Til dig som har psykiske vanskeligheder
I Danmark vil 82 procent på et tidspunkt blive behandlet for psykisk sygdom. Men for mange er psykisk sygdom et tabuiseret emne.
For nogle er psykisk sygdom en kronisk lidelse. For andre er psykisk sygdom forbigående og noget, de kommer sig helt eller delvist af. I alle tilfælde er det vigtigt, at få hjælp og afprøve nogle af de redskaber og behandlingsmuligheder, der findes. Og det har stor betydning at få hjælp så tidligt som muligt.
Vi oplever alle sammen ind imellem, at livet er svært. Psykiske problemer kan komme snigende langsomt. Men de kan opstå pludseligt, fx i forbindelse med en skilsmisse eller en fyreseddel eller et dødsfald. At du i en periode ikke trives, er ikke lig med psykisk sygdom. Men for nogle kan det udvikle sig til psykisk sygdom, hvis bekymringer og symptomer ikke bliver håndteret.
Angst og depression rammer så mange af os, at eksperter taler om folkesygdomme. Men også andre psykiske lidelser er ganske udbredt, fx misbrug. Desuden oplever mange mennesker stress og andre psykiske problemer.
Her er de typiske tegn på psykisk mistrivsel:
- Hjertebanken
- Smerter som fx hovedpine eller mavepine
- Uro i kroppen
- Du er ængstelig
- Du føler dig nedtrykt
- Du har svært ved at føle glæde
- Du er meget bekymret og oplever tankemylder
- Du isolerer dig og har svært ved at finde energi til dit arbejde eller uddannelse, og du har ikke rigtig lyst til de ting, du plejer at sætte pris på
- Du har svært ved at sove
- Andre bemærker, at du ikke er dig selv
Det er meget forskelligt fra person til person, hvor sårbare vi er, og hvordan vi reagerer, når vi møder modstand. Vær opmærksom på, om dine symptomer udvikler sig og bliver værre. Og vær opmærksom på, om du får flere symptomer. Udvikler de sig, eller får du flere symptomer, skal du søge hjælp.
Vores opfattelse af psykiske sygdomme er generelt meget forsimplet – og fyldt med fordomme, misforståelser og uvidenhed. Frygten for at blive dømt og stemplet gør, at rigtig mange holder det skjult for omverdenen, hvis de får en psykisk sygdom.
Sæt ind i tide
Nogle kommer sig helt efter psykisk sygdom. Andre kommer sig delvist uden at blive helt fri for symptomer. Og andre igen er fri for symptomer i en periode, hvorefter sygdommen kommer igen. Der er store forskelle alt efter, hvilken diagnose, der er tale om. Muligheden for at komme sig afhænger også af, hvor alvorlig ramt, du er. Og i nogle tilfælde kan symptomerne aftage med alderen.
En tommelfingerregel er, at jo tidligere du kommer i behandling, jo bedre er fremtidsudsigterne. Det gælder for alle psykiske sygdomme. Og derfor er det vigtigt at komme til lægen, hvis du har symptomer på psykisk sygdom eller mistrivsel.
Her kan du læse om de forskellige diagnoser
Hvad er skizofreni? Hvornår har man symptomer på angst? Hvem udvikler en spiseforstyrrelse? Få svar på dine spørgsmål under de enkelte psykiatriske diagnoser.
Hvornår ringer man til lægen - og hvad sker der så?
”Hvornår er det slemt nok til at ringe til lægen eller vagtlægen? Hvad kan de gøre? Hvornår ender man på psykiatrisk skadestue? Hvad sker der dér?” Sådan lyder spørgsmål til vores rådgivning.
Vil du vide mere specifikt om indlæggelse, så har vi et helt tema med personlige fortællinger, begreber og ofte stillede spørgsmål.
Tal om det der er svært
Det er vigtigt at sætte ord på det, der er svært. Det gør du blandt andet ved at tale med nogen om det. Men det er langt fra alle, som har nogen at tale med. Eller måske møder du ikke den lydhørhed og forståelse, du har brug for. Så kan det være en hjælp at tale med en rådgiver i Psykiatrifondens rådgivning. Det kan være det første skridt til at få det bedre.
Vores rådgivere taler med dig om det, du har brug for. De kan hjælpe dig til at få hold på det, der fylder, og de kan give dig nogle konkrete handlemuligheder. Du kan ringe, skrive eller chatte. Og rådgivningen er gratis og anonym.
Kontakt Psykiatrifondens rådgivning
Du kan få støtte og vejledning, uanset om du selv har det svært, eller du er pårørende – fx til et barn, en ven eller en anden tæt på. Vi tilbyder gratis og anonym rådgivning via telefon og chat, hvor faglige rådgivere sidder klar til at lytte. Her...
Børn og unge
Når børn og unge udviser tegn på psykisk mistrivsel, kan det skyldes, at personen enten har eller er i gang med at udvikle en psykisk sygdom. Andre gange kan der være den psykiske mistrivsel skyldes naturlige forklaringer som fx udfordringer i puberteten, forældres skilsmisse eller et problematisk skolemiljø. Hvis et barn eller en ung har det svært i en kortere periode, er der som regel ikke grund til at bekymre sig. Men det er vigtigt at være ekstra opmærksom, når der er tegn på mistrivsel, som varer lidt længere tid. For det har stor betydning, at barnet får hjælp så tidligt som muligt.
De mest almindelige psykiske lidelser blandt børn og unge er angst, depression, autisme, ADHD og spiseforstyrrelser. Men der kan være stor forskel på, hvordan de psykiatriske diagnoser udspiller sig hos det enkelte barn. Derfor kan det være en fordel at søge professionel hjælp og rådgivning for at blive klogere på barnets udfordringer.
Psykisk sygdom opstår i et kompliceret samspil mellem arv og miljø. Og det kan være vanskeligt at afgøre hvilke faktorer, som præcis er udløsende for, at barnet udvikler en psykisk lidelse. Måske har barnet en biologisk medfødt sårbarhed, som i samspil med faktorer i barnets miljø, får betydning for at det får en psykisk lidelse. Andre børn og unge er meget lidt arveligt disponerede for at udvikle psykisk sygdom. Men som resultat af mange belastende omstændigheder i barnets miljø udvikler det måske alligevel en psykisk sygdom.
Typiske tegn på psykisk mistrivsel blandt børn og unge kan være:
- Udpræget nedtrykthed hos barnet og manglende interesse for leg, socialt samspil og dagligdagsaktiviteter
- Længerevarende ensomhed, isolationstendens og tilbagetrukkenhed i barnet eller den unges sociale relationer
- Klagen over fysiske smerter som fx hovedpine og mavepine
- Bekymringer og angst hos barnet, der ikke skyldes naturlige forklaringer og som gradvist forværres over tid
- Utilbøjelighed til at tale om den psykiske mistrivsel eller afvisning af omsorg
Hvis du er i tvivl om et barn eller en ung i din omgangskreds udviser tegn på en psykisk sygdom, så søg viden, fx her på hjemmesiden. Er du bekymret og ønsker hjælp til at håndtere et barn, som har tegn på psykisk sygdom, kan du søge hjælp i vores rådgivning. Er du forælder til barnet, kan du også altid kan søge hjælp og rådgivning ved egen læge, hvis du er bekymret for barnets psykiske trivsel.
Læs mere
Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom. Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende.
Uanset om du møder mennesker med psykisk sygdom som kollega eller i dit professionelle virke, har din reaktion og måde at tale om tingene på stor betydning for den enkelte.