Digitale løsninger: Fra potentiale til praksis
Digitale løsninger kan være med til at løse nogle af de største udfordringer i børne- og ungdomspsykiatrien: lange ventetider, manglende kapacitet og ulighed i adgang til hjælp. Men det kræver, at de udvikles og implementeres på en ordentlig måde.
Digitale løsninger kan være med til at imødekomme nogle af de største udfordringer, vi står med i forhold til mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom: for mange får ikke hjælp i tide, hjælpen er ofte uensartet, og alt for mange falder mellem stolene. Men det kræver, at de udvikles og implementeres på en ordentlig måde.
I rapporten Fra potentiale til praksis: Digitale tilbud for børn og unge med mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom kortlægger Psykiatrifonden, Center for Digital Psykiatri, Aarhus Universitet og Novo Nordisk Fonden danske og internationale digitale tilbud og interviewer aktører bag vellykkede implementeringer for at lære af deres erfaringer.
Potentialet
Digitale tilbud kan være med til at give børn og unge hurtigere adgang til støtte – både i psykiatrien, i kommunerne og i hjemmet.
De kan aflaste et presset hjælpesystem og fungere som et supplement til fysisk behandling, hvor de samtidig kan hjælpe med at fastholde fremskridt efter et endt forløb.
Samtidig rummer de et potentiale for at skabe mere ensartet kvalitet og tilgængelighed i hele landet.
Danmark halter bagefter
Forskningen viser, at internetbaseret kognitiv adfærdsterapi (iKAT) med støtte fra en fagperson – kan være lige så virksomme som traditionel terapi.
I lande som England, Finland, Sverige og Australien er digitale forløb allerede en fast del af tilbuddene. I Danmark er indsatsen stadig fragmenteret, præget af enkeltstående projekter og uden en samlet strategi.
Kan sikre flere adgang til kvalificeret hjælp
Digitale løsninger må ikke udvikles som et billigere, men ringere alternativ. De skal være evidensbaserede, fagligt forankrede og fungere som supplement, der styrker den samlede værktøjskasse.
Når det gøres rigtigt, kan digitale tilbud ikke bare reducere ventetider – de kan sikre, at langt flere børn og unge får rettidig, kvalificeret støtte.
Otte anbefalinger
Rapporten peger på otte konkrete skridt, der kan bringe Danmark videre:
- Udarbejd en samlet national strategi for digitale tilbud til børn og unge
- Involver børn, unge og deres familier i udvikling og kvalitetsudvikling
- Gentænk strukturen – digitale tilbud skal integreres systemisk
- Giv fagprofessionelle de rette kompetencer og støtte
- Byg på international evidens – tilpasset danske forhold
- Styrk dansk forskning i implementering og effekt
- Brug data til løbende tilpasning og forbedring
- Sæt klare standarder for etik, digital inklusion, sikkerhed og rettigheder
Kvalificeret gennem rundbordssamtale
Anbefalingerne blev efterfølgende kvalificeret ved en rundbordssamtale i Odense med deltagere fra regioner, kommuner, civilsamfund, forskning, fagprofessionelle og brugerorganisationer.
Her blev der især peget på:
- behovet for at koble en national strategi til både 10-årsplanen for psykiatrien og den nationale sundhedsplan
- at involvering skal være reel samskabelse med børn, unge og deres netværk – også dem, der ellers sjældent høres
- at digitale tilbud skal integreres i hele forløbet, ikke blot fungere som et "venteværelse"
- at fagprofessionelles digitale kompetencer og kulturforståelse er afgørende for succes
- at dansk forskning skal samles og styrkes, blandt andet gennem et nationalt netværk
- at data og etik skal tænkes ind fra start på en pragmatisk måde, så udviklingen ikke bremses
- at social ulighed skal adresseres aktivt, så digitale tilbud når alle – ikke kun de ressourcestærke.
Læs mere om kvalificeringen af anbefalingerne (PDF)
Rapporten indeholder en systematisk gennemgang af 87 forskningsstudier, kortlægning af danske og internationale digitale tilbud samt interviews med nøglepersoner bag vellykkede implementeringer i udlandet.
Den viser, hvordan digitale løsninger kan være en vigtig del af støtte- og behandlingstilbud – både i psykiatrien og som en del af den samlede indsats i kommuner, skoler, familier og civilsamfund.