Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Personlighedsforstyrrelser

En personlighedsforstyrrelse er en psykiatrisk lidelse, hvor ens personlighed afviger betydeligt fra det normale eller fra det forventede og alment accepterede.

Personlighedsforstyrrelse, ikon

Indhold

Om sygdommen  

Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

Vi har alle nogle typiske træk, som andre vil beskrive os med. De kendetegner vores måde at være, tænke og opføre os på.

Karaktertrækkene er vores personlighed. Det kan være, man er indadvendt, følsom, kærlig, stædig, naiv, hidsig eller noget helt andet. Eller at man er åben og imødekommende og tror på det bedste i andre eller er reserveret og mistroisk og har et negativt syn på andre og på tilværelsen.   

Når man har en personlighedsforstyrrelse, afviger ens personlighed betydeligt fra det normale eller fra det forventede. I mange tilfælde er personlighedsforstyrrelsen ikke umiddelbart specielt iøjnefaldende. Men i nære relationer eller under pres, træder personlighedsforstyrrelsen frem, og man reagerer anderledes, end hvad der er alment accepteret og normalt.

En personlighedsforstyrrelse betyder, at man har forstyrrelser i den måde, man føler, tænker og handler.   

Grænsen mellem det normale og det afvigende kan være uklar, idet mange mennesker blot har nogle af de træk, som definerer en personlighedsforstyrrelse. Man betragter det først som en egentlig forstyrrelse, når personlighedstrækkene medfører dysfunktion og betydelige vanskeligheder for personen selv og i relationerne til andre. 

Måske har man svært ved at tage hensyn, eller måske har man et unuanceret sort-hvidt syn på omverdenen og en uhensigtsmæssig adfærd. Det betyder ikke, at man kun er sådan, men det kan være dominerende træk.

Ofte går det ud over personen selv eller skaber problemer i forhold til andre, og man har som regel rigtig svært ved at indgå i nære relationer. Det betyder heller ikke, at andre mennesker ikke kan have de samme træk - men i mindre udtalt grad. For man har først en egentlig forstyrrelse, når personlighedstrækkene medfører dysfunktion og betydelige vanskeligheder for personen selv og i relationerne til andre. 

Det særlige ved nogle former for personlighedsforstyrrelser er, at personen ikke selv oplever at have vanskeligheder. De synes snarere, at det er omgivelserne, der ikke udviser forståelse, imødekommenhed og rummelighed. Derfor oplever de heller ikke, at de har brug for hjælp og behandling.  Men de personlige og sociale omkostninger kan være store, hvis ikke man får hjælp. 

Kulturelle normer har betydning for, hvilke personlighedstræk vi betragter som normale, og hvilke vi opfatter som afvigende. Når man skal vurdere, om der er tale om en personlighedsforstyrrelse, er det afgørende, at vanskelighederne påvirker i en grad, hvor evnen til at fungere i dagligdagen er væsentligt påvirket.

Tilbage til oversigten 

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved personlighedsforstyrrelser? 

Personlighedsforstyrrelser er en bred betegnelse, der rummer meget forskellige typer af forstyrrelser, som kommer til udtryk på forskellige måder.

Derfor er det vigtigt at kigge på de enkelte personlighedsforstyrrelsers karakteristika for at se de typiske symptomer.

Kendetegn

En personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved vedvarende afvigelse i oplevelsesmåde og adfærd fra kulturelle normer inden for mindst to områder: 

  • Erkendelse og holdning
  • Følelsesliv
  • Impulskontrol og behovstilfredsstillelse
  • Interpersonelle relationer
  • Afvigelsen viser sig i indre oplevelser og ydre adfærd
  • Adfærden er gennemgribende ufleksibel, utilpasset og uhensigtsmæssig
  • Ubehag og belastning for personen selv og vedkommendes omgivelser
  • Tilstanden har varet fra barndommen eller den tidlige ungdom.

Symptomer

Nogle personer er meget hæmmede og indadvendte, mens andre er styret af impulser og har stærke følelsesudbrud. Symptomerne kan overordnet inddeles i tre grupper: 

  1. De excentriske (paranoide og skizoide typer):
    Kan være meget mistroiske, afvisende eller indesluttede.
  2. De emotionelle (histrioniske, emotionelle, dyssociale og narcissistiske typer):
    Er typisk udadreagerende, opmærksomhedssøgende og kan være i deres følelsers vold.  
  3. De ængstelige og nervøse (tvangsprægede, ængstelige og dependente typer):
    Har som regel en meget pedantisk, ængstelig eller hjælpeløs adfærd. 

