Folketingsvalg 2026: Sådan kan du engagere dig
Der er mange gode grunde til at gå op i folketingsvalget i Danmark. Så her har vi samlet fire måder, hvorpå du nemt kan være en aktiv del af valgkampen og kæmpe for psykiatrien.
Vi har brug for din hjælp!
Man siger, at valg vindes mellem valgkampene og ikke under dem. Men der er mange gode grunde til at gå op i folketingsvalget i Danmark. Særligt hvis man, ligesom os, har en holdning til, hvordan udviklingen i Danmark skal være.
Så her har vi samlet fire måder, hvorpå du nemt kan være en aktiv del af valgkampen og kæmpe for psykiatrien:
- 1. Valgkampen er en scene
Valgkampen er en scene. De emner, der får lov til at komme på scenen, får publikums opmærksomhed. De udmeldinger, der får opmærksomhed i medierne og opbakning i befolkningen, har større sandsynlighed for at blive omsat til reel politik. Derfor betyder det noget, hvilke emner der fylder i valgkampen, for det er her, der bliver lyttet allermest til befolkningens ønsker.
Ønsker vi flere investeringer i psykiatrien? Så er det nu, vi skal sige det. Ikke én gang. Ikke to gange. Hver dag – og til alle, der vil lytte. For det er ved valget, man henter legitimitet hos befolkningen. Her forhandler man om, hvad der skal ske med Danmark, og hvilken retning landet skal tage.
Når politikerne kommer med udmeldinger i valgkampen, er det forslag til den retning, de mener, vi skal gå. Men det er netop kun forslag, og hvis befolkningen vil noget andet, er det dét, der bør ske. Men kun hvis vi siger det højt og tydeligt. Igen og igen.
- 2. Stil krav
Valget er din mulighed for at stille krav. Nogle gange kan virkeligheden på Christiansborg synes langt væk. Faktisk er afstanden til de folkevalgte i Danmark utrolig kort, særligt når der er valg. Politikere står på togstationer, gadehjørner og bytorve i hele landet – hver eneste dag.
I stedet for blot at tage deres flyers og de obligatoriske bolsjer med partilogo på bør du tale med dem. Stil dem spørgsmål og stil krav. En valgkamp er i virkeligheden blot en lidt kompliceret ansøgningsproces til et særligt arbejde. Det er en jobsamtale, og du sidder i ansættelsesudvalget. Stil krav til kandidaten og tal med vedkommende.
Og, ligesom til en jobsamtale, stil gode spørgsmål. Men i stedet for at spørge til stærke og svage sider, eller hvor vedkommende ser sig selv om 5 år, så stil spørgsmål til deres politik:- Hvordan vil du skabe bedre vilkår for mennesker med psykisk sygdom, hvis du bliver valgt?
- I Danmark dør der over 3 gange så mange af selvmord, som der dør i trafikken – hvad bliver vigtigst for dig, hvis du bliver valgt, transport eller psykiatri?
- De sidste 25 år er der kommet 5 kræftplaner. Vil du arbejde for, at der fortsat bliver investeret i psykiatrien, hvis du bliver valgt?
Der er masser af spørgsmål at stille, og ingen af dem er dumme eller forkerte. Det er jeres kandidat, og det er jer, de skal stå til regnskab for. Så fortæl dem, hvad I vil have.
- 3. Din stemme er vigtig
Din stemme er vigtigere, end du tror. Hver gang der er valg, er der nogen, der fremfører fortællingen om, at det ikke betyder noget, om vi stemmer, eller hvem vi stemmer på. Selvom jeg forstår, hvor den følelse kommer fra, vil jeg give et par eksempler på, hvor vigtigt det er, ikke blot at man stemmer, men også at du stemmer.
I Nordjylland var det 62 stemmer, der afgjorde det yderste socialdemokratiske mandat. I Syddanmark var det 52 stemmer, der afgjorde det yderste konservative mandat. I Sjællands Storkreds var det 54 stemmer, der gav Moderaternes Mike Fonseca pladsen foran den næste på listen, Michael Herz. Det er faktisk ufatteligt, hvor mange folketingsmandater der er afgjort af under 100 stemmer. Så hvis du tror, at du ikke kan påvirke dansk politik ved valget, tager du fejl. Det kan godt være, at det føles abstrakt af forestille, at netop din stemme afgør, hvem der bliver statsminister. Men din stemme kan afgøre, hvem der kommer I Folketinget, det er ubestrideligt.
- 4. Personer betyder meget
Personer betyder mere i politik end nogensinde før. Det siger jeg ikke kun, fordi vi i højere grad stemmer på karismatiske enkeltpersoner eller partiledere. Nej, jeg siger det af matematiske grunde. Der er nemlig kommet flere partier. Uden at foregribe valgresultatet får vi formentlig en valgperiode med 11-12 partier, hvor langt størstedelen får under 10 % af stemmerne.
Det betyder, at hvert parti vil have få kandidater til at dække mange emner, og en gennemsnitlig ordfører på Christiansborg vil derfor sagtens kunne sidde med både forsvar, erhverv og psykiatri eller børn og unge, skat og immigration. Når man skal mange ting, er der altid noget, der får forrang, og derfor betyder det utrolig meget, hvad den enkelte ordfører synes er vigtigst og brænder mest for. Psykiatrien er, selvom det i stigende grad er blevet en folkesag, stadig et emne, der hurtigt bliver fortrængt af andre store dagsordener. Hvis vi ikke får valgt politikere, der synes, at psykiatrien er vigtig, bliver det meget sværere at forbedre vilkårene for mennesker med psykisk sygdom.
Valgkampen foregår på torvet, ved middagsbordet, i kantinen og på sociale medier. Her er tre ting, du kan gøre, for at bidrage til, at psykisk sygdom aldrig ødelægger liv:
- Del vores budskader på sociale medier: Facebook, LinkedIn og Instagram.
- Stil krav til kandidaterne, og spørg dem, hvordan de arbejder for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.
- Tal med dine venner, familie og omgangskreds og problemets omfang.