Vi diskriminerer og stigmatiserer stadig personer med psykisk sygdom
Seks ud af ti danskere er blevet behandlet anderledes, fordi de har en psykisk sygdom. Stigmatisering og diskrimination af personer med psykiske diagnoser gennemsyrer forsat både sundhedsvæsen, arbejdsmarked og uddannelser – med store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Det afdækker en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden lavet i samarbejde med Epinion.
Stigmatisering er et menneskeligt problem og et samfundsproblem. Diskrimination koster både liv, arbejdskraft og milliarder.
Sygemelding, mistrivsel, forskelsbehandling, tabt arbejdskraft, førtidspension, selvskade, selvmedicinering og i yderste konsekvens selvmord – handler også om stigmatisering og diskrimination.
Når seks ud af ti danskere fortæller os i vores nye undersøgelse, at de er blevet behandlet anderledes, fordi de har en psykisk sygdom, og mere end 60 procent bevidst holder deres sygdom skjult af frygt for konsekvenserne - så har vi forsat et kæmpestort problem i det danske samfund.
- 60 procent af dem, der har en psykiatrisk diagnose, angiver, at de har oplevet diskrimination på grund af deres diagnose.
- 35 procent af dem, der har en psykiatrisk diagnose angiver, at de enten i meget høj, høj eller nogen grad har oplevet diskrimination på grund af deres diagnose.
- Flere mænd end kvinder angiver, at de slet ikke har oplevet diskrimination på grund af deres psykiatriske diagnose – 34 procent blandt kvinder mod 43 procent blandt mænd.
- 48 procent over 55 år angiver, at de slet ikke har oplevet diskrimination – en andel, der er mindre for de yngre aldersgrupper.
Det er efterhånden ti år siden, at VIVE sidst kortlagde diskrimination og stigmatisering af personer med psykisk sygdom i Danmark.
Selvom samtalen om mental sundhed er blevet mere åben siden da, viser vores nye tal, at diskriminationen forsat finder sted, og at fordommene lever i bedste velgående. Vi har med andre ord kun lige ridset i overfladen af stigmatiseringsproblemet.
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at seks ud af ti af de adspurgte i undersøgelsen med psykisk sygdom oplever at blive diskrimineret. Resultaterne peger på, at fordomme, tabu og manglende forståelse...
Skam tvinger mennesker til tavshed
Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Psykiatrifonden blandt 1.000 danskere med en psykiatrisk diagnose. Depression, angst og ADHD er de diagnoser, hvor flest oplever forskelsbehandling, tæt fulgt af autisme, PTSD og personlighedsforstyrrelser.
Når den enkelte holder sin sygdom skjult af frygt for at blive stemplet, er det et udtryk for en generel skam. En skam, der kan stå i vejen for den enkeltes motivation til at søge hjælp.
Derfor går der længere tid, før man opsøger nødvendig behandling, og de psykiske problemer når at vokse sig større og sværere at behandle. Andre gange vælger den enkelte helt professionel hjælp fra og dulmer i stedet symptomer med selvmedicinering, selvskade, eller vælger i yderste konsekvens livet fra.
Ved siden af denne selvstigmatisering, der står på skuldrene af den øvrige stigmatisering og diskrimination, fortæller flere af de adspurgte i vores undersøgelse, at de føler, at sundhedsvæsnet har fejlvurderet og -fortolket deres fysiske symptomer og sygdomme - eller ikke taget dem alvorligt.
En af undersøgelsens respondenter fortæller: ”Jeg følte mig dømt allerede i venteværelset. Jeg sagde ikke noget.”
Og forskelsbehandlingen kan ses i statistikkerne. Personer med psykisk sygdom dør i gennemsnit 10-15 år tidligere end den øvrige befolkning.
- En betydelig andel (27 procent) af respondenterne angiver at have oplevet diskrimination i mødet med sundhedsvæsenet. Flest (48 procent) af dem, der har oplevet diskrimination i sundhedsvæsenet har oplever det hos deres praktiserende læge.
- Det er særligt kvinder, der har oplevet diskrimination på baggrund af psykiatriske diagnoser i mødet med sundhedsvæsenet.
- De ældre respondenter rapporterer i mindre grad diskrimination hos praktiserende læger, men oplever det til gengæld oftere i akutmodtagelsen sammenlignet med de øvrige aldersgrupper.
Arbejdsmarkedet lukker dørene
Vores undersøgelse viser derudover, at diskrimination især rammer på arbejdspladser, i uddannelsessystemet og i sundhedsvæsenet – netop dér, hvor mennesker burde have mulighed for at bidrage, udvikle sig og få hjælp.
