Stressindsatser skal være tilgængelige for alle med behov
Når næsten hver tredje dansker scorer højt på stressskalaen i Den Nationale Sundhedsprofil, skal vi stoppe op og handle, så problemer ikke udvikler sig til angst, depression og langvarig sygemelding.
Næsten hver tredje dansker scorer højt på stressskalaen i Den Nationale Sundhedsprofil. Det tal fortæller ikke bare om travle hverdage. Det peger på en udvikling, som kan få alvorlige konsekvenser for mennesker, familier og samfund, hvis vi ikke reagerer i tide.
Det peger på, at det er et strukturelt problem, som kalder på strukturelle løsninger. Derfor bør stress og belastningsreaktioner stå højt på den politiske dagsorden i de kommende år, og vi har et forslag til, hvordan vi angriber det i tide og klogt.
I Psykiatrifondens Hjælp og Rådgivning taler vi med mange mennesker, der fortæller den samme historie. De havde et almindeligt arbejdsliv og et hverdagsliv, der fungerede. Men over tid blev presset for stort. Søvnen udeblev, koncentrationen var sværere at holde fast i, og kroppen reagerede med uro, udmattelse eller angst. Før de selv forstod, hvad der var ved at ske, stod de med en sygemelding i hånden.
I værste tilfælde fører stress til førtidspension
Når et menneske bliver ramt af en alvorlig stressbelastning, kan det få store konsekvenser. En kort sygemelding kan hurtigt blive langvarig.
Stress eller belastningsreaktioner er en tilstand, hvor krop og hjerne har været under pres gennem længere tid. Hvis belastningen fortsætter uden hjælp eller pauser, kan det udvikle sig til psykiske sygdomme som angst eller depression. Det er den udvikling, vi skal forhindre.
Når et menneske bliver ramt af en alvorlig stressbelastning, kan det få store konsekvenser. En kort sygemelding kan hurtigt blive langvarig. Nogle mister tilknytningen til deres arbejdsplads. Andre mister i sidste ende også tilknytningen til arbejdsmarkedet. I de mest alvorlige tilfælde fører det til en førtidspension.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd medfører arbejdsrelateret stress et samlet tab af velstand – det vil sige et mindre bruttonationalprodukt – på 55 milliarder kroner årligt og et tabt arbejdsudbud på over 55.000 fuldtidspersoner.
Kortvarig stress er en tilstand, der gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer. Længerevarende stress er en trussel mod helbredet og kan føre til psykisk sygdom.
Stress mest udbredt uden for arbejdsmarkedet
Der mangler et systematisk fokus på den store og voksende gruppe af borgere med lette til moderate psykiske problemer, som befinder sig før psykiatrien og før behovet for mere indgribende indsatser.
I den sammenhæng viser Sundhedsprofilen noget andet vigtigt: Stress er langt mere udbredt blandt mennesker uden for arbejdsmarkedet end blandt mennesker i arbejde.
Derfor skal indsatser, der mindsker stress, ikke alene være en del af beskæftigelsessystemet, men være tilgængelige for alle, der har behov.
Det tyder på, at økonomiske problemer, sygdom og ulighed også spiller en rolle. Jo længere væk fra arbejdsmarkedet man er, desto hårdere rammer stress.
Derfor skal indsatser, der mindsker stress, ikke alene være en del af beskæftigelsessystemet, men være tilgængelige for alle, der har behov - fuldstændig som det lettilgængelige tilbud til børn med psykiske vanskeligheder.
Stress er et varsel
Der findes en række misforståelser om stress, som gør det sværere at forstå problemet.
Mange tror for eksempel, at stress kun handler om arbejde. Men stress opstår ofte i et samspil mellem flere forhold. Det kan være sygdom i familien, økonomiske problemer, konflikter i relationer, arbejdspres eller store livsforandringer.
En anden misforståelse er, at stress kun rammer bestemte typer mennesker. Den forklaring holder ikke. Alle mennesker kan blive ramt, hvis belastningen er stor nok og varer længe nok.
Mange tror også, at stress bare er et andet ord for travlhed. Men travlhed er ikke nødvendigvis farlig. Mange mennesker kan have travle perioder uden at blive syge. Det er den langvarige belastning uden mulighed for at komme sig, der kan gøre mennesker syge.
Stress er et varsel. Netop derfor er det så vigtigt, at vi opdager problemerne tidligt.