    Tilbage til oversigten 

    Varianter

    Hvad er forskellen på de forskellige former for personlighedsforstyrrelser? 

    Personlighedsforstyrrelser er en bred betegnelse, der rummer meget forskellige typer af forstyrrelser. Men afgrænsningen er diskuteret, og overlap og grænsen til det normale er flydende.  

    Mange vil kunne genkende sig selv i nogle af de forskellige personlighedsforstyrrelser. Det er helt normalt og betyder ikke nødvendigvis, at man har en diagnose. 

    ...

    De forskellige typer af personlighedsforstyrrelser kommer til udtryk på mange forskellige måder. Nogle er fx meget hæmmede og indadvendte, mens andre er styret af impulser og har stærke følelsesudbrud. Andre mangler evnen til at føle skyld og tage ansvar, mens andre igen er overfølsomme over for kritik. Det betyder naturligvis ikke, at man kun er sådan, men det kan være dominerende træk.  

    Personlighedsforstyrrelser findes i mange forskellige grader, og ikke alle de nævnte karaktertræk er nødvendigvis til stede. Og det er vigtigt at huske på, at man samtidig kan have en række andre træk.

    Hvor svær en grad af personlighedsforstyrrelse man har, afhænger af ens evne til at fungere i samfundet. Fx om man kan tage en uddannelse eller passe et job, og om man kan have nære forhold til andre.  

    Paranoid personlighedsstruktur

    Denne form for personlighedsforstyrrelse kommer til udtryk ved, at man er overfølsom over for nederlag og afvisning. Karakteristiske træk er, at man er mistroisk og stridbar, fordi man oplever at blive forfulgt eller uretfærdigt behandlet. Mennesker med en paranoid personlighedsstruktur fejltolker ofte andres handlinger og bemærkninger som fjendtlige. Og de står stejlt på deres egne rettigheder og opfattelser og kan være optaget af forestillinger om sammensværgelse. Ofte har de også en overdreven følelse af at være vigtige og betydningsfulde.

    Skizoid personlighedsstruktur

    Lider man af denne personlighedsforstyrrelse, har man nedsat evne til at udtrykke følelser og opnå kontakt. Derfor virker man tit indesluttet og reserveret. Personer med skizoid personlighedsstruktur er som regel meget lidt sociale og mangler fornemmelse for de sociale spilleregler og normer. De har ofte også svært ved at føle glæde og begejstring.

    Dyssocial personlighedsstruktur (psykopati)

    Denne type er karakteriseret ved, at man mangler evnen til at føle ansvar eller vise hensyn og til at erkende eller føle skyld. Mennesker med dyssocial personlighed bliver let frustrerede og aggressive, og de har ofte svært ved at se, forstå eller mærke andres følelser. De har ikke meget tilovers for sociale normer, regler og forpligtelser, og samværet med andre er som regel konfliktfyldt.

    Læs mere om dyssocial personlighedsstruktur

    Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (impulsiv type)

    Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (impulsiv type) er kendetegnet ved lav frustrationstærskel og impulsiv, vred og til tider aggressiv adfærd. Humøret er ustabilt og lunefuldt, og personer med denne personlighedsforstyrrelse har som regel svært ved at fastholde deres opmærksomhed i situationer, som ikke giver umiddelbar belønning eller tilfredsstillelse, og som derfor udfordrer deres impulsivitet.

    Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (borderline type)

    Her er kendetegnene enkelte eller flere af ovenstående træk (impulsiv type) samt en forstyrret og usikker selvopfattelse, hvor man er usikker på, hvem man selv er. De oplever ofte en tomhedsfølelse og angst for at blive svigtet.

    Læs mere om borderline

    Histrionisk personlighedsstruktur

    Denne personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved overdrevne følelsesudtryk og overfladiske følelser og opmærksomhedssøgende adfærd. Det medfører store udfordringer og konflikter i forhold til sociale spilleregler og normer og står i vejen for at opnå dybe, meningsfulde relationer til andre mennesker.

    Mennesker med histrionisk personlighedsstruktur påvirkes let af andre, bliver let sårede og reagerer dramatisk og har samtidig ofte en egocentrisk adfærd. De er overdrevent optagede af udseende og egen tiltrækningsevne og længes som regel efter anerkendelse.

