Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Depression

Når man har en depression, er man trist og mangler sin sædvanlige energi. Man har negative tanker og har svært ved at huske og koncentrere sig.

Depression, ikon
En depression er den mest smertefulde, rædselsvækkende og invaliderende sygdom, der findes.
Henning Jensen, skuespiller

Indhold

Om sygdommen

Hvad er depression?

Fakta om depression

Knap hver femte af os får en depression i løbet af livet.

Kun omkring halvdelen af alle med depression søger hjælp hos egen læge. Mange kommer derfor ikke i behandling.

Under halvdelen med depression får stillet den rigtige diagnose, når de går til lægen15.

...

Når man har en depression, er man nedtrykt og træt og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft. Uden man nødvendigvis kan pege på en årsag. Livet kan virke tungt og uoverkommeligt, og man kan mangle overskud til at klare hverdagen. Man kan have svært ved at koncentrere sig og have svært ved at huske. Tankerne er negative og pessimistiske, og man kan føle, at man ikke har noget at tilbyde andre.

Mange ved ikke, hvornår de depressive tanker begyndte. Og nogle tænker, taler og bevæger sig langsommere end normalt.

Der er mange forskellige grader af depression. Lige fra tristhed til dyb fortvivlelse. Og nogle har svært ved at føle noget overhovedet.

Vi oplever alle ulykker, krise eller sorg, fx når vi mister en person vi elsker eller mister vores job. Det hører til et normalt liv med dets modgang og kriser. Men det er ikke det samme som at have en depression.

En depression er en alvorlig lidelse, som kan nedsætte livskvaliteten og i nogle tilfælde være stærkt invaliderende. Og sygdommen kan gøre det svært at passe arbejde, studie og relationer. Har man en depression, kan man ikke bare tage sig sammen eller tænke mere positivt.

Det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for selvmord. Omkring halvdelen af alle selvmord skyldes depression, både blandt unge og ældre. Og personer med depression har cirka 20 gange større risiko for selvmord end den øvrige befolkning1.

Det er afgørende at reagere og søge hjælp hos lægen ved symptomer på depression. Som udgangspunkt skal symptomerne have stået på i mindst to uger. Men ofte har de varet meget længere, fordi det er svært at erkende, at der er tale om en depression.

Derfor er det også tit de pårørende, der først ser, at der er brug for at søge hjælp.

Tilbage til oversigten

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved depression?

Depression påvirker både psyken og kroppen. De psykiske symptomer består blandt andet i dyb tristhed, selvbebrejdelser, skyldfølelse og lavt selvværd. Og nogle bliver irritable og opfarende. Almindelige fysiske symptomer er fx hovedpine, brystsmerter, smerter i nakke samt ryg og mavesmerter.

Det er omfanget og sværhedsgraden af symptomerne, der afgør, om der er tale om en depression.

Typiske tegn på depression

  • Man føler sig trist, nedtrykt og træt.
  • Alting føles håbløst og meningsløst, og man mangler sin sædvanlige energi og interesse for de ting, man plejer at gå op i.
  • Man føler, at man ikke slår til og er overvældet af negative tanker om, at man ingenting kan, og at man er uden betydning.
  • Man isolerer sig og bryder sig ikke om at møde andre.
  • Man bebrejder sig selv og føler skyld over at have det, som man har det.
  • Man har svært ved at koncentrere sig og kan ikke samle sig om noget.
  • Man har en indre uro og er rastløs, eller alting går langsomt, og man er hæmmet i at tænke, tale eller bevæge dig.
  • Man har svært ved at sove, og man vågner ofte eller tidligt om morgenen – eller man sover for meget.
  • Man har enten stærkt nedsat eller overdrevet appetit.
  • Man har måske tanker om selvmord.

Depression kan også føre til, at man uafbrudt grubler og bekymrer sig, uden man finder en løsning eller kommer nogen vegne. Tankerne kører i ring og gør den ramte mere og mere negativ, urolig, angst og stresset. Det er ikke tanker, som man ønsker at have, men de presser sig på, uden at man kan få dem væk.

I forbindelse med meget alvorlige depressioner kan der også opstå opfattelser, der er farvet af den depressive tankegang, og som ikke er rigtige. Når tankerne er helt fastlåste, kan der være tale om deciderede vrangforestillinger.

