Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Mærkesager og resultater

Psykiatrifonden blev etableret i 1996. Vi er stolte af alt det, vi har medvirket til at opnå siden da. Vi tager en del af æren for, at der er kommet mere opmærksomhed om psykisk sygdom – både i medierne, blandt politikerne og i befolkningen.

Gruppe af mennesker, sidder på mur, væg, arme, holder om hinanden
Psykiatrifonden kæmper for en psykiatri i verdensklasse. Alle mennesker med en psykisk sygdom, eller som er i særlig risiko for det, skal mødes med den støtte og behandling, de behøver. I tide. Det vil vi sikre ved at være den centrale og mest indflydelsesrige organisation på området.
Fra Psykiatrifondens strategi 2022-25

Mærkesager

Psykiatrifondens mærkesager

Så mange støtter vores arbejde

Ved årsskiftet 2023/24 havde Psykiatrifonden knap 22.700 støttemedlemmer. Omkring 550 er erhvervsstøttemedlemmer. 

I Danmark vil 82 procent af befolkningen modtage behandling for psykisk sygdom i løbet af livet. 

Hvert år har mere end 700.000 voksne symptomer på psykisk sygdom. 

Og i hver eneste skoleklasse sidder der et eller to børn med så store psykiske problemer, at de har brug for professionel hjælp.

Psykiatrifonden kæmper for, at færre får en psykisk sygdom. Samtidig skal alle, der bliver ramt eller er i risiko for det, have den støtte og behandling, de har brug for. I tide. For psykisk sygdom må aldrig ødelægge liv.

Derfor arbejder Psykiatrifonden for:

Accept af og forståelse for psykisk sygdom
  • Psykisk sygdom er omgærdet af tabu og fordomme. I fremtiden er det lige så naturligt at tale om psykisk sygdom som fysisk sygdom.
  • Vi skaber større forståelse for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende gennem viden, indsigt og oplysning.
  • Vi hjælper gennem uddannelse, kurser og oplysningskampagner, der skaber forståelse bredt i befolkningen, nedbryder fordomme og skaber lighed i sundhed.
  • Og så har vi skabt et bedre grundlag for, at flere, der er i risiko for at udvikle psykisk sygdom, søger hjælp. I tide.
Et bedre liv med psykisk sygdom
  • Vi hjælper endnu flere mennesker med at leve et bedre liv med psykisk sygdom.
  • Vi løfter en vigtig rolle i civilsamfundet, som sygdomsbekæmpende organisation der guider gennem rådgivning, samtalegrupper, børnegrupper og andre tilbud, der hjælper mennesker med psykisk sygdom samt deres pårørende.
  • Og så inspirerer vi til livet med psykisk sygdom gennem bøger, personlige fortællinger og andre indsatser, der skaber værdi for den enkelte.
Større sammenhæng
  • Vi er med til at sikre større sammenhæng inden for psykiatrien med tydelige krav til både indhold, kvalitet og rækkefølge, implementeret i en tiårsplan med kræftplanerne som forbillede.
  • Beslutningstagere og interessenter oplever os som den naturlige sparringspartner og ekspert, når det kommer til udviklingen af det samlede psykiatriske system.
  • Vi understøtter, at der er et kontinuerligt pres på beslutningstagere for at leve op til ambitiøse målsætninger for kapacitet og kvalitet samt et mediefokus på psykiatrien gennem relevante undersøgelser, presse og bred interessevaretagelse.
  • Vi bidrager til fortsat udvikling og forankring af nye indsatser og understøtter vidensdeling på området.
Øget forskning
  • I fremtiden er forskning på dagsordenen politisk og i medierne som forudsætningen for at udvikle og sikre en psykiatri i verdensklasse, hvor de rette kompetencer fastholdes, og borgerne altid modtager den bedste behandling.
  • Vi er med til at løfte kvaliteten i opsporing, forebyggelse, støtte og behandling af psykisk sygdom på tværs af kommuner og regioner ved at styrke forskningen og udviklingen af indsatser i både primær og sekundærsektor, herunder i socialpsykiatrien.
  • Vi understøtter, at forskningen forankres i praksis i tæt dialog med forskere, fagpersoner, patienter og pårørende.

​Læs mere: En psykiatri i verdensklasse: Psykiatrifondens strategi 2022-2025 (PDF)

Resultater

Psykiatrifondens resultater

Sådan har vi gjort en forskel:

  • Givet gratis rådgivning til tusindvis af danskere på telefon og chat. Mange har haft gavn af øvelserne i vores mentale motionscenter, og vores diagnosesider er blandt de mest besøgte, når danskerne søger viden om psykiatriske diagnoser.
Psykiatrifonden i pressen

Medierne interesserer sig i højere og højere grad for psykisk sygdom og mistrivsel, og det bringer ofte Psykiatrifondens formand, direktør og andre talspersoner i tv, radio og aviser. I 2023 skete det 2.308 gange.

  • Afholdt samtalegrupper for unge i familier med psykisk sygdom.
  • Med en række innovative projekter som Mind My Mind har vi banet vejen for nye metoder og tilgange i blandt andet kommuner og regioner.
  • Vi har opkvalificeret tusindvis af fagprofessionelle, så de har fået mere viden om psykisk sygdom og større forståelse for mødet med borgere med psykiske vanskeligheder.
  • Vi har i høj grad medvirket til den øgede opmærksomhed om psykisk sygdom – både i medierne og blandt politikerne. Det er blandt andet sket gennem debatindlæg, undersøgelser og rapporter som Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023.
  • Vi har gjort det lidt lettere at tale om psykiske problemer. Vi udgiver jævnligt personlige fortællinger fra mennesker, som lever med forskellige former for psykisk sygdom eller mistrivsel. Og i vores ungepodcast "Jeg er ikke den eneste", fortæller unge om at leve med psykisk sårbarhed og psykisk sygdom.
  • Igennem kampagner har vi sat fokus på problemerne i psykiatrien. Det er fx sket med underskriftindsamlingen "Råb op", som indsamlede hele 55.000 underskrifter fra danskerne. 30.000 af underskriverne skrev samtidig en personlig kommentar eller historie. Det blev til bogen "Opråb", som vi uddelte til politikerne, da Folketinget åbnede tirsdag den 1. oktober 2024.   

Læs mere: Vores politiske arbejde