Kom med ind i Rådgivningen

Hvad er din faglige baggrund?

Min faglige baggrund for at være telefonrådgiver i Psykiatrifonden er min uddannelse som plejehjemsassistent, da jeg var ung. Her fik jeg stor erfaring med både det fysiske, psykiske og ikke mindst, hvor stor betydning samtaler og relationer har.

Senere er jeg uddannet lærer og vejleder og har arbejdet rigtig mange år på VUC, hvor jeg har undervist unge på Vestegnen. Efterfølgende er jeg uddannet psykoterapeut og ved, hvor vigtig samtale og empati kan være i relationer.

Vi søger rådgivere

Vil du være rådgiver? Eller kender du nogen, der har kvalifikationerne? Vi søger løbende rådgivere til Psykiatrifondens Rådgivning.

Læs mere: Bliv frivillig rådgiver i Psykiatrifonden

Hvad fik dig til at blive rådgiver i Psykiatrifonden?

Da jeg læste til psykoterapeut, valgte jeg at være telefonrådgiver på Livslinjen i en årrække. Nu er det Psykiatrifonden, hvor jeg føler, det gør en stor forskel at være de store lyttende ører, når der er brug for det. Det er bare meningsfuldt at være en del af et fællesskab med fokus på det mentale helbred.

Hvad har overrasket dig mest ved at være rådgiver?

Som rådgiver er den store overraskelse, at vi ofte er de første, der bliver vidne til såvel store som små problemer; at sige ”det svære” for første gang til et andet menneske giver ofte mening og nogle gange afklaring til at komme videre.

Nogle har kontakt til rådgivningen og ikke så mange andre – mange er ensomme, og her er det fantastisk, at aktiv lytning kan give en form for livskvalitet for dem.

Det kan være svært at navigere i, når man som borger og pårørende er ny i systemet. Det er ikke almen viden, hvor man henvender sig, og hvilke muligheder vi har som borgere. Mange har brug for at blive guidet.

Hvordan gjorde rådgivningen en forskel på Roskilde Festival?

At være synlig på Roskilde Festival giver så god mening. Vores hvide bluser med teksten ”Brug for nogen at tale med?” indbød til samtaler med rigtig mange om vores arbejde, i toiletkøen og når vi gik rundt i vores flotte område. Stort set alle sagde det samme: ’HVOR ER DET GODT, I ER HER!’

Vi havde også mange samtaler både i vores udeområde, i de hyggelige møbler – og de mere alvorlige samtaler i vores samtalerum. Det var utrolig dejligt at se, hvor godt mange af de unge passer på hinanden og følger deres kammerater til vores område.