Fobier

Indhold

• Hvad er fobier?
• Hvilke symptomer er der ved fobier?
• Hvad er forskellen på de forskellige former for fobier?
• Hvordan udvikler sygdommen sig?
• Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?
• Hvordan er livet med en fobi?
• Hvilken behandling findes der for fobier?
• Det kan du selv gøre
• Det kan du gøre som pårørende
• Hvor mange har en fobi?
• Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved fobier?
• Hvilke sygdomme kan optræde sammen med fobier?
• Kilder

Om sygdommen  

Hvad er fobier?

Mange fobier er ret udbredte i mild grad og gælder ting og situationer, som de fleste af os kan nikke genkendende til.

Det kan være angst for at flyve, gå til tandlægen, for slanger, hunde, edderkopper, lukkede rum eller højder. Det kan være angst for at møde nye mennesker eller sige noget i større forsamlinger eller holde tale. Eller det kan være angst for at færdes alene uden for hjemmet.  

Angst er en naturlig reaktion på noget, der opleves farligt, og som sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt, når vi føler os truede. Den lette angst har således en vigtig funktion, og betyder ikke, at vi har en sygdom.

Mange mennesker har angstsymptomer, der kan betegnes som uhensigtsmæssige eller generende som fx generthed eller eksamensangst, uden at det berettiger til en angstdiagnose¹.  

Men hos nogle løber angsten løbsk og kan blive meget voldsom. Angsten kan føre til, at man undgår bestemte situationer eller ting i en grad, så det er stærkt begrænsende og hæmmer ens livsudfoldelse og dagligdags funktioner.

Når frygten er ude af proportion med den reelle fare og har konsekvenser for evnen til at fungere i hverdagen, er der tale om en fobi.  

Begynder angsten at forhindre dig i at gøre ting, du gerne vil eller plejer at gøre, skal du snakke med din læge.

Tilbage til oversigten 

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved fobier? 

Fobier er en angstlidelse, som betyder, at man forsøger at undgå bestemte steder, ting eller situationer. Tit har man flere former for angst samtidig. 

Det er forskelligt fra person til person, hvilke angstsymptomer man har. Det afhænger også af, hvor lang en periode angsten strækker sig over. Symptomerne kan være både fysiske og psykiske. 

Typiske tegn på angst 

• Hjertebanken  
• Svimmelhed og uro i kroppen 
• Smerter og trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer  
• Søvnproblemer 
• Sveden og rysten    
• Tørhed i munden og problemer med at synke 
• Kvalme og ondt i musklerne 
• Koncentrationsproblemer og irritabilitet 
• Mange bekymringer og katastrofetanker
• Manglende tro på at kunne klare den situation, man er i
• Frygt for at miste selvkontrollen eller forstanden - eventuelt dødsangst 
• Ændret adfærd hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer.

Tilbage til oversigten 

Varianter

Hvad er forskellen på de forskellige former for fobier? 

Der er overordnet tre grupper af fobier. Fælles for dem er, at man søger at undgå bestemte steder, situationer eller ting. Man er ofte selv klar over, at angsten er urimelig eller overdreven, men har undgåelsesadfærden fordi den beskytter mod angsten. 

Agorafobi

Angst for at færdes alene uden for hjemmet. Særligt på offentlige steder som fx på gaden, i forretninger, i biografen eller i busser eller tog. Og især hvis det er svært at komme væk derfra i en fart 

Socialfobi

Angst i sociale situationer. Lider man af socialangst, frygter man, at andre vil tænke dårligt om én. Eller man frygter, at man kommer til at opføre sig pinligt. Man kan have svært ved at sige noget, arbejde i andres påsyn eller spise sammen med andre. Det kan også være svært at deltage i en fest, og nogle har svært ved bare at returnere en vare eller snakke med lægen. Og det kan få betydning for ens fremmøde på uddannelsesinstitution eller arbejdsplads og kan dermed også have indflydelse på valg af arbejde og karriere. 

Enkeltfobi

Angst i bestemte situationer. Der findes rigtig mange enkeltfobier. Almindelige enkeltfobier er fx højdeskræk (akrofobi), angst for lukkede rum (klaustrofobi), at være mørkeræd (nyktofobi) eller at være bange for mus eller edderkopper 

Nogle enkeltfobier kan virke mærkelige og fjollede. Alligevel kan de være ganske hæmmende for den enkelte. Det kan fx være angst for spidse genstande, blod, nåle, bananer, blomster, fugle, træer, klovne, smukke kvinder, snavs eller husligt arbejde. 

