Derfor er det bedst at tale med et menneske
Kunstig intelligens kan være et nyttigt værktøj, men når det handler om psykisk sygdom, har mennesker noget afgørende, som teknologien mangler. Leder af Psykiatrifondens rådgivning Liza Johnson uddyber forskellen på at bruge en chatbot og tale med et menneske, hvis man har det svært.
Psykiatrifondens rådgivere taler og chatter hver dag og nat med mennesker, der har brug for at tale med et andet menneske om deres tanker og følelser, når livet gør ondt eller er svært.
Vi mennesker regulerer hinanden helt ned på nervecelleniveau, når vi taler med hinanden. Den form for samspil får du ikke fra en chatbot
Liza Johnson er leder af rådgivningen, og hun har en baggrund som psykoterapeut. Og i hendes øjne er der nogle klare og væsentlige forskelle på, hvad man kan få ud af at tale om den slags med et andet menneske, frem for en chatbot:
“Vi tilbyder menneskelig kontakt og et roligt nervesystem, som den anden kan læne sig op ad. Det gør en forskel, når man er presset eller urolig. Vi mennesker regulerer hinanden helt ned på nervecelleniveau, når vi taler med hinanden. Den form for samspil får du ikke fra en chatbot”, siger hun.
Chatbotten er jo lige ved hånden
Rådgiverne er ofte i kontakt med mennesker, som lever isoleret. Nogle kan ikke selv bestille tid hos en psykolog eller psykiater, ventetiden kan være uoverskuelig, og andre har ikke råd.
Her kan teknologien virke tilgængelig. Og derfor ser Liza Johnson et potentiale i kunstig intelligens. Hun kan godt forstå, hvorfor chatbotten kan virke som en mulighed. Den er jo lige ved hånden i en app på telefonen eller på computeren.
Men chatbots skal være gennemarbejdede, grundigt testede og skabt med omfattende faglig omtanke, før de kan bruges til emner som psykiske vanskeligheder, mener hun.
“Som eksempel kan en trænet terapeut eller rådgiver stille dig reflekterende spørgsmål. De kan se en situation fra flere vinkler og spørge ind på nye måder. En chatbot kan kun arbejde ud fra det, du selv skriver. Den kan ikke gå ud over din formulering”, siger hun.
Martin Clausen har både gode og dårlige erfaringer med ChatGPT som terapeut. Den har hjulpet med konkrete udfordringer, men han vil fraråde AI-terapi ved svær psykisk sygdom.
- Det er noget, et menneske fornemmer
En chatbot kan heller ikke høre eller mærke, hvordan kroppen reagerer hos personen, den “taler” med. Den kan ikke opfange, hvis stemmen ændrer sig, vejrtrækningen bliver hurtigere, eller hvis frygt og pres sætter sig fysisk. Det er noget, mennesker fornemmer.
En chatbot kan ikke fornemme alt det, vi mennesker kan. Den kan ikke sige til dig, at den kan se, at du bliver berørt, at du måske er ved at græde, og spørge ind til det.
“En chatbot kan ikke fornemme alt det, vi mennesker kan. Den kan ikke sige til dig, at den kan se, at du bliver berørt, at du måske er ved at græde, og spørge ind til det. Den kan ikke spørge ind til dine tanker og følelser og nærme sig andet end det, du selv har skrevet til den. Og det er ofte sådan i de samtaler, vi fx har i rådgivningen, at det viser sig, at det, som personen lagde ud med at fortælle om som et problem, dybest set dækkede over noget andet, vi skulle tale os frem til. Det kan en chatbot ikke på samme måde”, siger Liza Johnson.
Et værktøj og aldrig en erstatning – tal med et menneske
En chatbot kan fungere som sparringspartner. Men hun mener, at man bør undgå at taste symptomer ind og lade sig diagnosticere.
“Det er et værktøj og ikke en erstatning for faglig, kompetent og empatisk rådgivning. Hvis du går med tanker eller oplevelser, der får dig til at overveje, om du har en psykisk sygdom eller reagerer voldsomt på noget i dit liv, så tal med et menneske. Det kan være familie, venner eller din læge. Det kan også være os i Psykiatrifondens rådgivning”, siger Liza Johnson.
Hvis du har brug for at tale med nogen, så er Psykiatrifondens Rådgivning gratis og anonym. Alle rådgiverne har en relevant, faglig baggrund.