    Tvangspræget personlighedsstruktur

    Den tvangsprægede personlighedsstruktur er kendetegnet ved overdreven ordenssans og perfektionisme. Det er en stor belastning for personen selv, som let bliver ængstelig og selvkritisk. Forstyrrelsen kan også komme til udtryk som voldsom kritik af andre og deres holdninger eller adfærd. Mennesker med tvangspræget personlighed er ofte meget ubeslutsomme og forsigtige, og de kan være meget stædige, pedantiske og insisterende.

    Ængstelig personlighedsstruktur

    Mennesker med ængstelig personlighedsstruktur er kendetegnet ved en generel hæmning af selvudfoldelsen, ofte forårsaget af angst for egne aggressive drifter og impulser. De har tit en vedvarende følelse af anspændthed og ængstelighed. De er som regel tilbageholdende, usikre på sig selv og præget af mindreværdsfølelse, ligesom de er overfølsomme over for afvisning og kritik. De begrænser ofte selv deres livsudfoldelse, fordi de overdriver farer og risici og har et enormt stort behov for vished og sikkerhed.

    Læs mere: Ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse: Svær at leve med – og der mangler viden og forskning

    Afhængig, dependent personlighedsstruktur

    Kendetegnene er blandt andet uselvstændighed, selvudslettelse og hjælpeløshed. Mennesker med afhængig, dependent personlighed har en overdreven frygt for at stå på egne ben og for at blive forladt. De lader ofte andre om at tage ansvar for væsentlige områder af deres liv, har meget svært ved at sige fra og giver let efter for andres ønsker, ligesom de sjældent udtrykker egne behov eller stiller krav til personer, de er afhængige af.

    Narcissistisk personlighedsstruktur

    Overdreven selvoptagethed er karakteristisk. Personer med en narcissistisk personlighed er bange for ikke at blive set og anerkendt og dermed ikke føle sig noget værd. Det kommer typisk til udtryk i behovet for ekstrem opmærksomhed, anerkendelse og beundring fra andre og en tendens til at virke arrogant og selvoptaget og til at overvurdere sig selv. Manglende empati og selviske mål samt følelsen af egen vigtighed er også typiske kendetegn (Den narcissistiske personlighedsstruktur er en diagnose, som bruges i det amerikanske diagnosesystem DSM, men den findes ikke i ICD10).

    Få mere indsigt i personlighedsforstyrrelser på vores Grundkursus om psykisk sygdom.

    Tilbage til oversigten 

    Udvikling

    Hvordan udvikler en personlighedsforstyrrelse sig? 

    Vores personlighed bliver primært grundlagt i de første år af vores liv på baggrund af både arv og miljø. Tilknytningen mellem barnet og de vigtigste omsorgspersoner er afgørende for barnets udvikling og evnen til at have en tæt relation til andre. Og en sund tilknytning er afgørende for, om man udvikler en sund personlighed eller en forstyrret personlighed. 

    En personlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i udviklingen af personligheden. Den viser sig allerede i barndommen eller den tidlige ungdom og fortsætter ind i voksenlivet. Men personlighedsforstyrrelsen kan forandres af længere og gode stabile relationer, især hvis man kommer i behandling. Jo før, jo bedre. 

    Bliver personlighedsforstyrrelsen ikke behandlet, kan det have store personlige og sociale konsekvenser. Resultaterne af behandlingen varierer og afhænger blandt andet af, hvilken type personlighedsforstyrrelse man har. Men udsigten til at komme sig er generelt bedre hos dem, der får behandling. 

    Som regel aftager symptomerne også med alderen, og nogle symptomer som fx impulsivitet kan helt forsvinde. Har man formået at opbygge gode stabile relationer, vil det også virke lindrende. 

    Tilbage til oversigten 

    Børn og unge

    Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?

    Personligheden formes i barn- og ungdommen ud fra medfødte anlæg og miljøpåvirkninger. En sikker personlighed (og forstyrrelse) er først på plads i slutningen af ungdommen og i begyndelsen af voksenalderen.

    Der er ingen personlighedsforstyrrelser, som kun forekommer hos børn og unge. Det, der kan konstateres hos unge, er en forstyrrelse, som er under udvikling. 

    Da unges personlighed endnu ikke er etablerede, vil diagnosen ofte være usikker og ustabil. Personligheden kan stadig påvirkes både positivt og negativt af nye miljøpåvirkninger.  

