Præmenstruelt syndrom (PMS) og præmenstruel dysfori (PMD)
Når man har præmenstruelt syndrom (PMS) eller præmenstruel dysfori (PMD), har man så store psykiske og fysiske gener, at det påvirker dagligdagen og fører til nedsat funktionsevne.
Indhold
- Hvad er PMS og PMD?
- Hvilke symptomer er der ved PMS og PMD?
- Hvad er forskellen mellem PMS og PMD?
- Hvordan udvikler sygdommene sig?
- Hvordan er livet med PMS og PMD?
- Hvilken behandling findes der for PMS og PMD?
- Det kan du selv gøre
- Det kan du gøre som pårørende
- Hvor mange har PMS og PMD?
- Hvilke årsager og risikofaktorer er der til PMS og PMD?
- Hvilke sygdomme kan optræde sammen med PMS og PMD?
Om sygdommene
Hvad er PMS og PMD?
Mange kvinder oplever gener i forbindelse med menstruation. Der kan være humørsvingninger, irritabilitet, oppustethed, ændret appetit og nedsat energi. For nogle er symptomerne milde, mens andre kan opleve dem som alvorligt funktionshæmmende.
Man har længe tøvet med at anerkende disse gener som en sygdom. Det skete først i den amerikanske diagnoseliste, hvor problemet blev anbragt i afsnittet om depression.
I den seneste internationale diagnoseliste, ICD-11, som på sigt skal erstatte den nuværende ICD-10 i Danmark, findes diagnosen i afsnittet om sygdomme i kønsorganer og urinveje.
ICD-11 er endnu ikke taget i brug i Danmark.
Symptomerne kan variere fra lette gener (ikke sygdom) til en alvorlig eventuel livstruende tilstand (sikker sygdom). Et sted i dette spektrum af alvorlighed bliver det rimeligt at betragte symptomerne som en sygdom. Dermed får de, som rammes, ret til hjælp fra sundhedsvæsenet.
Nogle mener, at det er problematisk at betegne symptomer på PMS og PMD som sygdom. De mener, at det er naturligt at have menstruation, og gener i den forbindelse skal ikke medføre, at kvinder stemples som syge. Sygeliggørelsen opfattes som kvindeundertrykkende, og som et udtryk for, at man ikke tager kvinder og deres naturlige følelser alvorligt.
I disse teoretiske diskussioner kan der dog være en tendens til at se bort fra, at symptomerne for nogle er alvorlige og sundhedstruende og kræver behandling.
I ICD-11 er symptomerne opdelt i tre kategorier:
- Gener: Symptomer, der ikke betragtes som sygdom (MF 33)
- Præmenstruelt syndrom (PMS): En mildere grad af sygdom (GA 34.40)
- Præmenstruel dysfori (PMD): En mere alvorlig grad af sygdom med især psykiske symptomer (GA 34.41).
Læs også: Hvad er sygdom og diagnose?
Symptomer
Hvilke symptomer er der ved PMS og PMD?
For både præmenstruelt syndrom (PMS) og præmenstruel dysfori (PMD) følger symptomerne en bestemt tidsmæssig rytme i menstruationscyklussen.
Symptomerne opstår i den sidste uge før menstruationen og aftager i dagene efter. Dette mønster er en forudsætning for at stille diagnosen.
- Psykiske symptomer
- Depression
- Følelsesmæssig uligevægt
- Irritabilitet
- Vrede
- Angst
- Tilbagetrækning
- Manglende energi
- Søvnforstyrrelser.
- Fysiske symptomer
- Oppustethed
- Brystspænding
- Hovedpine
- Hævelse af led, arme og ben.
Varianter
Hvad er forskellen mellem PMS og PMD?
Hverken PMS eller PMD er særlig veldefinerede som sygdomme. Og det er forskellen mellem dem derfor heller ikke. Der er også en usikker afgrænsning i forhold til svagere og mere almindelige gener i forbindelse med menstruation.
Det skyldes blandt andet, at der ikke er faglig enighed på området. Der mangler også undersøgelser, som kan fastlægge kriterier for diagnoserne.
Men både PMS og PMD adskiller sig fra almindelige menstruationsgener ved, at de begge reducerer livskvalitet og funktionsevne alvorligt. Det er det, som gør, at det er berettiget at kalde dem sygdomme. Og så er der ved PMS primært tale om fysiske symptomer, mens der ved PMD er tale om flere og sværere især psykiske symptomer. Ved PMD kan der være så alvorlig depression, at der kan opstå selvmordsfare.