Lyt med på denne podcast, hvor Michael fortæller om livet med svær depression

    Tilbage til oversigten

    Varianter

    Hvad er forskellen på typer og grader af depression?

    Depression kan vise sig på mange forskellige måder. Der er især to typer, som skiller sig ud.

    Den melankolske depression er præget af en konstant hæmning af tanker, følelser og bevægelser og af manglende appetit og søvn.

    Den atypiske depression er på mange måder omvendt med svingende følelser, overfølsomhed over for påvirkninger fra omgivelserne og øget appetit og søvn.

    Depressioner findes i forskellige sværhedsgrader fra let depression til moderat og svær depression. Depression kan komme som en enkelt depression eller som tilbagevendende depressioner eller blive kronisk.

    Let depression

    Har man en let depression, er man som regel i stand til at fortsætte en normal hverdag med arbejde og fritidsaktiviteter, men med nedsat livskvalitet. Men den føles ikke let men pinefuldt for den, der er ramt. Og sommetider går al energien til jobbet, og hvor der så ikke er energi til noget derhjemme.

    Moderat depression

    Deprimerede med moderat depression har typisk svært ved at fungere på arbejdet, i familien og i fritiden. Ved moderat depression har man flere symptomer end ved let depression. Mange har problemer med at sove og vil fx vågne meget tidligt.

    Svær depression

    Har man en svær depression, kan man ikke få hverdagen til at fungere, hverken på arbejdet, i fritiden eller i familien. Man har mange symptomer og måske tanker om selvmord. Ved svære depressioner opstår der sommetider psykotiske symptomer. Det kan være i form af vrangforestillinger eller hallucinationer. En vrangforestilling kan fx være en forestilling om, at man er skyld i en ulykke. En hallucination kan være, at man hører stemmer, der opfordrer til selvmord eller til at gøre bestemte ting.

    Du kan også købe bogen 'Depression - symptomer, årsager og behandling' i vores webshop.

    Tilbage til oversigten

    Udvikling

    Hvordan udvikler sygdommen sig?

    En depression kan vise sig på mange måder. Den kan komme snigende langsomt over nogle måneder, eller den kan komme brat og uventet som et lyn fra en klar himmel i løbet af få dage. Mange bliver raske efter en depression, men den kan også komme igen.

    Depression viser sig ofte første gang i 15-25-årsalderen, men den kan også starte tidligere. Og en depression kan også komme ret sent i livet. Kommer den i 50-års alderen eller senere, får man ofte kun en enkelt depression.

    Vi var rådvilde. Det havde været nemmere, hvis hun havde brækket armen.
    Far til depressionsramte Amalie

    Tit bliver depression ikke behandlet med det samme. Det skyldes, at det i starten kan være svært at se symptomerne som tegn på depression, og som noget, der kan forebygges og behandles.

    Mange depressioner kommer igen og igen, hvis de ikke bliver behandlet. Derfor er det meget vigtigt at komme i behandling og forebygge sygdommen.

    At komme sent i behandling kan have alvorlige konsekvenser. For undersøgelser tyder på, at hver depression øger risikoen for flere depressioner og for sværere og sværere depressioner. Og jo flere depressioner, man har haft, og jo sværere sygdommen bliver, jo sværere bliver den at behandle. 10-30 procent risikerer at udvikle kronisk depression2.

    En depression varer typisk mellem 6-12 måneder, hvis man ikke behandler den3. Har man haft én depression, er der omkring 60 procent risiko for at få en ny depressiv episode. Har man haft to depressioner, er risikoen for en ny depressiv episode omkring 80 procent4.

    Forskning tyder på, at der kommer ubalance i samarbejdet mellem forskellige centre i hjernen, når man bliver deprimeret. Det kan ske på forskellige måder. Fx kan stress og psykiske belastninger påvirke balancen. Tanker og følelser ændrer nemlig hjernens kemi, ligesom kemi kan ændre tanker og følelser.

    Hvis belastningen står på i længere tid, og man er biologisk eller psykologisk sårbar over for depression, kan man udvikle en depression.

    Tilbage til oversigten

    Børn og unge

    Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?