Når en medarbejder bliver mødt med mistillid, går det ud over både muligheder og forventninger. Det fører til færre arbejdsopgaver, ringere karrieremuligheder og i sidste ende tab af tilknytning til arbejdsmarkedet.
Som en af vores respondenter fortæller: ”Jeg blev fyret efter at have fortalt om mine vanskeligheder. Det gør jeg ikke igen.”
Når vi skubber mennesker med psykisk sygdom ud af arbejdsmarkedet, mister vi både kompetencer og erfaring. Det er et stort ressourcetab – samtidig med at udgifterne til sociale ydelser stiger.
Sygemeldinger, mistrivsel, forskelsbehandling, tabt arbejdskraft, førtidspension, selvskade, selvmedicinering og selvmord handler også om stigmatisering og diskrimination.
Og stigmatisering stopper ikke af sig selv. Det kræver ansvar fra den enkelte i mødet med andre mennesker. Det kræver ændringer i måden, vi taler om psykisk sygdom.
Mennesker med psykisk sygdom fortjener lige muligheder – derfor skal vi sætte ind over for diskrimination og stigmatisering.
- Flest respondenter angiver at have oplevet diskrimination på grund af deres psykiatriske diagnose på arbejdspladsen, i kontakt med sundhedsvæsenet, i kontakten med a-kasse eller jobcenter eller i forbindelse med jobsøgning.
- En betydelig andel (27 procent) af respondenterne angiver at have oplevet diskrimination i mødet med sundhedsvæsenet. Flest (48 procent) af dem, der har oplevet diskrimination i sundhedsvæsenet har oplever det hos deres praktiserende læge.
- Kvinder oplever oftere end mænd, at blive diskrimineret på grund af deres psykiatriske diagnose i forbindelse med uddannelse, i kontakten med a-kasse eller jobcenter og i forbindelse med at tegne forsikring, mens mænd oftere oplever at blive diskrimineret på arbejdspladsen og i kontakt med politiet.
- 18-34-årige kvinder oplever i markant højere grad end ældre dele af målgruppen og end jævnaldrende mænd, at de bliver diskrimineret i forbindelse med uddannelse.
Læs også
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at seks ud af ti af de adspurgte i undersøgelsen med psykisk sygdom oplever at blive diskrimineret. Resultaterne peger på, at fordomme, tabu og manglende forståelse...
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at en betydelig andel af forældre, der selv har en psykiatrisk diagnose, undlader at fortælle om deres børns diagnoser eller udskyder at bede om hjælp. Frygten for...
Der er brug for, at vi tager fælles ansvar for at sikre åbenhed, fleksibilitet og psykologisk tryghed på danske arbejdspladser.
Se hele undersøgelsen
Psykiatrifonden har i samarbejde med Epinion undersøgt omfanget af diskrimination af mennesker med psykiatriske diagnoser. Her kan du se alle resultater fra undersøgelsen.
Undersøgelsen er dækket i flere medier. Du kan læse nogle af artiklerne her:
DR: Stemplet med en psykiatrisk diagnose: 6 ud af 10 oplever diskrimination
Danskere med eksempelvis depression, ADHD eller skizofreni oplever diskrimination på arbejdet, hos praktiserende læge eller når de søger job.
DR: Kan du få kørekort med ADHD - eller blive pilot med angst? Her kan en psykiatrisk diagnose spænde ben
En diagnose kan åbne for den rette hjælp. Men der er også områder, hvor en diagnose kan betyde en lukket dør.
Avisen Danmark: 'Jeg var bange for, at de ville se mig som en anden', fortæller dansker i ny undersøgelse
Når en betroelse til en chef kan koste ansvaret på jobbet – og når læger eller sagsbehandlere pludselig skifter tone. En ny undersøgelse viser, hvordan fordomme stadig former mødet med psykisk sygdom.
DR: Passer din psykiatriske diagnose ikke længere? Flere mener, der skal indføres en ret til at være rask
En psykiatrisk diagnose kan betyde stigmatisering, men det kan være svært at komme af med diagnosen, selv om man er rask.
DR: Pludselig var hendes stress 'et livsvilkår': Anne-Sofie føler sig forskelsbehandlet af jobcentret
Anne-Sofie Siboni mener, at jobcentret har brugt hendes diagnose imod hende.
Se også vores tema
Nogle mennesker føler, at de bliver stemplet, når de får en psykiatrisk diagnose. Det kan føre til, at de bliver dømt på forhånd og behandlet anderledes af omverdenen, alene fordi de har en psykisk sygdom.