Tilbage til oversigten 

Udvikling

Hvordan udvikler sygdommen sig? 

Fobier opstår typisk tidligt i livet. De fleste tilfælde af enkeltfobi bliver konstateret allerede i barndommen og socialfobi i de tidlige teenageår. Agorafobi har en senere debutalder men kommer typisk før 20-årsalderen². 

Sygdomsforløbet er forskelligt, og angsten kan være let eller invaliderende. Nogle kommer aldrig helt af med deres angst, mens andre gør. Andre igen lærer at håndtere den, så den ikke styrer deres liv.  

Fobier kan komme pludseligt eller komme snigende. Agorafobi kan fx udvikle sig pludselig efter panikanfald, hvor man så efterfølgende bliver angst for at være de steder, hvor man tidligere har haft et anfald, fx på gaden eller i en butik. Socialfobi kan også komme pludseligt, fx ved et skoleskift. Men som regel skyldes socialfobi en gradvis forværring af generthed.   

Såkaldt undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd er normal. Det betyder, at man prøver at undgå det, der fremkalder angsten. Lider man fx af social angst, prøver man at undgå situationer med mange mennesker, og man trækker sig fra fester og sammenkomster. Lider man af agorafobi, bliver man så vidt mulig hjemme. Og lider man af klaustrofobi, undgår man små lukkede rum.   

Undgåelsesadfærden er med til at holde angsten kørende. For hvis man altid undgår det, man er bange for, opdager man aldrig, at man måske godt kan håndtere situationen. Og jo mere man indretter sig efter angsten, jo stærkere bliver den som regel. Derfor er det vigtigt at lære at håndtere angsten i tide. 

Har du symptomer på angst, kan du kontakte din egen læge. Du kan også kontakte en anonym rådgivning. 

Tilbage til oversigten 

Børn og unge

Hvordan viser sygdommen sig hos børn og unge?

Fobier begynder ofte i barn- og ungdommen. De er beskrevet under diagnoserne angst og angst hos børn.  

 Tilbage til oversigten 

Livet med

Hvordan er livet med en fobi? 

Mange med angst har en oplevelse af, at angsten overtager styringen og gør det svært at gøre dagligdags ting. Og både agorafobi og socialangst i svær grad kan betyde, at man ikke får den uddannelse eller det job, man ellers har evner til.

Angst kan gøre det svært at passe studier og arbejde – eller bare at mødes med nogen. Og angst kan sætte sine spor i parforholdet og påvirke selv gode venskaber. Længere perioder med angst kan også være en udfordring for de pårørende, fordi de måske føler, de skal gå på kompromis med egne behov. 

Er man hårdt ramt af agorafobi, har man som regel en slags sikkerhedszone, hvor man føler sig tryg. Det er typisk hjemmet og lige deromkring. Bevæger man sig væk derfra, tager angsten til. Typisk sikkerhedsadfærd er at have en anden med, når man går ud, eller have en beroligende pille i lommen eller holde sig i nærheden af udgangen. Det kan også være, man er i mobilkontakt med en pårørende³. Sikkerhedsadfærden gør dog som regel kun angsten værre.

I svære tilfælde af agorafobi kan sygdommen føre til, at man isolerer sig i eget hjem og bliver meget afhængig af andre. Det kan give en følelse af hjælpeløshed og gøre det svært at leve et almindeligt liv. 

Har man socialfobi i svær grad, kan man have svært ved at kontakte til andre. Man kan også have svært ved at få sagt noget i en gruppe, selvom man egentlig gerne vil, eller man kan have svært ved bare at drikke en velkomstdrink i andres påsyn. Og det kan betyde, at man trækker sig fra sociale arrangementer og ikke går særlig meget ud.  

Ved enkeltfobier er angsten begrænset til helt specielle situationer. Og derfor kan den være ret harmløs, selvom det selvfølgelig kan sætte nogle begrænsninger.

Men enkeltfobier kan spænde så meget ben for én, at det er invaliderende. Fx hvis man er rengøringsassistent og ikke tør at tømme skraldespande af frygt for edderkopper. Eller hvis man lider af aerofobi, eller flyskræk som det også bliver kaldt, og det er en vigtig del af ens job at rejse. Eller hvis man er ung og lider af eksamensangst og egentlig gerne vil videre i uddannelsessystemet. Og for nogle bliver angsten vækket bare ved at høre ordet edderkop, fly eller eksamen, eller hvad det nu er, der fremkalder angsten.

