Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Orientering om databrud

En tidligere underdatabehandler er desværre blevet ramt af et hackerangreb. Angrebet har potentielt givet adgang til oplysninger som navne, telefonnumre og e-mails, der ved en fejl ikke var blevet slettet som aftalt i 2024. Sagen er nu anmeldt til både politiet og Datatilsynet. Psykiatrifonden har kontaktet de personer direkte, hvor CPR-numre er berørt. Vi opfordrer dog alle til at være ekstra opmærksomme på uventede henvendelser og forsøg på phishing.

 

Publiceret 1. december 2025

Hvad er der sket?

Psykiatrifonden må desværre meddele, at en tidligere samarbejdspartners underdatabehandler er blevet ramt af et hackerangreb, hvor hackerne potentielt har fået adgang til oplysninger, som stammer fra Psykiatrifonden. Oplysninger, som samarbejdspartneren fejlagtigt ikke har slettet ved samarbejdets ophør.

Det drejer sig primært om telefonnumre, navne og e-mails.

Vi har fået oplyst, at underdatabehandleren har slukket serveren for at begrænse hændelsen, sikre systemerne og forhindre yderligere uautoriseret adgang.

Vi er endvidere blevet informeret om, at databehandleren har anmeldt hackerangrebet til politiet og Datatilsynet den 20. november 2025.

Da der er risiko for, at personoplysninger, som efter det aftalte skulle have været slettet i august 2024, kan være tilgået af hackeren, har Psykiatrifonden også anmeldt hændelsen til Datatilsynet den 27. november 2025.

Hvem er berørt?

Der er lige nu ikke klarhed over, hvem der er berørt af hackerangrebet, da hackerne har krypteret og låst filerne.

Vi har dog identificeret de personer, som har fået eksponeret deres CPR-nummer, og har kontaktet dem direkte.

Kan det have konsekvenser for dig?

Hvis du ikke er blevet kontaktet af os med besked om, at dit CPR-nummer er lækket, så anbefaler vi alligevel, at du er opmærksom på uventede henvendelser pr. mail, telefon eller SMS. Kontakt os gerne, hvis du oplever noget mistænkeligt. Det kan være phishing-angreb eller forsøg på identitetstyveri.

På Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du undgår, at dine informationer bliver brugt til phishing og identitetstyveri.

Her kan du læse mere om vores persondatapolitik.

For spørgsmål eller yderligere information kan du skrive direkte til vores ansvarlige for medlemsservice, Mikkel Mørch, på mim@psykiatrifonden.dk