Folketingsvalg 2026: Sådan arbejder Psykiatrifonden politisk
Vi kæmper hver dag for at gøre psykiatrien til en politisk folkesag – også i valgkampen! Her får du et kig ind i vores politiske maskinrum: Tre arbejdsmetoder, tre resultater og tre mærkesager for fremtiden.
Psykiatrifondens politiske arbejde handler overordnet om at hjælpe politikerne med at forstå de udfordringer, som danskere med psykisk sygdom og deres pårørende møder.
Vi sætter os både ind i den nyeste forskning, og vi lytter til de historier og oplevelser, som kommer fra danskerne. Det kan være igennem vores rådgivningstelefon, hvor over 50.000 danskere rækker ud til os hvert år, eller det kan være via underskriftindsamlinger som opråb, hvor 30.000 mennesker råber op om psykiatrien.
Opråb. Skrevet af befolkningen, samlet af Psykiatrifonden. En ny bog giver ordet til 30.000 mennesker, der har valgt at råbe op om psykiatrien. Du kan læse bogen gratis her.
Bevæbnet med en kombination af grå rapporter, tørre tal og personlige historier kan vi give politikerne fagligt og ikke mindst menneskeligt input. For bag statistikker og tal gemmer sig et menneske. Det er det menneske, som vi kæmper for.
Vi har nemlig et klart mål om at sørge for, at politikerne prioriterer og handler på psykiatriområdet.
Tre veje til politisk indflydelse
Her er tre konkrete måder, hvorpå Psykiatrifonden arbejder politisk:
- 1. Politisk dialog
En del af vores politiske arbejde handler om at mødes med ministre, ordførere og embedsfolk. Nogle gange for at forsøge at undgå, at ny lovgivning gør livet svært for mennesker med psykisk sygdom, og andre gange for at hjælpe til og skubbe på politiske forandringer.
Vi arbejder på tværs af fløjene; vi er ikke partipolitiske og skelner ikke mellem blå og rød.
Læs mere: Vores politiske arbejde
- 2. Opbygge alliancer
Sammen er vi stærkest. Derfor samarbejder vi med – og på tværs af – andre organisationer på blandt andet psykiatri-, social-, sundheds-, bolig-, rets- og uddannelsesområderne.
Psykisk sygdom har betydning for mange forskellige aspekter af vores hverdag, og derfor er det nødvendigt at bygge alliancer bredt. For psykisk sygdom mærkes ikke kun i sundhedsvæsenet, men i lige så høj grad på arbejdsmarkedet, i skolen, på jobcentret med videre.
Læs mere: Projekter, kampagner og samarbejder
- 3. Teknisk input og forbedring til de danske love
Paragraffer, betænkninger og høringsfrister. Det kan lyde kedeligt, men det er en essentiel del af vores politiske arbejde, at vi orienterer os i regeringens lovforslag. I løbet af et år indsender vi adskillige høringssvar og kommentarer til lovforslag.
Vi skriver vores politiske input sammen med vores analysekollegaer, så vi er sikre på, at den faglige viden er i top, og vi gør det altid med udgangspunkt i mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.
På den måde er vi med til at påvirke lovgivningen positivt og bidrage til, at psykisk sygdom aldrig må ødelægge liv.
Læs mere: Høringssvar fra Psykiatrifonden
Tre sejre for psykiatrien
Her er tre politiske sager, som vi har løftet med hjælp fra mennesker, der støtter os:
- 1. Flere hænder til børn og unge
Børne- og ungepsykiatrien har længe været i knæ. Det er et svigt af vores yngste medborgere, at ventetiderne i alt for lang tid har været alt for lange.
Derfor har Psykiatrifonden længe argumenteret for, at der burde indføres et solidt kapacitetsløft i børne- og ungepsykiatrien. Med de seneste par års politiske aftaler er dette sket. Det betyder, at der nu bliver givet penge og midler til at forkorte ventetiderne, så det sundhedsfaglige personale har mere tid til omsorg og støtte til det enkelte barn.