At have det for godt og for dårligt på samme tid
Derfor mener vi i Psykiatrifonden, at politikerne skal afsætte penge til den rette hjælp til voksne, der har lette til moderate psykiske problemer. Ideen bygger på anbefalinger fra Det Faglige Oplæg, som dannede grundlag for 10-årsplanen for psykiatrien. Det lettilgængelige tilbud til voksne skal være en vigtig del af en psykiatriplan 2.
I dag falder mange mennesker mellem to stole. De har brug for professionel hjælp, men deres problemer er ikke alvorlige nok til behandling i den specialiserede psykiatri. Hvor går man så hen med sin angst, depression eller belastningsreaktion? Med lidt held er der et tilbud i kommunen, men det gælder langt fra alle steder - eller måske har man en sundhedsforsikring, men den mulighed forsvinder for mange, når de mister jobbet.
Resultatet bliver, at problemerne får lov til at vokse sig store, og at arbejdslivet bliver sværere at redde.
Danskernes mentale trivsel er under pres. Flere oplever stress, søvnbesvær og mistrivsel. Samtidig er den sociale ulighed i sundhed fortsat tydelig. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil, som netop er offentliggjort. “Det understreger, hvor central...
Hurtig vej til afklaring og målrettet hjælp
Derfor foreslår Psykiatrifonden et lettilgængeligt tilbud til voksne – lidt efter samme tankegang som det lettilgængelige tilbud til børn og unge, der netop er indført i kommunerne.
Det skal give hurtig adgang til rådgivning, afklaring og lettere behandling med evidensbaserede metoder - uden henvisning. Det kan være kortere samtaleforløb, gruppeforløb eller digitale behandlingsforløb som internetpsykiatri, der har vist god effekt ved angst og let til moderat depression.
Hvis indsatsen bliver skruet rigtig sammen, vil den kunne forhindre, at udfordringerne vokser sig så store, at man skal have hjælp i psykiatrien og måske falder ud af arbejdsmarkedet.
Hvis indsatsen bliver skruet rigtig sammen, vil den kunne forhindre, at udfordringerne vokser sig så store, at man skal have hjælp i psykiatrien og måske falder ud af arbejdsmarkedet.
Målrettet afklaring og hjælp
En vigtig del af løsningen er systematisk opsporing. Det betyder, at man tidligere spørger målrettet ind til menneskers mentale helbred.
For eksempel møder mange jobcentret efter en sygemelding. Her kunne sagsbehandlere systematisk spørge ind til trivsel og belastning for at finde ud af, hvilken hjælp, der er brug for.
Nogle vil være klar til at vende tilbage til arbejde med den rette støtte. Andre vil have brug for et målrettet behandlingsforløb først. For at finde de sidstnævnte, skal vi udvikle og benytte metoder, der minder om det forskningsbaserede spørgeskema, man bruger i det lettilgængelige tilbud til børn.
Et lignende redskab til voksne skal hjælpe med at vurdere, hvilken støtte, der er den rigtige.
Forkert pres kan gøre psykisk sygdom værre
Forskningen viser noget vigtigt. En helhedsorienteret indsats, hvor man både ser på behandling, støtte og tilknytning til arbejdsmarkedet, kan hjælpe mennesker tilbage på sporet – også når problemerne handler om angst eller depression i mild til moderat grad.
Samtidig ved vi, at det kan gøre situationen værre, hvis mennesker med psykisk sygdom bliver presset for hurtigt tilbage i arbejde. Og nogle vil have brug for mere indgribende indsatser – det skal de kunne få hurtigt med det lettilgængelige tilbud for voksne.
Essensen er, at det er helt afgørende for samfundsudviklingen, at vi bliver bedre til at finde ud af, hvilken hjælp det enkelte menneske har brug for. Og tilvejebringe den.
Tilbud skal være del af psykiatriplan 2
Et nationalt lettilgængeligt tilbud til voksne skaber mere ensartede muligheder i hele landet. Vi mener, at det skal være en del af den psykiatriplan 2, som flere partier er begyndt at indse nødvendigheden af.
Når næsten hver tredje dansker oplever stress og belastningsreaktioner i deres liv, kan vi ikke nøjes med at tale om problemet, mens vi ser det blive værre og mere ødelæggende. Vi skal løse det.
Den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Valgkampen bugner allerede af temaer som skole, arbejdsudbud og økonomi. Men uden fokus på mental trivsel risikerer vi, at de øvrige politiske mål aldrig lykkes – for psykisk sygdom er mere end blot...