Når man har en depression, er man trist og mangler sin sædvanlige energi. Man har negative tanker og har svært ved at huske og koncentrere sig.
Udvikling
Hvordan udvikler sygdommene sig?
Da lidelserne hænger sammen med ægløsning og menstruation, så kan de kun vise sig så længe dette forekommer.
Symptomerne begynder oftest at vise sig i 20-årsalderen, og de bliver hyppigere med alderen. Det er især i 20-40-årsalderen, at de fleste oplever de største problemer. Efter menopausen ophører symptomerne.
Symptomerne kan tiltage med alderen, så gener ved menstruationen kan udvikle sig til PMS, hvor det hovedsageligt vil være de kropslige symptomer, der er til stede. Senere hen kan generne tage til og udvikle sig til PMD, hvor man vil opleve psykiske symptomer oveni. Psykiske symptomer kan fx være depression, angst og svære humørsvingninger.
For nogle kvinder kan symptomerne variere hen over året, så symptomerne er værre om vinteren.
Livet med
Hvordan er livet med PMS og PMD?
Til forskel fra andre sygdomme med et cyklisk forløb forekommer PMS og PMD fuldstændig regelmæssigt i forbindelse med menstruation. Denne regelmæssighed er en nødvendig betingelse for at stille diagnosen.
Regelmæssigheden gør, at det er muligt at planlægge sit liv efter sygdommen. Alligevel er det invaliderende, hvis man har kraftige symptomer, som forhindrer normale aktiviteter og forpligtelser, så man har nedsat funktion 1-2 uger hver måned. Det kan være lige så hæmmende som en kronisk sygdom.
Som ved andre psykiske lidelser er der fordomme omkring PMS og PMD. Omgivelserne kan udvise manglende forståelse og have svært at acceptere, at man ”ikke bare kan tage sig sammen”. Dette kan føre til konflikter i både familielivet og på arbejdspladsen.
Heldigvis er der flere behandlinger, som i mange tilfælde kan mindske symptomerne og bedre funktionen.
Tabu og fordomme påvirker de mennesker, som rammes af psykisk sygdom. Det en stor, ekstra belastning, når man mødes med tabu og ikke kan tale åbent om sin sygdom.
Behandling
Hvilken behandling findes der for PMS og PMD?
Der er mange behandlinger, som kan mildne symptomerne, både psykologiske og medicinske. Kognitiv terapi har vist sig effektiv og kan have længerevarende effekt. Mange former for medicin kan også hjælpe.
Medicinen retter sig dels mod at regulere ægløsning og menstruation, dels mod de psykiske symptomer. Antidepressiv medicin i form af SSRI-præparater har i modsætning til, når de anvendes til anden depression, en hurtigt indsættende virkning. Det gør det muligt kun at tage dem i den periode, hvor symptomerne optræder. Denne tidsbegrænsede anvendelse kan også reducere risikoen for bivirkninger, selvom kontinuerlig brug er en mulighed, hvis man finder det mere sikkert forebyggende.
Hormonpræparater som P-piller eller anden medicin, der påvirker den hormonelle cyklus, kan også anvendes til at dæmpe symptomerne. Men da de griber direkte ind i den naturlige proces, som menstruation er, er de ofte en sekundær løsning, især på grund af risikoen for bivirkninger.
Hvis voldsomme symptomer ikke kan dæmpes på en anden vis, så kan man som allersidste udvej, og hvis personen ikke ønsker flere børn, fjerne æggestokkene.
Behandling kan både finde sted hos egen læge, gynækologer og psykiatere. Hvis egen læge skal henvise til specialistbehandling, så kan både symptomer og ønsket behandlingsmåde have betydning for valget af speciallæge.
Gode råd til dig
Det kan du selv gøre
Hvis du i forbindelse med din menstruation oplever fysiske og psykiske symptomer, som begrænser dig i din hverdag, er det vigtigt at søge hjælp. Du skal tage det alvorligt og ikke bare gå ud fra, at det er noget, der er normalt for det at være kvinde. Du skal være åben over for at erkende dine symptomer som unødvendige og sygelige.
At acceptere og anerkende dette er en afgørende forudsætning for behandling. Det er urimeligt, hvis du sammenlagt spilder mange år af dit liv, fordi du har fordomme, og mener, at det er normalt at have ”menstruationsbesvær”.
