Derfor skal socialpsykiatrien styrkes i psykiatriens 10-årsplan
Regeringens forslag til kompetenceløft kan være blandt psykiatriplanens stærkeste kort – hvis vi tør investere langsigtet og strategisk, skriver Psykiatrifondens direktør.
Regeringens forslag til kompetenceløft kan være blandt psykiatriplanens stærkeste kort – hvis vi tør investere langsigtet og strategisk i kvalitet dér, hvor livet leves, og hvor de mest syge borgere tilbringer størstedelen af deres tid. Vi skal have et fælles sprog for, hvad god socialpsykiatri er. Vi skal styrke botilbudsteams og udgående teams. Og vi skal turde stille krav om dokumenteret kvalitet. Det vil både styrke borgernes retssikkerhed og medarbejdernes faglige stolthed.
Regeringens forslag om at løfte kompetenceniveauet i socialpsykiatrien er blandt de mest lovende dele af udspillet til psykiatriens 10-årsplan – og samtidig blandt de mest oversete.
Det er ærgerligt. For hvis vi for alvor vil forbedre psykiatrien for mennesker med alvorlig psykisk sygdom, er det her, hvad konsulenterne kalder et must win battle. Kvaliteten skal ikke bare løftes på sengeafsnittene, men der, hvor menneskers liv udfolder sig: på bosteder, på herberger, i egne boliger – ofte med meget lidt støtte.
Regeringen og Folketingets partier præsenterede 19. maj 2025 en samlet 10-årsplan for psykiatrien. Den bygger oven på tidligere aftaler og skal "gøre op med mange års svigt," som der står på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside. Men hvad er...
Lav faglighed har høje menneskelige omkostninger
I dag rummer socialpsykiatrien nogle af velfærdssamfundets mest syge borgere, som har de mest komplekse behov. Alligevel ser vi, at op mod halvdelen af medarbejderne på tilbud til mennesker med psykiske vanskeligheder ikke har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse. For mennesker med spiseforstyrrelser gælder det kun 49 procent.
Vi ved, at det rette kompetenceniveau i socialpsykiatrien er afgørende. Undersøgelser har vist, at bosteder med sundhedsfagligt uddannet personale og tilknyttet psykiater havde op til 35 procent lavere dødelighed og risiko for tilbagefald blandt beboere med alvorlig psykisk sygdom. Samtidig viser nyere data, at tværfagligt bemandede community-teams kan reducere tvangsindlæggelser med op til 30 procent.
Ud med puljer – ind med langsigtet strategi
Vi anerkender derfor regeringens udspil og socialminister Sophie Hæstorp Andersens, S, ambition om at styrke efter- og videreuddannelsesmulighederne for medarbejdere i socialpsykiatrien. Men skal løftet virkelig have effekt, kræver det mere end enkeltstående puljer. Dem har vi prøvet før. Der er brug for en samlet strategi og en national kvalitetsmodel, som kan pege ambitiøst ind i fremtiden for socialpsykiatriens botilbud.
Vi skal have et fælles sprog for, hvad god socialpsykiatri er. Og vi skal turde stille krav om dokumenteret kvalitet. Det vil både styrke borgernes retssikkerhed og medarbejdernes faglige stolthed.
Vi ved, hvem vi svigter – og hvordan vi kan lade være
Samtidig skal vi turde tale om dem, der ikke opnår fuld recovery, men heller ikke bor på bostederne. Dem, der falder ned mellem stolene, og som er allermest sårbare og har brug for langt mere end kompetente medarbejdere: De har brug for integrerede, tværfaglige behandlingstilbud i deres hverdag.
ACT kan sikre kontinuitet, tryghed og langsigtet støtte – og den kan mindske både genindlæggelser, tvang og kriminalitet.
Derfor bør 10-årsplanen også sætte et ambitiøst mål for udbredelsen af ACT-teams (Assertive Community Treatment). Det er den mest veldokumenterede model til at støtte mennesker med svær psykisk sygdom i eget nærmiljø. Alligevel bliver den i dag kun brugt undtagelsesvist. I stedet benyttes oftest FACT-modellen, som med højere caseload og færre ressourcer ligner almindelig ambulant behandling – og ofte svigter.
ACT kan noget andet. Den kan sikre kontinuitet, tryghed og langsigtet støtte – og den kan mindske både genindlæggelser, tvang og kriminalitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler selv, at ACT-elementer integreres i udgående behandlingsteam, fordi evidensen er stærkest her.
Hvis vi investerer langsigtet – i både kompetenceløft og modeltro ACT – kan vi give et reelt løft til dem, der har det allersværest. Og vi kan gøre det med både faglighed og menneskelighed.
10-årsplanen har potentiale til at rykke psykiatrien i en ny retning. En retning, hvor vi tager os bedst af de mest syge, ligesom vi gør det på alle andre sygdomsområder. Men det opnår vi kun hvis vi begynder der, hvor alt for få kigger hen: med de mennesker, der lever deres liv i sundhedsvæsnets og velfærdssamfundets yderste og mest oversete hjørner.
Læs også
I dette tema ser vi nærmere på nogle af samfundets mest udsatte. Mennesker, der ofte lider af psykisk sygdom, social udsathed, hjemløshed og et problematisk forbrug af rusmidler.