"Vi kan ikke tale om lighed i sundheden, når psykiatrien for nogle ligger halvanden time væk"
Geografisk afstand og store regionale forskelle skaber i dag ulighed i adgangen til psykiatrisk hjælp. Det mener Psykiatrifondens direktør, som efterlyser, at psykisk sygdom vægtes lige så højt som fysisk sygdom.
Forestil dig en mor lidt uden for Esbjerg. Hendes søn har ikke sovet i flere døgn. Han er bange, taler usammenhængende. Hun er bekymret for, om han er psykotisk. Moren ringer efter hjælp. Beskeden er, at de med det samme skal køre til nærmeste psykiatriske akutmodtagelse.
Det vil han ikke, men på en eller anden måde får hun ham alligevel ud i bilen og begynder den halvanden time lange tur. Hvis trafikken tillader det. For nærmeste psykiatriske akutmodtagelse, hvis man bor i Esbjerg – den ligger i Odense. Det er utrygt. Og det er et konkret eksempel på, at nærhed i sundhedsvæsenet ikke gælder alle.
82 procent af danskerne bliver på et tidspunkt i livet behandlet for psykisk sygdom. De fleste bliver raske, og kun en lille del bliver indlagt. Men hvad ligger ellers bag tallet? Vi har spurgt professor og overlæge Lars Vedel Kessing, som står bag...
Store geografiske forskelle
Sundhedsreformen fra 2024 blev ellers lanceret med gode intentioner om et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Diskussionen har især handlet om lægedækning og forskelle mellem land og by. Men de samme problemstillinger findes i psykiatrien, hvor afstand til behandling kan være afgørende, når et menneske er i akut krise.
Afstand til behandling kan være afgørende, når et menneske er i akut krise.
Også de mindre akutte behov for psykiatrisk hjælp oplever store geografiske forskelle. For eksempel om udredningsretten på tværs af regioner, altså om retten til at komme i gang med sit forløb indenfor 30 dage, bliver overholdt. I det tidligere Region Hovedstaden blev det overholdt 97 procent af tiden, mens Region Midtjylland kun klarede det 74 procent af tiden.
Det bør selvfølgelig ikke være sådan. Derfor bør der fra politisk hold indføres lettilgængelige tilbud i alle kommuner, der er forpligtet til at give nøjagtig den samme gode, evidensbaserede behandling, uanset om du bor i København, Gedser eller Skagen.
Det, der virker allerbedst i psykiatrien er nemlig adgang, adgang og adgang. Hvis hjælpen er for lang væk eller for uoverskuelig, er det en barriere, mange med psykiske problemer kan have svært ved at komme over. Bliver psykiske sygdomme ikke opsporet i tide og starter behandlingen sent, er der en risiko for, at opgaven bliver større.
Kun 16 procent af de børn, der har brug for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien, blev udredt til tiden i 2025. Det viser nye tal fra Sundhedsdatabanken. Loven siger, at det skal ske inden for 30 dage, men reelt går der i gennemsnit 163 dage. Tallene...
Psykiatrien risikerer at blive overset
Psykiatrifonden har tidligere advaret om, at psykiatrien risikerer at blive overset, hvis Sundhedsreformen primært fokuserer på somatikken og ikke sørger for, at behandling i psykiatrien kommer tættere på borgeren.
Spørgsmålet er derfor enkelt: Skal nærhed kun gælde for det, vi kan se på et røntgenfotografi, eller også for det, der foregår i sindet?
For mennesker med alvorlig psykisk sygdom er afstand ikke bare et praktisk problem. Det kan være forskellen på tidlig hjælp og sen indgriben. Hvis Sundhedsreformen skal fungere, må nærhed også gælde psykiatrien. Ingen forælder bør opleve, at første skridt i behandlingen af et psykotisk barn er en lang køretur. Et sundhedsvæsen, der kalder sig nært, kan ikke samtidig acceptere, at psykiatrisk hjælp afhænger af postnummer.
Spørgsmålet er derfor enkelt: Skal nærhed kun gælde for det, vi kan se på et røntgenfotografi, eller også for det, der foregår i sindet? Hvis vi virkelig ønsker et Danmark i balance, må vi ikke glemme den mentale sundhed.
Den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Valgkampen bugner allerede af temaer som skole, arbejdsudbud og økonomi. Men uden fokus på mental trivsel risikerer vi, at de øvrige politiske mål aldrig lykkes – for psykisk sygdom er mere end blot...