Anoreksi

Indhold

• Hvad er anoreksi?
• Hvilke symptomer er der ved anoreksi?
• Hvad er forskellen på de forskellige former for anoreksi?
• Hvordan udvikler sygdommen sig?
• Hvordan er livet med anoreksi?
• Hvilken behandling findes der for anoreksi?
• Det kan du selv gøre
• Det kan du gøre som pårørende
• Hvor mange har anoreksi?
• Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved anoreksi?
• Hvilke sygdomme kan optræde sammen med anoreksi?
• Kilder

Om sygdommen

Hvad er anoreksi?

Anoreksi er en psykisk lidelse, hvor man sulter sig for at opnå en urealistisk lav vægt. Mange dyrker også meget motion eller kaster op eller tager slankepiller.

Når man har anoreksi, er man meget optaget af mad, måltider, vægt og krop. Typisk fører spiseforstyrrelsen til et stort vægttab og et lavt BMI.

Anoreksi rammer især unge piger og bliver også kaldt for nervøs spisevægring. Når man har anoreksi, har man en forstyrret kropsopfattelse, hvor man føler sig tyk, selvom man ikke er det.

Anoreksi kan starte i forbindelse med et vægttab, som kan være betinget af forskellige ting, fx øget motion, tristhed, depression eller en slankekur.

Når man møder mennesker, der lider af anoreksi, fylder lavt selvværd og en usikker selvfølelse og måske også en frygt for at blive voksen.

Man føler sig meget forvirret og har behov for at få styr på sine tanker og følelser. Men fordi man ikke er i stand til det, prøver man i stedet at tage kontrol over maden. Det giver en følelse af at have styr på tingene og skubber svære tanker og følelser i baggrunden. Og slankekure og vægttab bliver et symbol på karakterstyrke og handlekraft.

Lider du af anoreksi, er det vigtigt, du får hjælp. Kontakt din læge eller tal med én, du er tryg ved. Og kender du én, som måske lider af en anoreksi, er det vigtigt, at du udtrykker din bekymring og hjælper med at få hjælp.

Tilbage til oversigten

Symptomer

Hvilke symptomer er der ved anoreksi?

Anoreksi er en af de psykiske sygdomme, der kan være svær at få øje på eller de forsøger at skjule sygdommen for omverdenen.

Tit starter anoreksien på et tidspunkt, hvor den unge har det svært, og de tænker, at alt bliver godt, hvis de bare taber sig lidt.

Men uden behandling kan anoreksi være meget alvorlig og livstruende.

Typiske tegn på anoreksi

• En unaturlig lav vægt (BMI under 18,511) der som regel er forårsaget af at spise så lidt som muligt, at undgå fedende mad og dyrke meget motion. Og eventuelt også ved at kaste op eller tage slankemedicin eller afføringsmidler.
• Man har en forstyrret kropsopfattelse, hvor man synes, man er tyk, selvom man ikke er det.
• Kroppens hormonbalance ændrer sig, fordi man ikke spiser nok. Det kan betyde, at piger holder op med at få menstruation, og at drenges lyst til sex bliver mindre.

Tilbage til oversigten

Varianter

Hvad er forskellen på de forskellige former for anoreksi?

Der findes grundlæggende to forskellige former for anoreksi.

• Restriktiv: Man fokuserer på at spise så lidt som muligt.
• Bulimisk: Man overspiser og kaster op. Man kan godt have begge typer i forskellige perioder af sygdommen.

Du kan læse mere generelt om spiseforstyrrelser her.

Tilbage til oversigten

Udvikling

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Anoreksi er den af spiseforstyrrelserne, der opstår tidligst, typisk i 13-14 årsalderen. Sygdomme kan fx opstå i forbindelse med en slankekur eller meget fokus på motion.

Anoreksi rammer overvejende piger og kvinder, men omkring 10 procent af de ramte er drenge eller unge mænd². Anoreksi findes også hos ældre mennesker, som måske har haft sygdommen gennem en stor del af livet men aldrig er blevet diagnosticerede. Så konstateres sygdommen som regel på grund af følgesygdomme.

Lavt selvværd og en usikker selvfølelse fylder oftere hos personer med anoreksi. Det kan handle om at være bange for at blive voksen og føle, at man ikke er parat til at leve sit eget liv, fordi man ikke tror, man kan finde ud af det. Måske kan man ikke overskue at tage stilling til så mange ting og skulle træffe en masse valg om ens hverdag og fremtid. Og måske føler man sig forvirret og har brug for at få styr på sine tanker og følelser. Men fordi man ikke er i stand til det, prøver man i stedet at tage kontrol over maden. Det giver en følelse af kontrol i en hverdag fyldt med følelsesmæssig kaos.

Anoreksi kan udvikle sig meget forskelligt. Nogle bliver hurtigt raske, for andre tager det længere tid, og hos nogle bliver anoreksi kronisk. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med indlæggelse. Og nogle bliver så underernærede, at de er i risiko for at dø af det. Anoreksi er den psykiatriske diagnose, som har den højeste dødelighed.

