Gode råd til forældre i livskrise: Sådan taler I med børnene
Livskriser er normale. Men tidspunktet vælger man ikke selv. Hvad siger man, hvis mor eller far har fået en psykisk sygdom? Hvis den ene forælder er blevet fyret, stresset eller har en belastningsreaktion og pludselig opfører sig anderledes? Hvis man står over for en mulig skilsmisse?
Forestil dig, at du går igennem en livskrise, og en ven spørger: ”Hvordan tager børnene det?” Dit svar er måske, at de ikke har lagt mærke til noget. Men børn er intuitive og bemærker mere, end vi voksne tror. Det fortæller Tina Mastrup, børnefaglig seniorkonsulent i Psykiatrifonden.
Men hvordan åbner man samtalen med børnene? Først og fremmest skal samtalen være alderssvarende, fortæller hun: Der er stor forskel på, om de er 5, 12 eller 17 år. Det gælder både ordvalg og detaljegrad.
Du kan altid starte med at spørge: Har du lagt mærke til, at noget er anderledes i øjeblikket?
”Du kan altid starte med at spørge: Har du lagt mærke til, at noget er anderledes i øjeblikket? Det kan være hos mor, hos far eller imellem de to. Så har man anledningen til at forklare. Fx at ’vi har været pressede’, ’far har haft dårligt’, ’mor har været syg’, ’vi har været uvenner’. Forklar først i overskrifter og ikke i detaljer.”
Det giver mulighed for at afvente barnets reaktion. De små vil oftere acceptere det, mens de større måske spørger mere ind. Herefter kan du øge detaljegraden – afhængigt af deres alder og hvor meget de spørger ind.
”Fortæl børnene, at I siger til, hvis der sker noget nyt. Fx hvis I får ekstra hjælp, at det går bedre, at I er mere hjemme den kommende tid. På den måde viser I dem, at I ikke holder noget hemmeligt, selvom I måske skåner dem for detaljer. Men sørg for ikke at love noget, I ikke kan holde. Barnet skal kunne tænke, at I har styr på det, så det kan slappe så meget af som muligt.”
Børn kan nemt føle dårlig samvittighed, fortæller Tina Mastrup:
”Vær tydelige om, at det ikke er deres skyld. Det kan også være godt at sige: ’Du må gerne være glad og have det sjovt med dine venner, også selvom du kan mærke, at det er svært hjemme. Man må godt begge dele, og man kan godt begge dele’. For det hele behøver ikke handle om det svære.”
Gør det klart, at I som forældre prøver at tage jer af den livskrise, I er i. Det er måske svært for tiden, men I har styr på det, og andre voksne hjælper jer måske med at få det bedre. Barnet får lov at være barn og skal ikke løse krisen.
Tag også stilling til, om fagpersoner fra barnets hverdag skal involveres, fx en lærer eller pædagog.
Alle i familien kan have brug for en pause. Find ud af, hvordan I kan inddrage jeres netværk for at få de pauser, I har brug for – også børnene eller de voksne hver for sig. Barnet kan måske overnatte hos bedsteforældre eller en kammerat indimellem. Og husk åbenheden:
”Sig, at barnet altid må spørge, hvis der er noget, det tænker på. Vær så tilgængelig som muligt.”
Psykiatrifondens rådgivning er gratis og anonym. Ring på 39 25 25 25 eller skriv på psykiatrifonden.dk/chat
En krise betyder, at der er sket en afgørende forandring, der får indflydelse på et menneskes liv fremover. I løbet af livet vil vi alle opleve kriser. Nogle livskriser kan vi forvente, mens andre kommer pludseligt. Nogle vil være traumatiske og...