Sådan hjælper vi flere med skizofreni ind på arbejdsmarkedet
Hvilken gavn har arbejde for personer med skizofreni? Og hvordan kommer flere i arbejde? En forsker gør os klogere.
Ni ud af ti personer med en skizofrenidiagnose står uden for arbejdsmarkedet. Det betyder ikke, at de ikke kan eller vil arbejde. Tværtimod. Tilknytning til arbejdsmarkedet er vigtigt for de fleste mennesker, diagnose eller ej.
Pernille Pedersen er programleder og seniorforsker, cand.scient.san., ph.d. og sygeplejerske med særligt fokus på rehabilitering. Hun er tilknyttet DEFACTUM i Region Midtjylland, et forsknings- og konsulenthus, der arbejder for bedre ydelser i velfærdssektoren. Herudover er hun lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Faktisk er der også evidens for, hvad der virker, fortæller seniorforsker Pernille Pedersen. Men for at forstå mulige løsninger er det gavnligt at se på, hvilke udfordringer mange med skizofreni kan have. Pernille Pedersen siger:
"Skizofreni er en svær psykisk sygdom, der kan give forskellige udfordringer i hverdagen. Der er negative symptomer, der kan gøre det vanskeligt at have kontakt med andre mennesker, at tage initiativ, at komme ud, simpelthen blive en del af samfundet. Mange har en omvendt døgnrytme, sover ikke meget om natten og kan have koncentrationsbesvær. Dertil kommer de psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger."
Og så er der timingen: Skizofreni debuterer ofte i de sene teenageår og i starten af 20’erne.
"Mange får altså skizofreni i den alder, hvor de begynder at blive voksne og skal finde ud af, hvad de vil med deres liv. Ofte før man har fået sin uddannelse og er begyndt rigtig at arbejde."
Når man er psykotisk, smelter virkelighed og fantasi sammen. Man kan føle sig forfulgt eller høre stemmer, ingen andre kan høre. Den mest alvorlige form for psykotisk sindslidelse er skizofreni.
Hvorfor er arbejde vigtigt?
Pernille Pedersen har ledt et forskningsprojekt, hvor man gennemførte interview med unge i behandlingstilbuddet OPUS. Mange af de unge sagde, at et arbejde giver dem en nødvendig struktur i hverdagen. Selvom det måske kun drejer sig om få timer, har det stor betydning at opleve kontrasterne mellem hverdag og weekend, mellem at arbejde og holde fri, mellem forpligtelser og fritidsinteresser.
OPUS er et behandlingstilbud til unge mellem 18 og 35 år med en psykosetilstand, herunder skizofreni. Forløbet kan vare op til to år, hvor man har en fast kontaktperson og en fast læge. Behandlingen tilbydes i alle regioner.
"Det styrker selvtillid og selvværd at komme ud og bidrage med noget," forklarer Pernille Pedersen. "Det kan også give energi til at lave andre ting, når man har fri."
Dermed ikke sagt, at det hele er nemt. Der kan opstå uforudsete situationer og komme nye opgaver, som kan presse og stresse, når man i forvejen er sårbar. Heldigvis kan omfanget af arbejdet ofte tilpasses, men hvor man kan lave rammer for selve arbejdsopgaverne, er det sværere med de mere uformelle regler og de sociale koder på en arbejdsplads. At håndtere at være sammen med mange mennesker, at lære en arbejdskultur at kende, frokostpauser, smalltalk.
Det handler om at finde den rette balance:
"I forbindelse med vores forskning fandt vi ud af, at et arbejde kan kontrollere symptomerne i den forstand, at sygdommen – i dette tilfælde skizofreni – træder i baggrunden. Det skal bare gøres under ordentlige forhold, så det ikke forværrer sygdommen. Ellers kan arbejdet risikere at påvirke sygdommen negativt og opleves som støj på grund af mange mennesker, krav og uforudsigelighed."
Da Tina for 30 år siden blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, afskar hun kontakten til vennerne. For hun skammede sig. I dag har hun lært at takle skammen. Blandt andet fordi forståelsen for psykisk sygdom er større nu.
Stigma og misforståelser
En markant barriere for at få flere personer med skizofreni i uddannelse, praktik og arbejde er stigmatisering. I medierne hører man oftest om de hårde tilfælde, og stigmatiseringen findes desværre også i sundhedsvæsenet, fortæller Pernille Pedersen:
"Selv blandt sundhedsprofessionelle er der stigmatisering. Nogle tænker ikke, at mennesker med skizofreni kan komme ud og få et almindeligt arbejdsliv, og derfor får patienterne ikke den nødvendige opbakning fra sundhedspersonalet."
Selv blandt sundhedsprofessionelle er der stigmatisering. Nogle tænker ikke, at mennesker med skizofreni kan komme ud og få et almindeligt arbejdsliv, og derfor får patienterne ikke den nødvendige opbakning fra sundhedspersonalet.
Misforståelser og manglende viden om skizofreni bidrager naturligvis til stigmatisering på arbejdspladser landet over. Her er det vigtigt at klæde arbejdsgivere bedre på til at forstå og hjælpe mennesker med skizofreni.
Pernille Pedersen fremhæver i den forbindelse indsatsen Morfeus i Region Midtjylland. Den hjælper 18-40-årige med skizofreni eller skizotypi videre i uddannelse og job. Som del af indsatsen bliver arbejdsgivere undervist i, hvad der kan hjælpe mennesker med skizofreni.
Det er samtidig et eksempel på en vellykket tværsektoriel indsats. Det betyder i dette tilfælde, at den går på tværs af OPUS, jobcenteret og borgeren.
"Når OPUS laver en henvisning, ryger den altså ikke til en tilfældig medarbejder på jobcenteret, men til en person, der ved noget om skizofreni. Herefter tilrettelægger man et individuelt forløb med udgangspunkt i den unges ønsker og behov."
Indsatsen kan på den måde sammenlignes med IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte), som er tilgængeligt i alle regioner. For nylig er også IPS Ung blevet rullet ud med fokus på hjælp til unge i alderen 15-29 år med psykiske udfordringer.
Læs også
Nikoline Heikamp drømmer om en meningsfuld hverdag med job og kollegaer. Hun lever med skizotypi, og hun ved, at hun med den rette støtte kan passe et arbejde. Men at få den rette støtte er en kamp i sig selv.
I dette tema ser vi nærmere på betydningen af et arbejdsliv for mennesker med psykisk sårbarhed. Vi undersøger de barrierer, som stigmatisering og diskrimination skaber, og ser på, hvordan den rette støtte og viden kan hjælpe flere ind i...
Samfundets syn på psykisk sygdom har udviklet sig. Flere står frem med deres historier, og der er større åbenhed. Alligevel oplever mange fortsat stigmatisering og diskriminering, viser en ny undersøgelse. Arbejdsmarkedet indtager en kedelig...
Trine Lindhardt Roux har skizofreni. Hun er ansat i fleksjob som kulturkonsulent, festivalarrangør, taleskriver og meget mere gennem foreløbig 11 år i Lejre Kommune: ”Min personlige fortælling på arbejde er min faglighed. Ikke min skizofrenidiagnose”.
Der er brug for, at vi tager fælles ansvar for at sikre åbenhed, fleksibilitet og psykologisk tryghed på danske arbejdspladser.