    Der er ofte andre psykiske lidelser samtidig. Og det kan være svært at afgøre, hvad der er personlighedsforstyrrelse, og hvad der er symptomer på en anden lidelse. 

    Behandlingen for en personlighedsforstyrrelse hos et ungt menneske er den samme som hos voksne. 

    Tilbage til oversigten 

    Livet med

    Hvordan er livet med en personlighedsforstyrrelse? 

     Når man har en personlighedsforstyrrelse, er der én ting, der går igen. Det er, at man som regel har rigtig svært ved at indgå i tætte, stabile relationer, fordi man handler og føler anderledes end de fleste. Har man en personlighedsforstyrrelse, er relationer nemlig ofte forbundet med en eller anden grad af utryghed og usikkerhed, og måske mangel på tillid til andre. Og typisk vil man reagere stærkere end andre og opleve svigt og afvisning hurtigere end andre.  

    Fakta om personlighedsforstyrrelser  

    En person med en personlighedsforstyrrelse har generelt svært ved at indgå i tætte, stabile relationer. 

    ...

    Man kan fx opfatte det som en afvisning, svigt eller kritik, hvis andre giver udtryk for andre behov eller holdninger end ens egne. Hos nogle kan de følelsesmæssige reaktioner ses meget tydeligt, fx ved at de nemt bliver vrede, anklagende og skælder ud. Eller ved at de måske kaster med ting eller slår ting i stykker. 

    Hos andre er reaktionen mindre synlig, fordi den foregår indeni, i personens tanker og følelser. Her kan reaktionen være at trække sig helt ud af den sociale sammenhæng og lukke sig inde i sig selv og blive stille og afvisende. Det kan også være, at personen reagerer med impulsiv adfærd, fx et overforbrug af alkohol, ukontrolleret spisning eller uhæmmet opførsel eller bliver selvdestruktiv og gør skade på sig selv.

    Man kan også have svært ved at finde en passende balance mellem nærhed og distance og reagere ved at blive ekstremt afhængig af opmærksomhed og bekræftelse. 

    Mennesker med en personlighedsforstyrrelse har tit problemer på jobbet eller i parforholdet. Ofte oplever personen dog ikke selv at have vanskeligheder, men føler, at det er andre, der mangler forståelse og rummelighed. Og egentlig giver det god mening. For de har jo aldrig prøvet at have det anderledes og synes bare, at det er sådan, de er. Og det er selvfølgelig også voldsomt intimiderende og svært at acceptere, at ens personlighed bliver karakteriseret som problematisk. Også selvom man måske godt kan se, at man har det svært, også i relationer med andre. 

    Artikel
    Gitte portræt foran træ

    En hverdag med ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse er en hverdag, hvor man nemt kan blive presset og have svært ved at rumme andre mennesker.

    Tilbage til oversigten 

    Behandling

    Hvilken behandling findes der for personlighedsforstyrrelser? 

    En vigtig forudsætning for behandling er, at man selv erkender, at der er noget galt. Men da erkendelsen generelt er lav hos personer med en personlighedsforstyrrelse, betyder det, at relativt få søger hjælp.

    Det kan også have stor betydning at få stillet den rigtige diagnose. Den kan give indsigt og forståelse for vanskelighederne. Både for den med personlighedsforstyrrelsen og omgivelserne. Og det er vigtigt for at få den rette behandling. 

    Den væsentligste behandlingsform ved personlighedsforstyrrelser er psykoterapi. Det kan enten være individuel psykoterapi eller i en gruppe. I svære tilfælde kan medicin sommetider hjælpe. Især har depressionsmedicin vist sig at kunne dæmpe impulser, angst og depression1.

    Det er også vigtigt at lære mere om sin personlighedsforstyrrelse gennem såkaldt psykoedukation.

    Psykoedukation - lær lidelsen at kende 

    Psykoedukation er en vigtig del af behandlingen. Det er undervisning i, hvad det vil sige at have en personlighedsforstyrrelse. Her lærer man om, hvad baggrunden for en personlighedsforstyrrelse er. Og man lærer,  hvordan forstyrrelsen kommer til udtryk, og hvad behandlingen går ud på.

    Psykoterapi

    Psykoterapien er rettet mod at afhjælpe personlighedsforstyrrelsen eller følgerne af forstyrrelsen. Fx følger som depression, angst, spiseforstyrrelser eller misbrug.  

