Autisme (autismespektrumforstyrrelser)

Indhold

• Hvad er autisme?
• Hvilke symptomer er der ved autisme?
• Hvad er forskellen på de forskellige former for autisme?
• Hvordan udvikler autisme sig?
• Hvordan er livet med autisme?
• Hvilken behandling findes der for autisme?
• Det kan du selv gøre
• Det kan du gøre som pårørende
• Hvor mange har autisme?
• Hvilke årsager og risikofaktorer ses ved autisme?
• Hvilke sygdomme kan optræde sammen med autisme?
• Kilder

Om autisme  

Hvad er autisme?

Autisme, også kaldet autismespektrumforstyrrelser (ASF), er en gruppe af livslange gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det betyder, at forstyrrelserne præger personens udfoldelse i alle situationer¹. 

Vanskelighederne begynder i barndommen og præger som oftest personens udfoldelse igennem livet. Der er tale om en gruppe af lidelser/sygdomme som er karakteriseret ved forstyrrelse af udviklingen af kommunikation, social interaktion og adfærd. 

Autisme skyldes formentlig forandringer i hjernens udvikling. De er medfødte og viser sig ofte tidligt i barndommen. Forstyrrelserne betyder, at barnet kan have store problemer med sit sprog og med at kommunikere med sine forældre og andre voksne. Barnet kan ikke tyde andre børns opførsel, når det skal lege sammen med dem, og det har selv en påfaldende og ensom legeadfærd.

Med den rette hjælp bliver mennesker med autisme ofte bedre til at håndtere sociale situationer og kommunikation, og det kan give dem en lettere dagligdag. Mange finder en profession og en hverdag, der passer dem, og kan derfor blive relativt velfungerende som voksne.

De forskellige former for autismespektrumforstyrrelser adskiller sig fra hinanden ved graden af symptomer inden for de tre problemområder – kommunikation, social interaktion og adfærd. Det har desuden betydning for diagnosen, om symptomerne forekommer lige fra den tidlige barndom. Den mest udtalte form, som kaldes infantil autisme, har tydelige symptomer inden for alle tre problemområder og optræder inden 3-årsalderen.

 Tilbage til oversigten 

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved autisme? 

Symptomerne på autismespektrumforstyrrelser viser sig primært som afvigelser i:  

Sociale færdigheder

Personerne forholder sig anderledes til det sociale samspil, og de har forskellige grader af udfordringer i den sociale verden. De har svært ved at ”læse” andre mennesker og forstå andres følelser og intentioner. Ligesom de har svært ved at finde og udtrykke deres egne følelser.

Mange har behov for at lære at aflæse kropssprog og ”uskrevne” regler i socialt samspil, som alderssvarende udviklede børn og unge tilegner sig intuitivt. Det at komme i kontakt med andre mennesker kan være meget svært og noget, man skal øve sig på. Tingene bliver nemmere, hvis leg og aktiviteter er planlagt om noget konkret². 

Den nedsatte evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser gør, at de har svært ved at handle og tage initiativ i fx leg. Det gør det vanskeligt for dem at føre legen videre. Det kan give uforudsigelighed og forvirring. Derfor foretrækker personer med autisme som regel en rutine, så de ved helt fast, hvad der skal ske, og de kan leve op til forventningerne til dem.  

Kommunikative færdigheder

Personerne har ofte en helt bogstavelig forståelse af sproget. De opfatter det, folk siger, nøjagtigt, som de ord de anvender. Derfor kan de have meget svært ved at bruge og/eller forstå ansigtsudtryk, tonen i det, der bliver sagt, vittigheder og sarkasme. Nogle bruger alternative kommunikationsmidler som tegn eller visuelle symboler. Derfor er det muligt for dem at kommunikere uden at tale.

Andre har gode sprogkundskaber, men kan have svært ved at forstå og imødekomme omgivelsernes forventninger til en samtale. Måske gentager de, hvad den anden person lige har sagt (ekkolali). Eller de taler om deres egne interesser, uden at give plads til andres svar/input i kommunikationen.

Nogle kan ikke tale eller har ret begrænset tale. De vil ofte forstå mere af, hvad andre mennesker siger til dem, end de kan udtrykke. Der kan være problemer med at finde ord, der har den rigtige styrke, i forhold til hvad de vil sige. Og de kan have problemer med abstrakte begreber.

