Ved vi, hvem der bliver afhængige af rusmidler?
Ekspert fortæller om afhængighedens faser og de hovedgrupper, man oftest taler om i forskningen.
Alle kan blive ramt af psykisk sygdom. Akkurat som alle mennesker kan blive afhængige af rusmidler. Men nogle kan være i større risiko end andre.
Rusmiddelforsker Anders Fink-Jensen er professor i psykiatri, klinisk professor på Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København. Han fortæller, at man groft sagt kan se på tre hovedgrupper, når man taler om problematisk forbrug af rusmidler:
- ”Der er en gruppe, som måske ikke fra naturens side kan aktivere hjernens belønningscenter på almindelig vis, fx ved at se en solnedgang, høre musik eller blive forelsket. De får simpelthen ikke samme lykkefølelse. For dem kan kokain føles bedre end noget, de ellers har oplevet, og derfor fortsætter de, uden at de nødvendigvis har været plaget af psykiske symptomer.”
- Dertil kommer den gruppe, der kan defineres gennem selvmedicinering. ”De tager fx benzodiazepiner eller alkohol, fordi de kan mærke, at det hjælper på psykiske symptomer. Det kan fx være depressionssymptomer, angstsymptomer, tvangstanker eller psykosesymptomer. Dette er en gruppe, hvor man kan gøre en rigtig stor forskel ved at intervenere i starten af et forløb: spørge ind til, hvad de får ud af det, hvilke symptomer det hjælper på – og så få behandlet disse symptomer. Det bliver væsentligt sværere, hvis forbruget af alkohol eller euforiserende stoffer er blevet mere kronisk.”
- Og så er der en gruppe, der simpelthen voksede op med en anden alkoholkultur, fortæller Anders Fink-Jensen: Da 68’er-generationen var i 40’erne, drak de mere end generationerne både før og efter. Der var en kultur med alkohol til møder og på arbejdspladsen generelt, og dette øger selvfølgelig risikoen for at udvikle en egentlig afhængighed.”
Artiklen fortsætter under boksene ...
Her bliver det en hjernesygdom
Når Anders Fink-Jensen og hans kollegaer ser på afhængighed, er der tre overordnede faser:
- Først kommer euforien med dertilhørende dopaminstigning. Efter et stykke tid kommer så en dysforisk, flad tilstand, når man ikke er alkohol- eller stofpåvirket. Så tager man flere stoffer for at komme ud af det triste, oplever en ny eufori, kommer ned igen, tager mere igen og så videre.
- Når man er længere i forløbet og bliver decideret afhængig, kan der komme abstinenssymptomer. Det går hurtigt med morfinlignende præparater, herunder opioider, hvor det med alkohol oftest vil kræve en længerevarende afhængighed, før afhængigheden bliver fysisk. Når det gælder fx kokain og speed, handler det mere om ønsket om at komme tilbage til den euforiske tilstand end om at behandle fysiske abstinenssymptomer. Så det problematiske forbrug fortsætter – ofte for at undgå en flad, småtrist sindstilstand og eventuelt også for at undgå abstinenssymptomer. Man begyndte at tage stoffer for at få det godt – og fortsatte for at undgå at få det dårligt.
- Til sidst når vi til den tredje fase, fortæller Anders Fink-Jensen: ”Efter halve og hele år – oftest efter flere år med problematisk alkohol- eller stofforbrug – sker der ændringer i hjernen, og euforien ved alkohol- eller stofindtag aftager. Man kan spørge, hvorfor man bliver ved med at tage stoffer, når belønningen bliver mindre og mindre? Vi tænker, at det skyldes, at der er sket ændringer i hjernen, så områder, der er mere involveret i gentagen, stereotyp adfærd, kommer til at spille en større rolle. Her kan vi tale om det som en egentlig hjernesygdom.”
Fakta: Rusmidler og selvmedicinering
nationale spildevandsmåling af rusmidler.
National kortlægning af rusmidler i spildevand fra danske byer (PDF)