    Både børn og unge kan rammes af depression. Symptomerne er de samme som hos voksne, men de er formet af alderen. Man oplever fx oftere irritabilitet frem for nedtrykthed.

    I modsætning til voksne kan børn opleve glæde i særlige situationer. Men det vil ofte ske kortvarigt. Nedsat lyst og interesse er ikke hyppige symptomer hos børn, men det er betydningsfuldt, hvis de er til stede.

    Overdreven skyldfølelse er et typisk symptom hos børn og unge, og som hos voksne kan de have problemer med at koncentrere sig.

    For at der er tale om en depression, så skal der inden for kort tid være sket en afgørende og vedvarende ændring i barnets eller den unges adfærd, fremtoning og funktionsniveau.

    Behandlingen er den samme som hos voksne, men man foretrækker psykoterapi frem for behandling med medicin. Især hos mindre børn.

    Læs mere om depression hos børn og unge:

    Depression, ikon

    Depression kan ramme både børn og unge. De almindelige symptomer er nedtrykthed, nedsat interesse og øget træthed.

    Tilbage til oversigten

    Livet med

    Hvordan er livet med en depression?

    Ved en depression mister man gejsten, lysten og glæden. Og det kan have konsekvenser. Både personligt og for familie- og arbejdslivet. Måske siger man ikke så meget. Måske er man mere træt end normalt, og man har måske mistet lysten til at gå ud og til at være sammen med andre. Man har måske heller ikke lyst til at lave de ting, man ellers plejer at kunne lide. Man er trist, kommer måske let til at græde og føler en indre tomhed og håbløshed. Måske er man mere irritabel og orker ingenting. Nogle oplever, at deres følelser er fuldstændig væk.

    Nogle vågner fx ved fire-fem tiden med hovedet fuld af depressive tanker. Og nogle kan have svært ved at huske og koncentrere sig og mister nemt overblikket og er ubeslutsomme. Nogle har også angst. Andre mister lysten til sex.

    Man kan have svært ved at huske de gode oplevelser, og man kan have svært ved at forestille sig, at der vil ske noget godt i fremtiden. Samtidig kan man få negative forventninger til andre og blive bange for afvisninger. Det kan give den ramte lyst til at trække sig fra andre, men kan ende med at forværre depressionen.

    Mange føler sig ikke gode nok. De synes ikke, de slår til og føler sig uden betydning og måske ligefrem til besvær. Nogle kan tænke, at det ville være lettere, hvis de ikke vågnede i morgen. Og det er ikke ualmindeligt med tanker om selvmord.

    For mange med depression er arbejdsevnen nedsat, og nogle bliver sygemeldte. Og især mænd drikker mere alkohol, end de plejer.

    Officielt bliver kvinder i højere grad end mænd ramt af depression. Nogen mener, at tallet kan dække over, at kvinder ofte er bedre til at søge hjælp. Svær depression er dog lige hyppig hos mænd og kvinder5.

    Depression kan ofte behandles så radikalt, at der over to-tre måneder kan genoprettes en livskvalitet svarende til den raske befolknings livskvalitet6.

    Artikel
    Portrætbillede af skuespilleren Henning Jensen

    "Det måtte næsten ske, at jeg fik en depression" siger skuespiller Henning Jensen. For 44 år siden gled han ”gennem en tynd, tynd glasvæg” med en voldsom depression. Halvandet hundrede siders noter fra dengang har ligget og ventet på, at han med egne ord ”var et andet sted”.

    Tilbage til oversigten

    Behandling

    Hvilken behandling findes der for depression?

    Der er gode muligheder for at forebygge og behandle depression. Og uanset sværhedsgrad er psykoterapi en vigtig del af behandlingen. Ved svær depression suppleres også med medicinsk behandling. Desuden har nogle mennesker gavn af lys og motion.

    Det er kun omkring halvdelen af alle personer med symptomer på depression, som søger hjælp hos egen læge. Mange kommer derfor ikke i behandling. Og under halvdelen får stillet den rigtige diagnose, når de går til lægen.

    Desuden er det under halvdelen af dem, der får en diagnose, som får medicin i tilstrækkelige doser og medicin længe nok7. Omvendt er der formentlig nogle, som får medicin, de ikke burde få.