Adfærd

Små børn kan have stereotype gentagne kropsbevægelser og legeinteresser. Ældre kan have faste rutiner, som de holder tvangspræget fast i, og som kan være uden praktisk mening. De har et indsnævret interessefelt med tendens til at bide sig fast i tilsyneladende tilfældige emner, som dyrkes og kan indlæres med stor energi.

 Tilbage til oversigten 

Varianter

Hvad er forskellen på de forskellige former for autisme? 

Ved en psykiatrisk diagnosticering er der altid nogle mennesker, som ikke lever helt op til kriterierne for en konkret psykisk sygdom. Alligevel har de så mange af symptomerne, at de bedst hjælpes ved at blive diagnosticeret inden for det pågældende sygdomsområde. De får så en tillægsbetegnelsen som ”atypisk”, ”anden” eller ”uspecificeret”. 

Hvis der er mange af en given variant, som ikke lever helt op til kriterierne, så kan de få et selvstændigt navn som ”Asperger” inden for ASF. 

Det er aldrig alene ud fra diagnosen muligt at forudsige, hvordan sygdommen vil påvirke det enkelte menneske. For at stille en diagnose skal der altid være tale om, at de påviste symptomer afgørende påvirker den enkeltes funktionsniveau. Det kan være i mindre eller i ganske betydelig grad. 

Der kan også være tale om forskellige forløb med forværring eller bedring over tid. Psykiatrifondens diagnosebeskrivelser viser det typiske billede. For det menneske, som får en diagnose, skal de karakteristiske træk for netop hans/hendes sygdom udvikles og forklares, der hvor behandlingen finder sted (psykoedukation).

Infantil autisme

Infantil autisme viser sig, før barnet fylder tre år. Barnet har vanskeligheder med kontakt og socialt samspil med andre og har dårlig sprogudvikling. Barnets aktivitet er ensformig og gentaget og begrænser sig til få interesser med mange ritualer involveret. Der er symptomer inden for alle tre problemområder (kommunikation, social interaktion og adfærd), så der er tale om den typiske sygdom inden for autismespektrumforstyrrelser (ASF).

Atypisk autisme

Atypisk autisme er forskellig fra infantil autisme på den måde, at den enten først viser sig efter tre-års-alderen, eller ved at barnet ikke har vanskeligheder på alle områder. Både begyndelsesalder og symptomer kan være atypiske.

Aspergers syndrom

Her er barnets kommunikation og sprog alderssvarende, men som ved infantil autisme har barnet det svært med det sociale samspil med andre børn. Barnet foretrækker ensformige og gentagede aktiviteter og har specifikke interesser, hvor det kan have stor viden.

Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse

Barnet har tydelige vanskeligheder, fx særligt med gensidigt socialt samspil med andre, men opfylder ikke kriterierne for nogen af de ovennævnte diagnoser.

 Tilbage til oversigten 

Udvikling

Hvordan udvikler autisme sig? 

Autisme er en udviklingsforstyrrelse, som oftest viser sig meget tidligt i livet. Men en del personer får først konstateret autisme som voksne. Det gælder især ved Aspergers syndrom og andre normalt eller højt begavede mennesker med autisme, som kan være svær at identificere i barndommen⁴.  

Et af de tidligste tegn på autisme kan være, at et barn ikke følger forældrenes blik og ikke kigger i den retning, de peger. Eller at barnet i en alder på 1 1/2 til 2 år ikke reagerer, når det hører sit navn. Fra 2-års-alderen viser autisme sig også ved, at barnet ikke kan kommunikere med sine forældre gennem sit ansigtsudtryk, gestikulation og sprog⁵.  

Fra 2-års-alderen ses en manglende interesse og evne til at engagere sig i aktiviteter med både jævnaldrende og voksne. Der kan være en manglende udvikling af de motoriske færdigheder. Og endelig vil barnets sprog udvikles langsommere eller helt udeblive⁶. 

Vedrørende fysiske symptomer gælder det desuden, at mange børn med autisme oftere har ondt i maven, forstoppelse eller diarré end andre børn⁷. 