- Brug gerne en chatbot til generel information eller som en sparringspartner. Men se den som et værktøj – ikke som rådgivning eller behandling.
- Undgå at taste symptomer ind for at få en diagnose. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har en psykisk sygdom eller reagerer stærkt på noget i dit liv, bør du tale med et menneske.
- Tal med et menneske, hvis du har det svært. Et menneske kan lytte, stille opfølgende spørgsmål og hjælpe dig med at forstå det, der ligger bag dine tanker og følelser.
- Vær opmærksom på, at en chatbot kun kan reagere på det, du selv skriver. Den kan ikke opfange kropssprog, tonefald eller ændringer i din vejrtrækning og stemme.
- Husk, at problemer ofte viser sig at handle om noget andet end det, man først fortæller. Den slags bliver ofte tydeligt gennem dialog med et menneske.
- Søg hjælp hos mennesker, du har tillid til. Det kan være familie, venner, din læge eller rådgivere med faglig baggrund.
Du kan også kontakte Psykiatrifondens rådgivning. Rådgivningen er gratis og anonym, og du taler med rådgivere med relevant faglig baggrund.
Kunstig intelligens (AI): Begrebet dækker over mange ting. Overordnet er kunstig intelligens en teknologi, hvor computere trænes til at efterligne menneskelig intelligens, fx at løse problemer eller forstå sprog. Det kaldes også AI (efter det engelske artificial intelligence) og bygger ofte på maskinlæring, hvor maskinen bliver klogere ved at analysere enorme mængder data frem for blot at følge faste regler.
Chatbot: Et computerprogram, som du kan tale eller skrive med i et naturligt sprog. Fx ChatGPT, Gemini eller Claude. I en terapeutisk sammenhæng fungerer den som en samtalepartner, der er programmeret til at lytte, stille uddybende spørgsmål og give støttende svar baseret på det, du skriver. ”Hjernen” bag chatbots kaldes en sprogmodel. Det er et system, der er trænet på ufatteligt meget tekst for at kunne forudsige, hvilket ord der mest logisk følger efter det forrige. Den "forstår" ikke følelser, men er ekspert i at efterligne menneskelig empati og dialog.
Prompt: Det input, spørgsmål eller den instruktion, som du giver til chatbotten. Altså den tekst, du skriver til chatbotten. Kvaliteten af de svar, man får fra en AI-terapeut, afhænger ofte af, hvor præcis og beskrivende ens "prompt" er – jo bedre instruktion, jo mere relevant svar.
Dataprivatliv (og GDPR): Reglerne for, hvordan personlige oplysninger bliver gemt og brugt. Når man bruger en AI-terapeut, deler man ofte meget private tanker, og det er essentielt at vide, om samtalen bliver anonymiseret, eller om den bliver brugt til at træne fremtidige modeller.
Algoritme: En trin-for-trin-opskrift eller en række instruktioner, som en computer følger for at løse en opgave eller tage en beslutning. I en AI-terapeut er det algoritmerne, der sorterer i dine ord og bestemmer, hvilket svar der er mest passende at give dig lige nu.
Algoritmisk bias: En form for skævhed eller fordom i AI’ens svar. Hvis en chatbot er trænet på data, der mangler kulturel forståelse eller er ensidig, kan den give råd, der er upassende eller diskriminerende. I terapi er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, om AI'en forstår brugerens specifikke baggrund.
Hallucination: Når en AI finder på fakta eller informationer, som lyder overbevisende, men er lodret forkerte. I en terapeutisk kontekst er dette kritisk, da en chatbot potentielt kan give faktuelt forkerte råd om medicin eller psykiske lidelser, mens den lyder meget selvsikker.
Læs også
Selvom AI-chatbots som ChatGPT er lette at tilgå, mangler de menneskelig forståelse og faglig kvalitetssikring i svære samtaler om mental sundhed. Her finder du en omfattende guide over gratis, danske digitale tilbud, hvor du bliver mødt af rigtige...
Ventelisterne til behandling er lange, mens behovet for hjælp og lindring kun vokser. Derfor vender flere sig mod kunstig intelligens som Claude, ChatGPT og Gemini for at få støtte og rådgivning. Men eksperter advarer: For nogle kan AI-terapeuten...