Ny psykiatriplan er også en ny begyndelse
Den nye psykiatriplan er den første samlede og langsigtede plan for psykiatrien i Danmark, hvor der årligt afsættes 4,6 milliarder kroner frem til 2030. Psykiatrifonden ser planen som et vigtigt skridt mod bedre kapacitet og varige løsninger, men kritiserer samtidig udvidelsen af tvangsmetoder, som risikerer at ramme de mest udsatte patienter.
Den 19. maj 2025 blev et lille stykke danmarkshistorie skrevet. For første gang nogensinde præsenterede en dansk regering sammen med Folketingets partier en samlet plan for psykiatrien.
Vi forstår derfor godt, hvis man er skeptisk over for den nye psykiatriplan og spørger, om man reelt kan sætte sin lid til planen. Ifølge os er svaret ja.
Mens skiftende regeringer i de seneste 15 år har afsat penge til psykiatrien gennem velmenende handlingsplaner, har Psykiatrifonden og andre eksperter længe efterspurgt en samlet og holistisk plan. En gennembrydende plan, der kan vende den negative spiral, som psykiatrien desværre er kommet ind i.
Vi forstår derfor godt, hvis man er skeptisk over for den nye psykiatriplan og spørger, om man reelt kan sætte sin lid til planen. Ifølge os er svaret ja. Det er der to gode grunde til.
For det første tager den nye psykiatriplan kapacitetsudfordringerne i psykiatrien seriøst. Kapacitetsopbygning er den markant største post i planen, og vi forudser derfor, at der blandt andet vil blive fokuseret på flere sengepladser og øgede personaleressourcer.
For det andet er midlerne i 10-årsplanen varige. Det vil sige, at der bliver afsat 4,6 milliarder kroner hvert år frem til 2030. I modsætning til tidligere kapitalindsprøjtninger er dette altså penge, som er kommet for at blive.
Skår i glæden
Desværre så regeringen også sit snit til at snige et upopulært punkt ind i planen omhandlende tvang. Danmark er igennem mange år blevet kritiseret af FN og Europarådet for brugen af bæltefikseringer i psykiatrien, og i et forsøg på at imødekomme denne kritik har man tilføjet nye tvangsformer.
Aftaleteksten kalder det ’mindre indgribende tvang’, men det burde nok i stedet hedde ’udvidelse af psykiatriens tvangsbeføjelser’. Sundhedsstyrelsen har selv påpeget, at der givetvis vil blive udøvet mere tvang end tidligere. I Psykiatrifonden ser vi dette som et alvorlig svigt over for de mest udsatte patienter, og det bliver noget, som vi kommer til at følge meget tæt.
Ser man bort fra det kritiske tvangsindspark, mener vi, at patienterne får en plan, som adskiller sig positivt fra de midlertidige puljer og idékataloger, som tidligere har præget den politiske prioritering af psykiatrien. Derfor betragter Psykiatrifonden også denne plan som den første langsigtede, ambitiøse og rigtige psykiatriplan – en psykiatriplan 1.
Psykiatrien er 25 år bagud
Samme uge som psykiatriplanen blev præsenteret, så også kræftplan 5 dagens lys. Kræftområdet er i dag et forbillede for psykiatrien. Da kræftplan 1 blev indført i 2000, vedtog man en maksimal behandlingsventetid på 14 dage. I dag overholdes den i 99,8 procent af forløbene. Det skyldes politisk vilje og gentagne investeringer.
Psykiatrien er 25 år og fire planer bagud. Men vi holder fast i, at psykiatrien kan nå samme niveau som kræftområdet, hvis politikerne tager opgaven lige så alvorligt. 2025 er ’år 0’ for psykiatrien, og selvom vi nu er i gang med at bygge et stærkt fundament op, bør vi allerede nu kigge frem mod en psykiatriplan 2. Og forhåbentlig flere endnu.
Skal ’en psykiatri i verdensklasse’ gå fra at være et politisk slogan til en virkelighed, som mennesker med psykisk sygdom bliver mødt af, kræver det rigtige visioner og solide investeringer.