Nogle personer med autisme har også en begrænset evne til at lære og følger ikke den udvikling, andre mennesker gennemgår. De betyder, de forbliver på et udviklingsniveau, der ikke svarer til deres alder.

 Tilbage til oversigten 

Livet med

Hvordan er livet med autisme? 

Autismen påvirker måden, man opfatter verden på, og måden man indvirker på andre. Så man ser, hører og føler verden anderledes end andre mennesker. Autisme varer hele livet og har derfor en grundlæggende indflydelse på ens identitet. 

Personer med autismespektrumforstyrrelser deler bestemte vanskeligheder, men forstyrrelserne påvirker dem på forskellige måder.

Mange har indlæringsvanskeligheder, psykiske problemer eller andre problematikker, der påvirker deres evne til at føre et selvstændigt liv. Det kan gå ud over deres livskvalitet og betyde, at de har brug for forskellige niveauer af støtte. Men alle mennesker på autismespektret lærer og udvikler sig.  

Nogle personer med autisme siger, at verden føles uoverskuelig og overvældende, og at det bekymrer dem og gør dem ængstelige. Især kan forståelsen af andre mennesker, og dermed forholdet til dem, være svært at overkomme og holde styr på. Både når man skal deltage i hverdagens familieliv, skole, arbejde og det sociale liv. 

Venskaber

Personer med autismespektrumforstyrrelser indgår selvfølgelig venskaber som alle andre. Men de har tit svært ved at tage kontakt til nogen, de ikke kender, og kan være usikre på, hvordan et venskab skal vedligeholdes og udvikles. Derfor er de glade for at blive guidet og få fortalt, hvad andre mennesker lægger i et venskab og finder interessant at tale om. Ofte er det lettere at være sammen med andre, hvis man har lagt et program for, hvad der skal ske. Eller hvis man er sammen om noget konkret, fx et spil med klare regler.

Mønstre og rutiner

Da verden kan virke som et meget uforudsigeligt og forvirrende sted, når man har autisme, er det godt med en fast, daglig rutine. Det kan fx være, at man tager den samme bus til og fra arbejde hver dag eller altid spiser det samme til morgenmad. Derfor er regler vigtige pejlemærker i hverdagen. Også som en sikkerhed for, at man har levet op til forventningerne, hvis der en dag skal ske noget særligt.

Særligt intense interesser

Mange personer med autisme har interesser, som de går intenst op i og prioriterer meget højt. Det kan spænde over alt fra kunst og bøger til sæbesamlinger og computere. Interessen kan være meget usædvanlig, men også helt almindelig for alderen. Den er ofte et pejlemærke, når der skal vælges uddannelse eller arbejde og er med til at sikre motivation og mening. Personer med autisme fortæller ofte, at det at beskæftige sig med deres interesse betyder alverden for deres livskvalitet.

Artikel

Hvor lang tid skal jeg være indlagt?

Emma Svensson på 36 år har været indlagt to gange på åbent afsnit. Hun har mærket viljen til at hjælpe, men systemet er ikke indrettet til autister.

Tilbage til oversigten 

Behandling

Hvilken behandling findes der for autisme? 

Der findes ingen behandling, der kan fjerne autisme. Derfor fokuserer man på at forbedre bestemte symptomer alt efter den enkeltes behov.

Den tidlige behandling forsøger fx at stimulere barnets kommunikation, sociale relationer og sprogfærdigheder⁸. Det er vigtigt, at behandlingen bliver iværksat så tidligt som muligt for at få de bedst mulige resultater⁹.

Der er opnået gode resultater ved indsatser, hvor forældre til børn med autisme modtager træning i kommunikation og interaktion med deres børn. De kan være med til at reducere kernesymptomerne for autisme hos børnene. 

En udredning af autisme sker oftest, fordi der opstår bekymring om et barns udvikling. De forskellige måder, autisme viser sig på, varierer fra person til person.

Diagnosen bliver stillet, når barnet har vedvarende vanskeligheder med social kommunikation, social interaktion og begrænsninger i adfærd og adfærdsmønstre i et omfang, der begrænser og forringer hverdagen. 

Diagnosen kan hjælpe personer med autisme (og deres familier, partnere, arbejdsgivere, kolleger, lærere og venner) til at forstå, hvorfor de kan opleve vanskeligheder, og hvordan de tackler dem. 