Tilbage til oversigten 

Behandling

Hvilken behandling findes der for fobier? 

Det er vigtigt, at man lærer sin angst at kende, og hvordan man kan modvirke eller dæmpe den.

Ubehandlet angst kan være en livslang lidelse. Men der er generelt gode behandlingsmuligheder for de fleste fobier. Dog kan alvorlige tilfælde af agorafobi være svære at behandle⁴. 

Psykoterapi er generelt at foretrække som førstevalg til behandling af angstlidelser⁵. Det skyldes, at effekten af psykoterapi er mere langvarig end ved medicinsk behandling, hvor der også kan være risiko for bivirkninger. 

Psykoedukation - lær angsten at kende 

En vigtig del af behandlingen for angst er, at man lærer sin angst at kende. For lærer man, hvordan angsten fungerer, kan man ofte modvirke eller dæmpe den. At man lærer sin sygdom at kende for at blive bedre til at håndtere den, bliver også kaldt for psykoedukation. Psykoedukation kan enten være et særskilt forløb eller en del af et terapiforløb.

Psykoterapi 

Der findes mange anerkendte terapiformer til behandling af angst. Men uanset hvilken metode, man vælger, er det helt afgørende at have en god og tryg relation til behandleren. Kognitiv adfærdsterapi er den terapeutiske retning, som har bedst dokumenteret effekt.  

Mange med angst har tanker, som forstærker angsten. De undgår fx bestemte situationer, fordi de frygter, at angsten skal blive fremprovokeret. I terapien arbejder man på at lære at mestre angsten, så den bliver mindre og mindre. Det gør man ved gradvist at blive eksponeret for de situationer, som udløser angsten.

Medicinsk behandling 

Angst kan også behandles med medicin. Fx antidepressiv medicin i form af såkaldte SSRI-præparater eller lykkepiller, som de også bliver kaldt. Nogen har også gavn af visse typer af benzodiazepiner. 

Ofte er der god hjælp at hente til at lære at leve med angsten og få kontrol over den. Men mange kommer aldrig helt af med deres angst og har kroniske symptomer med vekslende sværhedsgrad⁶, og for nogle er angsten invaliderende. Fx er svære tilfælde af agorafobi svære at behandle.

Tilbage til oversigten 

Gode råd til dig

Det kan du selv gøre

Har du symptomer på en fobi, er det vigtigt at søge hjælp. Det er vigtigt, at du lærer din fobi at kende, og at du lærer at tage kontrol over den. Og det er vigtigt, at du sætter ind i tide. 

Gode råd til at dæmpe din fobi 

• Lær din fobi at kende.
• Søg hjælp og lær at arbejde med dine tanker. 
• Sæt dig et mål og udsæt dig selv for det, du frygter. Giv dig selv nogle opgaver, som hverken er for nemme eller for uoverkommelige. 
• Få rigelig med søvn. Mangel på søvn kan forstærke din angst, og det kan udvikle sig til en ond cirkel. 
• Dyrk motion og spis sundt.  
• Brug afslapningsøvelser og vejrtrækningsteknikker til at berolige dig selv. Og øv dig i at bryde tunge tanker, når de kører i ring. 
• Vær åben om, hvordan du har det. 

Tilbage til oversigten 

Til pårørende

Det kan du gøre som pårørende 

Det kan nogle gange være lettere for den pårørende at se symptomerne. Som pårørende kan du gøre en stor forskel ved at være nærværende og omsorgsfuld og ved at være med til at tage de første skridt til at søge hjælp. Oftest hos egen læge.

Samtidig er det vigtigt, at personen selv tager ansvar for sin tilstand. Som pårørende skal du være varsom med at gøre det nemt for personen at undgå opgaver, steder og handlinger. 

Det kan være udfordrende og opslidende at være pårørende til en person med fobi. Derfor er det vigtigt, at du passer på sig selv og holder fast i dine egne interesser og aktiviteter. Og det kan være gavnligt at tale med andre i samme situation.  

Gode råd til dig, der er pårørende 

• Bliv fortrolig med sygdommen.  
• Hjælp med at holde en sund livsstil.  
• Hjælp med at få hjælp. Tal også selv med andre i samme situation. 
• Skæld ikke ud og undgå at sige ting som 'tag dig nu sammen' eller 'slap nu af'. 
• Pas på dig selv og hold fast i det, som giver dig energi og overskud. 

Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop 

Tilbage til oversigten 

Udbredelse

Hvor mange har en fobi? 

Mange mennesker har milde grader af fobier, hvor det ikke er så indgribende i personens liv, at der er tale om en diagnose. Og der er til en vis grad en flydende grænse mellem fx generthed og socialangst. Desuden kan de fobiske situationer nogle gange undgås, især ved enkeltfobier. Det er fx sjældent et problem at undgå slanger, hvis man bor i Danmark. 

Cirka to procent af befolkningen har agorafobi, og cirka to procent har socialfobi. Antallet af personer med enkeltfobi er højere og ligger omkring 6-7 procent⁷. Flere kvinder end mænd har en fobi⁸. 

Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop

Tilbage til oversigten 

Årsager

Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved fobier?  

Man kender ikke de præcise årsager til udviklingen af fobier. Men fobier opstår i et komplekst samspil mellem forskellige sociale, psykiske og biologiske faktorer.   

Fobier er i en vis grad arvelige, men de vigtigste årsager er formentlig specifikke oplevelser, som har udviklet sig til en fobi. 

Har man fx været udsat for noget forfærdeligt som et trafikuheld, kan man være i fare for at udvikle en fobi for at køre i bil. Der kan også være tale om en slags social arv, hvor barnet viderefører sin forælders fobi. Fx fordi man har set sin mor eller far reagere meget stærkt på bestemte ting.  

Socialfobi kan skyldes bestemte oplevelser i opvæksten, som i kombination med bestemte personlighedstræk kan føre til socialfobi. Det kan fx være traumatiske sociale oplevelser, mobning eller isolation⁹. 
 
Undersøgelser tyder også på, at både socialfobi og agorafobi kan være forbundet med en forælders tidlige død, og med en opvækst med overbeskyttende, autoritære eller følelseskolde forældre¹⁰. Agorafobi kan også opstå efter et panikanfald. 

Fobier begynder typisk i skolealderen og ungdomsårene.

Tilbage til oversigten 

Flere diagnoser samtidig

Hvilke sygdomme kan optræde sammen med fobier? 

Agorafobi ses tit sammen med depression, træthed, panikanfald, alkoholmisbrug eller OCD.

Lider man af svær socialangst, lider man ofte også af depression og andre angstformer, især agorafobi og panikangst.

Nogle med socialangst dulmer angsten med alkohol eller stoffer som en form for selvmedicinering. Fx er det ikke ualmindeligt, at man tager et par genstande, før man skal mødes med nogen eller hurtigt sluger et par drinks til receptionen, hvis man lider af socialangst. Men det kan føre til et misbrug, som kan være svært at komme ud af.  

Lider man af en enkeltfobi, kan det sommetider udløse et egentligt angstanfald. Har man fx højdeskræk eller er angst for at gå til jobsamtale, kan angsten gradvist tage til i styrke og ende i et regulært anfald af panikangst. Det minder meget om et hjerteanfald og kan være så voldsomt, at man tror, man skal dø.

Tilbage til oversigten 

Kilder

Kilder

1.  Mors, O & Nordentoft, M & Hageman, I. 2017. Klinisk Psykiatri. Munksgaard

2. Sundhedsstyrelsen. (2007). Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

3. Mors, O & Nordentoft, M & Hageman, I. 2017. Klinisk Psykiatri. Munksgaard 

4. Mors, O & Nordentoft, M & Hageman, I. 2017. Klinisk Psykiatri. Munksgaard

5. Sundhedsstyrelsen, 2007, Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

6. Sundhedsstyrelsen, 2007, Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

7. Wittchen, H. U. et al. (2011). The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010. European Neuropsychopharmacology, 21(9).

8. Wittchen, H. U. et al. (2011). The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010. European Neuropsychopharmacology, 21(9).

9. Hudson, J. L., & Rapee, R. M. (2000). The Origins of Social phobia. Behavior Modification, 24. 

10. Fryers, T., & Brugha, T. (2013). Childhood Determinants of Adult Psychiatric Disorder. Clinical Practice & Epidemiology in Mental Health, 9, 1–50 og Wittchen, H. U., Gloster, A. T., Beesdo-Baum, K., Fava, G. A., & Craske, M. G. (2010). Agoraphobia: A review of the diagnostic classificatory position and criteria. Depression and Anxiety, 27(2).

---

 Tilbage til oversigten