    Det er meget forskelligt, hvilken terapiform der virker bedst. Men uanset terapiformen er målet at hjælpe personen med at ændre sin måde at opleve og handle på i forhold til sig selv og andre. Og uanset terapiform er det afgørende, at personen er motiveret, og at der er god kemi og tillid mellem klienten og behandleren. Med den rette behandling kan personlighedsforstyrrelsen være et livsvilkår, som man lærer at mestre.

    Medicinsk behandling

    Der er ingen specifik medicin mod personlighedsforstyrrelse, men man kan forsøge at dulme visse symptomer. Fx med antidepressiv medicin. Lider man af tankemylder, søvnbesvær og uvirkelighedsfornemmelser, kan man i nogle tilfælde have gavn af antipsykotisk medicin.

    Tilbage til oversigten 

    Gode råd til dig

    Det kan du selv gøre

    Har du symptomer på en personlighedsforstyrrelse, er det vigtigt at søge hjælp. Og det er vigtigt, at du er åben over for at erkende din lidelse. Det er en afgørende forudsætning for behandling. Og når du er kommet i behandling, er det vigtigt at være tålmodig, for du vil ikke mærke en effekt lige med det samme. Det tager tid at skabe forandringer. Anerkend dig selv for det arbejde, du gør. 

    Gode råd til dig med en personlighedsforstyrrelse 

    • Søg hjælp og lær din personlighedsforstyrrelse at kende og de særlige mønstre, du har. Og lær hvad du kan gøre for at ændre de mønstre. 
    • Vær tålmodig. Det tager tid at ændre vaner og opfattelser. 
    • Pas på dig selv. Få rigelig med søvn. Og undgå alkohol, der kan forværre dine symptomer.  

    Gå også på opdagelse i vores webshop, hvor du blandt andet kan købe minibogen:
    'Godt at vide om personlighedsforstyrrelser'

    Chat med os

    Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.

    Tilbage til oversigten 

    Til pårørende

    Det kan du gøre som pårørende 

    Det kan være meget svært og belastende at være nær pårørende til et menneske med en personlighedsforstyrrelse. Og det kan give stærke følelser af skyld, skam og magtesløshed.

    Som pårørende kan det være svært at blive ved med at huske på, at personen ikke selv har valgt sin personlighed og ikke bare kan ændre den. Samtidig er det naturligt, at man som pårørende bliver vred, ked af det og mister tålmodigheden. Det er også normalt at føle sig træt og opgivende og føle afmagt. Og det skal man ikke skamme sig over.  

    Det kan være svært at tale med andre. For personlighedsforstyrrelser er forbundet med mange myter og fordomme. Og det er en lidelse, som mange ikke ved så meget om.

    Mange pårørende går derfor stille med problemerne og isolerer sig måske for at undgå at vise omverdenen, hvor dårligt det står til. Det kan være en stor belastning. Og det kan sommetider medføre, at den pårørende selv får alvorlige psykiske problemer.

    Gode råd til dig, der er pårørende

    • Sæt dig ind i personlighedsforstyrrelsen. 
    • Husk dig selv og hold fast i det, som giver dig energi og overskud. Der er ingen, der altid kan være nærværende og tilgængelige. Og det er vigtigt, at du holder fast i dit liv. 
    • Vær tålmodig. Det tager tid at ændre vaner og tanker. 
    • Tal med andre og søg eventuelt professionel hjælp eller tal med andre i samme situation. 
    • Prøv at lade være med at tage det personligt, hvis personen reagerer på en måde, der kan virke overdreven eller for voldsom. Husk at reaktionen skyldes personlighedsforstyrrelsen. 
    • Støt op om behandlingen.  
    • Vær klar over at du indimellem vil føle dig magtesløs. 
    • Hold fast i dine grænser. Det er okay at sige fra. 
    • Husk at tale med børnene. 
    • Kontakt lægevagten, hvis du er alvorligt bekymret for, at personen vil skade sig selv eller har selvmordstanker.  
    Mænd, skov, træer, går, holder om skulder

    Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.

    Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop 

    Tilbage til oversigten 

    Udbredelse

    Hvor mange har en personlighedsforstyrrelser? 

    Det er ikke nogen præcise tal på hvor mange, der lider af en personlighedsforstyrrelse. Undersøgelser har vist meget forskellige resultater fra 2-3 procent til 12-15 procent af befolkningen. Tallene afspejler blandt andet forskelle i, hvilken grad man har lidelsen, og hvilke kriterier der er anvendt i opgørelsen. Regner man kun de mest alvorlige, socialt invaliderende personlighedsforstyrrelser med, er tallet formentlig 2-3 procent. 

