En terapeut i lommen: Kan kunstig intelligens erstatte menneskelig empati?
Flere og flere bruger ChatGPT og lignende chatbots som en slags digital terapeut. Men selvom det for nogle kan føles som en hjælp, vil mennesker altid have brug for mennesker. Relationen er også afgørende for at få udbytte af terapi og for faktisk at få det bedre.
Illustration: Clara Selina Bach
Når livet gør ondt, er det ikke længere kun venner, familie eller psykologer, man vender sig mod. ChatGPT er blevet en fast samtalepartner for mange – altid tilgængelig og klar til at lytte uanset tidspunktet på døgnet.
Bolette Windfeld Thesbjerg er psykolog og forsker i AI-baseret terapi på Aalborg Universitet. Hun er optaget af, hvor hurtigt teknologien er blevet en del af hverdagen, og hun er samtidig bekymret for udviklingen. Hun frygter, at teknologien kan komme til at overhale vores forståelse, ligesom sociale medier tidligere har gjort.
”Man kan lave både dystopiske og utopiske fremtidsscenarier, men vi ved ikke, hvad der faktisk kommer til at ske. Derfor er det vigtigt at trække tempoet ud, så vi kan følge med udviklingen.”
Hun understreger, at hun hverken er entydigt for eller imod brugen af chatbots i terapi, men at hun er nysgerrig på, hvad det gør ved vores relationer til os selv og andre.
Kunstig intelligens (AI): Begrebet dækker over mange ting. Overordnet er kunstig intelligens en teknologi, hvor computere trænes til at efterligne menneskelig intelligens, fx at løse problemer eller forstå sprog. Det kaldes også AI (efter det engelske artificial intelligence) og bygger ofte på maskinlæring, hvor maskinen bliver klogere ved at analysere enorme mængder data frem for blot at følge faste regler.
Chatbot: Et computerprogram, som du kan tale eller skrive med i et naturligt sprog. Fx ChatGPT, Gemini eller Claude. I en terapeutisk sammenhæng fungerer den som en samtalepartner, der er programmeret til at lytte, stille uddybende spørgsmål og give støttende svar baseret på det, du skriver. ”Hjernen” bag chatbots kaldes en sprogmodel. Det er et system, der er trænet på ufatteligt meget tekst for at kunne forudsige, hvilket ord der mest logisk følger efter det forrige. Den "forstår" ikke følelser, men er ekspert i at efterligne menneskelig empati og dialog.
Prompt: Det input, spørgsmål eller den instruktion, som du giver til chatbotten. Altså den tekst, du skriver til chatbotten. Kvaliteten af de svar, man får fra en AI-terapeut, afhænger ofte af, hvor præcis og beskrivende ens "prompt" er – jo bedre instruktion, jo mere relevant svar.
Dataprivatliv (og GDPR): Reglerne for, hvordan personlige oplysninger bliver gemt og brugt. Når man bruger en AI-terapeut, deler man ofte meget private tanker, og det er essentielt at vide, om samtalen bliver anonymiseret, eller om den bliver brugt til at træne fremtidige modeller.
Algoritme: En trin-for-trin-opskrift eller en række instruktioner, som en computer følger for at løse en opgave eller tage en beslutning. I en AI-terapeut er det algoritmerne, der sorterer i dine ord og bestemmer, hvilket svar der er mest passende at give dig lige nu.
Algoritmisk bias: En form for skævhed eller fordom i AI’ens svar. Hvis en chatbot er trænet på data, der mangler kulturel forståelse eller er ensidig, kan den give råd, der er upassende eller diskriminerende. I terapi er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, om AI'en forstår brugerens specifikke baggrund.
Hallucination: Når en AI finder på fakta eller informationer, som lyder overbevisende, men er lodret forkerte. I en terapeutisk kontekst er dette kritisk, da en chatbot potentielt kan give faktuelt forkerte råd om medicin eller psykiske lidelser, mens den lyder meget selvsikker.
Tryghed uden fordømmelse
En af de ting, som kan være en væsentlig forklaring på populariteten, er, at chatbotten tilbyder en form for tryghed og ikke dømmer nogen. Netop fraværet af fordømmelse kan være afgørende, mener Bolette Windfeld Thesbjerg:
”Når man ligger alene om aftenen, helt udmattet og fyldt med angst eller tristhed, kan man skrive til ChatGPT og blive mødt uden at blive dømt. Flere af dem, jeg har talt med i forbindelse med min forskning, beskriver netop de ikke-dømmende svar som afgørende for, hvorfor de bruger ChatGPT. Nogle oplever endda, at det bliver et første skridt til at åbne op og turde dele svære ting med andre mennesker.”
Den vil typisk gå med det, man siger, og svare sådan, som man gerne vil have. Og det er jo netop noget af det, som kan være bekymrende, fordi en vigtig del af terapi også er at blive udfordret.
Men dét, der gør chatbotten tryg, kan også være dens svaghed. Den er designet til altid at være imødekommende og anerkendende:
”Den vil typisk gå med det, man siger, og svare sådan, som man gerne vil have. Og det er jo netop noget af det, som kan være bekymrende, fordi en vigtig del af terapi også er at blive udfordret,” siger Bolette Windfeld Thesbjerg.
Hun peger også på, at nogle mennesker begynder at trække sig fra deres menneskelige relationer, fordi chatbotten føles lettere at tale med.