Det er både på tide, tiltrængt og det rigtige at gøre.
Kun 15 procent af de børn og unge, der har brug for udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, fik hjælp til tiden i seneste kvartal. Resten, 85 procent, ventede for længe. Den gennemsnitlige ventetid er nu steget til 166 dage på...
- 2. Udgående teams til de voksne med sværest psykisk sygdom
Der er nogle mennesker, der er så hårdt ramt af deres sygdom, at de har brug for meget intensive tilbud. Forskningen viser, at en af de bedste måder, vi kan støtte mennesker med sværest psykisk sygdom, er, at psykiatrien skal komme til dem, i stedet for at de skal komme til psykiatrien.
Derfor har vi i Psykiatrifonden arbejdet politisk for, at der skal gives ressourcer til såkaldte udgående teams. Det er dyre tilbud målt i kroner, og der er langt fra sat nok penge af til denne type tilbud. Sammenholdt med, hvad det koster menneskeligt – i tabte leveår og forpinte liv – så burde det være en nem beslutning.
Denne vision er nu blevet skrevet ind i de politiske aftaler, om end vi stadig mener, at der kan tilføres flere midler til udgående teams i fremtiden.
- 3. Et lettilgængeligt tilbud til børn under 18 år
Forebyggelse af psykisk sygdom er en af Psykiatrifondens mærkesager. Og fordi psykisk sygdom ofte starter meget tidligt, så stiller det store krav til de tidlige indsatser til børn og unge.
Hvis man vil forebygge de negative konsekvenser ved psykisk sygdom, så gælder det om at opspore tidlige tegn på psykisk sygdom allerede i børne- og ungdomsårene. Tidlig hjælp er afgørende.
Derfor har vi længe været kritiske over de lange ventetider, der har medført, at mange børn og unge ikke er blevet set i tide. Efter vores politiske pres er vi stolte af, at det fra den 1. januar 2026 er lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et såkaldt ”lettilgængeligt tilbud”.
Det betyder med andre ord, at man kan henvende sig til kommunen og bede om hjælp – uden at have en henvisning eller diagnose. Hermed kan børn og unge få bedre, tidligere og forebyggende behandling. Præcis som forskningen anbefaler.
Psykiatrifonden ser store potentialer i udmøntningen af 10-årsplanen, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterede i dag. At regionerne får en betydelig del af midlerne er afgørende, et løft af socialpsykiatrien hårdt tiltrængt, og så forventer...
Tre mærkesager for fremtiden
På trods af vores arbejde og de sager, som vi er lykkedes med, oplever vi stadig, at danskere med psykisk sygdom alt for ofte bliver glemt. Derfor kæmper vi dagligt for at minde politikerne om, at psykiatrien stadig halter mange steder, og at rettighederne for mennesker med psykisk sygdom bliver overset.
Med den nye og første politiske psykiatriplan fra foråret 2025 (også kendt som 10-årsplanen) er vi på rette vej, men vi er langt fra i mål. Så her er tre sager, som vi drømmer om at løfte i fremtiden.
- 1. Brugen af tvang i psykiatrien skal nedbringes
I Danmark bruger vi alt for ofte tvang i psykiatrien. Faktisk er regeringen blevet kritiseret for dette i de sidste mange år af både FN og Europarådet. Regeringen har nu en ambition om at nedbringe brugen af bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang med 30 procent frem mod 2030.
Selvom tvang desværre ikke kan undgås helt, så mener Psykiatrifonden, at brugen af tvang skal bringes meget længere ned. Og samtidig bør bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin ikke erstattes af andre former for tvang.
I stedet bør man prioritere forebyggelsesindsatser som opsøgende fagpersonale, der kan minimere og deeskalere en situation, så den ikke ender med tvang.