At blive rask betyder, at man er i stand til at holde vægten. Men en del af de psykologiske symptomer ved anoreksi kan være meget svære at blive fri af. Og mange bliver ved med at bekymre sig om mad og vægt.

Størst chance for at blive rask ses hos personer, der ikke er alvorligt undervægtige, som ikke kaster op, som kun har haft anoreksi en kort periode, og som hurtigt kommer i behandling og har gode sociale relationer.

Der er en glidende overgang mellem at have problemer med mad og kontrol og til at være syg. Og det er især vigtigt at være opmærksom på børn og unge i risikogruppen.

Tilbage til oversigten

Livet med

Hvordan er livet med anoreksi?

Når man har anoreksi, tænker man næsten hele tiden på mad. Man bruger typisk meget energi på at bekymre sig om, hvor lidt man skal spise for at undgå at tage på. Og man bekymrer sig om, hvor mange timer, man skal motionere. Desuden bruger man meget tid på et veje sig.

Tankerne om mad fylder så meget, at det kan være svært at få hverdagen til at fungere. Man bruger også meget energi på at regne ud, hvordan man kan undgå at spise sammen med andre, og mange melder afbud til sociale arrangementer, hvor der er mad.

Samtidig har man tit en overdrevet interesse for madlavning og madopskrifter. Og man er meget optaget af kostens sammensætning og kalorieindhold og kalorieforbrændingen ved forskellige former for motion. Man kan også bage kage til familien uden selv at ville have noget.

Anoreksi kan give en følelse af kontrol og større selvtilfredshed. Mange føler sig nemlig forkerte og har meget lidt selvtillid, og det giver næring til spiseforstyrrelsen. For har man ikke følelsen af at gøre det godt nok eller have indflydelse på sit liv eller sine omgivelser, kan kontrol over kroppen virke tiltrækkende. Men i længden kan man blive træt og deprimeret af den uendelige kamp.

En spiseforstyrrelse går ofte hånd i hånd med perfektionisme og med helt urealistiske standarder og mål. Behovet for perfektion kan både ses i forhold til udseende, faglige præstationer, orden, rengøring eller i forholdet til andre mennesker.

Socialt set ændrer man sig, når man får anoreksi. Man bliver mere trist og indelukket og mister lysten til at være sammen med andre og til at gå til fester. Man bliver også meget uoplagt og ugidelig og har måske svært ved at koncentrere sig.

Desuden kan man blive meget irritabel og vred. Perioder med sult og underernæring eller fejlernæring gør nemlig én sårbar og følelsesmæssigt ustabil. Og det er almindeligt at have konflikter med andre om, hvordan eller hvornår man skal spise.

Tilbage til oversigten

Behandling

Hvilken behandling findes der for anoreksi?

Lider man af anoreksi, har man som regel svært ved at erkende, at man er syg. Der er en grundlæggende modvilje mod at give slip på den kontrolfølelse, man har. Men sygdomserkendelse og motivation er vigtige forudsætninger for behandling.

En stor del af behandlingen, især i den første fase, handler om at lære at spise og få et normalt forhold til mad, krop og vægt. Men en spiseforstyrrelse handler ikke kun om mad. Derfor er det også vigtigt at arbejde med kropsopfattelsen og de psykiske problemer, der er en del af sygdommen.

Pårørende kan inddrages i behandlingen. Det kan imidlertid være en svær opgave, som kræver vejledning. En vigtig funktion er ofte at støtte ved måltiderne og være med til at undgå, at uhensigtsmæssige dynamikker får lov at udvikle sig.

Behandlingen varer som regel flere år og består især af:

Kostvejledning

Kostvejledning og udarbejdelse af en kostplan er en del af behandlingen. Målet er at normalisere vægten og få kroppens næringsbehov dækket. En bedre ernæringstilstand er også en forudsætning for at få noget ud af psykoterapien. Sult og underernæring fører nemlig til mentale ændringer i form af tvangstanker, angst, tendens til depression og problemer med at huske og koncentrere sig, og derfor er det svært at få noget ud af psykoterapien, hvis man ikke er mæt.

Psykoedukation - lær anoreksien at kende

Som en del af behandlingen lærer man om kroppens behov for ernæring, og om symptomer på anoreksi og behandling. At man lærer sin sygdom at kende for at blive bedre til at håndtere den, bliver også kaldt for psykoedukation. Psykoedukation kan enten være et særskilt forløb eller en del af et terapiforløb.

Psykoterapi

Psykoterapi er ofte en del af behandlingen. Her bearbejder man de problemer, der ligger til grund for anoreksien. Og man lærer at forstå og kontrollere de tanker og følelser, der kan opstå, når man lider af anoreksi.

Medicinsk behandling

Lidt forenklet er mad den primære medicin. Men lider man af følgesygdomme som depression, tvangstanker eller angst, kan antidepressiv medicin i nogen tilfælde hjælpe.

