Julies forbrug af snus gjorde hendes psykiske symptomer værre
23-årige Julie blev mere paranoid og fik det værre, da hun blev afhængig af snus. Alligevel var hun bange for abstinenser. Julie deler sin historie om afhængighed, og en ekspert deler ny viden og gode råd.
Foto: Privat
Mange danskere kender til afhængighed af tobak og cigaretter. Siden årtusindskiftet er brugen af snus også steget voldsomt.
Jeg fik andre til at købe det for mig, og når min roomie og jeg sagde ’skal vi gå ned og spille kort’, betød det at tage snus. Altså man bliver jo fucking afhængig.
Ifølge landets førende tobaksforsker, professor Charlotta Pisinger fra Syddansk Universitet, er der endda en meget høj overdødelighed af rygerelateret sygdom, når man har en psykisk sygdom. Faktisk øger nikotin i sig selv risikoen for at få angst, depression og skizofreni.
Men ingen vælger at blive afhængige. Julie Wedel Fremming på 23 år har paranoid skizofreni og har taget snus i cirka syv år, oftest en bøtte om dagen på styrke fem eller seks. Har taget. I dag er hun nemlig snusfri og kæmper for ikke at falde i.
Hendes forbrug af snus startede på efterskolen.
”Jeg boede med en, der tog snus, og vi begyndte at tage det for at slappe af. Første gang kastede jeg op, men jeg begyndte hurtigt at tage det i dagligdagen. Jeg fik andre til at købe det for mig, og når min roomie og jeg sagde ’skal vi gå ned og spille kort’, betød det at tage snus. Altså man bliver jo fucking afhængig.”
Stress og vrangforestillinger
Julie fik diagnosen paranoid skizofreni, da hun var 18 år.
”I ti år havde jeg psykoser on and off. Jeg troede i flere år, at det var normalt at have det sådan, men jeg var rigtig syg.”
I dag er hun velmedicineret og har ikke længere hallucinationer. Hun arbejder som peer-medarbejder på et botilbud for ældre med psykisk sygdom:
”Jeg bliver hurtigere stresset end mange andre. Det er derfor, jeg er i fleksjob, for jeg har brug for pauser. Hvis der sker for meget, eller jeg har for mange planer, begynder jeg at overtænke og mærke både paranoia og tristhed. Nu kender jeg symptomerne og ved, at jeg skal have ro og søvn for at komme ovenpå igen.”
Julie har ikke selvmedicineret med andet end snus. Da hun begyndte at tage det, følte hun i første omgang, at hun fik mere ro på. Men da afhængigheden tog til, gjorde det hende mere paranoid. Hun fik vrangforestillinger og flere psykotiske symptomer.
Alligevel var hun bange for at stoppe, bange for både abstinenssymptomer og negative psykiske symptomer.
Artiklen fortsætter under boksen ...
Charlotta Pisinger er professor i tobaks- og nikotinforebyggelse og Danmarks førende forsker og ekspert på området. Hun fortæller om sammenhængen mellem nikotin og psykisk sygdom og afliver tre farlige myter:
Blandt de sejlivede myter om nikotin og psykisk sygdom hersker især den, at rygerne ikke ønsker at holde op med at ryge. Denne myte er skyld i, at mange behandlere og læger ikke taler med deres patienter om rygestop, fortæller Charlotta Pisinger:
”Personer med psykisk sygdom har lige så store ønsker om at blive røgfri som alle andre. Det viser mange – også danske – undersøgelser. Jeg har set væresteder i København for personer med en blanding af psykisk sygdom og misbrug, hvor de fik tilbudt hjælp til rygestop, og der opstod simpelthen ventelister. De var så taknemmelige for at få tilbudt hjælp.”
Den anden myte er, at man får det værre, hvis man stopper med at ryge. Det budskab gentager nogle læger for deres patienter. Og jo, ganske få studier viser en lille forværring af depressive symptomer i forbindelse med rygestop, fordi man i en periode bliver nedtrykt af at holde op med at ryge. De allerfleste undersøgelser viser imidlertid ingen forværring – og mange af dem endda en forbedring.
”Det har været meget grundigt undersøgt, og konklusionen er, at det ikke er sandt, at man får det dårligere af at holde op med at ryge, når man har en psykisk sygdom.”
Ifølge en befolkningsundersøgelse har mange med psykisk sygdom fået en væsentligt højere livskvalitet, efter at de er holdt op med at ryge:
”Deres forbedring er på niveau med at tage antidepressiv medicin. Det viser, at der er noget i tobakken, der forværrer den psykiske tilstand.”
Den sidste gængse myte om psykisk sygdom og rygning er, at man ikke kan holde op med at ryge. Ifølge en database for alle, der har forsøgt at stoppe med at ryge i kommunalt regi, er det efter et halvt år lykkedes for 29 % af alle med psykisk sygdom. Tallet er 38 % for alle uden psykisk sygdom, og selvom der altså er en forskel – da der sandsynligvis er flere og mere komplekse udfordringer for gruppen med psykisk sygdom – er det langt fra umuligt at stoppe med at ryge.
