Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Kom med ind i Rådgivningen

Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere. I dag kan du møde Ruken Celik, der er i telefonrådgivningen.

Kom med ind i Rådgivningen, Ruken Celik, rådgiver

Foto: Privat

Hvad er din faglige baggrund?

Jeg er socialrådgiver på beskæftigelsesområdet og arbejder til daglig primært med mennesker, der har udfordringer med ledighed og samtidige øvrige udfordringer, herunder psykiske. 
 

Vi søger rådgivere

Vil du være rådgiver? Eller kender du nogen, der har kvalifikationerne? Vi søger løbende rådgivere til Psykiatrifondens Rådgivning.

Læs mere: Bliv frivillig rådgiver i Psykiatrifonden​​​​

Hvad fik dig til at blive rådgiver i Psykiatrifonden? 

Jeg valgte at blive frivillig hos Psykiatrifonden, da jeg i mit arbejde hver dag møder mennesker, som mistrives og står alene med deres tanker, bekymringer og følelser. Jeg ser, hvad ensomhed gør ved mennesker, og hvor stort et behov der er for et rum, hvor man kan få lov at tale frit uden krav, vurderinger og fordømmelse. 

Jeg har selv et stort og stærkt netværk, hvor jeg kan vende mine tanker, mine glæder og bekymringer. Jeg ved, hvad det betyder at have mennesker omkring sig. Når jeg møder dem, der ikke har nogen, bliver forskellen meget tydelig. Og når man kan se den forskel og samtidig har overskuddet og muligheden, så synes jeg, at der følger et ansvar med. 

Hvilken slags ansvar? 

For mig handler det om et ansvar som medmenneske. Et ansvar, jeg vælger til. Jeg kunne vælge at holde afstand og passe mit; men jeg har valgt at stille mig til rådighed. Jeg har valgt at bruge mit overskud dér, hvor det måske kan gøre en lille forskel for den enkelte. 

Som frivillig rådgiver kan jeg give det rum, som jeg ofte savner at kunne tilbyde i mit arbejde. Det uforpligtende rum, hvor man kan ventilere, få sat ord på det svære og måske få et lille åndehul midt i det, der måske føles tungt og ensomt. Grundlæggende handler det om nærvær. 

Hvad vil du sige til den person, der tøver med at række ud til rådgivningen? 

Jeg ville sige: ’Jeg forstår godt, at det kan være svært at række ud og sige, at noget fylder. Men du behøver ikke at have en stor historie eller de rigtige ord. Det er nok, at du ikke længere vil stå alene med det. Du bliver ikke vurderet. Du bliver mødt som det menneske, du er.’ 


Læs også 

Kom med ind i Rådgivningen, Michael Søndergaard

Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere. I dag kan du møde Michael Søndergaard, der er i chatrådgivningen.

Camilla Egelund Naef, rådgiver i Psykiatrifonden

Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere. Her kan du møde psykolog Camilla Egelund Naef, der er i telefonrådgivningen.

Asbjørn Sundstein, rådgiver i Psykiatrifonden

Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere. Denne gang kan du møde Asbjørn Sundstein.

Luna Juul Lentoft, rådgiver, Psykiatrifondens Rådgivning

Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere. I dag kan du møde psykologistuderende Luna Juul Lentoft. Hun har været rådgiver i snart tre år.

Line Becher, chat- og brevkasserådgiver i Psykiatrifondens rådgivning

Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere. I dag kan du møde Line Becher, der har en lidt atypisk baggrund.

Peter Gottlieb, til artiklen 'Kom med ind i Rådgivningen'

Kom tættere på vores dygtige og dedikerede rådgivere. I dag kan du møde 76-årige Peter Gottlieb, der har været rådgiver i Psykiatrifonden i tre år.