Tilbage til oversigten

Gode råd til dig

Det kan du selv gøre

Lider man af anoreksi, kan det være svært ved at se, at man er syg. Er du i behandling, så anerkend dig selv for det.

Følg gerne disse råd, hvis du har anoreksi:

• Følg din kostplan.
• Lad være med kun at vurdere dig selv på dit ydre.
• Vær god ved dig selv og accepter dig selv, uden at du skal præstere først.
• Indstil dig på at det kan tage lang tid at blive rask.
• Anerkend dig selv for det, du gør.
• Nogle gange er det allersværest, når man er tæt på målet. Så kan tvivlen være størst.

Tilbage til oversigten

Til pårørende

Det kan du gøre som pårørende

Pårørende ses som en ressource i behandlingen af mennesker med anoreksi. Men det kan også være en stor belastning at være pårørende, og derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du lader op, og hvad der gør dig glad.

Gode råd til dig, der er pårørende:

• Sørg for at hjælpe og støtte – ikke kontrollere
• Sæt dig ind i sygdommen
• Vær tålmodig
• Hjælp med at følge kostplanen
• Deltag i behandlingsforløbet
• Accepter at du ikke altid har overskud til at yde så megen hjælp, som du gerne vil
• Tal med andre i samme situation
• Pas på dig selv og hold fast i det, som giver dig energi og overskud.

Køb bogen 'Pårørende' i vores webshop

Tilbage til oversigten

Udbredelse

Hvor mange har anoreksi?

Anoreksi er en sygdom, som især rammer unge piger og unge kvinder. Det anslås, at op mod 1 procent af alle kvinder mellem 14-24 år udvikler anoreksi⁴. Der er desuden en del, som lever med sygdommen uden at få stillet diagnosen.

Antallet af personer med anoreksi er steget de seneste årtier. Selvom anoreksi er forholdsvis sjældent blandt mænd, stiger antallet også her.

Køb bogen 'De psykiatriske diagnoser' i vores webshop

Tilbage til oversigten

Årsager

Hvilke årsager og risikofaktorer er der ved anoreksi?

Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor nogle får anoreksi. Men man kan være mere eller mindre disponeret, og både arv og miljø spiller en rolle.

Biologisk set er der større risiko for at få en spiseforstyrrelse, hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykisk sygdom. Sociale forhold under opvæksten spiller også en rolle. Det kan fx være i form af belastende begivenheder som dødsfald, skilsmisse, alkoholmisbrug eller vold, incest og seksuelt misbrug.

Endelig kan visse psykologiske faktorer give en særlig udsathed i forhold til at være disponeret for anoreksi. Det er fx lavt selvværd, en uklar fornemmelse for egne grænser, perfektionisme og at man har svært ved at berolige sig selv.

Det store fokus, der er på kroppen og på at se godt ud i medierne og generelt i samfundet, har også en betydning for udviklingen af spiseforstyrrelser.

Tilbage til oversigten

Flere diagnoser samtidig

Hvilke sygdomme kan optræde sammen med anoreksi?

Når man ikke får den mad, kroppen har brug for, påvirker det alle kroppens organer og funktioner. Temperatur, puls, forbrænding og blodtryk falder.

Når man begynder at tage på og spise normalt igen, normaliseres mange af de ændringer, som sulten har forårsaget. Men nogle skader kan ikke heles. Det gælder fx knogleskørhed, tendens til infertilitet, lavere højde og formindskelse af hjernen, som kan medføre skader på hukommelse, koncentration og give tidlig demens.

Især opkastning og misbrug af medicin, men også mangel på mad og drikke, giver også forstyrrelser i kroppens salt-balance. Forstyrrelserne påvirker hjerte, nyrer, nerver og muskler og medfører både fysiske og psykiske symptomer. Blandt andet kvalme, forstoppelse, kramper og irritabilitet.

Ved anoreksi risikerer man også at få løse tænder, nedsat immunforsvar, dunagtig kropsbehåring, væskeansamlinger og formindsket muskelmasse.

Man bliver også psykologisk påvirket af at sulte. Man kan blive sløv, asocial, følelsesmæssigt ustabil og trist og få symptomer på fx angst og depression og tvangssymptomer.

Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem anoreksi og andre psykiske lidelser, blandt andet depression, angst  og OCD. Men det er ikke helt klart, hvilken lidelse, der fører til den anden⁵. Anoreksi kan også ses som selvskade.

Tilbage til oversigten

Kilder

Kilder

1. Sundhed.dk, 2019

2. Kiib Hecht L. & Hartvig Schousboe, Birgitte. 2013. Spiseforstyrrelser. Psykiatrifondens Forlag.

3. Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M. 2020. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse, 1-359

4. National klinisk retningslinje for behandling af anorexia nervosa. 2016. Sundhedsstyrelsen

5. Panchenko A og Arnfred SMH. 2016. Anorexia nervosa ses ofte sammen med andre psykiatriske lidelser. Ugeskrift for læger; 177

---

Tilbage til oversigten