Lige adgang – ulige vilkår

Forestil dig en ung mand med svær angst og stofafhængighed. Han er tidligere blevet afvist af psykiatrien på grund af for stort indtag af stoffer, som skygger for en udredning. Han kan ikke møde op til behandling for afhængighed på grund af sin angst. Nu dukker han op på akutmodtagelsen, fordi han har brækket sin fod. Han får en skinne på foden og bliver så sendt hjem uden hjælp til hverken sine psykiske problemer eller sin afhængighed. 

Socialt udsatte falder alt for ofte gennem sprækkerne i sundhedsvæsenet. De har brug for mange forskellige sundhedsydelser, men mødet med systemet er ofte præget af korte, akutte forløb uden opfølgning og sammenhæng. 

Årsagerne er mange: psykiatriske lidelser, stof- eller alkoholoverforbrug, hjemløshed og kaotiske livsvilkår. Selv noget så basalt som manglende adgang til MitID og e-Boks kan betyde, at vigtige indkaldelser aldrig bliver læst og derfor aldrig bliver til behandling. 

Alt for sjældent får socialt udsatte den helhedsorienterede hjælp, de har brug for. Tværtimod fører dårlige erfaringer ofte til mistillid, og mange trækker sig fra kontakten med sundhedsvæsenet. Det kan resultere i en ond cirkel, hvor sygdomme bliver værre, og afstanden til nødvendig behandling vokser.

Tabt i mellemrummene 

Jens Henning Rasmussen er cheflæge for Bispebjerg Hospitals akutafdeling. Han har mange års erfaring og mange års frustration over at se, hvordan socialt udsatte ikke får den rette behandling.

”Vi så et system, som ikke er på de udsattes præmisser.” 

Jens Henning Rasmussen og hans kollegaer tog derfor tog initiativ til at åbne en klinik, hvor man kunne arbejde fleksibelt og tage hensyn til udsatte borgeres behov.  

Derfor åbnede Flexklinikken i 2022. Inden åbningen brugte Jens Henning Rasmussen og hans kollegaer et helt år på at kortlægge barrierer for behandling af socialt udsatte i sundhedssystemet. Det viste sig, at mange aktører, såsom praktiserende læger, kommunen, gadeteams og psykiatrien, allerede gjorde en stor indsats. Men koordineringen manglede: 

”Udsatte borgere risikerer at falde mellem stolene, fordi systemerne ikke taler sammen. Fx kan samme person møde op i psykiatrien den ene dag og i akutmodtagelsen den næste, uden at der er nogen sammenhæng i behandlingen eller opfølgningen.”

Han peger på, at ingen tidligere har påtaget sig ansvaret for området.

”Det er altid nogle andre end en selv. Kommunen, de praktiserende læger eller 'nogle derovre'. Men nu har vi på Flexklinikken sagt: Det er vores ansvar, vi gør det.”

Socialoverlæger lapper hullerne i systemet – kan de udbredes til resten af landet?

I nogle år har man haft socialoverlæger i Region Hovedstaden. De hjælper socialt udsatte og støtter deres kollegaer i at håndtere komplekse patienter. To af regionens fire socialoverlæger fortæller.

En gruppe, der stikker ud 

Undersøgelser viser, at mange socialt udsatte føler sig stigmatiseret i mødet med sundhedsvæsenet. Det kan Mie Dahl-Hansen nikke genkendende til. Hun er socialsygeplejerske på Flexklinikkens hospitalsafdeling:

”Mange af vores patienter stikker ud. De bærer på forskellige oplevelser, og det kan være svært for dem at sidde i et venteværelse og mærke, at folk rykker væk fra dem eller kigger skævt til dem.”

Hun fortæller om en mand, som i forvejen følte, han ikke passede ind. Han havde det ubehageligt ved at sidde der og vente. Han havde drukket mindre, end han plejede, for netop at passe bedre ind. Det resulterede i, at han begyndte at få abstinenser. Han svedte, frøs og rystede. Til sidst gik han, inden han overhovedet nåede at tale med lægen. 

På Flexklinikken arbejder de for at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne – uanset baggrund og udseende.

Socialsygeplejerskerne, som arbejder på Flexklinikken, tager rundt på andre afdelinger og underviser i, hvordan man bedst muligt møder og behandler socialt udsatte patienter. 

”Jeg oplever ikke, at det handler om modvilje fra personalet. Det handler mere om, at det kan være svært at pleje patienter, som ikke passer ind i hospitalets rigide rammer.”

Mie Dahl-Hansen giver endnu et eksempel:

”En patient bliver indlagt med hjerteproblemer, men er også psykotisk og forhutlet. Han er højrøstet og taler med sine stemmer. Noget personale vil synes, at patienten skal i psykiatrien, men det er jo hjertet, der er hovedproblemet, og som først og fremmest kræver behandling.”

I provinsen er der længere til hjælpen

Uden for København er der færre tilbud til udsatte borgere og længere til hjælpen. For hjemløse med psykisk sygdom i provinsen er der få herberger og kamp om pladserne. Det store behov for hjælp kender de alt til på Pensionatet i Hornbæk.

Bro til behandling

Mange udsatte er hjemløse, har et overforbrug af stoffer eller alkohol og lever med en kompleks kombination af fysiske sygdomme og psykiske lidelser. Ofte går de rundt med udiagnosticerede problematikker. Cheflæge Jens Henning Rasmussen understreger, at det er vigtigt ikke at skabe et parallelsystem. I stedet skal det eksisterende system formes, så det kan rumme denne gruppe patienter.

For socialt udsatte, hvor livet har slået hårdt, og tilliden til systemet er brudt, er det vigtigt at have fokus på, hvor patienten er, og om vedkommende er klar til behandling, forklarer Jens Henning Rasmussen.  

”Nu du er her, skal vi så ikke lige tage det røntgenbillede, så du slipper for at vente en anden dag? 
Har du tandsmerter, så kan vi kigge på det med det samme. Skal vi ikke lige få kontrolleret dit blodsukker? Har du brug for at tale med en psykiater?”

Det kræver mod at række ud efter hjælp, når man har mistet troen på systemet, og derfor er det ekstra vigtigt at blive grebet i det rette øjeblik. 

Læs mere

Tema: Socialt udsatte med psykisk sygdom

I dette tema ser vi nærmere på nogle af samfundets mest udsatte. Mennesker, der ofte lider af psykisk sygdom, social udsathed, hjemløshed og et problematisk forbrug af rusmidler.