    Ubehandlet depression er ikke harmløs. Meget tyder på, at hjernen kan blive varigt påvirket, og at det kan påvirke fx hukommelsen. Mange oplever også, at de bliver mere følsomme over for stress og har sværere ved at overskue forskellige situationer efter en depression8.

    Har man først haft en depression, kommer den ofte igen og igen. I mange tilfælde bliver depressionen mere og mere alvorlig og kommer med kortere og kortere intervaller.

    Derfor er det vigtigt at forebygge nye depressioner. Det sker først og fremmest ved ikke at stoppe behandlingen for tidligt. Derfor er det vigtigt at følge lægens råd og ikke stoppe med behandlingen, bare fordi man har fået det bedre.

    Psykoedukation - lær din depression at kende

    Det er en vigtig del af behandlingen, at man lærer sin sygdom at kende. Det kaldes psykoedukation. Når man ved, hvordan depressionen fungerer, kan man ofte blive bedre til at håndtere den.

    Psykoterapi

    Støttende samtaler eller psykoterapi anbefales uanset depressionens sværhedsgrad. Der findes forskellige former for psykoterapeutisk behandling, der har vist sig virksom over for depression. Det er blandt andet kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi. Desuden har meta-kognitiv terapi, som er en nyere terapiform, også vist sig effektiv over for depression.

    Medicin

    Ved svær og nogle gange ved moderat depression suppleres psykoterapien med medicinsk behandling. Der findes forskellige typer af depressionsmedicin (antidepressiva), som er effektive i behandlingen af depression. De virker på forskellige måder, men de aktiverer alle sammen signalstoffer og nervevækstfaktorer. Der er imidlertid også en række bivirkninger ved brugen af antidepressiv medicin.

    Elektrochok

    Elektrochok bliver også brugt ved meget svær depression eller ved moderat depression, hvis der er risiko for selvmord, og der derfor er brug for en hurtig virkning. Elektrochok bliver også kaldt for Electroconvulsive Therapy eller bare ETC. ETC bliver også brugt, når anden behandling ikke virker. Fx til ældre, som ikke tåler eller har så stor effekt af medicin.

    ETC foregår under bedøvelse og er en behandling, hvor der bliver fremkaldt krampeanfald ved at lede svag elektrisk strøm gennem hjernen. Det sætter gang i en række processer i hjernen, der hurtigt mindsker depressionen.

    ECT er en veldokumenteret og særdeles effektiv behandlingsform. I over ni ud af ti tilfælde med svær depression er der markant bedring efter ECT-behandling. Risikoen ligger overvejende i bedøvelsen, mens selve behandlingen bliver anset for skånsom. Bivirkningerne i form af hukommelsespåvirkning forsvinder almindeligvis efter nogle måneder9.

    Tilbage til oversigten

    Gode råd til dig

    Det kan du selv gøre

    Depression er en alvorlig sygdom, og det er vigtigt at få den rette hjælp og behandling – så tidligt som muligt. Du kan også selv gøre noget. Det er især vigtigt, at du lærer din depression at kende.

    Gode råd til at passe på dig selv

    • Sæt dig ind i sygdommen. Det er vigtigt at vide så meget som muligt, så du kan håndtere den og se tegn på tilbagefald. Tidlige tegn kan fx være, at du begynder at vågne tidligt, eller har mange negative tanker eller har svært ved at huske.
    • Brug din læge, psykolog eller behandler.
    • Følg den medicinske behandling. Medicin kan være med til at mindske risikoen for nye depressioner. Derfor er det vigtigt, at du følger lægens anbefaling og ikke stopper, bare fordi du har fået det bedre.
    • Øv dig i at bryde negative tanker, når de kører i ring. Det er ikke afgørende, hvad du laver. Det vigtigste er, at du afleder dig selv og flytter fokus væk fra de negative tanker. Måske hjælper det at gå en tur, lave en kop te, se en film eller noget helt andet.
    • Gør ting, der gør dig glad. Skriv ned hvad der giver dig energi og måske ligefrem et strejf af glæde og gør mere af det.
    • Find ud af hvad der belaster dig. Har der været belastninger, der har været med til at udløse depressionen, kan du forsøge at undgå at komme i lignende belastende situationer igen. Eller du kan lære at håndtere belastninger på en ny måde.
    • Pas på dig selv. Spis sundt, dyrk motion og undgå alkohol.
    • Få rigelig med søvn.
    • Planlæg din dag efter dit energiniveau. Start med at lave de opgaver, der er mest realistiske for dig at lave. Ros dig selv for de ting, du faktisk har gjort.
    • Vær åben om hvordan du har det.
    Chat med os

    Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.

