Psykisk sygdom er ikke bare et spørgsmål om sprog
Diskriminationen, som Psykiatrifondens undersøgelse dokumenterer, er dybt bekymrende. Men løsningen er ikke at afskaffe begrebet psykisk sygdom, som kronikskribent Anders Sørensen foreslår.
Anders Sørensens kronik i JP om tabuerne og sproget omkring psykisk sygdom rejser en vigtig pointe: Sproget former vores forståelse af mennesker med psykisk sygdom, og det kan både åbne og lukke døre til fællesskab og anerkendelse.
Mange mennesker med psykiatriske diagnoser har oplevet, hvordan ord kan virke stemplende, og hvordan man hurtigt reduceres til en etiket i stedet for at blive set som et helt menneske.
Mange mennesker med psykiatriske diagnoser har oplevet, hvordan ord kan virke stemplende, og hvordan man hurtigt reduceres til en etiket i stedet for at blive set som et helt menneske. Det må vi som samfund tage dybt alvorligt.
Men når kronikken sætter lighedstegn mellem psykiatriens sprogbrug og diskriminationen af mennesker med psykiske lidelser, overser skribenten flere afgørende forhold.
Diagnoser er ikke hele sandheden
For det første er det rigtigt, at diagnoser ikke er hele sandheden om et menneske. De er faglige redskaber, som kan være en vej til behandling, støtte og forståelse. Mange patienter oplever netop en lettelse, når deres symptomer får et navn – ikke fordi det gør dem til “de andre”, men fordi det er en hjælp og giver håb.
For det andet kan vi ikke reducere psykisk sygdom til udelukkende at være "menneskelige reaktioner på livet". Ja, traumer, tab og livsvilkår spiller en enorm rolle, men forskning viser samtidig, at biologiske og genetiske faktorer også bidrager. Men måske på en anden måde, end vi før har tænkt.
Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser for eksempel, at selv om vi i mange år har vidst, at der er en øget sandsynlighed for at udvikle en psykisk sygdom, hvis ens forældre har det, så er sandsynligheden for at få den samme psykiske sygdom væsentligt lavere end hidtil antaget. At benægte kompleksiteten risikerer at forenkle og forringe behandlingen. Psykisk sygdom er både-og – menneskelig erfaring og biologiske mekanismer.
Ord kan nedtone alvorligheden
Når vi taler om "lidelse" eller "sårbarhed", rammer vi heller ikke altid rigtigt. Mange med alvorlige diagnoser oplever, at sådanne ord kan virke som en nedtoning af, hvor gennemgribende og invaliderende en psykisk sygdom kan være. Det kan forstærke frygten for at høre endnu engang, at man "bare må tage sig sammen".
Der er kun den vanskelige vej at erkende realiteten af psykisk sygdom og samtidig bekæmpe de fordomme, som findes.
Her er netop sproget afgørende: Vi må kunne tale om sygdom uden at reducere mennesket til diagnosen – og vi må kunne tale om traumer og livskriser uden at overse, at der kan være reelle biologiske forstyrrelser på spil.
Diskriminationen, som vores undersøgelse dokumenterer, er dybt bekymrende. Men løsningen er ikke at afskaffe begrebet psykisk sygdom. Tværtimod er det at insistere på en sproglig og faglig balance: at diagnoser er nyttige redskaber, ikke identiteter. At psykisk sygdom både er menneskelig og medicinsk, social og biologisk. Og at mennesker altid er mere end deres diagnoser.
Det er rigtigt, at udsagnet "psykisk sygdom er en sygdom som alle andre" ikke ubetinget løser alle problemer med stigmatisering. At postulere, at psykisk sygdom ikke eksisterer, er i sin åbenbare mangel på sandhed heller ikke en løsning. Der er kun den vanskelige vej at erkende realiteten af psykisk sygdom og samtidig bekæmpe de fordomme, som findes.
Kun ved at holde fast i denne dobbelthed kan vi bekæmpe diskriminationen – uden at underkende den smerte, alvor og kompleksitet, psykisk sygdom rummer.