Stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom fylder stadig – også på arbejdspladsen
Samfundets syn på psykisk sygdom har udviklet sig. Flere står frem med deres historier, og der er større åbenhed. Alligevel oplever mange fortsat stigmatisering og diskriminering, viser en ny undersøgelse. Arbejdsmarkedet indtager en kedelig førsteplads. Overlæge i psykiatri Per Vendsborg forklarer, hvorfor kampen mod fordomme langtfra er ovre – og hvorfor vi skal blive ved med at tale om det.
Der er sket meget positivt i forhold til samfundets syn på psykisk sygdom. Særligt nogle diagnoser er i dag mindre stigmatiserede end tidligere. Men arbejdet med afstigmatisering – altså nedbrydelse af fordomme – er langtfra færdigt. Det fastslår Per Vendsborg. Han har været ansat i psykiatrien siden 1970 og har dermed fulgt udviklingen gennem årtier. Han er desuden medforfatter til bogen Dømt på forhånd, som netop handler om stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom.
Ifølge Per Vendsborg skyldes den positive udvikling blandt andet, at viden om psykisk sygdom er blevet mere udbredt.
"Vi ved, at øget viden kan nedbringe stigmatisering," siger han.
Flere mennesker med psykisk sygdom er i de senere år stået frem og har delt deres personlige erfaringer, hvilket er med til at nedbryde fordomme og skabe større forståelse.
"De personlige fortællinger viser, at man godt kan leve et meningsfuldt liv med en psykisk lidelse. Med arbejde, familie, interesser og så videre. Og ikke mindst, at man kan komme sig af psykisk sygdom," siger Per Vendsborg.
Fordomme lever videre på jobbet
Trods fremskridt er stigmatisering fortsat en stor udfordring. En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at 60 procent af mennesker med psykisk sygdom føler sig stigmatiseret og/eller diskrimineret.
Ifølge Per Vendsborg hænger det blandt andet sammen med sejlivede myter og fordomme. Negative antagelser og misvisende stereotyper, som ofte forstærkes af populærkulturen, hvor mennesker med psykisk sygdom skildres som farlige, forhutlede og afvigende.
Et dansk studie viser, at otte ud af ti danskere på et tidspunkt i livet vil komme i behandling for en psykisk lidelse. Det betyder, at langt størstedelen af alle danskere kan blive ramt. Mennesker med ganske almindelige liv, med Volvo, villa og vovse og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er en generel accept af, at det tager tid at komme på benene igen efter en brækket hofte eller en hjerteoperation. Men den samme forståelse mangler ofte, når det handler om psykisk sygdom.
"Der er en generel accept af, at det tager tid at komme på benene igen efter en brækket hofte eller en hjerteoperation. Men den samme forståelse mangler ofte, når det handler om psykisk sygdom," siger Per Vendsborg.
En væsentlig forskel er, at psykiske sygdomme ofte er usynlige, hvor fysiske sygdomme ofte kan ses. Og selv hvis de psykiatriske diagnoser er de samme, kan de opleves meget forskelligt. Der er forskel på, hvor svær en depression er, og hvor meget man mærker den i hverdagen. Nogle kan blive ved med at passe deres arbejde, mens andre i en periode må have færre opgaver. Andre vil være nødt til at være helt væk fra arbejdspladsen i en periode.
"Det gør det sværere for omgivelserne at forstå, hvilken betydning en psykisk lidelse kan have, og der er større tendens til, at man ’bare skal tage sig sammen’," siger Per Vendsborg.
Hvilken gavn har arbejde for personer med skizofreni? Og hvordan kommer flere i arbejde? En forsker gør os klogere.
En ekstra byrde oven i lidelsen
Stigmatisering kan langsomt blive til selvstigmatisering. Det sker, når mennesker med psykisk sygdom begynder at tage samfundets fordomme til sig og gøre dem til deres egne. Det kan føles som at bære en ekstra byrde, nogle gange tungere end selve sygdommen.
Tankerne kan blive til en indre stemme: "Jeg dur ikke til noget", "hvordan skulle jeg kunne passe et arbejde" og så videre.
Når disse tanker får lov at fylde, kan håbet forsvinde. Selvværdet bliver mindre, og usikkerheden vokser. Nogle begynder at trække sig fra andre mennesker, holder sig væk fra sociale fællesskaber, bliver mere alene og undgår at søge job. Ikke nødvendigvis fordi de ikke kan fungere socialt eller passe et arbejde, men fordi de frygter de fordomme, de kan møde, eller er bange for at blive afvist.
Alt for mange af de fordomme, der fører til stigmatisering og diskrimination af mennesker med psykiske lidelser, er forkerte eller stærkt overdrevne.
"Det er synd og uhensigtsmæssigt, for så er der ekstra meget at kæmpe med og måske nogle barrierer i forhold til at række ud og bede om hjælp. Og mange har brug for hjælp og støtte til at kunne komme sig," forklarer Per Vendsborg.
Opråb
Per Vendsborg har om nogen fulgt nøje med i psykiatriens udvikling og i samfundets syn på mennesker med psykiske lidelser. Han ser positive tendenser, men mener også, at det vil være svært fuldstændig at udrydde stigmatisering og diskrimination. Alligevel kommer han med en klar opfordring:
“Alt for mange af de fordomme, der fører til stigmatisering og diskrimination af mennesker med psykiske lidelser, er forkerte eller stærkt overdrevne. De bygger på misforståelser, ikke på virkeligheden. Konsekvenserne er alvorlige og rammer mennesker hver eneste dag. Derfor er det afgørende, at vi bryder tavsheden, taler åbent om psykisk sygdom og aktivt arbejder for større viden, forståelse og respekt," understreger Per Vendsborg.
Læs også
I dette tema ser vi nærmere på betydningen af et arbejdsliv for mennesker med psykisk sårbarhed. Vi undersøger de barrierer, som stigmatisering og diskrimination skaber, og ser på, hvordan den rette støtte og viden kan hjælpe flere ind i...
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at seks ud af ti af de adspurgte i undersøgelsen med psykisk sygdom oplever at blive diskrimineret. Resultaterne peger på, at fordomme, tabu og manglende forståelse...
Når man skal tilbage til fællesskabet, er vejen uendeligt svær, hvis man samtidig mødes af fordomme og forskelsbehandling. Det skriver Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i denne kommentar.