Fagligheden er for lav i socialpsykiatrien – men der er en løsning
I socialpsykiatrien finder man nogle af de danskere, der har allermest brug for specialiseret hjælp. Men kvaliteten i tilbuddene er ikke høj nok. Med den samlede psykiatriplan er der mulighed for et reelt uddannelsesløft, som vil højne kvaliteten og mindske genindlæggelser, skriver Benny Andersen og Torsten Bjørn Jacobsen.
Da Rico er 16 år, møder han psykiatrien første gang efter et selvmordsforsøg. I ti år kæmper han med misbrug og psykisk sygdom – og med et system, som ikke griber ham. I dag er han ædru, og lever ifølge ham selv et dejligt liv med familie og arbejde.
Rico er et eksempel på en af de mange danskere, som man kan møde i socialpsykiatrien. Mennesker med psykisk sygdom, som kæmper med en eller flere udfordringer i form af for eksempel misbrug, hjemløshed, ensomhed, isolation, selvskadende eller udadreagerende adfærd.
I dag får 36.000 mennesker årligt hjælp i socialpsykiatrien i for eksempel botilbud, dagtilbud og med bostøtte i eget hjem.
Ambitionen er, at dem der har allermest brug for en specialiseret indsats bør mødes med høj faglighed. En velfungerende socialpsykiatri er helt afgørende for, at mennesker med psykiske lidelser kan leve et godt hverdagsliv med deltagelse i fællesskaber, job, uddannelse og bestemmelse over eget liv. Ligesom Rico.
Desværre er ambitionen om en socialpsykiatri, der kan skabe recovery og løfte funktionsniveauet hos mennesker med svær psykisk sygdom, udfordret.
Høj faglighed kan forebygge
I de fleste tilbud er andelen af udannet personale for lav.
En undersøgelse fra Social- og Ældreministeriet viser, at under 50 procent af medarbejderne på anbringelsessteder til børn og unge med psykiske vanskeligheder, har en relevant uddannelse.
Ikke engang for unge med spiseforstyrrelser, som er blandt de dødeligste psykiske sygdomme, er andelen af faguddannede over 50 procent. Dertil er kun godt fire ud af ti medarbejdere på botilbuddene uddannede socialpædagoger.
Vi ved, at høj faglighed i socialpsykiatrien forebygger både indlæggelser og genindlæggelser.
Det kan vi ikke være bekendt. Hverken overfor personalet eller de mennesker, som bor på botilbuddene.
Vi ved, at høj faglighed i socialpsykiatrien forebygger både indlæggelser og genindlæggelser.
Rambøll har vist, at der blandt botilbud med en høj andel af socialpædagoger i gennemsnit er 67 procent færre indlæggelser, 70 procent færre psykiatriske genindlæggelser, højere trivsel og højere sandsynlighed for at komme i job, hos danskere, der bor på botilbud, hvor andelen af socialpædagoger er høj.
Med andre ord: Høj faglighed og specialisering, som passer til målgruppen i de socialpsykiatriske indsatser, har en positiv indvirkning på (gen)indlæggelser, trivsel og arbejdsmarkedstilknytning.
Lav en hotline til medarbejdere og ledere
Med den samlede psykiatriplan er der afsat 171 millioner kroner årligt til et uddannelses- og kompetenceløft i socialpsykiatrien. Konkret skal der udvikles en national kompetenceudviklingsstrategi, og her er det afgørende, at strategien har fokus på at skabe en stærk socialpsykiatri.
Helt centralt for ambitionen bør strategien indeholde en finansiering til merituddannelse, så de mange ufaglærte i socialpsykiatrien kan uddanne sig.
Så de ufaglærte medarbejdere, som allerede kender borgerne og hverdagen, kan få styrket sin faglighed med et stærkere fundament og flere pædagogiske redskaber.
Derudover foreslår vi en hotline til akut psykiatrisk rådgivning som medarbejdere og ledere på socialpsykiatriske botilbud kan bruge ved pludselige forværringer af borgerens tilstand.
Det vil både styrke sammenhængen mellem socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien, og drastisk reducere risikoen for genindlæggelse eller udadreagerende adfærd, der kan indebære farlige situationer eller øget brug af magtanvendelser.
Inden tvang bliver nødvendig
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at mennesker i botilbud sikres hurtig adgang til psykiatrisk behandling, så de indlægges, inden tilstanden bliver så alvorlig, at det skal ske med tvang.
Vi har en unik mulighed for at løfte kvaliteten i socialpsykiatrien, og den nationale kompetenceudviklingsstrategi er et godt sted at starte.
Medarbejdere og ledere på botilbud har ofte et indgående kendskab til de enkelte borgere og kan for eksempel registrere tegn på en begyndende psykose.
De vurderinger skal tillægges vægt i samarbejdet med behandlingspsykiatrien. Sådan kan vi forebygge selvskade, selvmordsforsøg og voldsomme episoder på botilbuddene.
Vi har en unik mulighed for at løfte kvaliteten i socialpsykiatrien, og den nationale kompetenceudviklingsstrategi er et godt sted at starte.
Behovet for uddannelses- og kompetenceløft er markant, men heldigvis er potentialet stort.
Nu har vi et ansvar for at gribe den mulighed. Sammen.