Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Ror over Atlanten til fordel for Psykiatrifonden

Søndag den 14. december 2025, satte Row For Change årerne i vandet med kurs mod Antigua i Caribien – med 5.000 km åbent hav foran sig. De tre danske roere har en stærk mission: at skabe opmærksomhed om mental sundhed og samle ind til Psykiatrifonden.

Row for change, den danske båd

Mental sundhed er noget, der ligger de tre roere nært. Derfor faldt valget på Psykiatrifonden, da de skulle beslutte, hvad deres indsamling skal gå til. Zax og Simon har familie og venner, der har været berørt af psykisk sygdom, og Kenni har mistet en god kammerat.
(C) World's Toughest Row.

 

Publiceret 10. december 2025
NB: Grundet dårligt vejr er starten udskudt indtil 14. december!

Row for Change – bestående af Simon Svendsen, Kenni Hansen og Zax Thiyakarajah – ror i en specialbygget robåd fra La Gomera i De Kanariske Øer med kurs mod Antigua. 

Turen er over 5.000 kilometer lang og kræver omkring 35–40 dages konstant roning under barske forhold: uden følgeskib, med streng turnus for roning og hvile, og under ekstreme fysiske og mentale belastninger. 

De tre danske roere bliver en del af en meget lille gruppe af personer i verden, der har gennemført det legendariske 'World's Toughest Row'.

Row for Change, båd 3
Foto: Privat

Vil kaste lys over unges psykiske udfordringer

Row For Change ønsker at sætte fokus på unges psykiske udfordringer og samle penge ind til Psykiatrifondens arbejde med rådgivning, forebyggelse og oplysning.

Læs mere om indsamlingen til Psykiatrifonden

 ”Ligesom vores hold krydser Atlanterhavet gennem både stille og oprørte vande, navigerer mange unge gennem perioder med psykiske udfordringer. Det er vigtigt for os at sætte fokus på,” siger Kenni Hansen på de tre roeres vegne.

To jyder og en østsjællænder bemander årerne

  • Simon Svendsen (43), Faxe Ladeplads: Skipper og selvstændig fugemontør. Har tidligere krydset Atlanterhavet i en tomandsbåd på 50 dage.
  • Kenni Hansen (30), Aarhus: Salgsdirektør og tidligere elitecykelrytter og løber ultraløb. Han ror med, fordi mental sundhed allerede har ramt mennesker tæt på ham.
  • Zaxsina Thiyakarajah (32), Holstebro: Personlig træner, finansøkonom og professionel soldat i Forsvaret. Bor i Holstebro med sine to børn.
Row for change, Simon Svendsen, Kenni Hansen og Zaxsina Thiyakarajah
Simon Svendsen, Kenni Hansen og Zaxsina Thiyakarajah.

En mental og fysisk rejse ud over det sædvanlige

Mental sundhed er noget, der ligger de tre roere nært. Derfor faldt valget på Psykiatrifonden, da de skulle beslutte, hvad deres indsamling skal gå til. Zax og Simon har familie og venner, der har været berørt af psykisk sygdom, og Kenni har mistet en god kammerat.

Holdet forventes at nå Caribien i løbet af januar 2026 – afhængigt af vejr og havforhold. En overfart over Atlanten i robåd er ikke blot en fysisk test. Undervejs vil de eventyrlystne herrer komme ud for lidt af hvert, og de vil blive testet på deres styrke og udholdenhed, når søvnunderskud, isolation, ubarmhjertige bølger, begrænset komfort og selvforsyning i måneder stiller massive krav til besætningens fysik og psyke. Men det er netop dette ekstreme, Row For Change ønsker at bruge som symbol.

Du kan følge sejlturen her

“Det kræver både mod og styrke ud over det sædvanlige at gennemføre turen over Atlanten. Jeg tror, de fleste ville give op bare ved tanken, men det kommer de tre ikke til, er jeg sikker på. Vi er meget taknemmelige for den støtte, Kenni, Zax og Simons ekstreme tur kaster af sig. Og vi sender dem afsted med store forventninger og et ønske om, at de når den anden ende af turen på bedste vis,” siger Marianne Skjold, der er direktør i Psykiatrifonden.

Row for Change, båd 1
5.000 kilometer og millioner af åretag venter. (Foto: Privat)
Rute på kort, Row for Change
Deres rute over Atlanterhavet (Grafik: Google Maps).