Ifølge nyere studier oplever personer med autisme ikke den belønning, som man almindeligvis får ud af at være sammen med andre mennesker. Derfor kan socialt samvær være direkte smertefuldt for personer med autisme.

Forskerne håber, at opdagelsen på længere sigt kan bidrage til udviklingen af medicin til fx personer med autisme¹⁰.

 Tilbage til oversigten 

Gode råd til dig

Det kan du selv gøre

• Lær din autisme at kende.
• Vær opmærksom på, hvad der gør dig glad, og hvad der giver dig energi. 
• Få hjælp til at kommunikere og tyde sociale signaler. 
• Få hjælp til at planlægge din hverdag. 
• Sørg for at skærme dig selv for støj og forstyrrelser. Brug fx hørebøffer, så dine sanser ikke bliver overvældet.

Psykiatrifondens rådgivningstilbud

Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.

 Tilbage til oversigten 

Til pårørende

Det kan du gøre som pårørende 

Som pårørende bliver du ofte overvældet af mange følelser, lige fra bekymring, sorg, magtesløshed, uforståelighed og usikkerhed til vrede, skam og skyldfølelse. Det kan være krævende og opslidende, når der er autisme i familien.

Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på dig selv og dine egne behov og interesser. Du kan måske selv have brug for støtte og rådgivning. Som pårørende kan du få tilskud til psykologhjælp, hvis du har en henvisning fra din egen læge. 

Både børn, unge og voksne med autisme kan have gavn af hjælp fra pårørende. Som forælder kan du støtte og hjælpe dit barn.

Gode råd til dig, der er pårørende

• Sæt dig ind i diagnosen og vær nysgerrig på din pårørendes særlige behov .
• Pas på dig selv og sørg for også at tilgodese dine egne behov. 
• Tal med andre, som er i samme situation.

Gode råd til dig, der er forælder til et barn med autisme

• Hjælp dit barn med at skabe struktur, genkendelighed og forudsigelighed i hverdagen. Så hjælper du dit barn med at holde stressniveauet nede.
• Træn sprog- og kommunikationsfærdigheder med dit barn.
• Sørg for visuelle hjælpemidler som piktogrammer, ugeskemaer eller apps.
• Tag hensyn til barnets sensoriske følsomhed ved at sørge for hjælpemidler, fx hørebøffer, skærmning og tøj uden kradsende mærker og elastikker.
• Forbered barnet på nye tiltag og begivenheder eller skift i hverdagen.
• Sørg for, at relaterede tilstande som ADHD, angst, søvnforstyrrelser og epilepsi bliver behandlet.
• Pas på dig selv og sørg for også at tilgodese dine egne behov. Hvis du har behov for et pusterum, så undersøg eventuelt muligheden for aflastning gennem din kommune.
• Vær tålmodig. Al udvikling tager tid. Pas på med at stille for mange krav, som dit barn ikke kan leve op til. 

Til dig som er pårørende

Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.

Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop 

 Tilbage til oversigten 

Udbredelse

Hvor mange har autisme? 

Omkring en procent af befolkningen har autismespektrumforstyrrelser¹¹. Blandt børn under 18 år er tallet lidt højere¹².

Autismediagnosen forekommer oftere hos mænd end kvinder og er omtrent lige hyppig inden for alle sociale og etniske grupper¹³. 

Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop 

 Tilbage til oversigten 

Årsager

Hvilke årsager og risikofaktorer ses ved autisme?  

Årsager til autisme er endnu ikke kortlagt, men man ved, at genetik spiller en stor rolle¹⁴. Det vil sige, at visse gener medfører en højere risiko for at udvikle autisme.

Samtidig er det dog langt fra alle med disse gener, der udvikler autisme¹⁵. 

Miljømæssige faktorer under graviditeten kan måske spille en rolle for udviklingen af autisme. Fx har forskere vist en sammenhæng mellem mangel på folsyre og D-vitamin under graviditeten og udviklingen af autisme¹⁶.

