Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Vores politiske arbejde

Psykiatrifonden kæmper for, at færre får en psykisk sygdom. Samtidig skal alle, der bliver ramt eller er i risiko for det, have den støtte og behandling, de har brug for. I tide. Og vi kan gøre det bedre end i dag.

Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden (tv), Marianne Skjold Larsen, administrerende direktør, Psykiatrifonden (th), 26. april 2022

I Danmark bliver 82 procent på et tidspunkt behandlet for psykisk sygdom. Hvert år har mere end 700.000 voksne symptomer på det. Og i hver eneste skoleklasse sidder der et eller to børn med så store psykiske problemer, at de har brug for professionel hjælp. 

Derfor har Psykiatrifonden med sit politiske arbejde fokus på:

Psykisk sygdom rammer tidligt 

Netop børn og unge er særligt udsatte. For mens livsstilssygdomme typisk rammer mennesker, der er oppe i årene, rammer psykisk sygdom ofte første gang, når man er barn eller ung. Det kan trække negative spor gennem hele livet. Som koster dyrt. Både for den ramte, for de pårørende og for samfundet. 

Derfor arbejder vi for, at ingen børn eller unge udvikler en psykisk sygdom. Det kræver fokus på tidlig opsporing. Og hurtig, effektiv og kvalificeret hjælp til de børn og unge, der har brug for det. 

Alle skal være en del af fællesskabet  

Vi ved, at fællesskab styrker den psykiske sundhed. Også på arbejdspladsen. Alligevel har tre ud af fire voksne med en psykisk sygdom ikke et arbejde i dag. 

Derfor arbejder vi for, at alle med en psykisk sygdom får hjælp til at blive en del af et arbejdsfællesskab.

Tabuer og fordomme ryddes af vejen 

Psykisk sygdom er omgærdet af tabuer og fordomme. Dem vil vi bryde med. Vejen til det går gennem viden og indsigt. 

Derfor arbejder vi med oplysning, uddannelse og kurser. Vi hjælper også gennem rådgivning og samtalegrupper. Og projekter, som forebygger, giver ny viden og bedre behandling. Det skaber større forståelse, bedre vilkår og varige forbedringer for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. 

Effektive løsninger på samfundsproblemer 

Psykiatrifonden udtænker, udvikler og afprøver løsninger på samfundsproblemer til gavn for børn, unge og voksne i risiko for at få eller som har psykisk sygdom, deres pårørende og relevante fagprofessionelle. Når vi udvikler effektive løsninger, arbejder vi for at forankre dem i samfundet.  

Psykiatrifondens politiske arbejde 

Psykiatrifonden arbejder politisk på mange fronter for at skabe de nødvendige forandringer i samfundet. Men overordnet set, så har vores politiske arbejde to mål: 

  • Virkeliggørelsen af for alvor at forebygge psykisk sygdom.
  • At give de mennesker, der er ramt af psykisk sygdom og deres pårørende, de tilbud om hjælp, støtte og behandling af høj kvalitet, de har brug for. 

Det gør vi ved at deltage aktivt i den offentlige debat gennem medier og holdningsindlæg, ved selv at sætte dagsordenen i medierne med analyser og undersøgelser, ligesom vi løbende mødes med politikere og embedsmænd både på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Her gør vi Psykiatrifondens holdninger klare, samtidig med at vi altid stiller os konstruktivt til rådighed. 

Og vi leverer analyser, undersøgelser, data og fakta, der bidrager til, at vidensgrundlaget er på plads, når beslutninger træffes. 

Helt konkret arbejder vi med følgende:

Debat
Kaffekop og avis

Psykiatrifonden skriver jævnligt kommentarer, debatindlæg og kronikker i danske medier alene eller i samarbejde med andre for at markere vores holdninger i samfundsdebatten og sætte sager på dagsordenen.

Høringssvar
Dokument, kasse, høringsforslag

Her kan du læse Psykiatrifondens høringssvar til nye lovforslag.

Indspark til politiske begivenheder
Folketingsvalg, 2022, psykiatri, kryds, stemmeseddel

Den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Valgkampen bugner allerede af temaer som skole, arbejdsudbud og økonomi. Men uden fokus på mental trivsel risikerer vi, at de øvrige politiske mål aldrig lykkes – for psykisk sygdom er mere end blot...

Kommuner, kommunalvalg 2025

De kommunale spidskandidater former fremtidens psykiatri. Derfor har vi spurgt dem, hvordan de mener, den skal se ud. Vi håber, du bliver klogere – og at du stemmer til kommunalvalget den 18. november, uanset hvor du sætter dit kryds.

Regioner, regionsvalg 2025

De regionale spidskandidater former fremtidens psykiatri. Derfor har vi spurgt dem, hvordan de mener, den skal se ud. Vi håber, du bliver klogere – og at du stemmer til regionsvalget den 18. november, uanset hvor du sætter dit kryds.

#StemPsyk - kollage, alle politikere

Så er folketingsvalget 2022 overstået. Tusind tak til alle jer, der hjalp til med at gøre psykiatrien til et centralt tema i den fire uger lange valgkamp. Her får du et tilbageblik på vores og jeres indsats.

Analyser
Rapporter

Her kan du læse og downloade et udvalg af Psykiatrifondens egne undersøgelser og rapporter.

Illustration der viser en kvinde set fra ryggen og en stigende graf
Billedet er AI-genereret.

Udbredelse af viden skaber større forståelse, bedre vilkår og forbedringer for personer med psykisk sygdom og deres pårørende. Med rapporten 'Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023' forsøger Psykiatrifonden at samle og udbrede viden om psykiske sygdomme, behandling, risikofaktorer og livet med psykisk sygdom.

Evidens og stærke samarbejder 

Vi arbejder løsningsorienteret, langsigtet og vedholdende. Baseret på evidens og i samarbejde med fagfolk, kommuner, virksomheder og andre organisationer. For kun sammen kan vi bekæmpe psykisk sygdom. 

Mathilde med sin mor ved spisebord

Mind My Mind er et evidensbaseret program til børn og unge i psykisk mistrivsel og er en del af det lettilgængelige kommunale behandlingstilbud. Programmet er transdiagnostisk og modulopbygget og kan derfor tilpasses det enkelte barn.

Illustration, tandhjul, hvid baggrund, luft

Psykiatrifonden arbejder for at skabe fundamentale og varige forbedringer på det psykiske område gennem projekter og kampagner. Vi indgår også i flere alliancer, netværk og arbejdsgrupper, hvor vi deler vores viden og indsigt med andre og løfter...

Læs også

10-årsplan, illustration
Billedet er AI-genereret.

Regeringen og Folketingets partier præsenterede 19. maj 2025 en samlet 10-årsplan for psykiatrien. Den bygger oven på tidligere aftaler og skal "gøre op med mange års svigt," som der står på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside. Men hvad er...

Louise Brown, socialordfører, Liberal Alliance, på besøg i Psykiatrifondens rådgivning

Hver dag lytter Psykiatrifondens rådgivning til mennesker, der lever med følgerne af mange års svage prioriteringer i psykiatrien. Vi har derfor invitereret socialordførerne fra Folketinget ud til Psykiatrifondens rådgivning for at give dem et...

Kontakt

Vil du vide mere om vores politiske arbejde? Har du brug for input eller sparring? Så kontakt os gerne:

Daniel Weber

Politisk chef

41 60 05 81

 

Nora Sina

Politisk konsulent

61 36 22 60