    Tilbage til oversigten

    Til pårørende

    Det kan du gøre som pårørende

    Som pårørende kan du måske gøre dit til, at depressionen bliver opdaget i tide. For mange med depression er det nemlig svært at se, at symptomerne er tegn på depression. Du kan måske skubbe på for at finde information om sygdommen og søge hjælp hos egen læge. Og du kan følge behandlingen og støtte op om de livsstilsændringer, der måske skal iværksættes.

    Mange pårørende oplever det som meget frustrerende, at de ikke kan muntre personen med depression op, uanset hvor meget de prøver. Men det er netop karakteristisk for depression, at man ikke føler glæde. Ting, som tidligere gjorde personen glad, føles nu ligegyldige. For nogle er det noget af det mest pinefulde ved sygdommen.

    Hos nogle svinger humøret i løbet af dagen. Typisk er depressionen værst om morgenen. Døgnvariationen passer med, at man hos mange med depression kan måle ændringer i den indre rytme og i bestemte kropslige processer10. Vær derfor opmærksom på, at du måske ikke opdager, hvor alvorligt det står til, hvis du snakker med den ramte sidst på eftermiddagen eller om aftenen.

    Husk også at passe på dig selv. Det kan være krævende at være tæt på en person med depression. For det er hårdt at se den, du holder af, have det så skidt – uden at du måske føler, at du rigtig kan hjælpe.

    Gode råd til dig, der er pårørende

    • Hjælp med at få hjælp.
    • Sæt dig ind i sygdommen.
    • Lyt og kom ikke med gode råd. Undgå at blive frustreret over at den syge tager depressive temaer op igen. Eller at du bliver afvist.
    • Skæld ikke ud og undgå at sige ting som 'tag dig nu sammen' eller 'der er da så meget at være glad for'.
    • Undgå at stille krav eller have forventninger. Det kan stresse og gøre depressionen værre.
    • Tilbyd praktisk hjælp.
    • Glæd dig over de små successer, når de opstår.
    • Husk, at du ikke nødvendigvis kan muntre én med depression op.
    • Hjælp med at holde en sund livsstil.
    • Pas på dig selv og hold fast i det, som giver dig energi og overskud.

    Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop

    Mænd, skov, træer, går, holder om skulder

    Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.

    Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop

    Tilbage til oversigten

    Udbredelse

    Hvor mange har en depression?

    Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Et dansk studie fra 2020 viser, at ti procent af den voksne danske befolkning anslås at have en depression11a. Der er tale om mellem 300.000-375.000 voksne danskere her og nu.

    Hertil må yderligere påregnes et mørketal, for der er sandsynligvis en stor underrapportering af især milde depressioner, som ikke er blevet fanget i den gældende undersøgelse.

    I løbet af livet får 17-18 procent af danskerne en depression. Det svarer til knap hver femte dansker. Men mange, som har en depression, søger ikke hjælp hos deres læge og kommer derfor ikke i behandling11b.

    Dobbelt så mange kvinder som mænd får en depression. Svær depression er imidlertid lige udbredt blandt de to køn.

    Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop

    Tilbage til oversigten

    Årsager

    Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved depression?

    Hvorfor nogle bliver ramt af en depression, og andre ikke gør, er der ingen enkel forklaring på. Arvelighed spiller en vis rolle. Og meget tyder på, at depressioner opstår i et komplekst samspil mellem vores medfødte biologi og genetik, vores tidligere oplevelser og opvækst og belastende og stressende begivenheder her og nu.

    Nogle former for medicin og stoffer kan også fremkalde en depression. Det samme kan fysiske sygdomme.

    Faktorer der kan øge risikoen for depression

    Biologisk sårbarhed

    Depression er i en vis grad arvelig. Er der depression i familien, er der større risiko for selv at udvikle en depression. Men der skal andre faktorer end arvelighed til, før man udvikler en depression. Fx stress og belastninger.