Man bør kigge grundigt på de begivenheder, der leder op til tvangsindlæggelser. Og man bør tage ved lære af evidensbaserede metoder som Safewards, hvor man med små greb som bedre kommunikation, fælles aktiviteter og trygge rammer kan forebygge konflikter i psykiatrien.
I Psykiatrifonden vil vi holde øje med udviklingen af tvang de kommende år. At tvangen skal minimeres i psykiatrien er en bunden opgave, og hvis man skal lykkes, skal man kigge på hele forløbet – før, under og efter indlæggelse.
Alvorligt psykisk syge har ingen retssikkerhed, når de klager over tvang i psykiatrien. Det kan Psykiatrifonden afsløre efter en aktindsigt i klagesagsbehandlingen i Det Psykiatriske Patientklagenævn. ”Systemet beskytter de svageste dårligst. Det er...
- 2. Sammenhæng mellem alle dele af psykiatrien
Hvis vi skal leve op til ambitionen om en psykiatri i verdensklasse, kræver det, at vi alle arbejder sammen. Her kigger vi særligt på kommuner og regioner.
Vi anerkender, at det tværsektorielle samarbejde kan være meget komplekst, men ofte er det mennesker med psykisk sygdom, som bliver ramt af administrativt bøvl.
Et eksempel på dette er, at kun 1 ud af 4 mennesker modtager en lovpligtig udskrivningsaftale efter endt indlæggelsesforløb i psykiatrien. Med andre ord står 3 ud af 4 i en situation, hvor kommunen og regionen ikke har snakket sammen.
Dermed risikerer disse mennesker at falde mellem to stole. Med de 17 nye Sundhedsråd får kommunerne og regionerne et fælles forum, hvor de kan holde hinanden op på deres fælles forpligtelse for udsatte borgere.
I Psykiatrifonden kommer vi til at følge dette tæt og være jeres stemme i forhold til at sikre, at loven overholdes, og at de mest udsatte mennesker med psykisk sygdom modtager god og sammenhængende behandling – uanset sektorovergange.
Billedet er AI-genereret.Danskerne har i dette efterår været ved stemmeurnerne, og byrådene er klar til at tage fat på de næste fire års arbejde. Én opgave bør stå højt på agendaen for de nye byråd og sundhedsråd: At reducere uligheden i sundhed og levealder.
- 3. Pengene skal bruges rigtigt
I forbindelse med den samlede psykiatriplan har politikerne afsat 4,6 milliarder kroner til den nødlidende psykiatri. Vel at mærke penge, som er varige og bliver tildelt hvert år.
Det er en rigtig god nyhed og noget, vi alle kan være glade for.
Dog bekymrer det Psykiatrifonden, at der tidligere har været eksempler på, at psykiatrien er blevet nedprioriteret til trods for nye penge fra politiske hold. At penge, der skulle gå til at ansætte mere personale og nedbringe ventelister, er blevet brugt på at afskrive leasinggæld. Det kan vi simpelthen ikke acceptere, og vi vil presse på for, at de 4,6 milliarder kroner bliver brugt på bedre og hurtigere behandling, til gavn for patienter og pårørende.
Psykiatrien skal friholdes for besparelser de kommende år, så det historiske økonomiske løft af psykiatrien ikke siver ud i sandet, men kommer patienterne og personalet til gode.
Valgkampen foregår på torvet, ved middagsbordet, i kantinen og på sociale medier. Her er tre ting, du kan gøre, for at bidrage til, at psykisk sygdom aldrig ødelægger liv:
- Del vores budskader på sociale medier: Facebook, LinkedIn og Instagram.
- Stil krav til kandidaterne, og spørg dem, hvordan de arbejder for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.
- Tal med dine venner, familie og omgangskreds og problemets omfang.
Læs også
Statsministeren har netop udskrevet folketingsvalg. Psykiatrifondens politiske chef og direktør giver en status på psykiatrien i Danmark og kommer med seks anbefalinger til politiske indsatser.