Ny undersøgelse: Seks ud af ti med en psykiatrisk diagnose oplever forskelsbehandling
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at seks ud af ti af de adspurgte i undersøgelsen med psykisk sygdom oplever at blive diskrimineret. Resultaterne peger på, at fordomme, tabu og manglende forståelse stadig præger mødet med mennesker, der lever med psykisk sygdom. ”Diskrimination kan betyde, at mennesker ikke søger hjælp – i yderste fald kan det koste liv,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Forestil dig at blive mødt som din diagnose – og ikke som det menneske, du er. Det er det, seks ud af ti mennesker med en psykisk sygdom oplever. Det viser en ny undersøgelse, Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion.
- 60 procent af dem, der har en psykiatrisk diagnose, angiver, at de har oplevet diskrimination på grund af deres diagnose.
- 35 procent af dem, der har en psykiatrisk diagnose angiver, at de enten i meget høj, høj eller nogen grad har oplevet diskrimination på grund af deres diagnose.
- Flere mænd end kvinder angiver, at de slet ikke har oplevet diskrimination på grund af deres psykiatriske diagnose – 34 procent blandt kvinder mod 43 procent blandt mænd.
- 48 procent over 55 år angiver, at de slet ikke har oplevet diskrimination – en andel, der er mindre for de yngre aldersgrupper.
Undersøgelsen viser, at forskelsbehandlingen især opleves på tre områder:
Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Psykiatrifonden blandt 1.000 danskere med en psykiatrisk diagnose.
Depression, angst og ADHD er de diagnoser, der er hyppigst repræsenteret i undersøgelsen, og derfor kommer flest svar om forskelsbehandling fra personer med netop disse diagnoser. De er tæt fulgt af autisme, PTSD og personlighedsforstyrrelser.
- I arbejdslivet, hvor nogle mister ansvar eller får andre opgaver, hvis de fortæller om deres diagnose.
- I mødet med jobcentre og ved jobsamtaler, hvor spørgsmål opleves som unødvendigt nærgående og ubehagelige.
- I sundhedsvæsenet, hvor mange føler sig overset eller ikke taget alvorligt, når de søger hjælp for fysiske symptomer.
Nogle af de adspurgte har uddybet deres svar og skriver blandt andet:
”Mine venner vidste det ikke. Jeg var bange for, at de ville se mig som en anden.” Og: ”Der blev talt til mig på en anden måde; som om jeg ikke var lige så intelligent. Som om jeg ikke forstod, hvad der blev sagt. Der var mindre tillid til, at jeg kunne løse de opgaver, jeg blev stillet.”
- Flest respondenter angiver at have oplevet diskrimination på grund af deres psykiatriske diagnose på arbejdspladsen, i kontakt med sundhedsvæsenet, i kontakten med a-kasse eller jobcenter eller i forbindelse med jobsøgning.
- En betydelig andel (27 procent) af respondenterne angiver at have oplevet diskrimination i mødet med sundhedsvæsenet. Flest (48 procent) af dem, der har oplevet diskrimination i sundhedsvæsenet har oplever det hos deres praktiserende læge.
- Kvinder oplever oftere end mænd, at blive diskrimineret på grund af deres psykiatriske diagnose i forbindelse med uddannelse, i kontakten med a-kasse eller jobcenter og i forbindelse med at tegne forsikring, mens mænd oftere oplever at blive diskrimineret på arbejdspladsen og i kontakt med politiet.
- 18-34-årige kvinder oplever i markant højere grad end ældre dele af målgruppen og end jævnaldrende mænd, at de bliver diskrimineret i forbindelse med uddannelse.
Artiklen fortsætter under videoen
Alvorlige konsekvenser
Over 60 procent af de adspurgte fortæller, at de holder deres psykiske sygdom skjult af frygt for forskelsbehandling. I værste fald kan det betyde, at mennesker ikke opsøger hjælp, når de har det dårligt – med alvorlige konsekvenser for både helbred og liv.
”Det er dybt bekymrende, at så mange stadig oplever at blive mødt med mistillid eller fordomme. Vi ved, at diskrimination kan forhindre mennesker i at søge den hjælp, de har brug for. Derfor er der brug for en indsats – både på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i sundhedsvæsenet – men også fra os alle sammen i hverdagen,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
”Diskrimination kan betyde, at mennesker ikke søger hjælp – i yderste fald kan det koste liv,” siger hun.
- 61 procent af målgruppen angiver, at de enten i meget høj, høj, eller nogen grad har været tilbageholdende med at fortælle om deres diagnose til andre.
- Flere kvinder end mænd har været tilbageholdende med at fortælle andre om deres diagnose (65 procent af kvinder og 54 procent af mænd).
- 18-34-årige angiver oftere end de ældre aldersgrupper, at de har været tilbageholdende med at fortælle andre om deres diagnose. Det gælder 72 procent af 18-34-årige, 62 procent af 35-55-årige og 45 procent over 56 år.
Læs også
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at en betydelig andel af forældre, der selv har en psykiatrisk diagnose, undlader at fortælle om deres børns diagnoser eller udskyder at bede om hjælp. Frygten for...
Der er brug for, at vi tager fælles ansvar for at sikre åbenhed, fleksibilitet og psykologisk tryghed på danske arbejdspladser.
Seks ud af ti danskere er blevet behandlet anderledes, fordi de har en psykisk sygdom. Stigmatisering og diskrimination af personer med psykiske diagnoser gennemsyrer forsat både sundhedsvæsen, arbejdsmarked og uddannelser – med store menneskelige og...
Se hele undersøgelsen
Psykiatrifonden har i samarbejde med Epinion undersøgt omfanget af diskrimination af mennesker med psykiatriske diagnoser. Her kan du se alle resultater fra undersøgelsen.
Undersøgelsen er dækket i flere medier. Du kan læse nogle af artiklerne her:
DR: Stemplet med en psykiatrisk diagnose: 6 ud af 10 oplever diskrimination
Danskere med eksempelvis depression, ADHD eller skizofreni oplever diskrimination på arbejdet, hos praktiserende læge eller når de søger job.
DR: Kan du få kørekort med ADHD - eller blive pilot med angst? Her kan en psykiatrisk diagnose spænde ben
En diagnose kan åbne for den rette hjælp. Men der er også områder, hvor en diagnose kan betyde en lukket dør.
Avisen Danmark: 'Jeg var bange for, at de ville se mig som en anden', fortæller dansker i ny undersøgelse
Når en betroelse til en chef kan koste ansvaret på jobbet – og når læger eller sagsbehandlere pludselig skifter tone. En ny undersøgelse viser, hvordan fordomme stadig former mødet med psykisk sygdom.
DR: Passer din psykiatriske diagnose ikke længere? Flere mener, der skal indføres en ret til at være rask
En psykiatrisk diagnose kan betyde stigmatisering, men det kan være svært at komme af med diagnosen, selv om man er rask.
DR: Pludselig var hendes stress 'et livsvilkår': Anne-Sofie føler sig forskelsbehandlet af jobcentret
Anne-Sofie Siboni mener, at jobcentret har brugt hendes diagnose imod hende.
Se også vores tema
Nogle mennesker føler, at de bliver stemplet, når de får en psykiatrisk diagnose. Det kan føre til, at de bliver dømt på forhånd og behandlet anderledes af omverdenen, alene fordi de har en psykisk sygdom.