

Børn, der senere udvikler personlighedsforstyrrelsen, er ofte impulsstyrede, upålidelige og grænseoverskridende. De mangler empati og har ofte en tendens til at lyve.

Nogle stjæler også, og andre er onde mod dyr. Og opvæksten er ofte præget af dårlige boligforhold, et lavt uddannelsesniveau hos forældrene og dårlig økonomi.

Kulturelle normer har betydning for, hvilke personlighedstræk vi betragter som normale, og hvilke vi opfatter som afvigende. Når man skal vurdere, om der er tale om en personlighedsforstyrrelse, er det afgørende, at vanskelighederne påvirker i en grad, hvor evnen til at fungere i dagligdagen er væsentligt påvirket.
Ofte bliver de dyssociale træk mildere med alderen.

Tilbage til oversigten

Børn og unge

Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?

Personligheden formes i barn- og ungdommen ud fra medfødte anlæg og miljøpåvirkninger. En sikker personlighed (og forstyrrelse) er først på plads i slutningen af ungdommen og i begyndelsen af voksenalderen.

Der er ingen personlighedsforstyrrelser, som kun forekommer hos børn og unge. Det, der kan konstateres hos unge, er en forstyrrelse, som er under udvikling.

Da unges personlighed endnu ikke er etableret, vil diagnosen ofte være usikker og ustabil. Personligheden kan stadig påvirkes både positivt og negativt af nye miljøpåvirkninger.

Der er ofte andre psykiske lidelser samtidig. Og det kan være svært at afgøre, hvad der er personlighedsforstyrrelse, og hvad der er symptomer på en anden lidelse.

Behandlingen for personlighedsforstyrrelse hos et ungt menneske er den samme som hos voksne.

Tilbage til oversigten

Livet med

Hvordan er livet med dyssocial personlighedsstruktur?

Der er en tendens til, at personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse opfattes som nogle, der har dårlige sociale færdigheder. Men faktisk er de ofte meget charmerede, underholdende og tiltalende.

De virker overbevisende i deres fremtoning og har ordet i deres magt. Men inde bag facaden er de følelseskolde og beregnende og parate til at udnytte enhver, også deres nærmeste.

De mangler medfølelse og samvittighed, er utilregnelige, upålidelige og lunefulde og også ofte arrogante og bedrevidende. De har ikke meget tilovers for sociale normer, regler og forpligtelser. Og de har en udtalt tendens til at bebrejde andre.

De bliver nemt frustrerede og aggressive og kommer tit i konflikt, og de føler ikke skyld, men skyder skylden på andre. Og de kommer nemt til at kede sig og søger spænding og kommer oftere i konflikt med loven end andre.

De har som regel korte intense forhold og er ude af stand til at indgå i langvarige relationer. Ofte får de mange børn, men de er fraværende som forældre. Sommetider er de ligefrem jaloux på deres børn, hvis de får mere opmærksomhed end dem. Mange har også problemer på arbejdet. Men det kan gå godt, indtil boblen brister.

Personer med en personlighedsforstyrrelse har brug for andres anerkendelse og tåler ofte ingen modstand. Får de ikke, hvad de ønsker, kan de forsøge med charme, fedteri eller trusler. Omgivelserne er ofte frustrerede over deres adfærd og føler sig udnyttede og misbrugt.

Mange med dyssocial personlighedsstruktur kommer ud for livskriser, og det er ikke ualmindeligt at få en depression eller have selvmordstanker. Måske fordi man havner i fængsel, eller fordi man ikke lykkes med at få den storhed, man drømmer om. Eller måske fordi man har mistet sin charme og sit gode udseende og ikke længere er en charmør. Eller fordi det tærer ikke at kunne indgå i stabile relationer. Det kan også handle om små bump på vejen som fx ikke at blive forfremmet på sin arbejdsplads.

Ofte vil de benægte deres handlinger, tilstand og væremåde og give deres omgivelser skylden for alt, hvad der går galt. Har man dyssocial personlighedsstruktur, varer det som regel hele livet, og det er svært for alvor at komme sig.

Tilbage til oversigten

Behandling

Hvilken behandling findes der for dyssocial personlighedsstruktur?

Mennesker med dyssociale træk søger sjældent behandling og bliver ikke diagnosticeret, medmindre de er tvunget til det. Fx gennem retssystemet. Ofte vil de benægte deres handlinger og væremåde, og give deres omgivelser skylden for alt, hvad der går galt.

De er som regel ikke motiverede for behandling. Men det kan have stor betydning at få stillet den rigtige diagnose. For det kan give indsigt og forståelse for de vanskeligheder, man har. Både for den, der får diagnosen og for omgivelserne.

Har man symptomer på dyssocial personlighedsstruktur, er det vigtigt at blive undersøgt for, om symptomerne skyldes anden fysisk eller psykisk sygdom.

Behandlingen kan bestå af psykoterapi og medicinsk behandling. Også psykoedukation kan være en del af behandlingen for følger af personlighedsforstyrrelsen.

Psykoedukation

Psykoedukation er undervisning i, hvad det vil sige at have en psykisk sygdom. Her lærer man om sygdommen, og hvordan den kommer til udtryk. Når man har dyssocial personlighedsstruktur, er det som regler følger af lidelsen, man lærer om. Fx angst og depression.

Psykoterapi

Der er ingen veldokumenteret behandling af dyssocial personlighedsforstyrrelse. Og ofte er terapien rettet mod følger af personlighedsforstyrrelsen som angst og depression og forebyggelse af misbrug. Det kræver erkendelse og et omfattende motivationsarbejde at fastholde et terapeutisk forløb. Behandlingen skal være rettet mod personens adfærdsproblemer, og her er kognitive teknikker og adfærdsterapi mest virksomt. Der findes eksempler på positive forløb i forhold til impuls- og aggressionsforvaltning i særlige miljøer uden for sundhedsvæsenet, fx i fængsler.