En klar motivation for at stoppe med at ryge er simpelthen, at man får det psykisk bedre. Charlotta Pisinger fortæller, at en anden motivation for nogle handler om den medicin, man tager.
”Tager man psykofarmaka mod psykoser, vil man som ryger ofte opleve, at man har brug for en højere dosis, ofte dobbelt så høj, fordi komponenter i tobakken gør, at medicinen bliver forbrændt hurtigere i leveren. Det betyder, at man oplever flere bivirkninger på grund af de højere doser. Effekten af behandlingen bliver også mere uforudsigelig ved højere doser.”
Derfor er der også patienter, der kan trappe ud af medicinen, når de holder op med at ryge. Her skal man imidlertid altid gøre det i samråd med sin læge, i dette tilfælde også for at måle medicinniveauet i blodet.
Generelt er det altid en god idé at rådføre sig med professionelle og indgå i et egentligt rygestopforløb. Charlotta Pisinger fortæller, at kommunale forløb typisk er på 5-6 gange, men at mange med psykisk sygdom vil have gavn af forløb med 8-10 gange, så man har bedre mulighed for kontinuerlig støtte og motivation – kombineret med rygestopmedicin.
”Der er flere gode, effektive tilbud, og vi ved, at personer med psykisk sygdom har lige så god effekt af dem. Man har de samme bekymringer om rygning, uanset om man har psykiske udfordringer eller ej.”
Tænker på det hele tiden
Enhver afhængighed er svær at forstå for en person, der ikke selv har prøvet det.
Jeg vil ikke lægge skjul på, hvor hårdt det er. Når det har været værst, føler jeg, at jeg dør, hvis jeg ikke får det nu og her. Det lyder måske mærkeligt.
”Jeg vil ikke lægge skjul på, hvor hårdt det er. Når det har været værst, føler jeg, at jeg dør, hvis jeg ikke får det nu og her. Det lyder måske mærkeligt, men det føles, som om man virkelig hungrer og bare ikke kan få fat i det. Du tænker på det hele tiden.”
Selvom Julie er snusfri, sidder det så dybt i hende, at hun stadig har drømme, hvor hun gemmer snus for sin kæreste og sin familie. Men hun er fast besluttet på at forblive nikotinfri, for hun kan tydeligt mærke, hvor meget bedre hun har det.
”Nu hvor jeg er stoppet, er jeg blevet mere tålmodig, jeg er gladere og har mere overskud. På en tavle i mit køkken har jeg skrevet, hvordan jeg ser frem til at have det, når jeg fri for snus: Jeg vil have færre psykotiske symptomer. Jeg vil have mere overskud og være gladere. Det kan jeg allerede mærke, at jeg er. Da jeg tog snus, var jeg mere kort for hovedet og blev lettere irriteret over småting.”
Artiklen fortsætter under boksene ...
I snart fire år har Morten Falk Størling ventet på den rette hjælp. Det kunne have kostet ham livet. Nu håber han, at andre mænd også tør åbne op.
Uden den rette støtte til familien endte Charlottes søn i de forkerte miljøer. Han begyndte at tage stoffer og har fået en behandlingsdom. Familien prøver at være håbefuld – men de er bange for, hvad der sker, når Johannes fylder 18 år.
Julies vej til at blive nikotinfri
I dag bor Julie i Odense. Hun er begyndt at spille håndbold, ligesom hun gjorde, da hun var yngre. Hun bor med sin kæreste, og ved siden af sit arbejde holder hun foredrag og deler sine erfaringer med skizofreni og recovery.
Men hvordan blev hun snusfri? Julie har været i et STOP-forløb i Odense Kommune, hvor hun har fået råd og støtte – og mødt andre nikotinafhængige:
”Det har været godt at mærke, at man ikke er alene. Det er rart at høre fra andre, at det er pissehårdt, og at vi kan snakke med hinanden om det. Hvis man skal gøre noget godt for sig selv, skal man virkelig stoppe. Du kan ødelægge meget af dit liv med en afhængighed.”
Laurits Balker fortæller i digtet ’Tandkød’ om at falde i søvn under en indlæggelse med snus i munden. Uddraget er taget fra bogen Hey Guys Hey Guys (2026):
mit tandkød svirrer
jeg er igen faldet i søvn
med snus under læben
på badeværelset
løfter jeg overlæben for at se om
der igen er tegn på brud
min overmund er dækket af hvid og
blodig hud
kødet har endnu en gang
trukket sig op over tænderne så
rundingerne står blotlagte
jeg kører en pegefinder over tandkødet
plamager af hud løsner sig bliver
til store lunser om fingeren
jeg smider det i håndvasken
lader det glide ned i afløbet
Læs en personlig fortælling om Laurits: ”Jeg var ikke bare Laurits, jeg var ham med OCD”
Læs også
Når man dulmer sine symptomer – uanset om de er fysiske eller psykiske – ved at indtage medicin eller rusmidler uden om læge, kan man tale om selvmedicinering. I dette tema kan du blive klogere på den komplekse sammenhæng mellem psykisk sygdom og...