Det kan være særlig problematisk for sårbare personer, som har få sociale relationer, psykiske lidelser eller er midt i en livskrise. Her er der en risiko for øget social isolation, og at chatbotten bliver en erstatning for at tale med andre mennesker. Det kan gøre det sværere at bryde mønsteret og nå frem til et punkt, hvor man søger reel hjælp.
Artiklen fortsætter under boksene ...
Sådan bruger to danskere ChatGPT
Martin Clausen har både gode og dårlige erfaringer med ChatGPT som terapeut. Den har hjulpet med konkrete udfordringer, men han vil fraråde AI-terapi ved svær psykisk sygdom.
Natasha Christiansen har haft gavn af ChatGPT som sparringspartner. Som mor til et barn med infantil autisme har hun blandt andet fået strategier og formuleringer til at håndtere vanskelige situationer, men hun er meget opmærksom på, hvordan hun ikke...
Relationen er en vigtig del af terapien
Ifølge specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Marianne Skydsbjerg er det relationen, der er kernen i terapi og nøglen til at komme sig. Udvikling sker i relation til andre mennesker. I terapi er det ikke kun det sagte, der betyder noget, men også alt det, der sker imellem ordene. Det er en central del af den proces, der skaber forandring.
”Hvis en terapeut siger noget, der rammer rigtigt, kan vedkommende se det med det samme.
”Hvis en terapeut siger noget, der rammer rigtigt, kan vedkommende se det med det samme. Patienten bliver måske stille, vender blikket væk og kigger ud ad vinduet. Og netop dér opstår et vigtigt øjeblik. Noget har ramt, uden at det endnu er blevet sagt højt. Terapeuten kan mærke skiftet i rummet og spørge ind til det. Den slags øjeblikke kan ikke opfanges af en robot.”
Mennesker har brug for mennesker
Mennesker spejler sig i hinanden. Vi er født med såkaldte spejlneuroner, som gør, at vi allerede som spædbørn observerer andre og lærer, hvordan vi skal forstå og reagere på verden.
”Når et lille barn har gjort noget ’forbudt’, vil det fx kigge på sin mor og aflæse hendes reaktion: ’Skal jeg blive bange, skamme mig, eller er det faktisk okay?’ På den måde lærer barnet gradvist at regulere sine følelser og reaktioner. Den proces fortsætter hele livet igennem. Vi udvikler os gennem relationer til andre mennesker,” siger Marianne Skydsbjerg.
Også i terapi spiller relationen en helt central rolle. Forskning peger på, at relationen mellem patient og terapeut ofte har større betydning for, hvor godt patienten kommer sig, end selve terapiformen. En tryg og tillidsfuld relation, når terapeuten formår at formidle håb på en troværdig måde, øger sandsynligheden for positiv udvikling.
Kunstig intelligens kan være et nyttigt værktøj, men når det handler om psykisk sygdom, har mennesker noget afgørende, som teknologien mangler. Leder af Psykiatrifondens rådgivning Liza Johnson uddyber forskellen på at bruge en chatbot og tale med et...
Tilbage til teknologien
Bolette Windfeld Thesbjerg pendulerer mellem optimisme og frygt, når det gælder brugen af chatbots som terapeuter:
”På gode dage drømmer jeg om, at teknologien udvikles og dermed kan gavne nogle af de grupper af mennesker, som er ’mindre belastede’, for på den måde at aflaste en presset psykiatri og frigive ressourcer til dem, der har mest brug for menneskelig hjælp.”
Hun fortsætter:
”På mere dystopiske dage kan jeg frygte, at det bliver ved med at være så ureguleret, som det er nu. Og at vi dermed kommer til at se mennesker blive isolerede på egne små øer, hvor vi alle sammen sidder med hver vores chatbot og bliver bekræftet i vores egne perspektiver.”
Bolette giver flere eksempler på, hvordan chatbots på uhensigtsmæssig vis kan forstærke psykisk sygdom, hvilket i nogle tilfælde har ført til forværring af psykoser, selvskade og i værste fald selvmord, uden at nogen har nået at gribe ind.
”Selvom der findes lovgivning for, hvad ChatGPT ikke må sige eller hjælpe med, er det stadig muligt at omgå retningslinjerne. ChatGPT kan ikke i sig selv skelne mellem løgn og virkelighed på samme måde, som et menneske kan. Det er netop det, jeg frygter. Viden og lovgivning har svært ved at følge med udviklingen, og vi kender ikke konsekvenserne.”
Lærke Bang Fagerberg er freelancejournalist og har ti års erfaring som sygeplejerske i flere afkroge af psykiatrien.
Læs også
Fra bestyrelseslokaler til børneværelser er mennesker begyndt at bruge chatbots til dybt personlige, psykologiske spørgsmål. Det kan være risikabelt, mener professor Søren Dinesen Østergaard.
Kunstig intelligens rykker hurtigt ind i menneskers mest sårbare rum. I dag kan vi føre lange samtaler med en chatbot om angst, depression og selvmordstanker. Det globale eksperiment uden regulering er lige nu en realitet. Men brugt rigtigt, klogt og...
Selvom AI-chatbots som ChatGPT er lette at tilgå, mangler de menneskelig forståelse og faglig kvalitetssikring i svære samtaler om mental sundhed. Her finder du en omfattende guide over gratis, danske digitale tilbud, hvor du bliver mødt af rigtige...
Ventelisterne til behandling er lange, mens behovet for hjælp og lindring kun vokser. Derfor vender flere sig mod kunstig intelligens som Claude, ChatGPT og Gemini for at få støtte og rådgivning. Men eksperter advarer: For nogle kan AI-terapeuten...