I nogle undersøgelser fremgår der også en øget risiko, hvis moren har haft en infektion i den første tredjedel af graviditeten¹⁷. Der kan desuden være tale om en øget risiko for børn af ældre fædre¹⁸. Generelt er de miljømæssige faktorer dog endnu dårligt belyst i forskningen¹⁹.

 Tilbage til oversigten 

Flere diagnoser samtidig

Hvilke sygdomme kan optræde sammen med autisme? 

Autisme optræder ofte i kombination med forskellige former for psykiske sygdomme, fx OCD og ADHD, ligesom udviklingshæmning, epilepsi, depression og spiseforstyrrelser er en del af såkaldte sammensatte problematikker ved autisme²⁰. Også selvskadende adfærd såsom at bide, slå eller kradse sig er almindeligt ved autisme.

Desuden er der større risiko for at udvikle psykoser, især under stressende omstændigheder, når man har autisme. 

Problemer med planlægning og strukturering af opgaver er udbredt både hos personer med autisme og hos personer med ADHD.  

 Tilbage til oversigten 

Kilder

Kilder

1. Mors, Nordentoft og Hageman (2017): Klinisk Psykiatri, 4. udgave. 

2. Socialstyrelsen (2021).

3. Landforeningen Rett Syndrom, ’Hvad er Rett syndrom’ (2021)  

4. Mors, Nordentoft og Hageman (2017): Klinisk Psykiatri, 4. udgave. 

5. Wetherby, A. et al. (2014): ’Early Indicators of Autism Spectrum in the Second Year of Life’. Journal of Autism and Development Disorders 34:5. 

6. Wetherby, A. et al. (2014) og Johnson, M.H. et al. (2014): Annual Research Review: ’ Infant development, autism, and ADHD – early pathways to emerging disorders’. Journal of Child Psychology and Psychiatry 56:3. 

7. Adams, J.B. et al. (2011): ’Gastrointestinal flora and gastrointestinal status in children with autism – comparisons to typical children and correlation with autism severity’. BMC Gastroenterology 11:22.

8. Socialstyrelsen (2014): Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker.

9. Pickles, A. et al. (2016): ’Parent-mediated social communication therapy for young children with autism (PACT): long-term follow-up of a randomized controlled trial’. The Lancet, October 25th. 

10. Dölen, G., Darvishzadeh, A., Huang, K. et al. Social reward requires coordinated activity of nucleus accumbens oxytocin and serotonin. Nature, 2013 

11. Sundhed.dk’s Patienthåndbog, ’Autismespektrumsforstyrrelser hos børn og unge’ af Merete Juul Sørensen (2021)

12. Socialstyrelsen.dk, ’Om autisme’ (2021)

13. Mors, Nordentoft og Hageman (2017): Klinisk Psykiatri, 4. udgave. 

14. Schaefer, G.B. (2016): ’Clinical Genetic Aspects of ASD Spectrum Disorders’. International Journal of Molecular Science 17:180. 

15. Robinson, R.B. et al. (2016): ’Genetic risk for autism spectrumdisorders and neuropsychiatric variation in the general population’. Nature Genetics 48. 

16. Neggers, Y.H. (2014): ’Increasing Prevalence, Changes in Diagnostic Criteria, and Nutrition Risk Factors for Autism Spectrum Disorder’. ISRN Nutrition. 

17. Chaste, P. & Leboyer, M. (2012): ’’Autism risk factors: Genes, environment, and gene-environment interactions’. Dialogues in Clinical Neuroscience 14:3. 

18. Kinney, D.K. et al. (2010): ’Environmental risk factors for autism: Do they help cause de novo genetic mutations that contribute to the disorder?’. Medical Hypotheses 74. 

19. Chaste, P. & Leboyer, M. (2012): ’’Autism risk factors: Genes, environment, and gene-environment interactions’. Dialogues in Clinical Neuroscience 14:3. 

20. Simonoff, E. et al. (2008): ’Psychiatric Disorders in Children with Autism Spectrum Disorders: Prevalence, Comorbidity, and Associated Factors in a Population-Derived Sample’. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry 47:8.

Forårets Psykiatridage 2024 - "Frygtens fængsel: Angstlidelser"

Forårets Psykiatridage finder sted i København fra d. 21. – 22. maj, og i Aarhus fra d. 3. – 4. juni. Se programmet her.

 Tilbage til oversigten