    Psykologisk sårbarhed

    Det psykologiske element øger også risikoen for at udvikle en depression. For eksempel kan en utryg barndom gøre os mere sårbare over for at udvikle en depression senere hen.

    Stress og belastninger

    Er man biologisk eller psykologisk disponerede for depression, kan stress og belastninger i nutiden udløse depressionen. Belastninger kan fx være dødsfald i familien, skilsmisse eller arbejdsløshed.

    Tidligere depressioner

    Har man først haft en depression, kommer den ofte igen og igen, fordi man bliver mere og mere følsom over for at udvikle en ny depression.

    Medicin og stoffer

    Visse typer af antipsykotika og benzodiazepiner, der bliver brugt i behandling mod depression, angst og søvnløshed, kan ved langvarig brug øge risikoen for depression. Det samme gør betablokkere mod hjertesygdom og forhøjet blodtryk og binyrebarkhormon. Også stoffer som hash, kokain og amfetamin kan fremkalde en depression.

    Fysisk sygdom

    Fysisk sygdom kan aktivere biologiske processer, der medfører psykiske symptomer, herunder depression.

    Tilbage til oversigten

    Flere diagnoser samtidig

    Hvilke sygdomme kan optræde sammen med depression?

    Depression ses ofte sammen med andre psykiske og fysiske sygdomme. Og mennesker med depression lider oftere af andre sygdomme end befolkningen i øvrigt. Og derfor er det vigtigt at blive undersøgt for fysisk sygdom, når lægen stiller diagnosen. Og derfor er det normalt fx at få taget en blodprøve.

    Depression ses ofte sammen med hjerte-kar-sygdom, slagtilfælde, sygdomme med kroniske smerter, diabetes, KOL, kræft, Parkinsons sygdom og psykiske sygdomme12. Fx angstsygdomme, misbrug og skizofreni. Samtidig skyldes knap halvdelen af alle selvmord i Danmark depression13.

    Depression ses også ofte efter langvarig stress, og symptomer på stress og depression minder om hinanden. Og hos ældre mennesker kan det være svært at skelne mellem depression og demens.

    I nogle tilfælde kommer depressionen først, i andre tilfælde anden sygdom. Det kan være svært at afgøre, hvad der kommer først, og om depression skyldes sygdommen, eller om depression er en risikofaktor for at udvikle anden sygdom. Men vi ved, at depression aktiverer flere biologiske processer, der fremmer aldring og sygdomme som sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme.

    På samme måde aktiverer fysiske sygdomme biologiske processer, der medfører psykiske symptomer, herunder depression14.

    Tilbage til oversigten

    Kilder

    Kilder

    1. Gerlach, J. et al. 2004. Depression - Symptomer, årsager og behandling. Psykiatrifondens Forlag.

    2. Sundhedsstyrelsen. 2007. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne

    3. Videbech, P 2020. Hvad er en depression? FADL's Forlag

    4. Sundhedsstyrelsen. 2007. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne

    5. Sundhedsstyrelsen. 2007. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne.

    6. Gerlach, J. et al. 2004. Depression - Symptomer, årsager og behandling. Psykiatrifondens Forlag.

    7. Sundhedsstyrelsen. 2007. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne.

    8. Videbech, P 2020. Hvad er en depression? FADL's Forlag

    9. Gerlach, J. et al. 2004. Depression - Symptomer, årsager og behandling. Psykiatrifondens Forlag.

    10. Videbech, P 2020. Hvad er en depression? FADL's Forlag

    11a. Hvidberg et al., 2020. A Nationwide Study of Prevalence Rates and Characteristics of 199 Chronic Conditions in Denmark. PharmacoEconomics vol. 4.

    11b. Sundhedsstyrelsen. 2007. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne.

    12. Sundhedsstyrelsen. 2007. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne.

    13. Gerlach, J. et al. 2004. Depression - Symptomer, årsager og behandling. Psykiatrifondens Forlag.

    14. Gerlach, J. et al. 2004. Depression - Symptomer, årsager og behandling. Psykiatrifondens Forlag.

    15. Sundhedsstyrelsen. 2007. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne.


    Psykiatridage

    Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...

    Tilbage til oversigten