Derfor er der brug for Psykiatriplan 2
Den første psykiatriplan blev et historisk gennembrud. For første gang blev ambitioner fulgt af et reelt økonomisk løft og en samlet retning for psykiatrien. Men fundamentet er endnu ikke færdigstøbt. Flere indsatser er underfinansierede, og der mangler en plan for tiden efter 2030. Skal udviklingen fortsætte, kræver det politisk mod og vilje at beslutte en Psykiatriplan 2.
Det har taget fem kræftplaner og et kvart århundrede at løfte kræftbehandlingen fra det lavpunkt, den havde omkring årtusindskiftet, til hvor det er i dag.
Det er naivt at tro, at det ikke vil tage lige så lang tid for psykisk sygdom. Men det vil også være naivt at tro, at det ikke kan lade sig gøre at give behandlingen af mennesker med psykisk sygdom det samme løft som behandlingen af mennesker med kræftsygdomme.
Når blot 9 procent af mennesker, der er berørt af psykisk sygdom, har tillid til, at de får den bedst mulige behandling, kalder det på fortsat politisk prioritering.
Samtidig viser tilliden til kvaliteten af kræftbehandlingen, 66 procent, hvor sigtekornet bør være.
Fire grunde til Psykiatriplan 2
Her er fire gode grunde til, at man allerede i næste regeringsperiode bør tage initiativ til Psykiatriplan 2:
- 1: Sygdomsudvikling og befolkningsfremskrivning
I 2020, da de første midler i 10-årsplanen blev prioriteret, var der 71.000 børn og unge med en psykiatrisk diagnose og 519.000 voksne.
Ser vi 25 år frem til 2045, giver befolkningsfremskrivningen alene en stigning på 37.000 patienter. Lægger vi dertil den forventede udviklingen i andelen af befolkningen, som har en psykiatrisk diagnose, ser vi ind i en stigning på henholdsvis 193.801 voksne og 74.554 børn med en psykiatrisk diagnose, og dermed et samlet patientgrundlag på knap 900.000 – en stigning på godt 50 procent.
På baggrund af såvel den demografiske udvikling som sygdomsudviklingen, vil det være nødvendigt med yderligere investeringer i psykiatrien for bare at opretholde det niveau af behandling, som vi har nu. Og med tanke på status quo og de ambitioner, der fortsat er for at løfte området, er behovet for fortsat prioritering de kommende år tydeligt.
- 2: Menneskeligt og samfundsmæssigt potentiale
Psykiske sygdomme er blandt de største sygdomsbyrder i landet.
Halvdelen af alle tilkendte førtidspensioner gives på grund af psykisk sygdom. Overdødeligheden for mænd med psykisk sygdom overfor mænd uden psykisk sygdom er for nogle diagnoser op til 18 år.
40 procent af børn med psykiatriske diagnoser har et længerevarende ufrivilligt skolefravær, mens det gælder for blot 17 procent af børnene uden psykiatriske diagnoser. Derudover er der tydelige konsekvenser ved ikke at hjælpe de børn i tide - blandt de børn, der som 11-årige har mentale trivselsudfordringer, har 4 ud af 10 ikke gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige.
Alle disse tal og statistikker er et udtryk for menneskeliv, der udfordres af psykisk sygdom. Samtidig er tallene udtryk for et stort menneskeligt og samfundsøkonomisk potentiale.
Hvis vi halverer sygefraværet for mennesker med angst og depression, kunne vi spare 4,3 milliarder kroner. Det svarer til omkostningerne for næsten hele Psykiatriplan I.
Hvis vi bliver bedre til at behandle moderate psykiske diagnoser i tide, kunne 6.500 15-24-årige komme i uddannelse eller beskæftigelse.
Det står klart, at der er meget liv og mange samfundskroner på spil til. Lad os derfor blive ved med prioritere psykiatrien i den kommende regeringsperiode.
- 3: Ideelle betingelser for forandring
Som en del af Psykiatriplan I vedtog man 32 indikatorer, som man vil følge parallelt med udrulningen af planen. Disse indikatorer vil blive sammenfattet i et årligt statusnotat, en sammenfattende statusrapport i 2027, samt en ekstern statusrapport i 2030. Samtidig har man nedsat et nyt og fokuseret Psykiatriråd, der skal følge realiseringen af Psykiatriplan I.
Alle disse tiltag bestyrker troen på, at Psykiatriplan I er mere seriøs og mere ambitiøs end nogen foregående aftale på psykiatriområdet. Derfor giver den også en endnu bedre mulighed for at følge op på og udvikle området.
Hvor tidligere og halvsløje psykiatriaftaler har været båret af satspuljemidler og skåltaler, hvilket har gjort det svært at følge op på aftalerne, når de er udløbet, giver Psykiatriplan I med sine kontrolmekanismer og fastsatte indikatorer langt bedre betingelser for at skabe reel forandring.
Disse optimale betingelser skal naturligvis bruges til at skabe positive forandringer for mennesker berørt af psykisk sygdom – også i næste regeringsperiode.
- 4: Anbefalinger fra det faglige oplæg mangler fortsat
Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan var, sammen med bred folkelig opbakning og vedvarende politisk pres, blandt de afgørende faktorer for, at Psykiatriplan I overhovedet kom til verden.
Det faglige oplæg indeholder 37 anbefalinger, der spænder fra det lettilgængelige tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser, som blev vedtaget allerede i 2022, til systematisk og målrettet opsporing af mennesker med psykiske lidelser i almen praksis og kommuner, som aldrig er blevet vedtaget.
Faktisk er hele 10 af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens faglige oplæg endnu ikke igangsat, og flere af disse kunne passende indgå i en kommende Psykiatriplan 2.
Psykiatriplan I har lappet de fleste huller og givet håb til både fagfolk, patienter og pårørende. Men dette håb slukkes hurtigt uden en klar plan for, hvad der skal ske efter 2030, når Psykiatriplan I udløber.
Der vil være behov for fortsat styrkelse af kapaciteten som følge af sygdoms- og befolkningsudviklingen. Der er store samfundsmæssige og menneskelige gevinster ved at handle, og der er rigtig gode forudsætninger for at lykkes.
Vi anbefaler derfor, at der i den næste valgperiode tages politisk ansvar for den fortsatte udvikling af psykiatrien ved at træffe beslutning om en Psykiatriplan 2. Planen bør bygge videre på den første og sikre stabil finansiering, langsigtede prioriteringer og fortsat udvikling af psykiatrien.