Medicinsk behandling

Der er ingen specifik medicin mod dyssocial personlighedsstruktur. Men nogle kan have gavn af medicin, der dæmper impulser og aggression. Både antipsykotika og stemningsstabiliserende medicin har vist sig virksomme, men resultatet varierer ofte². Den medicinske behandling retter sig oftest mod symptomer på depression eller angst. Også medicin, som almindeligvis gives mod epilepsi, kan anvendes ved dårlig impulskontrol og aggression

Tilbage til oversigten

Gode råd til dig

Det kan du selv gøre

Har du symptomer på dyssocial personlighedsstruktur, er det vigtigt at søge hjælp. Hvis du vil gå i terapi, er det ikke så afgørende, hvilken terapiform du vælger.

Det handler om at finde en terapeut, du har tillid til. Og du må være indstillet på at ændre dit syn på dig selv og være åben over for at se ting på nye måder.

Når du er kommet i behandling, er det vigtigt at være tålmodig, for du vil ikke mærke en effekt lige med det samme. Anerkend dig selv for det arbejde, du gør.

Gode råd til dig med dyssocial personlighedsstruktur:

• Bliv undersøgt grundigt for andre sygdomme. Sygdomme som ADHD, autisme, bipolar lidelse, skizotypi og borderline kan forveksles med dyssocial personlighedsstruktur.
• Søg hjælp.
• Undgå misbrug. Det gør kun tingene værre.

Tilbage til oversigten

Til pårørende

Det kan du gøre som pårørende

Det kan være dybt belastende at være pårørende til et menneske med dyssocial personlighedsstruktur. Og det kan være vigtigt at gøre op med sig selv, hvad man vil finde sig i.

Gode råd til dig der er pårørende

• Vær opmærksom på, hvad du kan holde af og have empati for.
• Forvent ikke, at personen forandrer karaktertræk.
• Personen er måske en mester i at ændre forklaringer og fordreje det, der er sagt tidligere. Hold fast i dig selv og i dine egne synspunkter.
• Personen opfører sig måske upassende, grænseoverskridende, forførerisk, bedragerisk, fjendtligt eller aggressivt. Kend dine egne svage sider, og undgå, at de bliver udnyttet.
• Personen siger måske ét, men gør noget andet. Vær opmærksom på følelsen af, at noget er galt.
• Personen kan ikke føle skyld eller fortryde, men de følelser kan man selv få. Så pas på med skyldfølelse og selvbebrejdelser. Og husk. at hvis en person med dyssocial personlighedsstruktur siger undskyld, så er det ikke, fordi personen mener det, men fordi vedkommende tror, at han eller hun får noget ud af det.
• Vær opmærksom på udtalelser om, at du er den eneste ene, og at du ikke må se til anden side. Personen forsøger måske at isolere dig fra familie og venner.

Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop

Tilbage til oversigten

Udbredelse

Hvor mange har dyssocial personlighedsstruktur?

Der er ingen præcise tal for, hvor mange der lider dyssocial personlighedsstruktur, og der er en betydelig underdiagnostisering. Personer, der lider af forstyrrelsen, søger nemlig sjældent hjælp, for de opfatter ikke sig selv som syge.

Formentlig lider omkring 1-2 procent af befolkningen af dyssocial personlighedsstruktur. Flere mænd end kvinder bliver diagnosticeret med dyssocial personlighedsstruktur. Blandt kriminelle og misbrugere har op mod halvdelen en dyssocial personlighed³.

Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop

Tilbage til oversigten

Årsager

Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved dyssocial personlighedsstruktur?

Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor nogle udvikler dyssocial personlighedsstruktur, og man kender ikke årsagen i detaljer. Men både arv og miljø spiller en rolle.

Det er afgørende for en sund personlighedsudvikling, at barnet har gode og stabile relationer. Man ved nemlig, at udvikling af personligheden hænger sammen med udvikling af evnen til at relatere sig til andre.

Mange med dyssocial personlighedsstruktur har haft en utryg og ustabil barndom, som har påvirket deres personlighed og deres evne til senere at danne relationer og indgå i sociale sammenhænge.

En betydelig del har været udsat for omsorgssvigt og har ikke fået den opmærksomhed, som et barn har brug for. Nogle er vokset op med alkoholiske forældre, andre har været udsat for vold eller seksuelle overgreb.

Tilbage til oversigten

Flere diagnoser samtidig

Hvilke sygdomme kan optræde sammen med dyssocial personlighedsstruktur?

Generelt kan psykiske lidelser som ADHD, autisme, bipolar lidelse, skizotypi og borderline forveksles med dyssocial personlighedsstruktur.

Der er en delvis sammenhæng mellem ADHD og senere udvikling af dyssocial personlighedsstruktur⁴.

Der er desuden et overlap mellem den narcissistiske personlighedsstruktur og den dyssociale personlighedsstruktur men også væsentlige forskelle. Depression, angst og misbrug ses også sammen med dyssocial personlighedsstruktur.

Tilbage til oversigten

Kilder

Kilder

1. Godt at vide om personlighedsforstyrrelser, Psykiatrifonden, 2021

2. Mors, Nordentoft, Hageman, Klinisk Psykiatri, Munksgaard, 2017

3. Godt at vide om personlighedsforstyrrelser, Psykiatrifonden, 2021

4. Mors, Nordentoft, Hageman, Klinisk Psykiatri, Munksgaard, 2017

---

Tilbage til oversigten