En skammens dag for dansk ret – især for mennesker med psykisk sygdom
Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, som stopper udbetaling af pension og kontanthjælp til mennesker i retspsykiatrien, hvis de har en anbringelses- eller behandlingsdom. Psykiatrifonden kritiserer beslutningen skarpt, da den – trods politikernes viden herom – risikerer at føre til hjemløshed, kriminalitet og forværret psykisk sygdom.
I dag har Folketinget vedtaget lovforslag nr. L 27, som stopper udbetaling af pension og kontanthjælp til mennesker i retspsykiatrien, hvis de har en anbringelses- eller behandlingsdom. Det kan betyde, at mennesker mister deres bolig og deres sociale liv. Det kan betyde, at de bliver kastet tilbage i ny kriminalitet og at deres psykiske sygdom forværres.
"Det ved politikerne godt. Alligevel har et flertal i dag vedtaget at gå den vej – med åbne øjne," siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.
Med den nye lov bryder Folketinget med et grundlæggende princip i dansk ret.
Psykiatrifonden har været meget kritisk, siden lovforslaget blev fremført.
"Med den nye lov bryder Folketinget med et grundlæggende princip i dansk ret. I mere end et århundrede har vi fastholdt forskellen mellem straf og behandling i dansk lovgivning. Mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet, er patienter. De er ikke kriminelle i juridisk forstand. Og debatten om de psykiatriske særforanstaltninger har i høj grad cirklet om enkeltsager, som ikke er repræsentative for den retspsykiatriske patientgruppe," siger Marianne Skjold.
Ringe behandling har skylden, ikke mennesket
Retspsykiatriske patienter har begået kriminalitet. Men syv ud af ti af de kriminelle handlinger kunne være forhindret. 74 procent af personer dømt til psykiatriske særforanstaltninger har ikke modtaget tilstrækkelig behandling for deres sygdom.
"Den ringe behandling har skylden, ikke mennesket. Eller som retspsykiater Gitte Ahle formulerede det i Ugeskrift for Læger: "Ubehandlede psykoser er farlige – ikke retspsykiatriske patienter"," siger Marianne Skjold.
"Det ved politikerne godt. Alligevel har et flertal i dag vedtaget at gå den vej – med åbne øjne," siger hun.
Advarsler om negative konsekvenser overhørt
Psykiatrifonden har – sammen med mange andre aktører – advaret om de mulige negative konsekvenser. Organisationen har skrevet høringssvar, haft foretræde og udtalt sig i medier.
Vi har oplevet en meget lav grad af faglighed og viden om psykisk sygdom i både selve lovgivningsprocessen og i debatterne i Folketingssalen. Det er mildt sagt bekymrende.
"Vi har oplevet en meget lav grad af faglighed og viden om psykisk sygdom i både selve lovgivningsprocessen og i debatterne i Folketingssalen. Det er mildt sagt bekymrende," siger Marianne Skjold.
Og det er Psykiatrifonden ikke alene om at mene. Advokatsamfundet citerede i 2023 en lang række juridiske eksperter, der allerede da var bekymrede for lovkvaliteten i Danmark, ikke mindst på grund af tempoet for lovprocessen.
Thomas Elholm, professor i strafferet og EU-strafferet ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, sagde i den forbindelse:
”Det handler i høj grad om symbollovgivning, og at man gerne vil signalere noget bestemt. Når man gerne vil signalere noget bestemt, så kommer virkningen af loven i anden række. Det væsentligste er signalet.” Han sagde videre: ”Og så er eventuelle økonomiske og menneskelige omkostninger underordnede.”
"Vi kommer til at følge konsekvenserne af lovforslaget tæt og vil blive ved med at arbejde politisk for, at ikke må gøre den skade, vi frygter," siger Marianne Skjold.
Læs også
Mennesker med svære psykiske lidelser er en af Danmarks mest udsatte patientgrupper. De mennesker, som har de sværeste psykiske sygdomme, lever 15 år kortere end resten af befolkningen, oplever markant flere tvangsindgreb og ender i stigende grad i...