    I det psykiatriske sygehusvæsen er der omkring 8.000 personer årligt med hoveddiagnosen personlighedsforstyrrelse. Det er især emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type, der er tale om. Blandt mænd er det især den dyssociale og den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse, der dominerer, mens det hos kvinder er borderline og den ængstelige personlighedsforstyrrelse2.  

    Personlighedsforstyrrelser er generelt underdiagnosticerede. Mange, som kunne diagnosticeres med en personlighedsforstyrrelse, bliver det ikke, fordi de ikke oplever behov for at søge behandling. 

    Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop

    Tilbage til oversigten 

    Årsager

    Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved personlighedsforstyrrelser?  

    Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor nogle udvikler en personlighedsforstyrrelse. Men både arv og miljø spiller en rolle, hvor vores medfødte personlighedstræk, som vi har arvet, udvikler sig i et samspil med omgivelserne.  

    Omgivelserne spiller altså en væsentlig rolle i udviklingen af vores personlighed og dermed også i udviklingen af en eventuel personlighedsforstyrrelse. En anden måde at sige det på, er at selvom man er arvelig disponeret, så skal der mere til at udløse en personlighedsforstyrrelse end kun gener og arvelighed. 

    Det er afgørende for en sund personlighedsudvikling, at barnet har gode og stabile relationer. Man ved nemlig, at udvikling af personligheden hænger sammen med udvikling af evnen til at relatere sig til andre. Og man ved, at det tidlige samspil med de nære omsorgspersoner – som regel mor og far – har afgørende betydning for barnets mulighed for at udvikle evnen til at have relationer til andre og dermed udvikle sin personlighed. Især de første leveår har afgørende betydning. Men undervejs i opvæksten og helt frem til 10-12 års-alderen kan tilknytningsproblemer godt blive repareret, hvis summen af gode stabile relationer overskygger de negative oplevelser.    

    Mange med en personlighedsforstyrrelse har haft en utryg og ustabil barndom, som har påvirket deres personlighed og deres evne til senere at danne relationer og indgå i sociale sammenhænge. De kan fx have oplevet et højt konfliktniveau i hjemmet, hvor de ikke er blevet set, forstået eller anerkendt. Og en del har været udsat for omsorgssvigt, vold, mobning eller seksuelle overgreb. 

    Tilbage til oversigten 

    Flere diagnoser samtidig

    Hvilke sygdomme kan optræde sammen med en personlighedsforstyrrelse? 

    Langt størstedelen af de personer, som har en personlighedsforstyrrelse, har også en anden behandlingskrævende psykisk sygdom. Det drejer sig typisk om depression, angst, spiseforstyrrelser eller misbrug. Desuden har personer med borderline øget risiko for at udvikle PTSD3.  

    Ofte går mennesker med en personlighedsforstyrrelse til lægen med et problem, der er afledt af forstyrrelsen. Det kan fx være problematiske relationer til andre mennesker. Eller det kan være fordi, de har symptomer på anden psykisk sygdom.  

    Tilbage til oversigten 

    Kilder

    Kilder

    1. Bertelsen, Aksel, Povl Munk-Jørgensen, og Per Bech. 2010. De psykiatriske diagnoser. København: Psykiatrifonden.

    2. Bertelsen, Aksel, Povl Munk-Jørgensen, og Per Bech. 2010. De psykiatriske diagnoser. København: Psykiatrifonden.

    3. Grant, Bridget F., S. Patricia Chou, Risë B. Goldstein, Boji Huang, Frederick S. Stinson, Tulshi D. Saha, Sharon M. Smith, Deborah A. Dawson, Attila J. Pulay, og Roger P. Pickering. 2008. «Prevalence, Correlates, Disability, and Comorbidity of DSM-IV Borderline Personality Disorder: Results From the Wave 2 National Epidemiologic Survey on Alcohol and Related Conditions». The Journal of Clinical Psychiatry 69 (4): 1,478–545.


    Psykiatridage

    Psykiatridage afholdes to gange årligt med et nyt og aktuelt emne. Det strækker sig over to dage og afholdes både i Aarhus og i København. Formålet med dagene er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for det psykiatriske felt, viden...

    Tilbage til oversigten