Der er adskillige muligheder for behandling, og det er vigtigt at være vedholdende for at finde den behandling, som hjælper netop dig.
Lige som ved andre sygdomme kan du hjælpe dig selv ved at leve et så sundt liv som muligt med hensyn til kost, motion, rygning og alkohol/stoffer.
Der er en del, som udvikler et misbrug i forbindelse med selvbehandling i de vanskelige og tilbagevendende perioder omkring hver menstruation.
Du kan få støtte og vejledning, uanset om du selv har det svært, eller du er pårørende – fx til et barn, en ven eller en anden tæt på. Vi tilbyder gratis og anonym rådgivning via telefon og chat, hvor faglige rådgivere sidder klar til at lytte. Her...
Til pårørende
Det kan du gøre som pårørende
Det kan være hårdt at være pårørende til en, som har generende og hæmmende symptomer i en længere periode hver måned i forbindelse med menstruation.
Det er vigtigt at huske, at personen ikke selv har valgt sine hormonelle udsving og ikke bare kan ændre dem. Alligevel kan det være svært at bevare forståelsen, og det er helt naturligt at blive frustreret, ked af det eller miste tålmodigheden. Mange pårørende oplever også træthed, opgivenhed og en følelse af afmagt, fordi det er svært at se den, man holder af, have det dårligt uden at kunne gøre noget.
Måske har man som pårørende også nogle fordomme om, at menstruationsproblemer er "normale" og noget, man bare må klare selv. Det er dog vigtigt at vide, at generne kan være så alvorlige, at de bliver til en sygdom. Derfor kan det være en stor støtte at opmuntre personen til at søge hjælp.
Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.
Udbredelse
Hvor mange har PMS og PMD?
Da lidelserne er dårligt beskrevne og uklart afgrænsede, giver de undersøgelser, der findes, meget forskellige resultater. Undersøgelserne har ofte usikre beskrivelser af, om det er en eller begge lidelser, de undersøger.
Hyppigheden i forskellige undersøgelser angives fra nogle få procent til op mod tyve. Kliniske eksperter vurderer dog, at omkring 5-10 procent af personer i den fødedygtige alder har PMS eller PMD. Den mest alvorlige form, PMD, ses hos et fåtal, typisk nogle få procent.
Årsager
Hvilke årsager og risikofaktorer er der til PMS og PMD?
Da PMS og PMD hænger tæt sammen med menstruationscyklussen, er det naturligt at kigge på de processer, der styrer menstruationen, for at finde årsager til symptomerne.
Hormonet progesteron stiger og falder under cyklussen, og det passer nogenlunde med, hvornår symptomerne opstår. Men undersøgelser viser, at der ikke er forskel på hormonændringerne hos dem med og uden symptomer. Man regner derfor med, at hjernens følsomhed er ændret over for de normale hormonsvingninger hos de kvinder, som har symptomer. Den nøjagtige årsag hertil kendes ikke.
Der er også undersøgelser, som antyder, at der kan være en sammenhæng med længerevarende stress.
Flere diagnoser samtidig
Hvilke sygdomme kan optræde sammen med PMS og PMD?
Der er ikke nogen andre sygdomme, som typisk optræder sammen med PMS/PMD.
Nogle psykiske sygdomme, som angst og depression, kan opføre sig cyklisk og variere i styrke i løbet af menstruationscyklussen. Derfor er det vigtigt, at man nøje vurderer, om symptomerne reelt følger menstruationscyklussen, før man stiller en diagnose som PMS eller PMD.
Vi kender alle til angst i en eller anden grad. Men for nogle bliver angsten langvarig og så intens, at de oplever en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i at gøre almindelige dagligdags ting.
Når man har en depression, er man trist og mangler sin sædvanlige energi. Man har negative tanker og har svært ved at huske og koncentrere sig.
Tabu og fordomme påvirker de mennesker, som rammes af psykisk sygdom. Det en stor, ekstra belastning, når man mødes med tabu og ikke kan tale åbent om sin sygdom.
Psykisk sygdom må aldrig ødelægge liv
Vi vil skabe en psykiatri i verdensklasse til gavn for alle med psykisk sygdom – og deres pårørende. I år har vi særlig fokus på børn og unge, og du kan hjælpe os med at nå ét barn mere. I tide.